P. W. S. Andrews: On Competition in Economic MacMillan and Co. Ldt., London 141 sider, pris 21 sh.

Forfatteren til denne bog er en af de mest fremtrædende kritikere af pris- og konkurrenceteorien, således som den er blevet siden 1930 af E. H. Chamberlin, Joan Robinson, W. Fellner m.fl. Fra hans hånd foreligger således i forvejen bl.a. »Manufacturing fra 1949, hvori der foruden kritik af den traditionelle teori findes modeller med helt specielle adfærdsforudsætninger. til disse handlingsmønstre A. bl.a. fået gennem empiriske adfærdsstudier i den britiske industri.

Også den foreliggende bog bærer et stærkt polemisk præg. Den er delt op i to dele: En oversigt over moderne pris- og konkurrenceteori en kritik heraf. Desværre kan A. ikke gemme sine kritiske argumenter til anden del af bogen, hvorfor polemikken allerede sin begyndelse i oversigten over de forskellige forfatteres bidrag. Efter anmelderens skader dette bogens indledende meget.

A. får dog i første del af bogen mindet læseren om de fleste centrale bidrag til prisog siden 1930, og det virker oplivende, at han kan gengive nogle af de implicerede økonomers senere vurdering deres egne bidrag. Således siger f.eks. Joan Robinson i 1954 om »The Economics of Imperfect Competition«: »Jeg vil ikke undskylde, at jeg skrev denne bog for tyve år siden, men jeg finder det chokerende, at folk stadig læser den« (p. 24).

Af spørgsmål fra den traditionelle prisog som A. dels gengiver, dels kritiserer i denne del af bogen, kan særligt fremhæves transportomkostningernes (H. Hotelling), den faldende afsætningskurve (J. Robinson og E. H. Chamberlin), prisførerskab (W. Fellner) og potentiel konkurrence (J. S. Bain og R. F. Harrod). Diskussionen af disse problemer bliver undertiden lidt tør og teknisk, men man bliver klogere af at læse A.s fremstilling.

A. indleder værkets anden del med at erklære, at han føler sig overbevist om, at der kunne findes en fremstillingsmåde, som ville opstille hans kritik i et sammenhængendesystem klare argumenter; desværre må han beklage, at han ikke har været i stand til at finde frem til denne fremstillingsmåde.Læseren

lingsmåde.Læserenmå derfor lade sig nøje med en lidt usammenhængende fremførelse af kritikpunkter, som ihvertfald i A.s øjne piller den traditionelle pris- og konkurrenceteorihelt hinanden. Det ville føre for vidt blot tilnærmelsesvis at referere A.s kritik,da øjensynlig ikke findes noget i teorien, der er ham helligt, følgelig skal kun enkelte punkter drages frem:

1) Anvendelsen af den enkelte virksomheds kritiseres, fordi denne kurve må antages at stå i nøje forbindelse med andre virksomheders omkostningsforhold, disse er af afgørende betydning for, hvad disse andre virksomheder vil udbyde dermed altså (i forening med købersidens for den først betragtede afsætningsmuligheder. Da man kan regne med, at stort set de samme faktorer påvirker alle de konkurrerende virksomheders omkostninger, falder en af de væsentligste forudsætninger for den traditionelle nemlig at afsætningskurven omkostningskurven er uafhængige,

2) Den traditionelle teori har m.h.t. spørgsmålet om hvorvidt køberne handler rationelt eller ej forsømt i tilstrækkelig grad at sondre mellem detailvirksomheder og andre virksomheder. Medens man nemlig nogenlunde kan forsvare at operere med irrationelle købere i detailleddet, synes det vildledende at gøre det samme i andre led, hvor køberne er virksomheder. Hermed bortfalder i følge A. ihvertfald i det lange løb begrundelsen for at anvende faldende afsætningskurver for virksomheder uden for detailleddet.

3) Den traditionelle teori har som regel behandlet spørgsmålet om potentiel konkurrence fra den forudsætning, at branchen af et bestemt antal etablerede og at truslen udefra bestod i, at der kunne blive oprettet helt nye virksomheder i branchen. Derfor synes det fornuftigt at argumentere med, at de bestående virksomheder til en vis grad er beskyttet derigennem, at de nye måske skal skaffe en stor kapital til veje, indarbejde nye mærker på markedet m.m. Men i følge A. vil de potentielle konkurrenter idag ofte være store bestående virksomheder, som i virkeligheden næppe vil møde de vanskeligheder, Bain har gjort så meget ud af. Hermed når A. frem til den opfattelse, at den potentielle konkurrence i praksis har langt større betydning, end man sædvanligvis den.

4) De moderne pristeori-økonomer har fået de smukke U-formede omkostningskurver med modermælken. På grundlag af sit kendskab til den britiske industris forhold mener A. at kunne fastslå, at det for dette erhverv må have betydelig større interesse at regne med, at de variable omkostninger enhed er konstante inden for et betydeligt variationsområde.

5) Det har selv i analyser af detailleddets forhold været almindeligt at forudsætte, at den betragtede virksomhed kun førte een vare; undertiden har det været formuleret således, at denne ene vare skulle betragtes som repræsenterende hele virksomhedens afsætning. I følge A. er en sådan konstruktion fordi den trækker den meget indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte varetypers afsætning ud af økonomens Ikke mindst lokkevareproblemet i denne og anden forbindelse A.s store interesse.

6) Økonomerne har næsten været enige om at anbefale statsmagten en hård kurs over for erhvervslivets anvendelse af bindende fordi sådanne priser skønnedes at bevare ineffektive handelsvirksomheder, hæmme udviklingen af de nye former for handelsvirksomheder, og i det hele taget at holde priserne på et højere niveau. Disse argumenter kritiserer A., idet han påviser, at effektivitetsbegrebet flyder i samme øjeblik, man opgiver forudsætningen at virksomheden kun fører een vare. Desuden mener han, at de forskydninger detailhandelens struktur, som måtte ved et totalt forbud mod bindende ikke uden videre ville være til fordel for forbrugerne, fordi de bl.a. kunne få til følge, at antallet af varianter varerne kunne falde.

Referatet af disse få kritikpunkter er forhåbentligtilstrækkeligt

håbentligtilstrækkeligttil at give et indtrykaf

Der kan ikke herske tvivl om, at det er særdeles nyttigt omend også anstrengende engang imellem at læse et sådant værk, som sætter spørgsmålstegn ved relevansen af en lang række af de begreber, man efterhånden har lært at betragte som fast inventar i teorien. A.s bog kan derfor anbefales til studium for økonomer, som besidder kendskab den moderne pris- og konkurrenceteori som har lyst til at arbejde videre med denne teori. Andre vil formentlig finde bogen for svær eller for speciel.

---

* Amanuensis ved Handelshøjskolen i Århus, cand. polit.