Søren Hoff: FDM's bilprognoser. Forenede Danske Motorejere, København 1964,79 sider, pris 15.^— kr.

Kontorchef Søren Hoff's bog om bilprognoser et overordentlig velskrevet arbejde, der gøres et godt forsøg på at belyse med alle forhåndenværende hjælpemidler.

De, der har studeret teorien om befolkningsprognoser, derfor nikke genkendende de metoder, der anvendes, herunder af et mætningspunkt, dvs. et maksimalt antal biler eller en maksimal brugen af den logistiske og den exponentielle funktion samt forsøget på at opfatte udviklingen her i landet som en forsinket udvikling, således at der kan drages nytte af iagttagelser i andre områder, især U.S.A. med dets højere levestandard og tidligere udbygning af bilparken.

Efter en gennemgang af fordelene og især ulemperne ved alle disse metoder opstiller Hoff sin hovedprognose over antallet (y) af personbiler pr. 1000 ind-

20

byggere mellem 18 og 74 år ved dels at fastlægge tre støttepunkter og dels at vælge en inter- og ekstrapolationskurve mellem disse punkter.

I bogen er der lagt stor vægt på valget støttepunkterne. Som udgangspunkt benyttes naturligvis den sidste observerede dvs. y = 232 i 1963. Som det sidste støttepunkt benyttes det tidspunkt, hvor Danmark må formodes at nå U.S.A.'s nuværende biltæthed. Der tages her især hensyn til den hastighed, hvormed udligningen forskellen i levestandard (målt ved bruttonationalproduktet) må forventes ske. Svarende til en årlig vækst i det danske nationalprodukt på 4, 3,5 og 3 % opstilles en maksimums-, en middel- og en minimumsprognose. Yderligere kompenseres for den forskel i biltæthed mellem de to lande, der opstår på grund af Danmarks relativt høje motorbeskatning gode offentlige transportsystem. Resultatet bliver, at Danmark forventes at nå en biltæthed på y = 510 i 1975, medio 1977 og i 1980 i de tre alternative prognoser. Endelig fastlægges det midterste støttepunkt ved at antage, at biltætheden vokser med en gennemsnitlig tilvækst på 23 i den første halvdel af tiden mellem de to førstnævnte støttepunkter. Denne antagelse på de senere års erfaringer i Danmark og Sverige, men er iøvrigt ikke særlig grundigt belyst.

Som forbindelseskurve mellem støttepunkter
følgende funktion:

der er i familie med den logistiske kurve uden dog at have en tilsvarende fundamental Søren Hoff vælger denne funktionstype, fordi den passer ganske på udviklingen i U.S.A. fra 1920 og fremefter. De amerikanske erfaringer tyder på, at a ligger omkring 0,02 hvorfor det virker mindre velvalgt, at Søren Hoff a priori sætter a = 0,01 i sin prognose. Herved opnås ganske vist, at a a kommer til at ligge mellem 4 og 5 svarende til 4,4 i den amerikanske prognose. De resterende rendeparametre a, b og c beregnes udfra støttepunkterne.

Til bedømmelsen af det endelige resultat det været af stor interesse om prognosen havde været beregnet bagud og sammenlignet med ældre danske data. Dette er en særlig alvorlig mangel, når det ses i forhold til, hvor ringe vægt den hidtidige danske udvikling (tal fra før 1950 er overhovedet ikke nævnt) har i prognosen.

Med dette som baggrund må man nok kalde det letsindigt, at prognosen er ført helt frem til år 2000. Det er iøvrigt en karakteristisk ting i litteraturen om bilprognoser, der ikke skelnes mellem korttids- og langtidsprognoser. Man har ikke fuldt ud gjort sig klart, at der ligger problemstillinger og dermed bag disse to prognoseformer.

Det er meget tiltalende at se, at Søren Hoff inddrager usikkerheden i diskussionen gør opmærksom på betydningen af ved prognosevalget at hefte sig ved de forventede omkostninger ved forskellige typer af fejltagelser. Det er væsentligt, at man kommer bort fra at tale om forventet i bil- og trafiktal uden at gøre opmærksom på, at nogle fejltagelser er mere kedelige end andre, og at dette moment bør indvirke på valget af den prognose, man benytter som grundlag for konkrete dispositioner.

Søren Hoff drøfter hovedsageligt totalprognoser hele området, og benytter disse til at skønne over udviklingen i provenuet af motorbeskatningen. Men han kommer også ind på prognoser, der udnytter detailstudier, og understreger denne forbindelse samspillet mellem og trafikudvikling.

Med kontorchef Søren Hoff's arbejde har vi, om jeg så må sige, fået ryddet grunden, så vi uden at blive distraheret for meget af den traditionelle tænkning med de deraf følgende opslidende og til dels nytteløse debatter kan gå over til en drøftelse af, hvorledes vi får skabt et sundt grundlag for de omfattende investeringer,vi

steringer,vii vor generation gennemfører på disse områder. Det fremgår tydeligt af Søren Hoff's arbejde, at man hidtil har gennemført denne diskussion på et datagrundlag,der ikke er relevant for de konkrete dispositioner. Man har data om biler, der afhænger af beskatningsregler;man en meget nødtørftig viden om trafikken i de enkelte delområder såvel som om totaltrafikken; man har befolkningstal,alders og erhvervsfordeling; man har indkomstfordelinger - men det er jo altsammen kun rent ydre statistiskeoplysninger, men ikke centralefor og transportplanlægning.

For at kunne nedsætte usikkerheden i vore dispositioner, må vi have skabt et til dette formål hensigtsmæssigt datamateriale. ved f.eks. alt for lidt om den omkalfatring, der er i gang i den mindste produktionsenhed, vi har: Hjemmet. Det er tvingende nødvendigt, at vi analyserer hvilke transportbehov hjemmene har og vil få under de ændringer, der sker fremover dette område, samt hvilke økonomiske de får for at realisere disse behov. Der må lægges vægt på såvel som på hjemmenes indkøbsvaner. Under overfladen de rolige udviklinger i tallene, som vi ser, foregår der så væsentlige forskydninger trafikmidlernes placering i individernes opfattelse, at vi en skønne dag kan blive præsenteret for ændringer, der medfører væsentlige tab. Som eksempel kan nævnes zoneopdelingen i det storkøbenhavnske der slog fejl på grund af manglende kendskab til den mekanisme, medførte den forøgede udflytning København og det kollossale pres i omegnen.

Det står efter dette arbejde af Søren Hoff klart, at der findes ingen let vej, der ved vridning af de tilfældigt foreliggende data giver et sobert grundlag for kontrollen den del af samfundets ressourcer i form af arbejdskraft, materialer, vejmaskiner, værksteder, der går til trafiksektoren dens placering i egnsplaner og landsplan. Først og fremmest vil det være meget ønskeligt at forøge kendskabet trafikafviklingen på vort vejnet. Dernæst er det meget væsentligt at få relevante om familiens transportforbrug og dets udvikling samt at få tilsvarende data for den erhvervsmæssige transport indsamlet og analyseret.

---

* Professor ved Danmarks Tekniske Højskole, phil.