Fröystein Wedervang: Development of a Population Industrial Firms, Oslo 1965,275 s., pris kr. 42,00.

Hovedemnet for den foreliggende bog er virksomhedernes størrelsesfordeling. Bestemmelsen virksomhedernes størrelse og deres antal har været betragtet som temmelig vanskelige problemer for den økonomiske Wedervang søger ikke at opstille nye teorier, men han sammenholder empirisk materiale for Norge med de eksisterende teorier. En omfattende litteraturoversigt både teoretiske og empiriske på området.

Bogen behandler materiale fra den norske produktionsstatistik. Virksomheder med 5 arbejdere og derunder er som hovedregel ikke med i denne. Det er derfor data om fremstillingsvirksomheder over denne grænse, behandles.

1930-48 er det valgte tidsinterval. I denne periode er produktionsstatistikken opgjort efter samme principper, og tallene er sammenlignelige år til år. Da en virksomhedspopulation sig ret trægt, er det kun tal for årene 1930, 1933, 1937 og 1948, der omtales i bogen.

Produktionsstatistikkens enheder er bedrifter, tekniske enheder, der fremstiller produkt eller en produktkombination. I det meste af bogen er den omtalte enhed virksomheden, der kan bestå af en eller flere bedrifter. Bedrifterne er karakteriseret ved personel, kapitalværdi og værditilvækst. Som skøn over kapitalens værdi anvendes brandforsikringssummer.

I kapitel 111 undersøges det, om materialet
vise en sammenhæng mellem størrelsen
en bedrift og dens produktivitet.

Der indledes med en omtale af produktionsfunktioner, i forbindelse hermed af teorien om stordriftens fordele. Hvis produktionsfunktionen, for en enkelt industri, betinger, at en bestemt størrelse giver laveste totale gennemsnitsomkostninger, konkurrencen medføre en ophobning bedrifter af denne størrelse (eller mere realistisk af bedrifter i et størrelsesinterval). bedrifter skulle vise mindre og enten være på vej mod optimum eller være ved at blive elimineret. Det skulle ikke ventes, at der er bedrifter over optimum. Hvis en virksomhed ejer en bedrift, der er i optimum, og ønsker at udvide vil den rimeligvis søge at etablere endnu en optimal bedriftsenhed.

Ud fra materialet beregnes arbejdsproduktivitet kapitalproduktivitet, der defineres kapitaltilvækst divideret med henholdsvis personel og kapital. Som index for størrelse bruges personel. En afbildning af de nævnte produktivitetsbegreber mod personel giver imidlertid ikke mulighed for at konkludere noget om stordriftsfordele. Det ringe udbytte skyldes, at kapitalintensiteten meget, hvilket medfører, at personellet bliver et dårligt mål for bedrifternes

Det forekommer anmelderen, at det ville være interessant at studere arbejdsproduktivitet fastholdt kapitalintensitet. Det kunne gøres både indenfor sektorer og for hele industrien. Herved bliver personellet et entydigt størrelsesmål (der ses bort fra de almindelige indvendinger mod målene for kapital og mod sammenfatningen af samtlige produktionsfaktorer i 2 kategorier). kunne der være visse muligheder at sammenligne forskellige kapitalintensiteter for fastholdte størrelsesgrupper, se hvordan de to produktivitetsmål med kapitalintensiteten.

I et appendix drøftes det kort, hvad materialet kan sige om en makroproduktionsfunktion hele industrien af Cobb- Douglas typen. På grund af den meget store variation i kapitalintensiteten kan man ikke vente, at en sådan funktion skulle give en blot nogenlunde beskrivelse, og dette bliver da også W.'s resultat.

I kapitel IV undersøges størrelsesfordelingen bedrifter og virksomheder. Det er allerede nævnt, at en teori om udseendet af langtidskurven for de totale omkostninger bestemte forventninger om denne fordeling. Imidlertid stemmer empirien ikke hermed.

Observerede størrelsesfordelinger er skæve, relativt mange mindre bedrifter. Dette gælder med overraskende stabilitet både over tiden og mellem lande. Observationerne godt med den log-normale fordeling eller andre skæve fordelinger, der ligner denne. Den log-normale fordeling giver således en udmærket tilnærmelse til fordelingerne i W.'s materiale.

Det er naturligt, at man har forsøgt at formulere nye teorier. Disse bygger i nogle tilfælde explicit på en forudsætning om konstante totale gennemsnitsomkostninger for bedrifter over en vis minimumsstørrelse. støttes af en nyere undersøgelse USA (Bain, Joe S.: Barriers to New Competition, Cambridge Mass. 1956). En bedrifts kan i så fald ikke begrundes af omkostningerne. Det antages, at en række forhold kan medføre vækst (positiv eller negativ) for en bedrift. Som eksempler (kap. IX hos W.) kan nævnes: Tolkningen af udviklingen (forventninger), finansieringsmuligheder, held med personellet, og den tekniske udvikling. En række af sådanne forhold, og måske navnlig deres samspil, kan tænkes at virke tilfældigt, d.v.s. uafhængigt af bedriftens Som en abstraktion kan man forestille sig, at bedrifterne for hver periode deres vækstprocent (relative vækst) ved en tombola, således at der er en bestemt sandsynlighed for at trække en bestemt Dette fører til en log-normal størrelsesfordeling. Den skal opfattes som en ligevægt, der består samtidig med, at de enkelte bedrifter ændrer størrelse.

Den stokastiske model, der her er skitseret,er
antagelig som en første forenklethypotese,
der synes at være stor

rummelighed til at formulere mere elaboreredemodeller,
som ligevægt har de
omtalte skæve fordelinger.

\V. er i kap. VI inde på en helt anden teori vedrørende størrelsesfordelingen. Den kan tænkes at være afledet af en anden stabil (naturlig) fordeling. Således er produkternes i W.'s materiale god tilnærmelse log-normal. Størrelsen et produkt (en vare, varegruppe) defineres som den samlede værdililvækst (indenfor industrien), der skabes ved dets produktion. Uden flere detaljer skal det her nævnes, at det synes vanskeligt at få en acceptabel afrunding af denne tankegang.

Bogens sidste kapitler (VII-X) indeholder et nærmere studium af bevægelsen i virksomhedspopulationen, altså omfatter virksomheder med mindst 5 arbejdere. I relation til en periode defineres fødte, permanente døde virksomheder, og der kan beregnes fødsels- og dødshyppigheder. Det vises, at alderen er af stor betydning for dødshyppigheden i den første halve snes år, men at dødeligheden derefter stort set er aldersuafhængig.

I kap. VIII diskuteres strukturen i nye virksomheder og i virksomheder, der forsvinder. at grupperne er behandlet hver for sig, foretages en sammenligning. Wedervang lægger nok mest vægt på at vise forskelle i struktur. Anmelderen synes dog det er værd at nævne, at der på mange punkter kan påvises ligheder. For begge grupper gælder, at virksomhederne er ret små, og at kapitalintensiteten er mindre end i permanente virksomheder. Endvidere er produktiviteten for begge grupper ringere i de permanente virksomheder, selv om dette træk er tydeligst for de virksomheder, forsvinder. Dette viser, at en ny virksomhed, der ikke ret hurtigt kommer i en udvikling, hvor strukturen ændres, netop er struktureret til at forsvinde. Lund*

---

* Stipendiat ved Handelshøjskolen i København, polit.