P. Nørregaard Rasmussen: Om Økonomiens Metode. Memorandum fra Kobenhavns Universitets Institut, nr. 8. G. E. C. Gads forlag, København 1963. 105 sider, 26,75 kr.

Som regel vil det ikke være rimeligt at anmelde et duplikeret undervisningsmateriale, Nørregaard Rasmussens forelæsninger økonomiens metode fortjener at blive kendt af en bredere kreds, end et sådant kompendium normalt finder frem til. Det vil for mange økonomer, hvis eksamen nogle år gammel, være en nyttig introduktion til den måde, hvorpå matematiske i dag anvendes i fremstillingen analysen af økonomiske problemer. Vi er kommet meget langt fra det synspunkt, Marshall udtrykker i forordet til Principles: »it seems doubtful whether any one spends his time well in reading lengthy translations of economic doctrines into mathematics, that have not been made by himself«. Det er i dag alment accepteret, at økonomi er en kvantitativ videnskab, hvis udøvere derfor med fordel kan anvende logiske system til analyse af kvantitative sammenhænge som matematikken

Hovedvægten i Nørregaard Rasmussens fremstilling er lagt på de problemer, der opstår ved opbygningen af økonomiske modeller henblik på empirisk verifikation og med henblik på at finde kvantitative relationer, som kan anvendes til prognoser og som grundlag for økonomisk-politiske indgreb (betingede prognoser). Selv om en fremstilling på godt 100 sider ikke kan dække alle væsentlige aspekter af økonomiens kan der ikke være tvivl om, at Nørregaard Rasmussen har grebet om helt centrale problemer, som er behandlet i en klar og lettilgængelig form, der gør selv vanskelige problemer overskuelige. Det ville være nyttigt, om dette kompendium blev udvidet og måske efterhånden udbygget til en egentlig lærebog, hvis ikke kompendiets indhold snarere bør indføjes i en større lærebog i økonomisk teori.

Nørregaard Rasmussen nævner selv i forordet de problemer, der bør tages op i senere udgaver, summationsproblemet og problemerne omkring beholdninger contra strømme, ligesom det antydes, at der kunne være grund til at gå nærmere ind på teorihistoriens og på forholdet økonomi og grænsevidenskaberne. kan føjes, at der ved anvendelse eksempler fra andre dele af økonomisk ville blive fremdraget flere aspekter af metodeproblemerne. De problemer opstår, når man ud fra en meget generel hypotese om optimalisering i den enkelte økonomiske enhed søger at deducere om husholdningernes og virksomhedernes (ved maksimering under af nytte eller behovstilfredsstillelse, gevinst eller kapitalværdi), kan således siges at være antydet i kapitlet om modellers opbygning, men det forekommer utilfredsstillende, at disse problemer er trukket frem til selvstændig behandling. Som grundlag for opstillingen af teoretiske hypoteser, som kan søges verificeret, denne form for mikroteori fortsat som en væsentlig del af økonomiens og der er adskillige metodeproblemer, kunne fremdrages i denne forbindelse.

En kort gennemgang af kompendiets indhold for rammerne af en anmeldelse kan ikke blive dækkende, men kan forhåbentlig som appetitvækker.

Kompendiet er opdelt i 9 korte kapitler med overskrifterne Indledning, Modellers opbygning, Komperativ statik, Dynamik, Ligevægt, Identifikationsproblemet, Autonomibegrebet, systemer, Mål og midler.

I indledningen diskuteres principperne
for videnskabeligt arbejde med stærkt eftertrykpå

tertrykpådet empiriske princip, hvorefter teorien består i klassifikation af iagttagelsernefra med henblik på at finde stabile sammenhænge mellem de opstilledeklasser. teoretiske model sammenlignesrammende et landkort, som netop ved at abstrahere og forenkle giver mulighed for orientering.

Kapitel 2 om modellers opbygning redegør for bogholderiligninger og adfærdsrelationer diskuterer hvorfor m indbyrdes uafhængige og ikke-selvmodsigende er nødvendige til bestemmelse af m übekendte. Begreberne parametre og endogene og exogene variable (betegnelsen autonomt bestemte variable anvendes af hensyn til konsekvent sprogbrug ikke i Nørregaard fremstilling, hvor autonomibegrebet et helt andet indhold) har voldt anmelderen visse kvaler. Skal man være konsekvent, må parametre opfattes som tal, der sammen med den valgte funktionsform en relation mellem variable. Mens de variable må referere til størrelser og forhold, der kan iagttages i virkeligheden, har parametrene derfor kun eksistens i forbindelse med modellens relationer. exogen/endogen må referere modellens indhold og anvendelse, således at endogene variable forklares ved modellen, mens exogene variable ikke forklares den givne model. Endogene variable kan altså opfattes som quæsita, mens exogene og parametre under eet er modellens data (hvilket igen er en betegnelse, ofte anvendes i en anden forbindelse, som Nørregaard Rasmussen derfor ikke anvender i den her brugte betydning). At nogle størrelser (f.eks. vejrforholdene) vil være exogene selv ved den mest omfattende analyse, fordi de ikke er økonomisk bestemte, kan dog næppe begrunde, man kalder dem parametre, som Nørregaard Rasmussen synes at ville gøre det. At man kan opfatte f.eks. en skattesats både som parameter og som exogen variabel, vel blot sammen med, at skattesatsen visse analyser opfattes som fikseret tjener til at specificere en relation mellem andre variable (skatteprovenu og indkomst f.eks.), mens den ved andre analyser som en variabel, der ikke forklares ved analysen, altså en exogen variabel.

