J. S. Duesenberry, G. Fromm, L. R. Klein, and E. Kuh, editors: The Brookings Quarterly Model of the United States, Chicago 1965. VIII + 776 sider, kr. 94,50.

Økonomiske makromodeller, som beskriver indkomstdannelsen i det korte løb, er efterhånden udarbejdet for en lang række af lande. første model blev opstillet af Jan Tinbergen Holland midt i 30erne. I den senere udvikling har USA været dominerende, når man ser på antallet af modelarbejder; men de fleste amerikanske modeller har haft den skæbne at blive opgivet kort tid efter offentliggørelsen. De amerikanske modeller er først og fremmest opstillet enkelte økonomer som forskningsopgaver. andre lande for eksempel Holland og Canada man arbejdet mere kontinuert med udvidelse forbedring af samme model, idet disse modeller direkte har været anvendt ved tilrettelæggelse den økonomiske politik.

Modellerne består af et antal endogene variable et lige så stort antal dynamiske relationer, beskriver den indbyrdes sammenhæng mellem de variable og derigennem fastlægger deres over tiden. Herudover indgår en række såkaldt exogene variable, hvis tidsmæssige udvikling modellen tages som givne. De variable er makrostorrelser, fremkommet ved aggregering de enkelte økonomiske enheder. Modellerne lukkede, idet relationerne og de exogene tidsmæssige forløb på entydig måde fastlægger udviklingen i de endogene variable; er relationerne ikke eksakte, men indeholder led. Relationerne er overvejende hvilket først og fremmest har beregningstekniske Ud over formelle fællestræk modellerne er der et fælles teoretisk den keynes'ske indkomst- og beskæftigelsesteori. Hovedvægten i disse korttidsmodeller på beskrivelsen af komponenterne den effektive efterspørgsel. Mange modeller desuden beskrivelse af pris- og løndannelsen og af monetære sammenhænge. Udviklingen i produktionsfaktormængderne og i disses produktivitet spiller derimod en mindre rolle.

Opstilling af sådanne modeller kan tjene en lang række formål. En kvantificering af økonomiske er nødvendig, når økonomiske søges verificeret og deres indbyrdes betydning fastlagt. Med udgangspunkt i en model man foretage detaillerede historiske analyser økonomiske udviklingsforløb og gennem tænkte ændringer i exogene variable belyse mulighederne at påvirke konjunkturforløbet gennem ændringer i den økonomiske politik. Selv om sådanne formål i sig selv er tilstrækkelige begrundelse, ønsker man i almindelighed at nå frem til et grundlag for forudsigelser konjunkturudviklingen. På dette punkt har skuffelserne været talrige; men forbedringerne det statistiske grundmateriale, i det økonomisk-teoretiske og ikke mindst i de økonometriske metoder har dog betydet visse fremskridt. Troen på, at konjunkturudviklingen med stor sikkerhed kan forudsiges ud fra ganske få, stabile relationer mellem centrale makrovariable, ikke blevet bekræftet, og dette må ses som den væsentligste årsag til, at udviklingen er gået i retning af stadig større modeller.

Den foreliggende bog giver den første fuldstændigefremstilling arbejdet med opstilling og estimering af den hidtil største amerikanske model: Brookingsmodellen. Denne er et kollektivtprojekt, er blevet til ved samarbejde mellem en større kreds af økonomer, hvoriblandt Klein og andre tidligere har opstillet mindre modeller.Ved

deller.Vedden her valgte arbejdsform regner man med ud over arbejdsdelingsmæssige fordele at kunne sikre modellen en længere levetid end tidligere amerikanske modeller. Arbejdet har stået på siden 1960, og foreløbige resultater har været offentliggjort blandt andet i American EconomicReview, 1965.

