ET FIRKLØVER

I løbet af de sidste år har Kaldor ladet genoptrykke en række af sine artikler i en smuk 4-binds-udgave, som gør det muligt i samlet form at have disse centrale bidrag til vort fags udvikling på reolen.¹ Der bliver samtidig lejlighed til at få et overblik over Kaldors bedste arbejder. Det er imidlertid helt umuligt at give en systematisk, kritisk anmeldelse af disse artikler, som strækker sig over 30 år. Man er henvist til at trække enkelte arbejder frem til nærmere omtale, håbende, at man på denne måde kan give et indtryk af de fire bind - og dermed af Kaldor.

1. Bind 1 indledes med en artikel fra begyndelsen af 30'erne om »The Determinateness Static Equilibrium« og slutter med artiklen fra midten af 50'erne om »Alternative Theories of Distribution«. Mens der med god grund ofte henvises til den sidstnævnte artikel, er den første ved at gå i glemmebogen. Den fortjener at blive husket, idet der her gives en gennemgang af vanskelige begreber som ligevægt, m.v. Det er vist kun tilsyneladende, man her i dag er nået frem til fuldstændig klarhed, men Kaldors bidrag hjælper. Han sondrer mellem determineret indetermineret ligevægt, idet sondringen går på, hvorvidt ligevægten er afhængig af den vej, man går frem mod ligevægten. Betingelser for determineret drøftes. Der sondres videre mellem entydig og multipel ligevægt; sondringen refererer sig til muligheden af ét ctr. mange sæt ligevægtsværdier. Også disse betingelser gennemdrøftes - amend man måske her i den matematiske økonomi siden er nået frem til en skarpere formulering. Endelig drøftes definite ctr. indefinite ligevægtsværdier, en sondring som refererer sig til spørgsmålet om, hvorvidt man på givet tidspunkt bevæger sig frem mod ligevægt. Man kan utvivlsomt at en mere matematisk formuleret fremstilling ville have gjort en del af Kaldors fremstilling skarpere og måske også lettere fattelig. (Det er således lidt uklart, hvad Kaldor mener med »data«). Men uanset dette er det en god og klar artikel, som hjælper på vej.

Bogens afslutning - fordelingsartiklen - var og er fortsat en usædvanlig god oversigt over fordelingsteorier fra Ricardo, over Marx til grænseproduktivitetsteorierne monopolteorierne. Der rundes af med Kaldors egen opfindelse, som ikke uden grund kaldes »Keynesian«, men som dog almindeligvis med rette bærer Kaldors navn. I denne artikel fremstiller Kaldor for første gang sin nu så kendte fordelingsteori, og essensen af den fås næppe bedre i senere fremstillinger: I ligevægt samfundets investeringskvote være lig den gennemsnitlige opsparingskvote; given investeringskvote »fremtvinges« en hertil svarende gennemsnitlig ved at den funktionelle indkomstfordeling tilpasser sig; thi p.g.a. forskellig opsparingstilbøjelighed hos lønmodtagere og kapitalister vil en ændring i fordelingen betyde en ændring i den gennemsnitlige opsparingskvote. - Så enkelt er det - hvilket endnu en gang viser, at virkelig nye ting altid synes at være enkle ting.

---

1. Essays on Value and Distribution, 1960 (35 sh.); Essays on Economic Stability and Growth, 1960 (42 sh.); Essays on Economic Policy - Volume One, 1964 (50 sh.); Essays Economic Policy - Volume Two, 1964 (50 sh.). Alle bind er offentliggjort i London af Gerald Duckworth & Co. - I det følgende henvises i den her givne rækkefølge bind 1-4.

Imellem disse.to bidrag -og højdepunkter - får vi fire artikler om ufuldkommen to (kendte) bidrag om velfærdsteorien samt en stor oversigtsartikel kapitalteori (Econometrica 1937). Ved en gen-læsning af denne sidste artikel må man naturligvis søge at sætte sig tilbage til midten af 30'erne. Men uanset de mange nye afhandlinger om kapitalteori er der andet og mere end teorihistorie hente hos Kaldor, selv om artiklen i vidt omfang er en skarpsindig polemik mod Knight. Behandlingen af produktionsperiodeproblemet er måske noget det bedste. Men i dag er det naturligvis pudsigt at høre Kaldor sige: »But until a convincing demonstation is forthcoming, I shall remain stubbornly oldfashioned I shall continue to belive in the Theory of Production .. .«!