Principielt volder det ikke vanskeligheder at sondre mellem parametre og exogene variable, og en skarpere begrebsdannelse på dette punkt ville måske lette tilegnelsen for nogle. Netop fordi exogene variable og parametre formelt og analytisk ofte indgår på helt analog måde, er det væsentligt at fastholde, at exogene variable (såvel som de endogene) refererer til iagttagelige forhold virkeligheden, mens parametre er konstanter, der sammen med funktionsform modellens relationer mellem variable.

Kapitel 3, 4 og 5 om henholdsvis statik, dynamik og ligevægt giver på knap 40 sider en fremragende introduktion til de vigtigste økonomiske analyseformer med eksempler fra makroteori og prisdannelse. Måske kunne have ønsket ligevægtsbegrebet indført et tidligere stadium og anvendt i definitionerne på statik og dynamik, og det kan også forekomme uheldigt, at ligevægtsbegrebet defineret på en sådan måde, at »moving equilibrium« udelukkes af begrebet. kunne være undgået, såfremt ligevægt var defineret ved indbyrdes overensstemmelse de handlende enheders planer og dispositioner i stedet for ved konstante endogene variable.

Nørregaard Rasmussens diskussion af begrebet ligevægt rejser det problem, om der ifølge den anvendte betragtningsmåde kan være tale om ustabil ligevægt, såfremt der kun findes een ligevægtstilstand. opstår, fordi stabilitet som ensbetydende med en ligevægt, der er uafhængig af initialpositionen, forklaringen er, at det i det forudgående forudsat, at forløbet er konvergent. afsnit (24) bør nok skrives om i en ny udgave for klarhedens og overskuelighedens

I kapitlerne 6-8 føres læseren fra teoriens
modelverden over i nogle af de (økonometriske)problemer,
opstår, når modellerneskal

lerneskalkonfronteres med og tilpasses til virkeligheden. Identifikationsproblemet kenderde i form af vanskelighederne ved ud fra statistik over mængder og priser at finde frem til en efterspørgselskurve eller udbudskurve. Hvis både efterspørgsels- og udbudskurve har forskudt sig over tiden, vil resultatet være, at vi ikke af statistikkenover og mængder kan identificerenogen dem. Dette problem behandles i mere generel form i kapitel 6 og leder over i autonomibegrebet i kapitel 7, fordi det afgørende netop er at identificere autonomerelationer de variable. Derved forstås relationer, som er »oprindelige« i modsætning til afledte eller konfluente relationer, og som derfor vil være stabile, selv om strukturen i andre dele af det økonomiskesystem sig.

I kapitel 8 om stokastiske systemer redegøres for sondringen mellem rekursive og interdependente modeller, og hvis disse betegnelser er ukendte for lidt ældre økonomer, det kun være en begrundelse mere for at læse Nørregaard Rasmussens kompendium.

Det afsluttende kapitel 9 om mål og midler sig til kapitlerne 2-5 og burde måske være placeret tidligere. Dette kapitel er blevet for kortfattet en introduktion til anvendelse af økonomiske modeller som decisionsmodeller. Sondringen mellem frihedsgrader aktionsparametre kunne med fordel være drøftet mere detailleret igennem, det samme gælder bemærkningen om at en målsætning m.h.t. forholdet mellem og investering er identisk med en vis målsætning m.h.t. betalingsbalanceudviklingen.

Det fremgår ikke af kompendiet, på hvilket af studiet disse forelæsninger hører hjemme, men det må vel formodes, at de har deres plads ved afslutningen af 1. dels eller ved påbegyndelsen af 2. dels-studiet. afrunding af den elementære teori og som introduktion til mere avancerede må dette kompendium være overordentlig værdifuldt for enhver, der studerer økonomisk teori, hvad enten det er studenter på universiteterne, eller det er kandidater, som ønsker at holde deres teoretiske a jour.

---

* Professor ved Aarhus Universitet.