Det Statistiske Departement: Fertilitetsforskelle Danmark. Statistiske undersøgelser, København 1965. 41 sider, pris kr. 4,50.

I serien Statistiske Undersøgelser har Det Statistiske Departement efter at have undersøgt i Danmark 1931-60 (1964) og Nyere tendenser i dødeligheden offentliggjort en analyse af fertilitetsforskelle imellem de forskellige landsdele og hovederhvervsgrupper. På grundlag af folketællingsoplysninger og den løbende fødselsstatistik er de geografiske socioøkonomiske frugtbarhedsforskelle for tiden 1880-1960. Undersøgelsen hele den periode, hvor den store frugtbarhedsnedgang fandt sted i Danmark, ligesom de aktuelle forskelle belyses i det omfang, den officielle statistik gør det muligt.

Analysen bygger for såvidt angår de geografiske siden 1880 på den samlede ægteskabelige fertilitet udtrykt ved det gennemsnitlige antal fødsler blandt gifte kvinder i forskellige aldersgrupper beregnet på grundlag af de årlige fødselstal interpolerede folketællingstal. Til belysning af de aktuelle socioøkonomiske fertilitetsforskelle er som indikator benyttet mellem antal af gifte kvinder i hver sårs aldersgruppe ifølge 1960 folketællingen, giver et tilnærmet udtryk for den aldersbetingede ægteskabelige fertilitet året forud for folketællingsdagen. Ændringer i socioøkonomiske forskelle siden belyses derimod ved at benytte oplysninger om det gennemsnitlige antal børn i ægteskab fra de tre folketællinger 1901, 1940 og 1960, selvom disse resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes. — (Førstnævnte tælling vedrører kun gteskaber, havde bestået i mindst 25 år, næste kun hjemmeværende børn under 15 år i ægteskaber af 12-15 års varighed og sidstnævnte hjemmeværende børn i en 10% stikprøve blandt ægteskaber, hvor hustruen var 35 år gammel).

Den ægteskabelige fertilitet har som bekendt et jævnt fald fra sidst i forrige århundrede til vore dage kun afbrudt en midlertidig stigning i 1940erne. Medens fertilitetsniveauet i 1880-erne svarede at gifte kvinder fra 20-årsalderen til afslutningen af deres reproduktive alder fødte gennemsnitlig henved 8 børn, er dette niveau nu faldet til gennemsnitlig godt 3 børnefødsler. Nedgangen har naturligt været størst i de ældste og mindst i de yngste aldersgrupper, der har fundet en koncentration henimod en tidligere afslutning af familiedannelsen. Fertilitetsnedgangen tog sin begyndelse i hovedstaden og provinsbyerne blev først mærkbar i landkommunerne århundredeskiftet.

Nedgangen i fertiliteten begyndte ikke alene senest i landkommunerne, men vedblevogså være mindst her indtil omkring 1930. På dette tidspunkt var fertiliteten i

hovedstaden næsten det halve af landkommunernes,medens lå midt imellem. Siden 1930 har der bortset fra »the baby-boom«, som slog igennem i alle dele af landet, været en vis stigende tendens i fertiliteten i hovedstaden, medens den langsigtedenedgang fortsat i landkommunernemed resultat, at fertiliteten her nu kun ligger 40 % over hovedstadens niveau og 16 % over provinsbyernes. Fertilitetsforskellenemellem forekommerpå alderstrin, men de bliver mere udprægede jo højere aldersgrupper af gifte kvinder, der er tale om.

Det geografiske fertilitetsmønster gældende 1960 folketællingen viser tydeligt aftagende tendens fra hovedstaden til hovedstadens omegnskommuner, provinsbyerne, bymæssige bebyggelser og de rene landkommuner. Indenfor hovedstadsområdet niveauet højere i de nordlige hovedstadskommuner end i selve København de vestlige kommuner, idet fertiliteten lavest i kommuner med en stor andel af arbejderfamilier i befolkningen.