2. En snes år senere var Kaldor (og andre) overbevist. Det hedder i 2. bind, hvor i sidste kapitel artiklen fra Economic Journal 1957 (»A Model of Economic Growth«) er optaget, at (p. 265) »any sharp or clear-cut distinction between the movement along a »production function« with a given state of knowledge, and a shift in the »production function« caused by a change in the state of knowledge is arbitrary and artificial«. I forordet til 2. bind hedder det endnu skarpere (p. 13): ».. . the very notion of a »production function« ... is without validity.« Bemærk gåseøjne om »production function«. I al deres uskyldighed er disse gåseøjne jo indholdet i det sidste halve snes års strid mellem de to Cambridgecentre U.S.centret på det seneste sekunderet af Ølgaards bog.

Med dette er man midt i Kaldors væsentlige bidrag over det sidste 10-år, som er at finde i den forenede vækst- og fordelingsteori, jfr. den just nævnte artikel, som giver disse to forenede teorier i en simpel udformning. Fordelingsteorien er beskrevet ovenfor, og allerede der findes begyndelsen til den forenede teori ved forkastelsen grænseproduktivitetsteorien, jfr. argumentationen, bind 1, pp. 220 ff. Kaldors hovedsynspunkt er, som lige citeret, at en produktionsfunktion er uden mening, fordi man ikke kan bevæge sig ud ad den, uden at den samtidig forskydes. tilvækst til realkapital, d.v.s. investering, finder nemlig sted i ny teknik. I stedet indfører Kaldor en teknisk fremskridtsfunktion, hvor stigning i produktion mand sættes i relation til stigning i kapital pr. mand. Dette rejser straks et målingsproblem - med Kaldors udgangspunkt ikke mindst for kapitalen, et problem, som Kaldor ikke nogetsteds for alvor går om bord i. Men hvorom alting så betyder fornægtelsen af begrebet produktionsfunktioner, at ny fordelingsteori nødvendig, og her har Kaldor som nævnt et bidrag.

I bind 2 findes iøvrigt Kaldors bidrag til konjunkturteorien. Ikke mindst læser man endnu en gang med glæde 1940-artiklen (Economic Journal): »A Model of the Trade Cycle«. Næppe mange føler sig særlig overbevist om, at Kaldors konjunkturmodel virkeligheden. Men den er et fortrinligt pædagogisk udgangspunkt, man her så klart ser en model, hvor strukturen kombineret med ude fra kommende chok producerer svingninger.

Endelig er i bogens 1. del samlet 4 bidrag vedrørende »Speculation, Liquidity Preference and the Theory of Employment«. Blandt disse er der måske grund til at fremhæve en i 1939 offentliggjort, meget stor artikel om spekulationens virkninger. er her, hvorvidt spekulation trækker mod en ligevægt eller modsat er ligevægtsforstyrrende.

3. Såvel 3. som 4. bind indeholder bidrag til den økonomiske politik, herunder også enkelte memoranda m.v., som ikke tidligere har været offentliggjort. I 3. bind er der tre dele: fuld beskæftigelse , inflation og skattepolitik - mens 4. bind behandler internationale stabilitetsproblemer og desuden medtager en række afhandlingerom

handlingeromspecielle lande. Den sidste gruppe af afhandlinger er - sammen med nogle af de skattepolitiske afhandlinger i 3. bind - et resultat af Kaldors udstraktevirksomhed rådgiver på et internationalt niveau. Hans rådgivning har ikke overalt vakt udelt glæde - i Ghana og i British Guiana fulgte voldsomme revolutionære bevægelser i hans fodspor; i Ceylon blev premierministeren myrdet,men »[He] was murdered, I am relieved to know, by some fanaticalBuddhist on a racial issue, and not by enraged millionaires«. (3. bind, p. XIX).

Om disse to bind gælder det iøvrigt som ikke mindst for 2. bind, at Keynes' påvirkning
næsten overalt.

