Børge O. Madsen: Familiens økonomiske livsløb. studie af familiens forbrugsadfærd på forskellige livsløbs-stadier. Skrifter fra Instituttet for Salgsorganisation og Reklame, Einer Harcks forlag, København, 1964. 230 sider, pris 23,75 kr.

I USA har man i efterkrigsårene med centrum i Michigan University Survey Research arbejdet intenst med teorien for husholdningernes eller familiernes økonomiske Den »forklaring« af forbrug opsparing, som de gængse forbrugsog kunne give, blev fundet utilfredsstillende - og ikke uden grund; til nød kunne man give en nogenlunde beskrivelse af forbruget af de daglige fornødenheder ved disse »førkrigsmodeller«, husstandsindkomsten eventuelt suppleret med visse demografiske kendetegn var den eneste forklarende variabel. når det gjaldt det stærkt ekspanderende af varige goder, kom disse simple relationer til kort. Ved en dynamisering forbrugs-indtægts relationerne, hvor indtægts- og udgiftsforløbet over en kortere eller længere periode inddrages, kan man pynte en del på modellernes forklaringsværdi, der er fortsat en meget stor uforklaret variation tilbage. Hvis man derfor opstiller det rimelige krav til teorien, den skal være i stand til at forklare eller blot beskrive familiernes forbrugsadfærd en sådan måde, at kun en mindre af variationen mellem de enkelte familiers forbrugsudgifter er uforklaret restvariation, må man konstatere, at teorien på dette område fortsat har en lang vej igen.

Men udover en dynamisering af de gængse er der naturligvis også mulighed for at inddrage flere forklarende variable i beskrivelsen. Social status, bopæl og husstandstype er eksempler på sådanne supplerende variable, som i forening med et udtryk for familiernes indkomst er benyttet nyttettil at opnå større træfsikkerhed i forbrugsbeskrivelsen. Man må imidlertid blot gøre sig klart, at jo flere variable man inddrager - og talrige undersøgelser har godtgjort, at et meget stort antal variable kan yde signifikante bidrag til forbrugsbeskrivelsen, observationsmaterialet er stort nok og målemetoderne tilstrækkeligt fintmærkende - desto vanskeligere bliver det at anvende forbrugsmodellerne indenfor af de felter, hvor man traditionelt benyttet dem, f.eks. til aggregeringsformål, man ønsker fra mikroplanet bevæge sig til makroplanet, eller til prognoseformål, når man ønsker at forudberegne ud fra alternative værdier de forklarende variable. Der må derfor stilles ganske store krav til nye uafhængige forklaringsværdi, for at det skal lønne sig at inddrage dem i beskrivelsen.

Er de enkelte familiers placering i »livsløbet« en sådan stærkt udslaggivende variabel i familiernes forbrugsadfærd? Dette emnet for Børge O. Madsens bog, og eftersom denne variabel med held har været i flere af Michigan-Universitetets af amerikanske familiers økonomiske adfærd, er det meget fortjenstfuldt, denne nye dimension i forbrugsbeskrivelsen præsenteres for danske læsere.

Bogen, som oprindelig er udarbejdet som licentiatafhandling ved Handelshøjskolens Institut for Salgsorganisation og Reklame, giver i kapitel 1 og 2 en kortfattet diskussionaf »familiens livsløb« samt referater af udenlandske undersøgelser, hvor familiens livsløb indgår som en vigtig forklarende variabel. I disse to indledende kapitler refereres tillige ganske kort de gængse forbrugsteorier, ligesom det i afhandlingenbenyttede materiale vedrørende familiens indkomst og forbrug præsenteres. Det drejer sig især om tre empiriske materialer, nemlig en omfattende

amerikansk undersøgelse af 10.000 familiers økonomiske forhold, Det statistiske Departementslønmodtagerundersøgelse året 1955, samt et materiale fra Gallup Instituttetvedrørende familiers besiddelse af varige goder.

I kapitel 3 fremsætter forfatteren derpå de hypoteser for forbrugseffekten af familiens i livsløbet, som må anses relevant for danske forhold, og i kapitel 4 forsøges en afprøvning af disse hypoteser, medens et afsluttende kapitel 5 giver en sammenfattende vurdering af familiens livsløb som forklarende variabel i forbrugsbeskrivelsen.

Introduktionen af familiens livsløbsplacering jo en ny synsvinkel i beskrivelsen af familiernes økonomiske adfærd, men Børge O. Madsen kunne have understreget endnu stærkere, end han gør i de to indledende kapitler, at denne nye synsvinkel med fordel kan anlægges overfor andre økonomiske problemstillinger netop husholdningernes forbrugsadfærd. af indkomstfordelinger således føres et væsentligt skridt videre, dersom indkomstenhedernes placering i »livsløbet« blev inddraget som ny uafhængig variabel. Værdien af udsagn en udvikling henimod større eller mindre skævhed i indkomstfordelingen er selvsagt stærkt afhængig af, om denne udvikling er fremkaldt af, at antallet af unge under uddannelse + ældre på pension overfor antallet af indkomstenheder i de såkaldte produktive aldersklasser er blevet forrykket. Dette fører direkte over i, at også skattepolitikken ville kunne belyses betydeligt mere fyldestgørende, dersom livsløbs-synsvinklen blev anvendt, og det samme gælder selvsagt store områder af socialpolitikken. I det hele taget kan man vel sige, at denne nye variabel bliver relevant samme omfang som familiepolitiske indgår i problemerne. Det er ligeledes åbenbart, at den konkrete udformning livsløbsvariablen må bero på det foreliggende anvendelsesområde. I visse relationer er måske husstandsstørrelsen vigtigt element, i andre relationer spiller de enkelte medlemmers alder og køn en dominerende rolle, men det afgørende hver gang, at man opgiver forestillingen familien eller husstanden, eller indkomstenheden som en på forhånd given størrelse og i stedet lader familieeller forskellige variationer i analysen.