Brookingsmodellen adskiller sig fra de tidligere ved sin størrelse, mens dens formelle og det teoretiske grundlag stort set svarer til det ovenfor gengivne. Grundlaget er kvartalsvise observationer dækkende perioden 1947 til 1960; antallet af endogene variable og relationer ligger omkring 150. Denne usædvanlige er en følge dels af en stærkt begrænset af exogene variable, dels af en disaggregering på efterspørgsels- såvel som på produktionssiden. Mens tidligere modeller har indeholdt en nogenlunde tilsvarende opdeling af efterspørgselskomponenterne, er disaggregeringen produktionssiden gennemført langt videre end tidligere. Der arbejdes med syv produktionssektorer: Byggeri og anlæg, Handel, Offentlige værker og andre regulerede erhverv, Produktion af varige industriprodukter, af ikke-varige produkter samt Hesterhvervene. For hver enkelt af disse bestemmes i produktion, lagre, investering, beskæftigelse, løn og priser. Herudover forklares i import og eksport, i det private forbrug, i den offentlige sektors udgifter og indtægter, penge- og kreditforhold samt i arbejdsudbudet. detailleret beskrivelse af faktorerne bag ændringer i arbejdsudbudet er ikke indgået i nogen tidligere model. Den offentlige sektors påvirkning af aktivitet og indkomst har tidligere været behandlet, men helt summarisk. I disse retninger indeholder Brookingsmodellen derfor en egentlig udvidelse af erfaringsområdet.

Hvert kapitel indeholder en beskrivelse af en gruppe af relationer, skrevet af den eller de økonomer, har udarbejdet denne del af modellen. resultaterne fra de enkelte kapitler har man grundlaget for den endelige model. Inden denne opstilles i det afsluttende kapitel, må der skabes overensstemmelse mellem af variable, anvendt i forskellige af modellen, og de talrige koefficienter må estimeres samlet. Disse forhold gennemgås i de tre næstsidste kapitler. Bogens opbygning giver versåledes en indforing i de forskellige faser i arbejdet. Hele spørgsmålet om, hvorledes modellen som en helhed, belyses derimod ikke. En egentlig bedømmelse af resultaterne må derfor afvente offentliggørelsen af yderligere oplysninger.

Kvaliteten af kapitlerne er noget svingende. Dette gælder både med hensyn til fremstillingsform graden af originalitet i indholdet. Præsentationen de statistiske resultater lider generelt mangel på grafiske fremstillinger, men varierer øvrigt også fra kapitel til kapitel.

Dale W. Jorgcnson behandler erhvervenes efterspørgsel maskiner og anlæg i kapitel 2. Det er et af de originaleste bidrag, men vanskeskeligt sætte sig ind i, da det formelt er må-

ske unodigt - vanskeligt. De talrige ændringer i forudsætningerne, som nødvendiggøres af overgangenfra til empiriske sammenhænge,fremgår tilstrækkeligt tydeligt. Herved kommer resultaterne ved en umiddelbar betragtningtil virke mere generelle, end berettiget er. Med udgangspunkt i neoklassisk produktionsteoribestemmes optimale kapitalapparats størrelse ved en profitmaksimering på basis af produktionsfunktion, vare- og faktorpriser og afskrivnings- og beskatningsregler. Ændringer i det ønskede kapitalapparats størrelse medfører igangsættelse af en tilsvarende mængde af investeringsprojekter.Fra tidspunkt, da investeringsønsketopstår, til det tidspunkt, da den faktiske anskaffelse under sted, hengår en periode, som anvendes til udarbejdelse af projektet,ordreafgivning, o.s.v. Tidsafstandenmellem enkelte faser i investeringsprocessener fast; en vis del af nyskabte projekter realiseres allerede i samme kvartal, noget mere i den følgende periode o.s.v. De samledenettoinvesteringer et kvartal bliver således afhængige af investeringsønsker, som er opstået i en række tidligere kvartaler. Herudover indbyggerJorgenson sine investeringsfunktioner det materiale, man har om producenternes investeringsplanerét to kvartaler frem i tiden. Investeringsforventningerne opfattes som en del af investeringsprocessens mellemtrin; der kan derfor beregnes relationer, som forklarer dannelsen af investeringsforventningerne ud fra de samme faktorer, som bestemmer de faktiske investeringer. Det er disse investeringsforventningsrelationer,som

ningsrelationer,somanvendes i den endelige
model.

