Kjeld Bjerke: Indkomst- og lønfordelinger. J. H. Schultz, København 1965. 220 sider. Pris 45,00 kr.

Gennem en dybtgående statistisk-teoretisk af indkomst- og lønfordelinger i Danmark viser forfatteren af ovennævnte bog, at indkomstfordelingen her i landet - som i andre lande - hverken er normalt eller log normalt fordelt, men at man ved opdelinger arbejdergrupper kommer frem til lønfordelinger, der tenderer imod at være normalt fordelt eller endnu hyppigere normalt fordelt.

Grundlaget for analysen er - foruden den officielle indkomststatistik - en undersøgelse, Dansk Arbejdsgiverforening foretog i 1951-52 af de enkelte arbejdergruppers Materialets bearbejdning genemført ved anvendelse af moderne elektroniske hjælpemidler.

Bogens opbygning og logik er tydelig for en grundig læser, men man må alligevel at forfatteren ikke har lettet studiet af bogen for læserne. Selv for de læsere, der har de anvendte statistiske mål helt præsent, er studiet af bogen meget krævende. mange henvisninger vanskeliggør også læsningen i betydelig grad, og bilagssamlingernes og placering medvirker ikke til tilegnelse af bogens idé og resultater.

Man kan vel også ønske, at en forfat'cr, der skriver en statistisk-teoretisk bog om et samfundsøkonomisk emne, bestræber sig noget mere for at »oversætte« sine resultater et sprog, som »ikke-statistikere«, almindeligt samfundsinteresserede har mulighed for at forstå. Dette mindsker ingenlunde en undersøgelses videnskabelige værdi - det modsatte bevirker, en sådan undersøgelse kun bliver værdifuld for få læsere. Dette sidste er i det aktuelle tilfælde beklageligt, fordi undersøgelsens og resultater absolut har såvel samfundsrnæsig som videnskabelig interesse.

Kjeld Bjerke deler sin bog op i fire kapitler. Kapitel I består af et teoretisk afsnit, hvor der redegøres for forskellige indkomst- og lønfordelingsteorier. Der skelnes mellem den teoretisk-statistiske skole og den sociologiske skole. Under den sociologiske skole beskrives de faktorer, der fører til en skæv indkomstfordeling, og der gives en analyse og vurdering af de enkelte faktorer. Endelig omtales Tinbergens hvor udbud og efterspørgsel evner betragtes som afgørende indkomstfordelingen.

Når det teoretiske afsnit i kapitel I er medtaget, er hensigten hermed at give den efterfølgende undersøgelse en forklarende baggrund. Dette er både betydningsfuldt og nødvendigt, men det havde - som ovenfornævnt været interessant, hvis forfatterenyderligere bestræbt sig lidt mere for at give en populær redegørelse om, hvad fordelingskurvernes form muligviskan læserne. »Muligvis« må man vel sige, idet der, som det også fremgåraf

gårafkapitlet, er mange forklaringer desangående.Det dog svært for læseren at foretrække den ene forklaring frem for de andre, og forfatteren er da også tilbøjeligtil undlade stillingtagen. Sandheden er formentlig, at indkomstfordelingens form er en følge af utallige forskellige forholds indflydelse. Opspaltningen af indkomstfordelingenpå giver dog bedre muligheder for vurderinger, og her kan man komme ned på grupper, hvor arbejdsindsatsenutvivlsomt en meget væsentlig betydning.

Det er sikkert rigtigt, når Kjeld Bjerke skriver, at lønstrukturen for arbejderne opfattes som værende »retfærdig«. Ser man på den faktiske udvikling af indkomstfordelingen i landet, har det centrale været af funktionærer og arbejdere, har ført til en udjævning af indkomstfordelingen, og den udjævning, der således har fundet sted, betragtes utvivlsomt på samme måde som retfærdig. Ligeledes ser man gerne, at lønfordelingerne opbygget på en sådan måde, at de med rimelighed betragtes som »retfærdige«, dette kan være tilfældet, hvis de ligner tilsvarende fordelinger for arbejdsindsats. viser således, at arbejdsindsatsen hyppigt medfører fordelinger produktionen pr. tidsenhed, der er tilmærmelsesvis log normale. Træffer man samtidig lønfordelinger med en tilsvarende kan man derfor anse disse sidste for »retfærdige«. De videre undersøgelser de følgende kapitler kommer netop frem til log normale fordelinger desto mere homogene grupper, man analyserer. Før der ses på lønfordelinger, skal man dog omtale den danske indkomstfordeling, og dette gøres i kapitel 11.

Den danske indkomstfordeling opgøres normalt på baggrund af den ansatte indkomst selvangivelserne. Begrebet ansat indkomst - i hvilket der i sammenligning med den samlede indkomst er foretaget en række bekendte fradrag (skat, forsikringer, m.v.) - svarer ikke til den disponible indkomst bl.a. på grund af de gældende afskrivningsregler, spekulationsgevinster, skattesnyderi og meget andet. Som helhed går virkningerne vel i retning af, at de større og større indkomster med for lave beløb i indkomstfordelingen, dette gør formentlig denne mere jævn, end den faktisk er. Forfatteren i sine undersøgelser angivet indkomstfordelingen i 1956 såvel efter samlet som ansat indkomst. De to fordelinger ligner hinanden, idet de begge er udpræget højreskæve med tilløb til at være topuklet, men fordelingen efter samlet indkomst har som ventet en større spredning fordelingen efter ansat indkomst. Ved de videregående undersøgelser benyttes indkomstfordelingen efter ansat indkomst for året 1952. Her ses, at en opdeling på mænd og kvinder får tendensen til to pukler indkomstfordelingen til at forsvinde, men kurverne er stadigvæk hverken normale log normale.

