1. I tiden op til den anden verdenskrig bevægede den økonomiske teori sig i, hvad Walter Isard kaldte »a no dimension wonderland«. Få økonomiske analyser tog tidsdimensionen i betragtning, og færre tog hensyn til dimensionen

Dette var ganske utilfredsstillende, og i 1940'erne og 1950'erne, hvor vækstproblemerne blev vigtige, kom der så mange udmærkede dynamiske analyser, at tidsdimensionen nu må siges at have fået den opmærksomhed, den fortjener.

Men dimensionen sted er stadig forsømt i økonomien. Derfor må det hilses med glæde, at økonomer og geografer i de senere år har fundet sammen i et forsøg på at klarlægge vekselvirkningen imellem geografisk adskilte, økonomiske Deres arbejder spænder over et vidt felt, hvilket man får et levende indtryk af ved at gennemblade Journal of Regional Science og Papers and Proceedings of The Regional Science Association¹. Det centrale er imidlertid om erhvervslivets lokalisering.

Formålet med denne artikel er at pege på de væsentligste resultater i de teoretiske arbejder og i store træk sammenligne tre empiriske analyser af ændringer i industriens lokalisering. De empiriske undersøgelser vedrører henholdsvis USA, Sverige og Danmark.

De teoretiske arbejder.

2. Selv om dimensionen »sted« var forsømt i de økonomiske analyser, var den
ikke helt overset, og Walter Isard gennemgår i Location and Space Economy2

---

* Lektor ved Københavns Universitet, cand.polit.

1. Journal of Regional Science udsendes af The Regional Science Research Institute sammen The Department of Regional Science ved University of Pennsylvania, Philadelphia USA. Papers and Proceedings of the Regional Science Association bringer et udvalg af foredrag og diskussionsindlæg fra de konferencer, The Regional Science Association i USA, Europa, Japan og Latin-Amerika.

2. Walter Isard, Location and Space Economy, The Technology Press of Massachusetts Institute of Technology and John Wiley & Sons, New York 1956, s. 24-54.

tidligere arbejder på feltet. Isards oversigt skal ikke sammenfattes her. Blot skal det nævnes, at der i 1945 på dansk udkom et arbejde af Ejler Alkjær¹, samt at dimensionen sted i princippet behandles i udenrigshandelens teori, driftsøkonomien og trafikøkonomien.

Indenfor udenrigshandelens teori analyseres vekselvirkningen imellem to lande sædvanligvis ved, at den økonomiske aktivitet opfattes som koncentreret ét punkt i hvert land. Udenrigshandelens teori bliver på denne måde en to-punkt teori. Af og til ser man en tre-punkt teori, og Ohlins analyse² kan med lidt god vilje karakteriseres som en n-punkt teori. Men tilfredsstillende det ikke.

I de fleste driftsøkonomiske fremstillinger findes et kapitel eller måske flere om virksomhedens beliggenhedsvalg, men de efterlader som regel indtrykket at være taget med for god ordens skyld, og ikke fordi problemet interesserer forfatteren. Noget bedre står det til med gennemgangen af problemerne geografisk prisdifferentiering.

De trafikøkonomiske fremstillinger må naturligt give stedsdimensionen en fremtrædende plads, men de lider under, at de hovedsagelig interesserer sig for trafikmidlernes driftsøkonomi. De er som regel partielle analyser, der betragter transport som en vare. Hvad der er brug for er generelle analyser, der anskuer transport både som en vare og som et produktionsmiddel.

3. Den moderne analyse af stedsdimensionen indenfor økonomien hviler stort set på det grundlag, der skabtes med Edgar M. Hoovers bog The Location Economic Activity³ og Walter Isards ovenfor nævnte Location and Space Economy.

Førsteudgaven af Hoovers bog kom på spansk i 1943⁴. Forfatteren siger selv, at han i vid udstrækning bygger på August Lösch's arbejde fra 1940⁵, hvilket også spores tydeligt. Men Hoover fik større indflydelse end Lösch, fordi han var i stand til at fremstille problemerne på en lettere tilgængelig måde, og fordi det lykkedes Hoover at lægge hovedvægten på en række lokaliseringsfaktorer, i praksis kom til at spille en afgørende rolle.

