J. J. Servan-Schreiber: Den amerikanske udfordring. Gyldendal, København 1968. 202 sider. Pris: 24,75 kr. (Gyldendals Uglebøger, nr. 214).

Den foreliggende bog er et agitatorisk
politisk skrift og må vurderes som sådan,
men den indeholder en række betragtninger

af interesse for økonomer, idet den påpeger forhold, der er af betydning for den konomiske udvikling, men som ikke indgår i de modeller, der normalt arbejdes med.

Bogens indledende afsnit indeholder en beskrivelse af den etablering af amerikanske virksomheder, der i de senere år har fundet sted i Vesteuropa specielt indenfor Fællesmarkedet, og en påvisning af, at den umiddelbare anledning til de amerikanske virksomheders »landgang« var skabelsen af Fællesmarkedet.

Afskaffelsen af handelsrestriktionerne gjorde området tiltrækkende for de amerikanske virksomheder, der havde erfaring med hensyn til at arbejde i et stort marked, kendte den teknik, der skulle anvendes, og desuden var teknisk overlegne, fordi de besad en viden om nye produkter og produktionsmetoder, som ikke eksisterede i Europa.

Forfatteren hævder i denne forbindelse, at det ikke er økonomisk styrke i form af kapitaleksport, der har gjort udslaget, det var alene amerikanernes dygtighed. De amerikanske virksomheders opbygning er nemlig i meget vidt omfang finansieret ved optagelse af lån i Europa - og ved subsidier fra europæiske stater, som har søgt at tiltrække sig nye industrier. Synspunktet underbygges desuden med en påvisning af, at det specielt er indenfor nye teknisk komplicerede brancher, at amerikanerne er trængt frem.

Det kan næppe betvivles, at forfatteren har ret i, at det er amerikanernes dygtighed, der har spillet den afgørende rolle, men når de har kunnet opnå de store lån, kan det vel skyldes, dels moderselskabernes størrelse, dels den stabilitet, der såvel politisk som økonomisk herskede i U.S.A. i modsætning til det meste af den øvrige verden.

Oprettelsen af de amerikanske virksomheder har været en fordel for Vesteuropa, fordi den har medført en effektivisering af det europæiske produktionsapparat, men forfatteren fremhæver, at den også må give anledning til dyb bekymring.

Denne udvikling vil nemlig medføre en
yderligere forskydning af magten fra Vesteuropa
til U.S.A. og bevirke, at de europæiske
stater får kolonistatus.

Denne »kolonisering« vil ikke ske ved politiske midler, pression og militær, men derved, at alle afgørende beslutninger med hensyn til udvikling af industrivirksomheder samt den tekniske forskning bliver truffet ved de amerikanske virksomheders centrale ledelsesorganer og ikke kan fratages dem, fordi der ikke er andre, der har den nødvendige information.

Herved bliver europæerne, i hvert fald dem, der ikke er tilknyttet disse organer, frataget beslutningsmyndigheden over europæiske forhold.

Forfatteren anfører endvidere, at en sådan udvikling vil bevirke, at Europa med hensyn til levestandard bliver helt distanceret af U.S.A. og Canada. Denne påstand, som udelukkende underbygges af en amerikansk prognose, forekommer dog ret usandsynlig med mindre det forudsættes, at det europæiske uddannelsesniveau falder så stærkt, at de almindeligt forekommende funktioner indenfor industrien ikke kan udføres her.

Forfatteren fremhæver, at den udvikling, der nu er startet, og som allerede har bevirket, at Europa er slået ud indenfor visse industrier, er en kumulativ proces. Med de krav, produktudviklingen i dag stiller med hensyn til stort anlagt og kostbar forskning, bliver det alene de virksomheder, der er i vækst, som bliver i stand til at foretage innovationer.

Denne tilstand er selv sagt uacceptabel for lande som Frankrig og England, der har en glorværdig fortid, (medens den ikke behøver at bekymre lande, som ikke har aspirationer med hensyn til at hjælpe verden), og den mulighed at tilpasse sig til udviklingen ved at acceptere U.S.A. som central leder foreligger ikke. U.S.A. er efter forfatterens mening ikke interesseret i en politisk integration - og det er formentlig rigtigt, i hvert fald for tiden - og Europa vil heller ikke acceptere en sådan løsning.

Der er derfor ingen anden udvej end at
ændre forløbet, og resten af bogen omhandler

derfor dels en analyse af årsagerne til, at det er gået som det er, dels forslag til ændringer, der kan genskabe Europas magtstilling.

Disse afsnit er ikke af nær samme valeur
som det indledende.

De forhold, der anføres som afgørende for den amerikanske industris opblomstring, er foruden det klassiske, landets størrelse, statens støtte til de industrier, der har udviklet de afgørende innovationer, og uddannelsen.

At landets størrelse har været af betydning er almindeligt erkendt, og Europa har for så vidt taget konsekvensen heraf, selv om der er betydelig forskel på de markedsmæssige muligheder indenfor de europæiske markedsdannelser og mulighederne indenfor et område, der er underlagt een central politisk ledelse.

