I det følgende angives hovedtrækkene i de gældende afskrivningsregler i dansk skattelovgivning og disse reglers skatteetiske og økonomiske problematik. I forbindelse stilles forslag til ændringer i afskrivningsreglerne. Endelig diskuteres egnethed som finanspolitisk instrument.

Oversigt over de vigtigste afskrivningsregler.

1. Afskrivningsregler for driftsmidler, inventar m.v. Hovedprincippet er, at afskrivning med en af skatteyderen for det pågældende regnskabsår frit valgt procent fra 0 til 30 % på saldoværdien af samtlige rene driftsmidler m.v.¹ ved regnskabsårets slutning. Denne saldoværdi opgøres som saldoværdien ved regnskabsårets begyndelse minus afhændelsesværdien for de i årets løb afhændede m.v. plus anskaffelsesværdien for de i årets løb anskaffede driftsmidler m.v. Saldoværdien ved regnskabsårets slutning formindsket med det for regnskabsåret afskrevne beløb giver saldoværdien ved næste regnskabsårs

Efter den såkaldte »komplementerende regel« er der mulighed for at lade et enkelt driftsmiddel udgå af saldoværdien med dens nedskrevne værdi (driftsmidlets formindsket med de i anskaffelsesåret og efterfølgende år indtil afståelsesåret anvendte afskrivningsprocenter for den pågældende virksomheds og inventar), når det dokumenteres at afståelses- eller destruktionsværdien mindre end den nedskrevne værdi. Differencen mellem afståelsesværdien og den nedskrevne værdi kan i så fald fratrækkes i indkomsten for det pågældende regnskabsår.

En negativ saldoværdi, der ikke udlignes ved suppleringskøb i indeværende
eller følgende år, skal medtages i den skattepligtige indkomst.

Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige år2r² eller hvis anskaffelsespris er under 800 kr., kan fradrages fuldtud ved indkomstopgørelsen for anskaffelsesåret. Sælges et driftsmiddel, der fuldt ud er fradraget i indkomsten, indgår hele salgssummen i den skattepligtige indkomst salgsåret.

Afstås eller likvideres hele virksomheden, overføres forskellen mellem salgssummen
saldoværdien for driftsmidler og inventar til beskatning efter reglerne
særlig indkomstskat.3

2. Afskrivningsregler for bygninger, installationer i udlejningsejendomme m.v.
Man skelner imellem almindelig og ekstra afskrivning.

---

1. Biler, der benyttes også privat, og andre såkaldt »blandede« driftsmidler afskrives særskilt.

2. Denne regel administreres ret håndfast. I praksis kræves, at maskiner i sig selv er fuldstændig værdiløse efter 3 års forløb også i andre virksomheder end den pågældende.

3. Skatten udgør 30 % af den særlige indkomst med fradrag af 1.000 kr. og er ikke fradragsberettiget skatteårets indkomst. Efter en supplerende regel er der dog mulighed for at dele den særlige indkomst uden fradrag af 1.000 kr. i tre lige store dele, der tillægges den skattepligtige indkomst i det pågældende skatteår og de to følgende skatteår.

Almindelig afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen og bygningens installationens levetid.¹ Også for erhvervede ældre bygninger må anskaffelsessummen afskrives over restlevetiden (fastsat ud fra forholdene ved bygningernes opførelse), dog minimalt over 15 år. Er der kun foretaget almindelig er der ingen efterbeskatning af eventuelle realisationsfortjenester -^ nedskrevet beløb) på bygninger og installationer i sådanne.

Ekstra afskrivning kan foretages på de samme afskrivningsobjekter som almindelig dog bortset fra installationer i udlejningsejendomme m.v.² Der kan ikke ekstra-afskrives mere end 10 % af anskaffelsessummen pr. år eller mere end 40 % af anskaffelsessummen ialt. Ekstraafskrivning kan kun foretages første 10 år efter bygningens og installationens anskaffelse.

En eventuel realisationsfortjeneste ved afhændelse af en bygning, hvorpå der er afskrevet ekstra eller anvendt investeringsfonds beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat. Fortjenesten beregnes som forskellen mellem afhændelsessummen den (almindeligt og ekstra) nedskrevne værdi. Der kan aldrig beskattes større beløb end den samlede almindelige plus den ekstra afskrivning.

