O. E. C. D.: Wages and Labour Mobility. Paris 1965. 258 sider, pris 63,— kr.

En internationalt sammensat ekspertgruppe i 1962 af O.E.C.D.'s Economic Policy Committee til opgave at undersøge, i hvilket omfang ændringer i lønstrukturen bevirker forskydninger i arbejdskraftens fordeling.

Data er fortrinsvis indsamlet fra ti OECD-lande: Belgien, Canada, England, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Sverige, Vesttyskland samt USA. De fleste landes ringe funktionærstatistik medførte, at ekspertgruppen måtte analysere, hvordan den manuelle arbejdskrafts bevægelighed sig påvirke af lønændringer. data er makrostørrelser; den enkelte forhold er ikke undersøgt. undersøgte tidsrum, der varierer en del fra land til land, er maksimalt på femten år, men fortrinsvis udvalgt i perioden den anden verdenskrig, d.v.s. i situationer med en relativ høj beskæftigelsesgrad. bygger delvis på tidligere men er dog i stort omfang på en ny omfattende dataindsamling.

Det er undersøgelsens mest betydningsfulde at større ændringer i de relative ikke synes at være nødvendige at skabe væsentlige forskydninger beskæftigelsesstrukturen. Andre mobilitetsfremmende faktorer vil i almindelighed sikre den ønskede ændring i arbejdskraftallokationen.

I enkelte tilfælde antages en lønstigning dog at være nødvendig for at skabe den tilsigtede beskæftigelsesforskydning; det gælder således, hvor arbejdskraften ønskes flyttet til fjerntliggende eller øde egne. Endvidere viser undersøgelsen, at de er

hvervs- og industrigrene, der blandt arbejdereer for dårlig aflønning, har en relativ hurtig omsætning af arbejdskraft.Hvis industri- og erhvervsgreneønsker udvidelse af arbejdsstyrken,eller en reduktion i »labour turnover«,er nødvendige. Det samme gælder for visse specifikke kategorieraf Omend disse kan gøre sig gældende som social gruppe, falder de ofte uden for de almindelige kollektive overenskomster, og lønningerne vil derfor »halte« betydeligt bagefter øvrige samfundsgruppers.Erfaringerne at hvis lønafstanden til de andre grupper når en vis størrelse, kan arbejdsstyrken i de økonomiskdårligt grupper falde væsentligt.Forsorgs og plejepersonale er internationale(og eksempler herpå.

Rapporten anfører, at de observerede ndringer arbejdskraftens allokering ofte er et resultat af andre mekanismer end lønnen. ændringer i beskæftigelsesstrukturen en integrerende del af den nyere tids økonomiske udvikling. De største og mest kendte ændringer er vandringen af arbejdskraft land til by, den betydelige tilstrømning til serviceerhvervene og funktionærernes vækst.

Den overvejende del af arbejdsstyrken er dog stabil. For USA og Vesttysklands vedkommende beregnes i rapporten, at mellem og 15 pct. af arbejdsstyrken skiftede i det undersøgte år (henholdsvis 1955 og 1961), og at ca. Ifs af de personer, der skiftede job i det pågældende år, skiftede gange og derved tegnede sig for mere end halvdelen af det samlede antal jobskift.

Undersøgelsen analyserer en række af de faktorer, der - bortset fra lønnen - påregnes være medbestemmende for mængden af jobskift. Det gælder for det første alderen; såvel mænd som kvinder er der en relativt ringe bevægelig op til 18-års alderen, men et betydeligt antal pladsskift i begyndelsen af tyverne, hvorefter mobiliteten stadig mindre. Den næste faktor ancienniteten; jo større anciennitet desto ringere bevægelighed, det samme gælder derfor dygtighed og kvalifikationer. Den næste faktor er virksomhedens størrelse; jo større virksomhed desto mindre er omsætningen arbejdskraft. (Resultatet har dog ikke større værdi, så længe der ikke samtidig foretages en opgørelse af forflyttelser omplacering af arbejdskraft inden for store og små virksomheder). Desuden eksistensen af pensionsordninger; virksomhedernes bevirker en reduceret Hvad de beskæftigedes køn angår, så bekræfter undersøgelsens resultater den almindelige antagelse, at kvinder skifter hyppigere beskæftigelse end mænd, snarere tværtimod. De foreliggende data er dog langt fra entydige, og konklusionerne en del fra land til land og efter erhvervsmæssig opdeling.

Ekspertgruppen gør selvfølgelig opmærksom at ovennævnte listning langt fra er udtømmende. (En mere udførlig redegørelse for de mobilitetsfremmende og hæmmende findes blandt andet i arbejdsmarkedskommissionens om bevægeligheden arbejdsmarkedet, København 1951). Men det er bemærkelsesværdigt, at det netop er disse seks forhold, der fremhæves. »klassiske« mobilitetshæmmende (geografisk afstand, faglig uddannelse, arbejdsanvisninger er i undersøgelsen trådt lidt i baggrunden. Årsagen er dog næppe, at de idag spiller en mindre rolle for bevægeligheden tidligere. Snarere synes det som om, at ekspertgruppen ved at fremhæve alder, virksomhedsstørrelse, pensionsforhold, dygtighed og kvalifikationer forsøgt at anlægge nye og mere tidssvarende opdelingskriterier for arbejdsmarkedet.

Det er fx i høj grad tvivlsomt, om den traditionelle sondring mellem faglært og ufaglært arbejdskraft i dag spiller samme rolle ved besættelse af stillinger som tidligere.Der i dag ofte uddannelse, tillæring og pensionsordning i forbindelse med stillingers besættelse, og arbejdsgivernesynes tillægge lønmodtagerens øjeblikkeligekunnen villighed til oplæring større betydning end tidligere gennemgåede

uddannelser. De teknologiske fornyelser ndrertil de krav, der stilles til arbejdskraften, og det er vigtigt hurtigt at tilpasse det institutionelle og uddannelsesmæssigeapparat Men selv om ekspertgruppensundersøgelser bragt os videre,ved stadig kun lidt om, hvordan de tekniske ændringer påvirker arbejdskraftefterspørgslen.En kortlægning heraf er meget ønskelig, ligesom det ville være af stor værdi at få at vide, hvad der er den enkelte persons (komplekse) motivertil skifte job.

En vigtig indsigelse mod rapporten er dens ensidige betragtning af lønnen som mål for prisen på arbejdskraft. Hvis man opstiller hypotesen, at arbejdskraften vil søge hen, hvor den trives bedst, må et sådant udover lønnen indeholde komponenter som: arbejdslederens og arbejdskollegernes af det udførte lokalernes indretning og produktionens muligheden for at være medbestemmende ved arbejdets tilrettelæggelse, sociale ordninger eventuelle forfremmelsesmuligheder.

---

* Forskningsassistent i Socialforskningsinstituttet, polit.