4. I afsnittet om fuld beskæftigelse (3. bind) er bl.a. genoptrykt Kaldor's appendix Beveridge's berømte 1944-bog. For første gang kan man videre læse en forelæsning om »Full Employment and the Welfare State«, som ærlig talt er en lidt tynd kop the. Også Kaldor kan være svag. Der er mere hold i en artikel om »Employment Policies and the Problem of International Balance« (fra 1950). Hovedsynspunktet er her, at såfremt man tillader beskæftigelses- og indkomstvariationer, man en automatisk mekanisme, som ved faste valutakurser kan sikre balance udadtil. Hvis man vil fastholde fuld beskæftigelse, må konsekvensen være, at man er villig til at bruge valutakurserne som reguleringsmekanisme. er stærkt påvirket af den daværende situation - 1949-devahieringerne, tilsyneladende permanente dollarmangel m.v. - og efterlader adskillige ender omkring valutakursændringers problematik.

Inflationsafsnittet åbner med et forslag (fra 1950) til en indkomstpolitik. Der stilles to forslag. Lønforhandlinger fortsætter som hidtil, men alle aftaler skal godkendes af et udvalg, der dog alene har til opgave at indplacere afsluttede aftaler en kø; udvalget kan således udsætte en aftale og give den nummer i rækken kommende forhøjelser. For profittens vedkommende indføres en standard for forholdet mellem dividende og samlet overskud, hvorved man hindrer fastfrysning dividende: »A sound policy of dividend restraint must establish some connection between dividends and current earnings, rather than between current dividends and past dividends«, (p. 118). - Men bliver den nævnte løn-kø ikke hurtigt alenlang, og vil fagbevægelsen acceptere lønkontrol, når modstykket alene er kontrol med (for Danmarks vedkommende) nogle få procent af den øvrige indkomstmasse?

- I samme afsnit findes Kaldors bidrag til Radcliffe komitéen samt hans kritiske af rapporten. Endelig findes genoptrykt to Ecø/zo/nica-artikler (1959) om vækst og inflation. Her genfremstilles vækst- og fordelingsteorien, men »beviset« for, at der vil være en automatisk tendens mod fuld beskæftigelse, er for mig stadig yderst problematisk. Kaldors problem er følgende: Efter den Keynes'ske bestemmes produktion og beskæftigelse af effektiv efterspørgsel. Hvordan går det da til, at bortset fra kortere perioder har arbejdsløsheden været forholdsvis beskeden. Er der kræfter, som trækker frem mod fuld beskæftigelse? Adskillige ræsonnementer kan her føres i marken, men det Kaldor'ske bygger på »the time-honoured device of the »representative firm««, som i hvert fald er vanskeligt at indbygge i en makroanalyse.

Min indvending er ikke, at Kaldor forsøger at forklare fuld beskæftigelse - thi
det er tiltrængt - men at hans forsøg er lidet overbevisende.

- Blandt de skattepolitiske bidrag i 3. bind kan der være særlig grund til at
henlede opmærksomheden på 25 sider om moms. Det er et i hvert fald i skandinavisk
angelsaksisk litteratur temmelig forsømt emne.

5. I 4. binds afsnit om internationale forhold har jeg haft glæde af en meget stor afhandling, som Kaldor sammen med A. S. Hart og Jan Tinbergen har skrevet til United Nations Conference on Trade and Development (Geneve 1964), og som her offentliggøres for første gang. Artiklen tager sit udgangspunkt i de senere års internationale likviditetsproblem¹: I ti-året 1952-62 voksede verdens import fra 80 mia. dollar til godt 130 mia. dollar. Samtidig voksede centralbankernes reserver fra godt 50 til 65 mia. dollar. Af den sidst nævnte stigning udgjorde forøgelserne guldreserver knap halvdelen, mens resten i det store og hele var stigning dollarreserver, muliggjort ved USAs kapitaleksport (m.v.). Vanskeligheden er nu, at en valuta, som benyttes som reserve, på den ene side skal være »let tilgængelig« for den øvrige verden, hvilket forudsætter betalingsbalanceunderskud vedkommende land. På den anden side forudsættes almindelig »tillid« til vedkommende valuta. Men den første betingelse kan let udelukke den anden - således som det just er set i de senere år.

I konsekvens heraf har man, som det vil vides, arbejdet med en alternativ mulighed, Triffin's forslag, hvorefter IMF overtager rollen som centralbankernes der ved kreditskabelse kan forøge den internationale likviditet, som en centralbank via banksystemet kan finansiere et forøget transaktionsbehov. Vanskeligheden er imidlertid her - iflg. forf. - at mens de nationale bygger deres kreditgivning på et seddelmonopol og den hertil hørende fastlæggelse af begrebet »lovligt betalingsmiddel«, hvorved en tillidskrise kan udspille sig, så er noget sådant muligt på det internationale Hertil kommer, hævdes der, at det ville blive mere end vanskeligt at fastlægge principper og praksis for IMF's kreditskabelse.

