Colin Clark and Margaret Haswell: The Economics Subsistence Agriculture. MacMillan Co. Ltd. London 1964. x + 218 sider. 30 s.

Bøger om udviklingslandene kommer i vore dage i en sådan mængde, at det nødvendigvis blive ret tilfældigt, hvilke man får læst, og dermed også, hvilke der bliver anmeldt. Denne bog har forekommet at indeholde så meget interessant stof, bryder den grad overtværs med ofte gentagne synspunkter, at den fortjener, at opmærksomheden på den.

Forfatterne, der så sandelig ikke lægger skjul på deres synspunkter, begynder med et voldsomt angreb på FAO's officielle udtalelser særlig på denne institutions tidligere direktør Lord Boyd Orr, for hans udtalelse om at »a lifetime of malnutrition and actual hunger is the lot of at least twothirds mankind«. Forfatterne finder ikke alene denne udtalelse übevist, men beviseligt En af bogens opgaver er at bevise, at de fleste mennesker får tilstrækkeligt spise, at kosten er forsvarligt sammensat, den selvsagt ofte kan være kedelig, lidet varieret.

I bogens første afsnit skildrer forfatterne,hvordan nødvendige areal pr. mand kan indsnævres, efterhånden som man går over fra jæger- og samlerstadiet til de forskelligeformer agerbrug. Særlig interessantvil sikkert finde afsnittene, hvori skildres husdyrenes betydning som mælke- og kødforsynere, og som trækdyr.

Anmelderen har i altfald aldrig før tænkt på, hvornår det kan betale sig at gå over fra at anvende kvinder til at anvende æsler eller okser.

Under anvendelse af alskens statistik går forfatterne i de senere kapitler over til at analysere de nuværende hovedformer i nutidens

Anmelderen har tidligere undret sig over, at ovennævnte sætning, der jo herhjemme af At Tænke Sig blev formuleret som »2/3 af jordens befolkning sulter, 1/3 sulter sig« kunne være rigtig. Det er velkendt, at arbejdstiden i mange udviklingslande er særdeles kort, oftest ikke mere end ca. 20 timer om ugen. Da det jo er übehageligt at sulte, skulle man tro, at hvor der er uopdyrket som næsten overalt i Afrika og i Sydamerika, ville folk arbejde noget mere og inddrage mere land under opdyrkning for at undgå sulten. Selv hvor alt dyrkeligt land opdyrkes, som i store dele af Asien, skulle man tro, at man ville udvide arbejdstiden, indtil det marginelle udbytte arbejdsindsatsen blev nul; hellere arbejde hårdt end sulte. Forfatterne finder faktisk i Indien visse samfund, hvor det marginelle udbytte af en arbejdsindsats er lig nul, og hvor man således kan teoretisere sig frem til, at sult må kunne forekomme. Hvor som i Kina jorden er begrænset og arbejdstiden meget lang, må man kunne forvente virkelig risiko for hunger, hvilket jo også synes i virkelighed at kunne forekomme. der bringer mange oplysninger Kina i trediverne, beretter kun lidt om nutidens Kina; det skyldes formentlig det ret ringe tilforladelige statistiske

Forfatterne anvender kun i yderst ringe omfang denne slags traditionelle økonomiske men søger ved statistisk af en række enkeltsamfund ved anvendelse af landenes officielle at beskrive forholdene. En sådan fremgangsmåde er unægtelig nyttig til at bringe de teoretiske ræsonnementer ind i relief af virkelighedens verden, men den rummer også sine farer.

Statistik for et land, der viser, at den samlede fødevareproduktion + import reksport tilstrækkelig til på rimelig måde at ernære befolkningen, kan jo udmærket dække over, at 1/3 lever i overflod. Da megen statistik af denne art viser, at man er meget nær ved en forsvarlig undergrænse, det jo endda ikke så usandsynligt. Det er derfor særdeles nyttigt, at forfatterne sig i alverdens enkeltundersøgelser forholdene i enkelte landsbyer, »provinser« 0.1., i enkelte tilfælde de endog eksempler fra enkelte Denne slags materiale er selvsagt af meget ujævn kvalitet, og der må allerede af denne grund foretages et udvalg; det må også ske for ikke at drukne i materiale. Herved bringes læserne i forfatternes Kan man være helt sikker på, at forfatterne ikke übevidst vælger de eksempler, der bekræfter deres teorier?

Den, der som anmelderen har levet i nogle måneder i et hungerområde, kan ikke lade være med at undre sig over, at forfatterneikke anderledes diskuterer, hvad man skal forstå ved hunger. Havde vi statistikover eller -forbrug for Somalia, er jeg ganske sikker på, at denne ikke blot for landet som helhed, men også for de enkelte undergrupper ville vise, at den somaliske befolkning var velforsynet med næringsmidler og fik endog rigeligt med protein. Det er givet, at store mængder mælk og noget kød går til spilde, ganske simpelt fordi man ikke kan arbejde sig igennem dette, førend det fordærves. Efter at have studeret denne statistik ville vore to forfattere kunne kalde det nonsens, hvis FAO har includeret de millioner, der lever i Somalia, blandt de 2/3, der hungrer. Og så finder vi alligevel, at dette folk nogle gange inden for hvert tiår rammes af nogle korte hungerperioder. Når vandet forsvinder fra vandhullerne, varer det ikke mange dage, førend kvæget dør, og derefter er der bogstaveligt intet for menneskene at spise. For dem, der således dør af sult, er det en ringe trøst, at statistikken viser, der er mad nok, også, at få uger senere flyder landet med mælk og honning, navnlig mælk. Kom der ikke hjælp udefra, ville nogle få procentaf

centafbefolkningen bukke under og halvdeleneller
virkelig føle hunger.

Sådanne tragedier beviser ikke, at Lord Boyd Orr alligevel havde ret, for denne befolkning ikke nogen lifetime of malnutrition actual hunger. Desværre behøver ikke at lide af hunger i mere end et par uger, førend enden er der. Når forfatterne et sted udvider deres angreb til også at omfatte Freedom from Hungercampagnen det malplaceret. Man kan selvsagt finde betegnelsen bombastisk, denne bevægelse har en opgave. folk til daglig klarer sig, lever mange - forfatternes egne tal viser det klart - så nær undergrænsen, at tørkeperioder, insektangreb etc. kan skabe tragedier. Det må være en international i sådanne tilfælde at bringe og at bringe oplysninger, teknisk viden 0.5.v., således at sådanne perioder fremover kan undgås.

Denne bog er værdifuld. Man ved mere, når man har læst den, end da man begyndte. er vel egnet til at sætte tanker i sving. Gang på gang griber man sig i at tvivle på, om nu også det, forfatterne skriver, rigtigt. Er imidlertid en bog på tilstrækkeligt højt plan, er dette kun en fordel.

---

* Professor ved Københavns Universitet, p.t. økonomisk rådgiver i Somalia.