Juul Bjerke: Langtidslinjer i Norsk økonomi 1865 -1960. Utg. av Statistisk Sentralbyrå, Oslo 1966. 152 sider.

Når man ved, hvor lidet statistisk materiale, der foreligger, hvis man bare går et halvt hundrede år tilbage i tiden, er det imponerende at se hvad man i den foreliggende

redegørelse fra Sentralbyråets side har kunnet fremskaffe af materiale i form af nationalregnskabstal fra perioden 1865-1900.

Med mit kendskab til, hvad vi her i landet foreløbig har kunnet skaffe til veje, er det interessant at se, at man i Norge har kunnet give en fordeling af det private konsum på visse varegrupper for hele perioden, ligesom man har kunnet meddele nationalproduktet fordelt på nogle få hovederhverv, idet tallene for årene fra 1910 dog er af en skønsmæssig karakter. Det er også interessant at se, hvorledes der er foretaget beregninger vedrørende den faste realkapital for hele perioden, og disse tal er fordelt på visse hovedgrupper. Man kan bl.a. heraf se, hvorledes maskin-kapitalen m.v. vokser stærkt i betydning i den omhandlede periode.

Bogens disposition er god. Der findes et indledende afsnit, som bl.a. ridser problemstillingen op. Her understreges det, at det er den realøkonomiske udvikling, som først og fremmest interesserer; men man har dog også i kapitel VIII behandlet de afledede prisindeks. Kapitel II belyser befolkningsudviklingen og kapitel 111 væksten i kapitaludstyret. Derefter gives i Kapitel IV en belysning af produktionsudviklingen, og herunder omtales bl.a. sammenhængen mellem væksten i produktionen og væksten i produktionsfaktorerne - noget jeg skal komme tilbage til. I kapitel V belyses indgående de økonomiske forbindelser med udlandet, og bytteforholdet overfor udlandet gøres der nærmere rede for. Kapitel VI behandler investering og opsparing samt konsumet. Endelig belyses i kapitel VII de offentlige indtægter og udgifter, og som nævnt i kap. VIII prisudviklingen. Til de nævnte kapitler knytter der sig et omfattende tabelmateriale på ca. 60 sider.

Ved at der både foreligger oplysninger om arbejdsstyrken og realkapitalen foruden om nationalproduktet, er det muligt ved hjælp af en Cobb-Douglasfunktion at give en talmæssig belysning af, hvor meget af væksten i nationalproduktet (i faste priser), som skyldes øget realkapital, øget arbejdsindsats og en restpost (teknik). Ser man f.eks. på den gennemsnitlige årlige vækst i bruttonationalproduktet i perioden 1865-1874 til 1947-1956, så androg denne 2,4 % med følgende fordeling:

0,44 som følge af øget realkapital
0,68 som følge af øget arbejdsindsats
1,28 som følge af teknik

Som man ser, er der en stor rest - en rest, man som bekendt ikke er altfor glad for, fordi den dækker over så mange ting. Herom siges der følgende:

»Det teknikk- eller organisasjonsbegrepet som er relevant, er antakelig et sterkt sammensatt begrep og dermed vanskelig å måle. Forbedring i teknikk kan dels skyldes økt teknisk og økonomisk kunnskap som gjør det mulig å organisere produksjonen mer rasjonelt eller å ta i bruk helt nye og konomisk sett mer effektive produksjonsmetoder. Men det kan også skyldes slike ting som større faglig dyktighet hos arbeidere og bedriftsledere og anvendelse av økonomisk sett mer effektive kapitalobjekter. Med den definisjon av realkapital som er nyttet i undersøkelsen, kan særlig det siste moment tenkes å få stor betydning. Realkapitalvolumet gir et mål for den mengde reelle produksjonsressurser som er inkorporert i kapitalutstyret, men ikke for kapitalutstyrets produksjonskapasitet. Hvis det etter hvert blir mulig å framstille kapitalobjekter med større produksjonskapasitet, uten at det koster tilsvarende mer å produsere dem, vil dette etter vår definisjon bety forbedring i teknikk.«

En anden ting, som fremgår af bogen, og som adskillige har hæftet sig ved, er den betydelige investerings- og opsparingsrate, som er karakteristisk for norsk økonomi i årene efter krigen. Dette fremgår af et par overskuelige tabeller siderne 70-71.

Jeg skal sluttelig nævne, at Juul Bjerke ikke er blind for, at beregninger over så lange perioder af tal i faste priser kan være problematiske. Det betones, at hvis de relative priser som helhed bevæger sig i samme retning, vil mængdetallene udtrykt i et bestemt års priser, blive mere og mere urealistiske, jo længere man kommer bort fra

basisåret. Hvis priserne derimod svinger om et bestemt niveau - hvad de jo ikke har gjort - vil der ikke blive disse tendenser til systematiske fejl. En anden ting, som også gør sammenligninger over længere perioder problematiske, står i forbindelse med de ændringer, der sker i produktions- og behovsstrukturen.

En ting, som jeg savner i bogen, er et appendix, hvor der gøres nærmere rede for beregningsgrundlaget. Det er altid værdifuldt for den, der vil benytte materialet, at et sådant beregningsgrundlag foreligger.

---

* Afdelingschef i Danmarks Statistik.