Forinden Hoovers arbejde gennemgås, er det dog hensigtsmæssigt at
referere Isards værk, fordi det skabte orden og oversigt på området.

---

1. Ejler Alkjær, Erhvervslivets beliggenhedsproblemer, Handelshøjskolen i København, skriftrække A, Einar Harcks Forlag, København 1945.

2. Bertil Ohlin, Interregional and International Trade, Harvard University Press, Cambridge. 1933.

3. Edgar M. Hoover, The Location of Economic Activity, Economic Handbook Series, McGraw-Hill, New York, Toronto and London 1948.

4. Edgar M. Hoover, Economia Geografica, Fondo de Cultura Econömica, Mexico City, 1943.

5. August Lösch, Die räumliche Ordning der Wirtschaft, Gustav Fischer Verlag, Jena 1940.

Location and Space Economy er nr. 1 i en trilogi af lærebøger indenfor disciplinen Regional Science, der er blevet et selvstændigt studium ved University of Pennsylvania og nu er ved at trænge igennem på andre amerikanske

Location and Space Economy har tre formål. For det første skal den resumere problemernes behandling i tidligere litteratur. For det andet skal den fremhæve de vigtigste determinanter for virksomhedernes beliggenhedsvalg en hensigtsmæssig udnyttelse af et givet territorium. For det tredie skal den give læseren en ramme for de mange partielle analyser. Dette formål bogens vigtigste.

4. Isard løser sin opgave ved at formulere den generelle ligevægtsmodel på en
ny måde, der gør det muligt at benytte input-output metoden i en analyse af
sampillet imellem geografisk adskilte, økonomiske enheder.

Isards indsats består dels i et nyt varebegreb, dels i den måde, hvorpå han
betragter godet transport.

Til hver enkelt varebetegnelse hører ikke blot de sædvanlige kvalitetsspecifikationer, også en angivelse af det sted, hvor varen leveres kunden. Et sæt tøj af en given kvalitet er således ikke den samme vare i New York og Chicago. Chicago-habitten kan enten produceres i Chicago som et output af de to input: Arbejdsydelser præsteret i Chicago og realkapitalydelser leveret i Chicago. Eller den kan produceres som et output af de tre input: Arbejdsydelser præsteret i New York, realkapitalydelser leveret i New York samt transport af en New York-habit fra New York til Chicago. Tilsvarende kan New York-habitten enten produceres i New York som et output af de to input: Arbejdsydelser præsteret i New York og realkapitalydelser leveret i New York. Eller den kan produceres som et output af de tre input: Arbejdsydelser i Chicago, realkapitalydelser leveret i Chicago samt transport en Chicago-habit fra Chicago til New York.

Når der er knyttet en stedsbetegnelse til hvert enkelt gode, og når transport
betragtes som et input, er vejen ryddet for en anvendelse af Leontiefs
apparat i den interregionale analyse.1

I fortsættelse af input-output betragtningerne kommer Isard i Methods of

---

1. I Location and Space Economy lægges der navnlig vægt på betragtningerne omkring transport som input. En mere indgående, men meget let tilgængelig fremstilling af den generelle ligevægtsmodel findes i trilogiens værk nr. 2: Walter Isard et al., Methods of Regional Analysis: an Introduction to Regional Science, The Technology Press of Massachusetts of Technology, John Wiley and Sons, New York and London 1960, kapitel 8, »Interregional and Regional Input-Output Techniques«, s. 309-374. En ret avanceret fremstilling af den interregionale input-output teknik giver Isard i »Some Empirical Results and Problems of Regional Input-Output Analysis« i W. Leontief et al., Studies in the Structure of the American Economy, New York 1963, s. 148-181.