I de videre undersøgelser deles på aldersintervaller og geografiske områder, og fordelingerne er stadigvæk højreskæve, men ikke normale eller log normale. Går man ned på de enkelte stillingsgrupper, får man fordelingskurver med betydelig - dog meget varierende - spredning og med tendens til stabilitet og en vis form for ensartethed.

Man kommer herved ind på stabiliteten i lønstrukturen, - en stabilitet, som Arbejdsgiverforeningens 1951, 1956, 1960, 1962 og 1964 kan bekræfte. Arbejdernes lønninger hæves uensartet ved overenskomstforhandlingerne og relativt forskelligt ved dyrtidsreguleringerne, alligevel tilpasser strukturen til samme form som hidtil ved hjælp af lønglidningen.

Også for selvstændige konstaterer forfatteren
til en fast form i indkomstfordelingerne.

Uddannelsens betydning for indkomstfordelingerne også, men det er, som det påpeges, ikke muligt at afgøre, om den meget betydelige forskel i indkomst udelukkende uddannelsen i sig selv, eller muligvis også delvis bunder i en vis forskel i den evnemæssige udrustning.

Den skæve formuefordeling påvirker naturligvis indkomstfordelingen i retning af højreskævhed, nemlig over renteindkomsterne. omtales nærmere, og der skelnes herunder mellem forskellige samfundsgrupper.

Gennemgangen af det omfattende materiale indkomstfordelingerne viste, fordelingerne hverken var normale eller log normale, og at den aggregerede fordeling (den totale fordeling) endnu mindre var det. I de følgende to kapitler 111 og IV forfølges spørgsmålet nærmere, idet man her analyserer lønfordelingerne i hovedstaden på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings for april kvartal 1951. Forfatteren tilstræber at påvise eller sandsynliggøre teorien om at homogent arbejde kan føre til log normale eller normale fordelinger.

For samtlige de knap 250 faggrupper i hovedstaden har man i Arbejdsgiverforeningen arbejdets heterogenitet i grupperne og herefter inddelt disse i følgende:

A = svagt heterogene

B = middel heterogene

C = stærkt heterogene

Denne afgrænsning er naturligvis, som det nævnes, meget subjektivt betonet, men <len antages alligevel for anvendelig ved de videre undersøgelser. Når man herefter sammenligner denne inddeling med en afgørelse om grupperne er signifikant eller ikke-signifikant afvigende fra normale eller normale fordelinger, vil man herigennem muliggjort en påvisning af, at homogenitetsgraden spiller en rolle for normalitet.

Alle fordelinger er herefter blevet behandlet i almindelig målestok som i logaritmisk målestok. Det viser sig, at der er lidt flere grupper, der er log normale end normale, og derfor har forfatteren i første række lagt undersøgelsen an på en analyse af fordelingerne i relation til den log normale fordeling. For begge fordelinger dog beregnet karakteristiske tal som middeltallet, standardafvigelser, mål for skævheden og mål for stejlhed.

Adskillige fordelinger er hverken log normale eller normale. De er gennemgående meget) højreskæve og topstejle, og flere er også venstreskæve eller topflade. De aggregerede fordelinger, som har interesse, fordelinger for henholdsvis samtlige faglærte mænd, samtlige ufaglærte og samtlige kvinder delt på akkordløn, minimallønnede tidlønnede og normallønnede tidlønnede er da også signifikant fra de log normale og normale fordelinger, hvad skævhed og topstcjlhed De er højreskæve og topstejle.

Går man ned på de enkelte fordelinger igen, finder man, at der er positiv korrelation de grupper, som Arbejdsgiverforeningen anset for mindst og middel heterogene, og dem, som er ikke signifikant afvigende fra log normale fordelinger, hermed menes teorien om, at tilstrækkelig homogent arbejde giver log normale fordelinger, i nogen grad sandsynliggjort. øvrigt er det mest akkordlønningerne, viser log normale fordelinger, men det er jo også her, man venter størst overensstemmelse mellem løn og produktionsresultat.

Kjeld Bjerke mestrer de statistiske muligheder talmæssige udtryk for en række forhold, og han foretager gennem sine analyser mange interessante specialundersøgelser, næsten hele det statistiske klaviatur tages i anvendelse. Det er dog ofte svært for læseren at følge med og især svært at bevare den røde tråd gennem hele undersøgelsen. Den er der, - logikken svigter tilsyneladende ikke. Måske kan man dog være usikker overfor berettigelsen af at lægge så megen vægt i analysen på den opdeling i grupper efter heterogenitet, som forfatteren faktisk gør. Denne opdeling jo, som han selv anfører, meget subjektivt præget.

---

* Kontorchef i Dansk Arbejdsgiverforening, oecon.