Ligesom fertilitetsnedgangen har været stærkt afvigende for forskellige dele af landet, der gjort sig store forskelle gældende udviklingsforløbet i de forskellige I det forrige rhundredes sidste tiår havde selvstændige såvel funktionærer og tjenestemænd i hovedstaden væsentlig lavere fertilitet end arbejderne, men i provinsbyerne og landkommunerne der ikke væsentlige forskelle, fertilitetsnedgangen endnu ikke var begyndt at slå igennem selv i de bedre stillede befolkningslag. I 1950erne (såvel som i 1930erne) var fertilitetsforskellene mellem selvstændige, funktionærer og tjenestemænd den ene side og arbejderne på den anden side forsvundet i hovedstaden og kun af mindre betydning i provinsbyerne, i landkommunerne den væsentlige var mellem personer beskæftiget landbruget og andre erhverv. Selvstændige og landarbejdere havde således den højeste fertilitet med henholdsvis og 2,6 børn pr. ægteskab (efter ca. 12 års giftermål), medens arbejderne og selvstændige udenfor landbruget havde 1,9 børn og funktionærer og tjenestemænd 1,8 børn. Den markante fertilitetsforskel mellem og andre erhvervsgrupper bygger på oplysninger fra ægteskaber, der kun har bestået omkring ti til femten år; der er grund til at forvente at forskellene ville have været endnu mere udprægede, om der havde foreligget oplysninger fra den ældre del af den gifte befolkning.

Den højere fertilitet på landet skyldes imidlertid ikke blot, at landbrugsfamilier er mere frugtbare end andre befolkningsgrupper, står tillige i forbindelse med, at andre erhvervsgrupper på landet udenfor landbruget har en højere fertilitet end de tilsvarende grupper i provinsbyerne og hovedstaden. faglærte og ufaglærte arbejdere som funktionærer, tjenestemænd selvstændige udenfor landbruget har højere fertilitet i landkommunerne end i byerne, provinsbyerne og de bymæssige bebyggelser. Lignende forskelle forekommer mellem Jylland og øerne indenfor næsten alle befolkningsgrupper.

Udenfor landbruget er det nu arbejderne, der har den laveste fertilitet, hvor det før var funktionærer og tjenestemænd, der indtog plads, medens selvstændige stadig ligger øverst. Fertilitetsforskellene er imidlertid længere særlig store; året 1959-60 således de tre grupper en gteskabelig på henholdsvis 2,9, 3,0 og 3,2. De bedst uddannede og højst lønnede i funktionær- og tjenestemandsgruppen har en lidt højere fertilitet end de underordnede samme gruppe, medens det omvendte synes at være tilfældet blandt arbejderne, hvor de faglærte har en noget lavere fertilitet end de ufaglærte.

Nærværende undersøgelse drager frem i lyset interessante oplysninger om fertilitetsforholdenei som hidtil har manglet. Analysen begrænser sig til fødselsdatafor kvinder og for alderen 20 år og derover. Selvom fødsler udenfor gteskabetog i aldersklassen 15-19 år ikke spiller nogen afgørende rolle for det samlede fertilitetsbillede, ville det dog have været af interesse om en særlig analyse af

disse grupper havde været foretaget på
grundlag af det foreliggende materiale.

Man må håbe, at denne lille undersøgelse vil overbevise Danmarks Statistik om værdien bedre statistiske oplysninger til belysning fertilitetsforholdene. Det ville især være ønskeligt, om man i forbindelse med folketællingen i 1970 indsamlede oplysninger antal fødte børn og fødselstidspunktet, at man kan foretage en mere omfattende og dybtgående undersøgelse fertilitetsforholdene i de forskellige befolkningsgrupper belysende ikke blot den samlede frugtbarhed, men også fødselsintervaller, og udviklingstendenserne i fertiliteten. De uheldige erfaringer man havde i 1930 med gennem folketællingen at forsøge at få oplysninger den ægteskabelige fertilitet (en større del af befolkningen undlod at besvare spørgsmålet, og resultaterne blev aldrig bearbejdet) synes stadig at have sat sine spor. Mon ikke tiden nu er inde til, at man her i landet bør følge de internationale på dette område. Ved den fornylig afholdte første europæiske befolkningskongres blev der vedtaget en resolution, der specielt henledte opmærksomheden værdien af at fremskaffe oplysninger fertiliteten gennem folketællinger. dybtgående undersøgelse af geografiske socioøkonomiske fertilitetsforskelle den indvirkning, som bl.a.: vandringsbevægelser, og familieidealer samt i det hele en klarlæggelse af de egentlige årsager til forskellige fertilitetsmønstre imidlertid kun forventes muliggjort gennem en repræsentativ interviewundersøgelse.

---

* Office of Social Affairs, United Nations, Geneve.