Regional Analysis¹ ind på anvendelsen af den lineære programmering indenforRegional Et lineært programmeringsproblem er typisk at maksimereen og samtidig respektere visse betingelser, som begrænser handlefriheden. I den interregionale analyse kan målet være at vælge en virksomheds beliggenhed således, at dens fortjeneste bliver størst mulig. De betingelser, som skal respekteres, vil da være den sammenhængimellem og output i de forskellige regioner og sektorer, som beskrives i input-output systemet. Eksempelvis kan den lineære programmeringsteknikanvendes afgørelsen af, om en ny konfektionsfabrik skal lokaliseres i New York eller Chicago eller et helt tredie sted, når alle inputmulighederne,alle og alle inputpriserne de forskellige steder tages i betragtning.

Ved siden af input-output teknikken og den lineære programmering er der grund til at nævne den såkaldte Industrial Complex Analysis. I denne søger Isard og medarbejdere at tage hensyn til, at en virksomhed sjældent nøjes med at fremstille ét produkt. Den vil ofte sende en række beslægtede produkter markedet, fordi den søger at udnytte spildprodukter, ledige maskintimer et givent anlæg eller et i anden forbindelse skabt salgsappara ². Analysen er behæftet med store mangler, men Isards arbejde er alligevel værdifuldt, fordi det viser, hvorledes man som led i en aktiv lokaliseringspolitik sammenholde og forenkle betydningsfulde, men meget indviklede økonomiske sammenhænge.

5. Medens Isard viser, hvorledes input-output teknikken med den dertil knyttede lineære programmering og industri-kompleks-analyse kan anvendes en virksomheds beliggenhedsvalg, peger Hoover og hans elever på en række input, som er betydningsfulde, når afgørelsen skal træffes.

Det drejer sig bl.a. om klimaet, som også spiller en rolle udenfor landbrug
og gartneri. Når den amerikanske flyvemaskineindustri, som i dag beskæftigermange
end bilindustrien, fortrinsvis er placeret langs Stillehavskysten,skyldes

---

1. Walter Isard, anf. skr., kapitel 10. »Interregional Linear Programming«, s. 413-492. Fremstillingen anbefales læsere, som ikke er bekendt med den lineære programmeringsteknik. er pædagogisk vel tilrettelagt, og Isard forklarer på fortræffelig vis, hvad det økonomiske indhold kan være i et lineært programmeringsproblem og dets duale problem.

2. Se Walter Isard, Methods of Regional Analysis, kap. 9, »Industrial Compleé Analysis«, s. 375-412, der stort set er en oversigt over en bog: Walter Isard, Eugene W. Schooler and Thomas Victorisz, Industrial Complex Analysis and Regional Development, A Case Study of Refinery-Petrochemical-Synthetic Fiber Complexes and Puerto Rico, The Technology Press of Massachusetts Institute of Technology, John Wiley and Sons, New York and London 1959, der undersøger visse problemer omkring Puerto Ricos industrialisering.

kysten,skyldesdet ikke mindst, at produktion og afprøvning af flyvemaskinerog
dertil bedst foregår i et område med mildt, klart og stabilt vejr.

Hertil kommer, at det i konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft stiller en
virksomhed gunstigt, at den slår sig ned på et sted med et behageligt klima1.

Hvor råvarerne vejer væsentligt mere end det færdige produkt, spares transportomkostningerne ved at placere produktionen nær råvareforekomsterne ved en havn eller et andet trafikknudepunkt, hvortil råvarerne forholdsvis billigt kan bringes. Noget tilsvarende gælder for industrier, som bruger meget brændsel. Er energiforbruget stort - som i aluminiumsproduktionen kan det ofte betale sig at lokalisere virksomheden i et område, hvor udnyttelsen af i/andkraften gør elektrisk strøm rigelig og billig.

