Michael Tracy: Agriculture in Western Europe,. and Adaptation since 1880. Jonathen 1964, 415 sider, 55 sh.

I denne bog giver forfatteren en analyse af europæisk landbrug og fire europæiske landes landbrugspolitik i de tre lange »kriseperioder«, europæisk landbrug har været ude for i de snart halvfems år, bogen omhandler. De fire lande, det drejer sig om, er England, Frankrig, Tyskland (for efterkrigsårene Vesttyskland) og Danmark.

Forfatteren inddeler sin bog på en yderst systematisk måde; for hver af de tre perioder, årrækkerne ca. 1875-95, ca. 1929-39 og ca. 1950-63, gives først en almindelig og derefter fire kapitler, et om hvert af de fire nævnte lande. Dog er der i en sidste del hertil føjet tre kapitler om International Aspects; disse er i praksis alene en udvidelse af oplysningerne om den sidste efterkrigstid. Endelig er der en Conclusion, men god.

På baggrund af en beskrivelse af, hvad der er sket, og hvilken politik, der er blevet gives en analyse af sammenhængen den tekniske udvikling (jernbanerne i første periode, landbrugsmaskinerne nye metoder i sidste periode), økonomiske milieu (stagnation i den mellemste periode, ekspansionen i den sidste), de økonomiske følger (lave priser, relativ forarmelse af landbrugerne), de politiske (told, importregulering, »ordninger«, slusepriser etc.), og produktionsændringerne, manglende tilpasning de dermed følgende større vanskeligheder at ophæve de politiske beskyttelsesforanstaltninger.

Analysen af disse problemer forekommer mig at være den bedste, jeg har set. Vi står over for et fortrinligt stykke økonomisk historie og samtidigt en fint gennemført økonomisk analyse.

Valget af de fire lande er rimeligt; det giver tre forskellige adfærdsmønstre. I begyndelsen i første periode) fulgte Danmark og England begge den frie handels men med forskellig følge. I England ekstensiveredes landbruget. Man havde mange store gårde, anvendte fremmed og havde en industri, der kunne absorbere arbejdskraften for landbruget. Danmark førte det til intensivering Her var en stor del af arbejdskraften fast omkostning (familien), og der var intet alternativ i byerne, — men nok i USA, en side af sagen, Tracy ikke har særligt øje for. I Tyskland og Frankrig beskytter det hjemlige agerbrug, bevarer dermed den eksisterende struktur og får et »gammeldags« landbrug. Særligt i Tyskland er det det korndyrkende øst (Junkerne), der opnår beskyttelse.

Og så følger da årti efter årti med vanskeligheder. fører til for folkerige for mange og for små landbrug, til anvendelse af moderne teknik. Og den enkelte ejendoms sammenlægning de mange spredte jordstykker, der jo endnu er så karakteristiske for store dele af fransk og tysk landbrug, foregår langsomt.

Det er selvsagt ikke hensigten her at genfortælle indhold, kun at understrege, hvordan endog meget gamle indgreb præger den dag i dag. Overalt synes tilpasningsprocesserne i landbruget at tage længere tid end andet steds.

Med rette fremhæver forfatteren, at tilpasningen foregået hurtigst i Danmark, der i det hele taget fremhæves på de andre landes bekostning. Det er dog ikke vor seneste der roses. Det er utvivlsomt at meget ville have set anderledes om Tyskland og Frankrig havde gjort som vi. For os havde det nu næppe været nogen fordel. Vor lykkelige udgang af den første kriseperiode skyldes vel ikke mindst kombinationen af det engelske landbrugs og det tyskes og franskes Vi, der nu så regelmæssigt over de andres protektionisme, ikke helt glemme, at vort landbrug også engang har haft gavn af de andres indgreb.

Bogen er god at få forstand af. Løsningenaf problemer ligger langt ude i fremtiden. Er der noget område, hvor man har handlet på kort sigt og bundet sig så

langt, er det her. Hvad man tror skulle være kriseforanstaltninger, binder og skader årtier fremover. Denne bog skulle gøre det lettere at nærme sig fornuftige og akceptableordninger.

Den efterlader også et indtryk af, at disse problemer må løses ad international vej, i alt fald for en gruppe lande, f.eks. OECDlandene. interesser vil ellers næppe overvindes. De lande, der - som Danmark indtil 1961 - følger en linie, der ville have været relativt fornuftig, hvis den var blevet fulgt af alle, straffes, når andre ikke følger den. Indirekte giver bogen også et indtryk af, hvilke umådelige muligheder for højnelse af levefoden for os alle, der ligger foran os, hvis det lykkes at løse landbrugets problemer, at få arbejdskraften flyttet bort, strukturproblemerne løst, skabt landbrug af passende størrelse, anvendt tilstrækkelig kapital etc.

---

* Professor ved Københavns Universitet, dr. oecon.