Hvor meget uddanneisen lim betydet er vanskeligt at vurdere. Det er vel udenfor al tvivl, at uddannelsen, som forfatteren fremhæver, er afgørende for produktionsmulighederne under den teknik, der benyttes nu, men det forekommer ikke overbevisende, at kvantitative forskelle i uddannelsen kan bidrage meget til forklaringen af amerikanernes tekniske og administrative overlegenhed, som jo ikke er af ny dato.

Endelig nævner forfatteren som afgørende, at den amerikanske industri modtager betydelig statsstøtte såvel i form af ordrer som i form af forskningsstøtte, hvilket har været helt afgørende for udviklingen indenfor raketindustrien, atomenergifremstillingen, datamaskinindustrien og flyvemaskinindustrien.

Det er utvivlsomt rigtigt, at udviklingen indenfor disse militære industrier har haft stor betydnng for den tekniske udvikling også på ikke-militære områder, men navnlig i betragtning af bogens politiske sigte forekommer det besynderligt, at det ikke er påpeget, at der er tale om statsstøtte til våbenudvikling og ikke om en formuleret vækstpolitik.

Var det blevet anført, ville det være blevet klart, at årsagen til, at Vesteuropa er sakket agterud for U.S.A. og på en række områder også er distanceret af Sovjetunionen, er, at det ikke som disse lande har været ledende i opgøret om den politiske magt, og derfor heller ikke har været tvunget til at sætte ind på produktionen af militært materiel, det eneste område, som demokratisk styrede stater hidtil har været i stand til at underlægge en central politisk koordinering.

løvrigt synes forfatteren at være tilbøjelig til at undervurdere den betydning fortiden har for nutiden. Det er antagelig korrekt, at det er kendskab til teknik og administration, der i dag er den afgørende forudsætning for produktionsevnen, men når det blev U.S.A., der blev den ledende politiske magt i vesten efter krigen, var det fordi, det på dette tidspunkt var den stærkeste militære magt, hvilket dels skyldtes krigens forløb og dels den omstændighed, at det allerede før krigen var et »rigt« land.

Af andre årsager, til at Vesteuropa er sakket agterud, nævner forfatteren bl.a. mangelen på en føderativ ordning. Der har været en række forsøg på at gennemføre fælleseuropæiske projekter på områder, hvor de enkelte lande ikke har haft tilstrækkelige ressourcer, men de er endt som fiaskoer, fordi der ikke har været en central ledelse af dem. Beslutningerne er blevet henlagt til organer, der efter almindelig kutyme »handlede« om administrationen og produktionen uden hensyn til målsætningen, som de ikke havde ansvar for.

Endvidere gøres det gældende, at den europæiske politisk-administrative opbygning ved sin centrale dirigering af de mindste detailler ødelægger initiativet og forhindrer politikerne i at beskæftige sig med det væsentlige nemlig målsætningen. Heroverfor fremhæves den amerikanske ordning, der i langt højere grad overlader udførelsen af programmerne til konkurrerende organer, der ikke er underkastet direkte politisk kontrol.

Forfatterens forslag til ændringer i tingenes tilstand er enkle og konsekvente. Der må indføres en føderativ ordning, der kan sikre gennemførelsen af »store operationer«

ved ordrer og støtte til store industrivirksomheder, således at man får skabt store produktionsenheder. Desuden må uddannelsen forbedres.

Men hensyn til gennemførelsen er han
imidlertid ikke optimistisk.

Når han forudser vanskeligheder med gennemførelsen beror det bl.a. på, at det europæiske samfund er lagdelt. De ledende grupper er ikke interesseret i ændringer og gennemfører dem kun, når de bliver presset til at gøre det, og specielt »amerikaniseringen« er de afvisende overfor. Desuden er der ingen tiltro til det enkelte menneske, således at selv venstreledere præker puritanisme. En ændring vil derfor kræve en omkalfatring af den europæiske politik, og hvor den skal komme fra, er ikke let at se. Han håber på. at den kan komme fra venstregrupperne, som han mener snart må opgive dogmerne om den fuldstændige magtovertagelse som vejen til lykken og i stedet slå ind på en formulering af en politik, der kan sikre gennemførelsen af ændringer, der er til fordel for de grupper, de repræsenterer.

Det kan man jo håbe på, men at en sådan ændring skulle føre til projekter om månerejser eller hvad udtrykket »store operationer« ellers kan dække over, er vanskeligt at se.

Sluttelig skal kun bemærkes, at det bør tages i betragtning, at forfatteren er fransk, og at »Europa« nok burde erstattes af »Frankrig« en del steder i teksten, og iøvrigt må man så trøste sig med, at det ikke behøver at gå så galt. Ifølge forfatterens profetier vil Sverige nemlig få en konomisk udvikling svarende til U.S.A.'s, fordi man der han været i stand til at gennemføre en produktionsspecialisering, som - uvist af hvilken grund - ikke står åben for landene med den glorvierdige fortid.

---

* Kontorchef i finansministeriet.