I en række tilfælde vil det være af betydning, om der i det pågældende område kan skaffes egnet arbejdskraft. For nogle er det blot billig og pålidelig medhjælp. Disse virksomheder står sig ofte ved at flytte til områder, landbruget har en faldende beskæftigelse. For andre er det vigtigt at få medarbejdere med en speciel faglig uddannelse. Sådanne virksomheder vil hyppigt placere sig, hvor der er tradition for en produktion som den, der skal i gang. Endelig drejer det sig for moderne, mere eller mindre automatiserede om, der kan skaffes folk med en højere og ofte stærkt specialiseret uddannelse. I så fald må virksomheden til en stor by eller et sted, som virker særlig tiltrækkende for mennesker i de mellemste og øverste indkomstlag.

Ønsket om højt uddannede medarbejdere er kun et af de mange træk ved den fortsatte specialisering af erhvervslivet. Et andet er de stærkt specialiserede behov for kontakt med andre stærkt specialiserede virksomheder. Også dette påvirker lokaliseringen.

Det kan - som i den petrokemiske industri - være nyttigt at have daglig og nær forbindelse med underleverandører af specielle input og aftagere af output, der måske anvendes som input i andre specialiserede virksomheder. Virksomhederne vil da have fordele af at klumpe sig sammen, de såkaldte agglomeration economies.

Den stærke specialisering kan også skabe behov for hyppig service fra eksperter fra de tjenesteydende erhverv. Der kan være tale om bistand fra advokater, som er særlig kyndige på bestemte områder, eller hjælp fra rådgivende indeniørfirmaer af særlig beskaffenhed. Der kan også være brug

---

1. Se Edward L. Ullman: »Amenities as a Factor of Economic Growth«, Arizona Business and Economic Reuiew, University of Arizona, Vol. 3, No. 4, April 1954, s. 1. Den kendte amerikanske geograf skriver her »For the first time in the world's history pleasant living conditions - amenities - instead of more narrowly defined economic advantages are becoming the sparks that generate significant population increase, particularly in the United States The new »frontier« of America is thus a frontier of comfort, in contrast with the traditional frontier of hardship«.

for tjenesteydelser fra specialiserede banker, mæglere, speditører og forsikringsselskaber.I
fald er det fordelagtigt at placere virksomheden i en
meget stor by.

6. Samspillet imellem de forskellige lokaliseringsfaktorer er ikke blot af interesse for den virksomhed, der skal vælge sin beliggenhed, men tillige for de byplanlæggere, der ønsker at vide, hvorledes virksomhederne under et frit beliggenhedsvalg fordeles over territoriet.

På forhånd er der grund til at tro, at de store bysamfund må vokse stærkere de øvrige dele af landet, fordi den økonomiske udvikling gør agglomeration større. Med specialisering og automatisering øges behovet for specialuddannede medarbejdere, kontakt med andre specialiserede og bistand fra eksperter indenfor servicefagene. Alt dette fås bedst i de helt store byer.

Der er også agglomeration diseconomies. I storbyerne bliver grundene dyre. Medarbejderne vil ofte være vel organiserede med de deraf følgende ulemper på lønområdet, og transporten gennem storbyen kan være langsom og besværlig.

For nogle erhvervsvirksomheder vil agglomeration economies opveje
agglomeration diseconomies, for andre ikke. Det kan derfor være nyttigt at
se, hvilket lys de empiriske analyser kaster over problemet.

Forinden er der dog grund til at gøre opmærksom på, at de empiriske analyser afspejler virksomhedernes privatøkonomiske kalkyler. Disse kalkyler nemt slagside, da agglomeration economies i overvejende grad kommer virksomhederne til gode, medens agglomeration diseconomies for en del væltes over på det offentlige, som må byggemodne jorden, anlægge og udvide trafiknettet o.s.v. Man skal derfor være varsom med at sige, at storbyernes stærke vækst viser, at agglomeration economies opvejer agglomeration Det er muligt, at man kommer til et andet resultat i en samfundsøkonomisk kalkyle, hvor alle agglomeration economies vejes op imod alle agglomeration diseconomies.

De empiriske analyser.