I det følgende kapitel opstiller R. Eisner relationer, forklarer forskellen mellem de faktiske og de investeringsplaner, som virksomhederne tidligere har oplyst. Metoden er her mere pragmatisk; et detailleret teoretisk grundlag opstilles ikke, men de forklarende faktorer efter mere almindelige overvejelser producenternes reaktionsmønster. De vigtigste forklarende variable er ændringer i omsætning, og ordrebeholdninger. Det er ikke muligt verbalt at beskrive relationernes udseende, de variable indgår i en kompliceret struktur lags og glidende gennemsnit. Lignende strukturer genlindes i de nedenfor omtalte relationer er et typisk træk ved modeller, som bygger på kvartalsoplysninger. Relationerne er blevet anvendt til investeringsforudsigelser i fire kvartaler efter estimationsperioden. Det vises, at anvendelse af relationer for investeringsforventningernes giver væsentligt bedre investeringsforudsigelser direkte anvendelse af materialet om investeringsforventningerne.

I et gennemarbejdet og let læseligt kapitel behandler G. Darling og M. C. Lovell de enkelte produktionssektorers lagerinvesteringer. Svingninger lagrenes størrelse er et betydeligt element de helt korte konjunkturbevægelser, hvorfor præcis lagerinvesteringssammenhæng må være et vigtigt led i en kvartalsmodel. Foreløbige, ikke-offentliggjorte resultater tyder på, at de opstillede ikke er særlig præcise. Rehandlingen følger traditionelle baner, hvor grundlaget er et lagertilpasningsprincip. Der antages være proportionalitet mellem det ønskede størrelse og salget. Lagerkvotens størrelse af antallet af udførte arbejdstimer og af ordrebeholdningernes størrelse, begge dele som udtryk for at efterspørgselspres på grund af øgede leveringstider giver incitament til øgede lagre. Som udtryk for henholdsvis lageromkostningerne det spekulative element ved at holde lager anvendes den korte rente og engrosprisstigningen, disse sammenhænge er dårlige. Som forklaring på, at disse relationer ikke opfylder om en præcis lagerinvesteringsbeskrivelse, man fremhæve, at antagelsen at alle lagerdannelser er tilsigtede, næppe realistisk for så korte perioder som kvartaler. ler.Endvidere må man antage, at de mekanismer, bestemmer henholdsvis råvare- og færdigvarelagre forskellige; men dette forhold skjules, når lagrene behandles summarisk.

Udtrykkene for ordrebeholdningerne, som anvendes forklarende variable i forskellige af investeringsfunktionerne, fastlægges i kapitel 5. Ordretilgangen i en periode bestemmes ud fra færdigvareafsætningen i samme og i en foregående samt ud fra prisændringerne. Man savner her en nærmere beskrivelse af den måde, hvorpå ændringer i færdigvareeftersporgslen forplanter sig til de enkelte trin i produktionskæden.

Kapitel 6 af S. J. Maisel indeholder en udførlig af efterspørgsels- og udbudsforhold såvel bolig- som byggemarkedet i et system af omkring tyve relationer. Mere end halvdelen af disse er imidlertid ligninger, som definerer én størrelse ud fra andre størrelser. hertil er mangel på kvartalsvise oplysninger så vigtige størrelser som fuldførelser, husstandstilvækst og boligreserve, som har nødvendiggjort anvendelse af en række håndfaste tilnærmelser. De kvartalsmæssige investeringer ikke-erhvervsmæssigt byggeri beskrives alene ud fra igangsættelserne i samme og i de to foregående kvartaler, hvilket implicerer en konstant gennemsnitlig byggetid. Den vigtigste af de estimerede relationer forklarer ved hjælp af husstandstilvæksten, lejlighedsreserven, lejligheder opførelse og rente- og huslejeniveau. faktorer bortset fra renten defineres beskrives derefter i andre relationer, således at man ender op med en beskrivelse af hele bygge- og boligmarkedet ud fra udviklingen i indkomst, byggeomkostninger, rente, arbejdsløshed demografiske faktorer. En illustration giver et gunstigt indtryk af præcisionen i beskrivelsen igangsættelserne. En sådan let overskuelig af de estimerede relationers overensstemmelse den faktiske udvikling mangler i de fleste kapitler.

Behandlingen af udviklingen i det private forbrug,kapitel følger kendte veje. D. B. Suits og G. R. Sparks forklarer udviklingen i de fem forbrugskomponenter:Biler, varige goder, tjenester, fødevarer og andre varer ud fra den disponible indkomst, de relative priser og for de

varige goder yderligere husholdningernes beholdningeraf For de ikke-varige goder indgår endvidere forbruget i tidligere perioder som udtryk for træghedsfaktorer. Man savner i disse relationer udtryk for indkomstfordeling, formuesammensætning og kreditmuligheder. Forsøg på at indføre husholdningernes realkasse som forklarende variabel er ikke lykkedes. Det vises, at funktionerne ikke tilstrækkeligt præcist kan beskrive den kvartalsvise forbrugsudvikling,men udviklingen på længere sigt.