Disse problemer ville være klaret, såfremt IMF ejede en (stor) guldmine². Thi herved ville - forudsættende man stadig opretholder universel tro på guldet — en tillidskrise være utænkelig. Et tilgodehavende i IMF ville når som helst være ombytteligt guld.

Forf. foreslår i denne situation, at man giver IMF's kreditter en baggrund i en
beholdning af ca. 30 forskellige råvarer, som i henseende til standard, opbevaringsmuligheder,
m.v. kan »ligne« guldet.

Forf. analyserer virkningerne af en sådan »varestandard« - som i øvrigt har været foreslået før. Emnet ligger anmelderen tilstrækkelig fjernt, til at han føler sig usikker. Men er det ikke noget besynderligt, besværligt og dyrt kineseri. Det er snart mange år siden, man savnede gulddækningen, om hvilken endda kyndige påstår, at den gjorde mere skade end gavn, og tilmed blev skaderne begrænsede, centralbankerne var så fornuftige ikke at overholde spillets regler. man nu atter ud i noget tilsvarende på internationalt plan. Er det ikke på forhånd at erklære det internationale samarbejde sin mistillid. Det er vel klart, at en international aftale om, at trækningsrettigheder på IMF er internationalt måske også nationalt?) legale betalingsmidler, ville have ganske samme virkninger som den nævnte varedækning. Er realiteten da en dyb mistillid sådanne aftalers effektivitet?

Desværre er en mistillid måske velbegrundet, hvorfor sådanne mere eller mindrekunstige kan gøre stor gavn. Hertil kommer noget andet væsentligt:Man få gennemsnitsprisen på de indgående varer stabiliseret, hvorveden af disse råvarer ville ledsages af en dermed proportionalindkomststigning.

---

1. Jfr. f.ex. Svend Andersens artikel herom i dette tidsskrift, 1964, 3.-4. hefte.

2. En alternativ mulighed ville eventuelt være en stigning i guldprisen, hvilket afvises, jfr. herom p. 142.

tionalindkomststigning.De helsebringende virkninger heraf bliver drøftet grundigti

I det sidste afsnit af 4. bind bringes som sagt en række analyser af forskellige lande - Tyskland, Chile, Ceylon, Indien og Australien. Hvad der måtte fængsle her afhænger igen af øjet. Jeg har med særlig interesse læst artiklen om Tyskland. Baggrunden for denne er, at Kaldor i sommeren 1945 blev sendt til Tyskland for »the U.S. Strategic Bombing Survey in Germany«. Det forbløffende er nu - og det er i hvert fald for en udenforstående vanskeligt at modsige Kaldors resultater - at »the picture of the German war effort which dominated Allied imagination was very largely a false one. Germany did not fight a >total war«; despite all the propaganda talk, she made no serious attempt to exploit her own war potential fully, except perhaps for a brief period in August and September 1944, when it was too late to be of any consequence. Whatever the rulhlessness she may have shown towards vanquished enemies, there is no evidence of ruthless sacrifies having been imposed upon her own people for the sake of victory; in terms of the thoroughness of the war effort, Germany lagged well behind not only Britain or Russia in the present war, but also behind her own showing in the First World War«, (p. 204). - Om citatet kan lokke læsere til, lover jeg spænding samt en følelse af lettelse, som Kaldor selv så udmærket giver udtryk for i sin sidste sætning 232): »Those of us who are fortunate enough to live in a free society will take comfort from the fact that even in the matter of efficiency of administrative and co-ordination, the »cumbrous« methods of democratic government prove so superior to systems basedon the ruthless exercise of personal power«.

6. Tilbage står at nævne, at Kaldor har skrevet lange indledninger til hvert af de fire bind. Han giver herunder gode bidrag til en teorihistorisk indramning af sine egne bidrag. Noget tilløb til her at sætte det Kaldor'ske lys under en skæppe er der ikke. Men efter læsning af disse bind er man heller ikke i tvivl om, at nævnte lys har brændt klart og er trængt igennem meget mørke.