7. En sammenligning af de tre undersøgelser, der belyser forskydninger i
industriens lokalisering i henholdsvis USA, Sverige og Danmark1, vanskeliggøresaf

---

1. Victor R. Fuchs, Changes in the Location of Manufacturing in the United States since 1929, Economic Census Studies, No. 1, Yale University Press, New Haven and London 1962, 566 sider; Gunnar Törnqvist, Lokaliseringsförändringar inom Suensk Industri 1952-60, Industriens Utredningsinstitut, Almqvist & Wiksell, Uppsala 1964, 163 sider, og Kristian Antonsen, Placeringen af Danmarks Industri 1938 til 1960, Landsplanudvalgets Sekretariat, København 1964, 71 sider plus 60 kortbilag.

gøresafforskelle i landenes befolkningstal, geografi og politiske og økonomiskeinstitutioner Undersogelserne har dog så mange fælles træk, at det kan være fornuftigt at sammenholde resultaterne. Navnlig vil der være mening i at se, hvad undersøgelserne kan sige om det, der i Danmark kaldes forholdet imellem hovedstad og provins, og i Sverige og USA kaldes forholdet imellem storbyområderne og resten af landet.

8. Alle tre undersøgelser viser en geografisk spredning af industrien gennem
de betragtede perioder. Dette illustreres af forfatterne på mangfoldige og ofte
raffinerede måder.

For at give et indtryk af undersøgelsernes fælles hovedresultat har jeg,
hvor mangelfuld metoden end måtte være, i tabel 1 sammenholdt ndringerne
industriens geografiske fordeling i de tre lande.

For hvert land har jeg ordnet de geografiske områder (i USA enkeltstaterne, Sverige Arbetsmarknadsstyrelsens B-regioner og i Danmark Antonsenkvadraterne) det antal personer (i USA og Sverige de beskæftigede, i Danmark arbejderne), der er tilknyttet industrien. Ordningen er foretaget således, at det geografiske område med færrest personer tilknyttet industrien er placeret først, medens det med de fleste kommer sidst i rækken. Tabel 1 viser da, hvor stor en del af industribefolkningen der findes i de første 25 pct., 50 pct. o.s.v. af de geografiske områder.

9. Den større geografiske spredning af industrien gennem de betragtede
perioder i alle tre lande, jfr. tabel 1, er af nogle blevet taget som udtryk for,

at den geografiske indkomstfordeling er blevet mere ligelig, samt for at de
mindre byers erhvervsliv har fået lettere ved at konkurrere med de størres.
Jeg tror, man skal være meget varsom med at drage sådanne slutninger.

Det har f.eks. ikke megen mening at betragte et områdes industrialiseringsgrad afgørende for dets velstand, således at indkomsten pr. indbygger at vokse, når der sker en forøgelse af den del af områdets arbejdsstyrke, som beskæftiges af industrien. Den, der gør det, gør næsten samme fejl som fysiokraterne, der udelukkende interesserede sig for landbrugserhvervet.

Ordnes konsumgoderne i tre kategorier: landbrugsvarer, industrivarer og
tjenesteydelser, gælder det stort set, at landbrugsvarerne har den laveste
indkomstelasticitet og tjenesteydelserne den højeste.

I et fattigt samfund må landbrugserhvervet derfor dominere, men efterhånden velstanden stiger, kommer industrien til at spille en voksende rolle. På et givet stadium i udviklingen bliver efterspørgslen efter tjenesteydelser så stor, at ikke blot landbruget, men også industrien kommer at beskæftige en vigende del af arbejdsstyrken, medens serviceerhvervene

Tabel 2 er opbygget som tabel 1; den viser udviklingen i befolkningens geografiske fordeling. Hvis man sammenligner de to tabeller, ser man, at medens industrien er blevet jævnere fordelt over de geografiske områder, er befolkningen stort set blevet mere ulige fordelt.