I kapitel 8 forklarer E. Kuh udviklingen i beskæftigelse arbejdstid i de enkelte produktionssektorer. keynes'sk tradition bestemmes beskæftigelsen produktionsfunktionen, når produktionen fastlagt via den samlede efterspørgsel. er opdelingen i beskæftigelsen af henholdsvis og funktionærer. Når afsætningen kan arbejdsstyrken og timetallet tilpasses relativt hurtigt, mens tilpasningen af funktionærtallet og -arbejdstiden foregår langsommere, giver forstærkede svingninger i profitterne. Relationerne gør indtryk af at være ret præcise. Herudover forklares i kapitlet udviklingen visse indkomstkategorier for eksempel og renteindkomst. Disse sammenhænge alene til at lukke modellen og optræder som selvstændige forklarende variable.

Løn- og prisudviklingen i de enkelte sektorer er beskrevet i kapitel 9 af C. L. Schultze og J. L. Tryon. Den procentvise lønstigning i løbet af de fire forudgående kvartaler forklares af udviklingen forbrugerpriser, profitandel og arbejdsledighed af tidligere perioders lønudvikling. Det er vanskeligt at bedømme kvaliteten af disse relationer. De totale korrelationskoefficienter er lave, men kan ikke umiddelbart sammenlignes med korrelationskoefficienterne i andre relationer. antages i modellen, at prisudviklingen i det væsentlige bestemmes af omkostningsforholdene produktionssektorerne, som repræsenteres udviklingen i lønninger og råstofpriser, idet der skelnes mellem mere kortvarige ndringer lønomkostningerne pr. enhed og ændringer af mere varig karakter. Det almindelige efterspørgselsniveaus for prisudviklingen bliver alene inddraget ved anvendelse af lagerkvoten forklarende variabel.

Mens man i tidligere modeller har behandlet arbejdsudbudet som en exogen variabel, forsøger S. Lebergott i Brookingsmodellen at indbygge det velkendte forhold, at arbejdsudbudet svinger med aktiviteten i samfundet. Arbejdsstyrkefrekvenser mænd og kvinder i forskellige aldersklasser forst og fremmest ud fra arbejdsløsheden i de forskellige grupper.

Det er et karakteristisk træk ved amerikanske modeller, at udenrigshandelssektoren behandles summarisk; som oftest forudsættes det, at eksport import er exogene variable. Denne model to importrelationer og en exportrelation, aktivitetsudviklingen og relative priser anvendes som forklarende variable. I betragtning denne sektors størrelse og stabilitet kan den af R, R. Rhomberg og L. Boissonneault valgte aggregeringsgrad måske ikke siges at være urimelig høj. I forhold til den rolle, som de internationale spiller for udformningen den interne økonomiske politik, kan det derimod ikke være tilfredsstillende helt at se bort fra denne del af betalingsbalancen, som det gøres i modellen.

Landbrugssektoren, som beskrives af K. Fox, behandles mere detailleret end de øvrige produktionssektorer. omkring 15 relationer beskrives landbrugets afsætningsforhold, detail- og producentpriser landbrugsvarer, landbrugets indkomster, og faste investeringer. I dette kapitel man desuden adskillige eksempler på løsninger af talmæssige og statistiske problemer, på en udmærket måde belyser økonometrikerens

Kapitlet om den offentlige sektor af A. Ando, E. C. Brown og E. W. Adams er selvfølgelig præget specielle institutionelle forhold i USA. Bestemmelsen de forskellige offentlige myndigheders og udgifter sker i en lang række af relationer. Her beskrives udførligt enkelte afgifts og skattetypers provenu ved hjælp af skatteparametre indkomst- og omsætningstal, ligesom enkelte kategorier af sociale ydelser og visse udgifter til køb af varer og tjenester bestemmes. er vanskeligt at bedømme denne del af modellen uden et nøjere kendskab til de institutionelle men umiddelbart virker relationerne

