Lars Werin: A Study of Production, Trade and Allocation of Resources, Stocholm 1965, 191 sider. Pris 30 sv. kr.

Sammen med Bent Höglund offentliggjorde Werin sidste år den første inputoutput for Sverige. Med udgangspunkt de der givne empiriske resultater, refererer sig til året 1957, har Werin nu opbygget en aktivitets- og allokationsmodel la Koopmans. I forhold til tidligere arbejder på dette område må Werin's bidrag siges at være dels en explicit inddragning af udenrigshandelen dels en række fængslende, men i flere henseender også diskutable empiriske anvendelser.

Et af forf.'s hovedproblemer er følgende: Hvis man på et givet tidspunkt betragter faktorfordelingen, vil denne i virkelighedens være inoptimal for så vidt som mangelfuld tilpasning vil bevirke, at man kan vinde i samlet produktion - eller tilgang på varer og tjenester - ved at ændre på fordelingen. Gevinsten kan f.eks. bestå i at overføre arbejdskraft fra landbrug til industri og anvende (en del af) den forøgede til via udenrigshandelen indkøbe landbrugsvarer udefra. Man vil formentlig let indse, at når man - som her - opererer med op mod et halvt hundrede forskellige varer, er det nok så uoverskueligt at efterspore sådanne potentielle I praksis kan dette imidlertid ved opbygning af en lineær allokationsmodel løsning ved EDB.

Efter en god, oversigtsmæssig indledning gennemgår forf. først modellen, derefter dens estimation, og til slut gives (i bogens største og mest spændende kapitel) en

oversigt og diskussion af de empiriske resultater.

Modellen forudsætter, at realkapitalen er givet og immobil, mens arbejdskraften er fuldstændig homogen og mobil. Modellen udelukker substitution i produktionsprocesser, linearitetsforudsætningen, mens der på den anden side er substitution i »final demand«, hvor man skifter over til forsyning import, så snart dette betaler sig. De empiriske beregninger forudsætter en estimation af realkapitalens kapacitet, hvilket ikke forskrækker forf. meget. Werin er modig - undertiden (desværre) dumdristig.

Blandt mangt og meget giver den empiriske
to resultater, som efterlader
chok hos læseren:

For det første får man at vide, at en optimal fordeling ville have forøget leverancerne konsum og investering med 0,4 (nul-komma-fire) procent. Dette er naturligvis vildledende. Hvorvidt det »rigtige« er 10 eller 15 eller noget helt andet ikke, men forf. har i det store og hele givet fornuftige kommentarer til det forbløffende resultat.

For det andet finder Werin, at skyggeprisen arbejdskraft er 40 pct. højere end den faktiske pris. Forf. lader på dette punkt læseren i stikken.

For en diskussion heraf og en mere grundig kritisk drøftelse af Werin's bog kan henvises til et kommende nummer af The Swedish Journal of Economics (Ekonomisk Tidskrift). Her skal bogen kun summarisk anbefales til kritisk læsning.

---

* Professor ved Københavns Universitet, dr. polit.