Ester Boserup: The Conditions of Agricultural The Economics of Agrarian Change under Population Pressure. George Allen & Unwin Ltd. London 1965. 124 sider. 22/6 sh.

Selv om det vist ikke direkte står noget sted i denne bog, drejer den sig alene om landbrugets økonomiske vilkår i udviklingslandene. almindelige behandling spørgsmålene viser i øvrigt, at forskellene mellem det før-industrielle og det nutidige landbrug ikke er så fundamentale endda, men for forfatterens centrale tesis, at det er befolkningspresset end noget andet, der skaber fremgang i landbrugets produktion, der nok en afgørende forskel landbruget i subsistenslandene i de mere velstående lande. Sætningen vel i alt fald ikke på det europæiske eller nordamerikanske landbrug, som det har været i de sidste hundrede år.

Hvis forfatterens tesis, at det er befolkningspresset, fremmer landbrugsproduktionen, rigtig, må det nødvendigvis vor opfattelse af udviklingslandenes den må imidlertid også konsekvenser for vigtige dele af den tekniske bistand. Forfatteren er anti-malthusianer, blot på den måde, reformvenlige og politikere altid har været det, idet de siger, »Malthus kan ikke være rigtig, så vil al vor indsats omsonst«. Hun er det på den måde, at hun viser, at på et meget langt stræk er stigning i landbrugsproduktionen i takt med befolkningsudviklingen mulig.

Kritikken af de traditionelle systemer sætter først ind over for den traditionelle sondring mellem dyrket og udyrket land, hvor forfatteren hævder, at der findes en jævn overgang mellem kun sjældent dyrket som f.eks. jord, der dyrkes hvert tyvende år, og over til den jord, hvoraf der tages måske tre afgrøder årligt.

Ester Boserup sætter dernæst ind over for tanken om, at arbejdsindsatsen er en given størrelse. Enhver, der har besøgt afrikanske vil vide, at der er uanede muligheder for en forøget arbejdsindsats. Tesen, at med forøget befolkningstæthed får man større arbejdsindsats pr. mand, synes rigtig. Det er typisk for megen teori, at man negligerer variationer i arbejdsudbuddet, måske fordi vi i vor verden er kommet til at betragte en vis ikke helt ringe arbejdsindsats som en selvfølgelighed eller for at bruge et af forfatteren citeret udtryk, a physiological Folk, der er vokset op i tider, hvor man kan bruge næsten al sin tid til former for aktivitet, som mange hos os er rede til at betale penge for, således og fiskeri, finder utvivlsomt et moderne arbejdsliv i landbrug eller industri og trættende. De gamle, der betragtede arbejdet som en forbandelse, var måske nærmere ved en forståelse af udviklingslandenes befolkning end mange udsendte eksperter, der tordner mod befolkningens

Forfatteren har en tredje forudsætning, nemlig at valget af en primitiv teknik ofte ikke skyldes uvidenhed om en højere og mere kompliceret teknik, men derimod at udøverne foretrækker under de rådende økonomiske og befolkningsmæssige forhold at anvende den lettere teknik fremfor den mere komplicerede, som nok giver større udbytte, men kun under indsatsen af mere arbejde, eventuelt under indsats af mere enstonigt og kedeligt arbejde.

Forfatteren har i virkeligheden endnu en forudsætning, som hun imidlertid ikke gør meget ud af, nemlig at disse folk foretrækker fremfor andre økonomiske goder end dem, der er strengt nødvendige for livets opretholdelse. Heri afviger de jo stærkt fra vore egne befolkninger i det sidste par hundrede år.

Fra disse forudsætninger kommer forfatterenfrem
sin hovedtanke, at befolkningspresseter

folkningspresseterden drivende kraft i de før-industrielle samfund til forøget landbrugsproduktion.En befolkning førerifølge til større arbejdsindsats pr. individ og i det hele taget til forøget møje med konsekvensen, at landbrugsproduktionenforøges Den af Malthus afledede teori om befolkningspresset,der stadighed slås ned af sultperioder,som tjener til at holde befolkningen inden for de rammer, landbrugsproduktionensætter, et forkert billede af virkeligheden.

Fremstillingen bærer præg af, at forfatteren et betydeligt kendskab til forholdene og litteraturen om udviklingslandene. dette er tilfældet, er den holdt i en meget knap og koncentreret form. Der findes så godt som ingen referater enkelttilfælde, næsten ingen statistik, bringes kun konklusioner af, hvad der må have været et meget stort forskningsarbejde.

Anmelderen er tilbøjelig til at mene, at forfatteren i alt væsentligt har ret. Det turde være givet, at med en anden teknik og bedre udnyttelse af den for hånden værende er der i mange af udviklingslandene særligt de tyndtbefolkede umådelige muligheder for yderligere af landbrugsvarer, men dette er kun foreneligt med en mindre fritid og mere af den slags arbejde, der føles übehageligt. Man er nødt til al dyrke jorden og kan ikke nøjes med de former for indsats, der ligger på grænsen til forbrug, jagt, fiskeri eller i nogle tilfælde

Ester Boserups teori gælder for det førindustrielle Som allerede nævnt vil det næppe være muligt at anse befolkningspresset den drivende faktor landbrugets udvikling i Europa og Nordamerika i de sidste halvandet hundrede men en række af de forhold, som forfatteren nævner som bidragende til, at befolkningspresset har kunnet skabe et forøget udbytte i landbruget, foreligger også i den industrielle del af verden. Disse forhold har muliggjort en større landbrugsproduktion, brugsproduktion,men incitamentet hertil har været et andet.

Denne bog er et vægtigt indlæg i en diskussion, den vil givetvis give anledning diskussion og til revision af visse traditionelle tankebaner.

Det er selvsagt for bogens kvalitet ganske at man intet sted kan mærke, at forfatteren stammer fra landbrugslandet men at forfatteren intet har fundet herhjemmefra værdigt til drøftelse, kan godt give anledning til visse overvejelser over den sære provinsielle behandling, hidtil har givet landbrugsøkonomien og som altså fører at der ikke er ét dansk værk, der har kunnet indgå blandt forfatterens kilder.

---

* Professor ved Københavns Universitet, dr. oecon.