En detailleret behandling af penge- og kreditmarkederneer
foretaget indenfor rammerne
af en generel model siden Tinbergens første arnerikanskemodel;

rikanskemodel;senere modeller har alene indeholdtsummariske for pengeeftersporgselog Den manglende udvikling på dette område skyldes vanskelighederne ved at etablere forbindelser mellem den realøkonomiskeudvikling udviklingen i monetære forhold.I spiller renteudviklingenen for forskellige investeringskomponenter,men indgår ingen kredit- eller likviditetsvariable som forklarende størrelser. I kapitlet om den finansielle sektor af F. de Leeuw foretages en detailleret behandling af efterspørgsels og udbudsforhold på syv forskellige monetæremarkeder. størstedelen af de analyseredemonetære ikke indgår i den endelige model, er forbindelsen til denne noget utilfredsstillende,men finansielle sektor kan dog opfattessom selvstændig delmodel. På de syv monetære markeder optræder tre grupper af efterspørgereog banker, andre finansielleinstitutioner den øvrige private sektor. Den enkelte gruppe handler ud fra ønsket om en bestemt fordeling af monetære aktiver og passiveri til den samlede formue, idet den ønskede fordeling afhænger af rentestrukturen. Tilpasningen sker ved udbuds- og efterspørgselsreaktioner,som underkastet visse bånd. De såledesspecificerede og udbudsfunktionerbestemmer omsætningen og renteudviklingen på de enkelte markeder. De estimerede relationer er ikke alle lige gode, hvilketantageligt dels skyldes mangler i det grundlæggendemateriale, alligevel hører dette kapiteltil bedste.

Efter at de enkelte relationers udseende er fastlagt ovenfor gengivet, må der, før en samlet estimering af modellen kan finde sted, skabes overensstemmelse mellem varestrømmenes definitionsområder. af varestrømmene på efterspørgsels- og på produktionssiden er forskellig, produktionen bestemmes på grundlag en sektoropdeling, mens opdelingen på efterspørgselssiden sker efter varernes anvendelse. nødvendige overensstemmelse skabes ved en generel antagelse om, at den enkelte sektors til forskellige anvendelser udgør faste andele af den samlede produktion i sektoren. beregnes ved hjælp af tidsrækker for sektorernes produktionsværdier og for de forskellige efterspørgselskomponenter samt en input-output tabel for et enkelt år. Et lignende problem må loses for de forskellige prisindeks. I modellen bestemmes prisudviklingen af omkostnings og eftersporgselsforhold i produktionssektorerne. for de enkelte eftersporgselskomponenter må derfor afhænge af de andele, i hvilke de enkelte produktionssektorers indgår i disse. De ved sammenvejning produktionsscktorpristallene fundne pristal for efterspørgselskomponenterne kan sammenlignes med de i nationalregnskabet implicit pristal. Overensstemmelsen mellem de to typer af pristal er mindre god for visse efterspørgselskomponenter, ikke kan undre betragtning af de utallige forudsætninger om produktionsstruktur, handelskanaler og varesammensætninger, beregningsmetoden bygger på. Det er imidlertid vanskeligt at foreslå en bedre metode, når man som her kun har rådighed én input-output-tabel.

Arbejdet med indkomstdannelsesmodeller har medført en stærk udvikling i økonometriens metoder. indså tidligt, at systemer bestående af sammenhørende relationer måtte stille særlige krav til estimeringsmetoderne. Kravene er ikke blevet mindre, efterhånden som modellerne er blevet stadig større og mere komplicerede. En nødvendig forudsætning for den skete udvikling har været udviklingen indenfor den elektroniske databehandling. Franklin M. Fisher har tilrettelagt af Brookingsmodellens mange relationer. I bogen gives en udførlig fremstilling af de anvendte estimationsmetoder, som udnytter kausale struktur. Desuden gives en glimrende oversigt over andre foreliggende estimationsmetoder. Inden for dette område er problemet i dag ikke så meget mangel på metoder estimering af store ligningssystemer, men snarere manglende viden om de enkelte metoders og ulemper. Fisher forsøger at give en bedømmelse af de enkelte metoders anvendelighed. kræver en del forudsætninger og forhåndsviden aflæseren; det kan læses som en selvstændig afhandling om estimeringsproblemer indkomstdannelsesmodeller.

---

* Kandidatstipendiat ved Københavns Universitet, polit.