Dette indebærer, at industriens andel af befolkningen er faldet i storbyerne og steget i de øvrige dele af landet. Meget kunne derfor tyde på, at storbyerne er rykket op i de indkomstlag, hvor serviceerhvervene bliver væsentlige, medens øvrige dele af landet er ved at komme op i de indkomstklasser, hvor storbyerne tidligere befandt sig. Om dette indebærer en mere ligelig eller en mere skæv geografisk indkomstfordeling, er det ikke muligt at sige uden yderligere oplysninger.

10. Der må også advares imod et for optimistisk syn på provinsens erhvervsmuligheder.

Når industriens andel af beskæftigelsen er steget i provinsen, behøver det ikke at skyldes, at industrien har fået særlig gode muligheder udenfor storbyerne. kan f.eks. også være, fordi landbruget har måttet skyde arbejdskraft sig.

I denne forbindelse kan det være fristende at drage en analogi til dødelighedsstatistikken. der sker særlige fremskridt i bekæmpelsen af en sygdom, reduceres dens andel af dødsfaldene. Samtidig stiger andre sygdommes For noget skal man jo dø af. Tilsvarende gælder det, at når landbruget kan beskæftige forholdsvis færre, må andre erhvervs andel af beskæftigelsen stige. For noget skal man jo leve af.

Uden et grundigt detailstudium er det meget vanskeligt at afgøre, om det
i provinsen har været industrien, der trak arbejdskraften fra landbruget,
eller landbruget, som skubbede arbejdskraften over i industrien.

Den amerikanske undersøgelse er ikke umiddelbart egnet til at kaste lys
over dette problem, så den skal lades uomtalt her.

Den svenske undersøgelse er næsten endnu mindre oplysende end den
amerikanske, men antyder dog ligesom denne, at specielle industrier navnlig
har søgt hen, hvor der var tilgang af tidligere landarbejdere.

Bedst er den danske undersøgelse, som på siderne 46-50 gennemgår arbejdskraftoplandene 8 jydske amter og når frem til, at industrialiseringen i disse 8 amter i ikke uvæsentligt omfang må forklares ved afvandringen fra landbruget.

11. En eventuel optimisme på provinsens vegne svækkes yderligere, når man
ser, hvilke industrier, der i særlig grad har søgt til provinsen.

De tre undersøgelsers detailgennemgang af de forskellige brancher viser således, at det ikke mindst er virksomheder indenfor tekstil- og beklædningsindustrien. industrier er af et ret traditionelt tilsnit, og deres totale beskæftigelse er stagnerende eller faldende. Udflytningen foretages ofte af branchens velkonsoliderede virksomheder, som søger at ride stormen af ved at flytte til provinsen, hvor arbejdskraften er forholdsvis billig og medgørlig.

De ekspanderende industrier, f.eks. plastic-industrien, anden kemisk industriog

striogelektroteknisk industri, synes derimod at foretrække lokalisering i storbyerne. Formentlig fordi det for dem har været af betydning at have nær kontakt med andre virksomheder, at kunne trække på storbyernes udbud af højt kvalificerede specialister samt at kunne udnytte eksperterne indenfor de store byers serviceerhverv.

12. Fra den amerikanske undersøgelse¹ kan man hente støtte for en sådan antagelse i de mange økonomiske analyser af sammenhængen imellem industriens og en række faktorer, som kunne antages at have indflydelse Funchs søgte bl.a. at bestemme en industris geografiske bevægelighed en funktion af 1) Industriens vækst. 2) Maskinstyrken udtrykt antal hestekræfter pr. beskæftiget. 3) Lønnens andel af værditilvæksten. Industriens koncentrationsgrad, d.v.s. om industriforetagenderne for branchen ejedes af mange eller få. 5) Den gennemsnitlige arbejdsløn pr. time. 6) Den del af produktionen, som foregår i foretagender under fælles ledelse. 7) Den del af værditilvæksten, som frembringes i små virksomheder. 8) Den pågældende industris geografiske spredning i udgangssituationen.

Alle disse analyser er gennemført på en teknisk set tilfredsstillende måde, men de resultater, som kommer ud af undersøgelserne for henholdsvis 71 udvalgte industrier og 21 af de mest mobile blandt de 71 industrier, taler ingenlunde noget klart sprog.

