H. Winding Pedersen: Industriens struktur og sammenslutninger. Studier fra Kobenhavns okonomiske institut Nr. 7. Kobenhavn 1965. 219 s. Pris 22.50 kr.

Hovedtræk af denne lærebog for de statsvidenskabelige i en del af faget industri-og handelspolitik har siden 1956 foreligget som kompendium. Den trykte udgave har fået tre nye kapitler og der er indarbejdet en række tilføjelser.

Bogen begynder med en redegørelse for de forskellige former for aftaler og sammenslutninger virksomheder (foretagender). Dernæst de problemer fremstillingen vil belyse: og hvorfra arbejdsdeling og specialisering på den anden side integration og forskellige former for sammenknytning af virksomhederne. rejses spørgsmål om, hvad det er for faktorer, man kan anse for bestemmende hele erhvervslivets opbygning både hvad angår produktionstrinene og varedelingen, af virksomheder og disses størrelsesorden. I et følgende kapitel afdækkes disse faktorer bl.a. ved forklaring om bedrifternes om den optimale produktionsskalas for den vertikale opdeling samt de mange momenter af interesse for markedsindflydelse forskellige områder, der kan føre til integration og flervareproduktion. Kapitlet giver en beskrivelse af størrelsesfordelingen for dansk industri, en diskussion af mulighederne for koncentrationsberegninger, udenlandske og danske eksempler på koncerner, det afsluttes med en redegørelse for konkurrenceforholdet små virksomheder og store koncerner og erhvervsstrukturens betydning faktorallokationen. Et særskilt kapitel omhandler aktieselskabsformens betydning for erhvervslivets opbygning, og her drøftes bl.a. spørgsmålet om, hvilke personer, der har den afgørende ledelse af de store selskaber. Dette er et nyt kapitel. Det samme gælder de to sidste kapitler, der lægges op til en mere indgående behandling af de offentlige indgreb overfor erhvervslivets hvervslivetsstruktur, idet der på den ene side redegøres for udviklingen i bedrifternes størrelse og antal og årsagerne til fremkomsten af aftaler og sammenslutninger og på den anden side for betydningen af innovationer for nutidens konkurrenceforhold.

Til den disposition af stoffet som fremgår af denne beskrivelse skal bemærkes, at det irøppe er tilstrækkelig motiveret, at der indledes med en gennemgang af aftaleformer og sammenslutninger. afgrænser man straks de samfundstyper, har i tankerne. Det måtte være et bredere ståsted at begynde med strukturbeskrivelse. er jo trindeling og integration både i Rusland og Kina.

I det følgende skal der rejses nogle spørgsmål
til forskellige enkeltheder i fremstillingen.

Arbejdsdelingen belyses i hovedsagen ved en kommentar til et fra den engelske økonom P, Sargant lånt skema, der er anført side 21. Skemaet er, som det også anføres, en stærk forenkling virkeligheden. Til belysning af dette ville en uddybning af skemaet for enkelte områder erhvervslivet have været værdifuld. Det ville antagelig også have ført til, at en væsentlig faktor, der bidrager til fremstillingsvirksomheders struktur - lagerproduktion eller ordreproduktion - der kun nævnes i en enkelt sætning s. 49, havde fået en mere indgående behandling. kommentaren til det anførte skema savner man også en nærmere redegørelse for opdelingen mellem primærproduktion, håndværk industri, transport og handel. Det måtte give anledning til nogle bemærkninger om håndværk transport, der så godt som ikke omtales som selvstændige erhverv, skønt man netop her i mange lande finder aftaler og andre konkurrencebegrænsninger et betydeligt omfang.

Under behandlingen af de motiver, der kan ligge bag ved integreringen, anføres det i fortsættelseaf omtale af strømproduktionen (s. 41) at man har hævdet, at man har kunnet skaffe virksomhederne en mere jævn kapacitetsudnyttelseved fremefter, f. eks. fra stål- og valseværker til skibsværfter og lokomotivfabrikker.Det

ker.Deter mærkeligt, at der ikke tages afstand
fra eksemplerne, da de nævnte færdigvarefabrikkerer
på ordreproduktion.

Blandt redegørelsen for de begrænsninger, som den økonomisk fordelagtige specialisering faktisk har mødt, gives der udtryk for (s. 55), at virksomhedernes mærkevarepolitik medfører, at specialiseringsgraden for branchen som helhed mindre end ellers. Det har sikkert i nogle brancher været omvendt, når mærkevarepolitikken fort til, at nogle få virksomheder li ar ganske få betydende mærker.

På mange områder er fremstillingen ledsaget af gode eksempler på de forskellige strukturfænomener. heraf kan altid diskuteres. Det er naturligt, at der gives særlig plads for danske eksempler, når der nævnes koncerner i nogle udvalgte industrigrene (s. 89 ff.), men man forstår at mineral-oljebranchen skal nøjes med en notehenvisning til en fremstilling fra monopoltilsynet, og at koncernen omkring de Lauritzenske rederier ikke er medtaget.

Det er klart, at den foreliggende fremstilling må interessere sig for andres forklaringer af det industrielle kulturmønster, men en lærebog kunne have udeladt Gibrats lov (s. 96 ff.). Det meste af det, der i den øvrige fremstilling anføres stordriftsudviklingen synes at stride så stærkt mod denne teori, hvorefter ethvert foretagende samme sandsynlighed for i bestemte at vokse eller aftage med en given procent, at man kunne spørge, om ikke danske studenter kunne være skånet for denne absurde hypotese.

Til de mere historisk prægede afsnit om baggrunden fremkomsten af karteller og sammenslutninger, endelig gøres nogle enkelte bemærkninger. Der savnes en note om, at danske inden for håndværket kan føres tilbage lavstiden (s. 146). Det var også værd at nævne, at sammenslutningernes udvikling tidligt industrialismens periode efter 1870 også hænger sammen med opbygningen af arbejdsmarkedets (s. 153). I de afsluttende om nutiden (s. 207 ff.) venter man en mere indgående behandling af den betydning, som markedsdannelserne i Europa fra 1950erne har haft og kan få for industriens struktur og konkurrenceforholdene.

De anførte bemærkninger til enkeltheder i fremstillingen, bør ikke overskygge, at det foreliggende er en udmærket lærebog for studenter. De principielle synspunkter er klart fremstillet, og de mange eksempler gør fremstillingen De talrige henvisninger til den omfattende litteratur om emnet, som forfatteren har kendskab til, muliggør endvidere, at lærebogen tages som udgangspunkt for nærmere uddybning af specielle sider af emnet.

Bogen er iøvrigt så interessant, at den vil få mange læsere uden for den tvangsindlagte studenterkreds. denne forbindelse savner man et index, så man hurtigt kunne vende tilbage til eksempler eller forhold, som praktiske problemer rejse interesse for.

Ved afslutning af bogen gøres der på ny opmærksom at den skal danne baggrund for en drøftelse af det offentliges indgreb over for konkurrencebegrænsninger. Der gives ikke løfte om, at denne drøftelse vil fremkomme som en fortsættelse af værket. Navnlig for dansk - men også for administrationen af monopollovgivningen de øvrige nordiske lande, må man håbe, at universitetet giver forfatteren muligheder for at udarbejde en sådan anden del.

---

* Direktør for Monopoltilsynet, cand. polit.