Erik Stockmann.: Landbrug og industri. Udg. af Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, København 1967. 285 sider.

Det er med en vis forventning, man går
i gang med denne bog af den tidligere leder

af landbrugets afsætningsudvalg. Dels er emnet - udviklingstendenserne i vekselvirkningen mellem landbrug og industri - af central betydning for dansk økonomi og dertil af betydelig teoretisk interesse, og dels har debatten om bogen i landbrugets tidsskrifter og i dagspressen givet indtryk uf, at der i denne blev fremført væsentlige nye synspunkter vedrørende landbrugets fremtidige rolle i en stedse mere udviklet økonomi.

Efter nærværende anmelders vurdering
formår bogen dog ikke helt at indfri de
således skabte forventninger.

Bogens disposition er meget enkel - måske så forenklet, at den mere komplicerede virkelighed kan være vanskelig at indpasse heri. Efter en meget summarisk indledning om dansk landbrugs og dansk industris historiske baggrund følger fire hovedafsnit, som under overskrifterne: landbruget som leverandør til industrien, industrien som leverandør til landbruget, landbruget ejer industri og industrien ejer landbrug behandler de mere snævre bånd mellem landbrugserhvervet og industrien. I et afsluttende kapitel diskuteres levnedsmiddelhandelens ændrede forudsætninger.

De fire afsnit, der behandler de snævre bånd mellem landbruget og industrien, følger de traditionelle baner og opregner simpelt hen landbrugets industrileverancer - bl.a. med udgangspunkt i den danske inputoutputtabel - og landbrugets velkendte, overvejende på andelsbasis opbyggede forædlingsvirksomheder samt analogt hermed industriens leverancer til landbruget og de få industriejede landbrugsvirksomheder.

Hvis man efter gennemlæsningen af disse afsnit forsøger at vurdere, på hvilke punkter fremstillingen ville have set anderledes ud, dersom bogen var skrevet for 10 eller 20 år siden, bliver man slået af, hvor lidt de igangværende meget gennemgribende strukturforandringer inden for det egentlige landbrug har interesseret forfatteren. Og det er dog næppe helt med urette, at disse dybtgående ændringsprocesser forventes behandlet i et værk, der vil analysere landbrugserhvervets aktuelle og fremtidige placering i industrisamfundet.

I bogens sidste kapitel er forfatteren imidlertid mere på hjemmebane. Hans udgangspunkt er her det utvivlsomt rigtige, at mærkevareandelen af fødevaresalget vil være stærkt stigende i de kommende år, og at dette forhold nødvendigvis må få konsekvenser for hele distributions- og salgsapparatets indretning. Forfatterens gennemgang af de forskellige salgsfremmende foranstaltninger, som nødvendigvis må tages i brug, hvis dette mærkevaresalg skal blive til størst mulig gevinst for dansk landbrug, er ganske instruktiv, om end mange læsere utvivlsomt ligesom nærværende anmelder fortsat har meget svært ved at kapere de ofte ejendommeligt lydende betegnelser for de forskellige elementer i salgsog reklamearbejdet, som er gængse inden for denne branche.

Det går som en rød tråd gennem Erik Stockmans bog, at danske virksomheders overtagelse af forædlings- og afsætningsprocessen helt frem til danske og udenlandske konsumenters bord übetinget vil være en fordel. Flere steder i bogen fremhæves dette meget stærkt. Det er dog måske tvivlsomt, om denne påstand er helt holdbar. Dersom vore produktionsressourcer giver større udbytte ved indsats andre steder, kan det vel ikke være en übetinget nationaløkonomisk fordel at indsætte dem i forædlings og afsætningsarbejde for fødevarer. Hvorvidt dette er tilfældet, kunne i det mindste fortjene en nærmere diskussion.

---

* Lektor ved Københavns Universitet.