Alligevel kan det konstateres, at der var en signifikant sammenhæng imellem industris lønniveau og dens geografiske mobilitet. Jo lavere lønnen var, og jo større lønnens andel af værditilvæksten var, des kraftigere blev mobiliteten. I gruppen med stor geografisk bevægelighed fandtes: »Textiles; Apparel; Lumber; Furniture; Leather; Stone, clay and glass; Miscellaneous«. I gruppen med lav geografisk bevægelighed var: »Printing and publishing; Chemicals; Petroleum and coal products; Electrical machinery; Instruments«. om tallene må fortolkes med stor forsigtighed, tyder de på, at det navnlig er industrier med en fortid, som er flyttet ud, medens industrier med en fremtid ser ud til at foretrække storbyerne.

13. På grundlag at den svenske undersøgelse har jeg i figur 1 for hver enkelt industrigren markeret sammenhængen imellem den procentvise ændring i antallet at beskæftigede fra 1952 til 1960 og den procentvise ændring i de tre storbyers - Stockholms, Göteborgs og Malmös - andel deraf². Ser man bort

---

1. Victor R. Fuchs, anf. skr., s. 105-137.

2. Er de tre storbyers andel af beskæftigelsen indenfor en industrigren f.eks. faldet fra 30 til 27 pct., er »den procentvise ændring i storbyernes andel« indenfor den pågældende industri lig med -10.

fra grupperne »Jord- & stenindustri« samt »Drycksvaru- & tobaksindustri«, der tilsammen kun tegner sig for ca. 6 pct. af industriens beskæftigelse, aner man en tendens til, at storbyernes andel af beskæftigelsen giver sig mindst, hvor det går industrien forholdsvis godt, og mest, hvor det går forholdsvis dårligt. Det lader således til, at det navnlig er industriens problembørn, der søger ud i landet.

14. Den danske undersøgelse bringer ikke tal, som uden videre kan præsenteresi tilsvarende figur, men ved at gå til en af de kilder, Kristian Antonsenhenviser er det i figur 2 lykkedes for perioden 1938-58 at illustrere sammenhængen imellem den procentvise ændring af industribeskæftigelsen og den procentvise ændring i hovedstadsområdets andel heraf, altså - omend for en anden periode - den samme sammenhæng, som for Sveriges vedkommendeillustreredes

mendeillustreredesi figur 1. Ser man bort fra »Sten-, ler- og glasindustrien« samt »Træindustrien«, der tilsammen tegner sig for ca. 12 pct. af arbejdertalleti svarer indtrykket af figur 2 i det store og hele til indtrykketaf 1.

Sammenfatning.

15. De teoretiske og empiriske arbejder indenfor den nye disciplin Regional
Science, har bedre end tidligere fremstillinger kunnet inddrage dimensionen
sted i den økonomiske analyse.

De teoretiske arbejder har ved at knytte en stedsangivelse til enhver varespecifikation ved at betragte transport som et input stillet input-output analysen med den dertil knyttede lineære programmering og industri-kompleks-analyse rådighed for de geografisk interesserede økonomer.

De teoretiske afhandlinger har endvidere peget på en række faktorer af
betydning for en virksomheds beliggenhedsvalg, herunder eksistensen af
agglomeration economies og diseconomies.

De empiriske arbejder har vist en spredning af industrien i henholdsvis
USA, Sverige og Danmark.

Denne udjævning af industriens geografiske fordeling bør kun i begrænset
omfang lægges til grund for en optimistisk bedømmelse af provinsens erhvervsmuligheder.

For det første, fordi der ikke kan sættes lighedstegn imellem industrialisering
økonomisk vækst.

For det andet, fordi industrialiseringen visse steder snarere er et udtryk
for landbrugets vanskeligheder end for industriens muligheder.

For det tredie, fordi det navnlig ser ud til at være de betrængte industrier,
som flytter ud, medens de industrier, det går godt, synes at foretrække storbyerne.