Til den foreliggende forbrugsbeskrivelse
benytter Børge O. Madsen følgende livsløbsstadier

1. Yngre enlig

2. Yngre (under 40 år) ægtepar uden
børn

3. Yngre (under 40 år) ægtepar med
børn

4. Ældre ægtepar med børn
5. Ældre ægtepar uden børn

6. Ældre enlig.

Selv om der vil være mange mellemformer derfor opstå tvivlstilfælde ved klasseficeringen de enkelte familier, er der dog ingen tvivl om, at disse 6 stadier repræsenterer forskelle i familiernes struktur, og at livsløbsvariablens relevans vil kunne testes ved anvendelse af den således variabel.

Det næste problem bliver da at finde empirisk materiale, hvorpå en livsløbsteorikan og her har forfatteren ikke haft de bedste muligheder. I de få nogenlunde fyldestgørende husstandsundersøgelseraf der foreligger for Danmarks vedkommende, det vil i realiteten sige de af Statistisk Departementgennemførte har man ikke forsøgt at karakterisere familierneefter og forfatterenhar været nødsaget til dels at ty til amerikansk materiale og tillempe resultaterne efter danske forhold, dels at anvende mindre fyldestgørende danske undersøgelsersom eks. Gallupinstituttets materiale vedrørende familiers besiddelse af visse varige goder, medens han ved gennemgangaf statistiske Departements forbrugsundersøgelser har været henvist til at benytte husstandsoverhovedets alder som tilnærmet udtryk for livsløbsplaceringen.Børge Madsens afhandling er derfor

i højere grad blevet en common sense gennemgangaf betydning for familiernes forbrugsadfærd illustreret med visse eksempler, end den er blevet den mere omfattende empiriske analyse, som både forfatter og læser utvivlsomt ville have foretrukket. - Med publiceringen af det detaillerede grundmateriale fra Departementets1955-forbrugsundersøgelse, hvori både husstandens sammensætning og oprettelsesår er angivet, ville en noget mere tilfredsstillende analyse have været mulig, men dette materiale forelå ikke publiceret, da Børge O. Madsens analyse stod på.

På denne baggrund bliver da bogens kapitel hvori et antal hypoteser for livsløbets for forbruget af nogle hovedgrupper af varer og tjenester fremsættes diskuteres, det centrale afsnit i bogen. Selv om mulighederne for empirisk testning af de opstillede hypoteser således er små har forfatteren dog lagt det bånd på hypoteseopstillingen, at man ved en evt. husstandsundersøgelse af forbrugsforhold, livsløbsoplysninger indgår, skal kunne foretage en egentlig hypotesetestning. hypoteser, der fremsættes, er alle af statisk karakter: på et givet tidspunkt vil familier på et givet livsløbsstadium udvise og de kendetegn og familier på andre stadier vise derfra afvigende kendetegn. anser nemlig en dynamisk livsløbsanalyse for praktisk uigennemførlig. problem er formentlig fundamentalt livsløbsanalysens fremtidige anvendelse. man tvunget til at »nøjes« med at anvende denne variabel i statiske modeller, dvs. inden for tværsnits- eller engangsundersøgelsernes felt, eller vil man få mulighed for at teste dynamiske livsløbsforbrugsmodeller observation af familierne under deres passage fra livsløbsstadium livsløbsstadium?

Anmelderen kan ikke helt dele forfatterens på dette felt. Forløbsundersøgelser, man tager de samme familier luppen med større eller mindre over en årrække, bliver mere og mere almindelige, og selv om de praktiske undersøgelsesproblemer er betydelige, delige,er de dog ikke uoverstigelige. Når vi alle står opført i centralregistret med ajourførte bopælsoplysninger, vil i øvrigt disse besværligheder blive væsentligt formindsket.

Kapitel 4, hvori visse test af hovedhypoteserne gennemført, forekommer nærværende at være det svageste afsnit bogen. Det er nødvendigt at slå nogle gevaldige krøller på ræsonnementerne for at få indpasset Galluptallene for familiernes af varige goder i en model for køb af disse goder og for at få tillempet ifølge det amerikanske grundmateriale til danske forhold. Som stort andet end illustrationer af, hvordan hypoteserne i givet fald ville kunne testes, tjener disse beregninger vel næppe. Man kan derfor fuldt ud tilslutte sig forfatterens ønsker om, at fremtidige forbrugsundersøgelser, hvad enten de foretages privat basis eller af offentlige organer, tage livsløbskendetegn med, således vi kan få et mere solidt grundlag for at bedømme betydningen af denne variabel familiernes forbrugsadfærd. Anmelderen for egen regning tilføje, at det vil være ønskeligt, om familiernes livsløbsplacering andre familiepolitiske kendetegn inddrages også i undersøgelser uden for forbrugsanalysens felt.

---

* Lektor ved Københavns Universitet, cand. polit.