3. Fo rlodsaf skrivning er. Afskrivningsloven tillader forskudsafskrivning på højst 15 % pr. år og højst 30 % ialt af den aftalte byggesum for kontraherede skibe, såfremt denne andrager mindst 200.000 kr., samt i visse tilfælde, hvor udbetalte forsikringssummer anvendes til genopførelse af beskadigede afskrivningsobjekter.

Der er endvidere mulighed for forskudsafskrivning på driftsmidler, bygninger inventar, der er bestilt eller kontraheret til levering eller færdiggørelse inden for det førstkommende eller de fire følgende indkomstår. Forlodsafskrivning kun foretages for beløb over 1 million kr. og højst udgøre Ib % pr. år og 30 % af det overskydende beløb i alt.³

4. Henlæggelser til investeringsfond. Den vigtigste forlodsafskrivningsmulighed er indeholdt i investeringsfondsloven, der bestemmer, at enhver erhvervsdrivende henlægge indtil 20 % af årsoverskuddet (uden fradrag af skatter og renteudgifter og eksklusive rente- og udbytteindtægter) til en investeringsfond. Regnskabsførende skal deponere halvdelen af og ikke-regnskabsførende hele beløbet anerkendte banker eller andre pengeinstitutioner. Henlæggelsen bliver holdt udenfor beskatningen i det pågældende år. Den skal tidligst efter eet år og senest 12 år anvendes til forlodsafskrivning på indkøb af driftsinventar, bygninger 0.5.v., hvis ikke efterbeskatning - eventuelt med rentetillæg - og i særlige tilfælde med straftillæg skal indtræde.

5. Afskrivninger af goodwill o. lign. Afskrivning på goodwill kan ifølge lov om særlig indkomstskat foretages med 15 % p.a. af erhvervelsessummen. Tidsbegrænsede kan afskrives med lige store årlige beløb over et til rettighedernes varighed svarende åremål eller - såfremt rettighederne ikke er tidsbegrænsede - over en periode af 10 år.

---

1. Levetiden fastsættes af ligningsdirektoratet. Den varierer for tiden fra 10 år for oliefyringsaggregater 80 år for landbrugsbygninger.

2. Udlejningsejendomme kan ikke afskrives hverken almindeligt eller ekstra. Installationer sådanne kan afskrives almindeligt.

3. Disse »millionafskrivninger« er ikke indeholdt i afskrivningsloven, men fremkommer ved tekstanmærkning i finansloven og har sin særlige historie, som her skal forbigås.

6. Lagernedskrivning. Ved opgørelse af den skattepligtige indtægt til brug ved skatteansættelsen for skatteåret 1966/67 kan handlende, fabrikanter og andre næringsdrivende selskaber og foreninger opgøre varelager m.v. efter følgende regler:1

Ved opgørelsen kan for hver enkelt under varelageret hørende varegruppe frit vælges mellem dagspris eller fakturapris og i visse tilfælde »fremstillingspris« % af salgsprisen). I de opgjorte beløb kan der foretages et nedslag på indtil 30 % (indtil 1966/67: 35 %). Disse nedslag kan også med visse begrænsninger for varepartier indkøbt på bindende kontrakt.

I forbindelse med lagernedskrivningsreglerne må nævnes opgørelsesreglerne for stambesætninger i landbruget. Stambesætningen opgøres som antal dyr multipliceret de såkaldte normalpriser. Disse normalpriser er efterhånden af politiske grunde kommet til at ligge på kun ca. 40 % af handelsværdierne. En landmand, der som normalt led i driften køber dyr, kan afskrive forskellen mellem og normalpris i indtægten i købsåret. Til gengæld medregnes tilsvarende ved afhændelse af dyr fra stambesætningen ved opgørelsen den skattepligtige indkomst i salgsåret. Ved salg af hele ejendommen eller væsentlig og varig reduktion af besætningen er der derimod ingen sådan efterbeskatning.

Foruden de nævnte afskrivnings- og nedskrivningsregler har der i praksis
udviklet sig særlige afskrivningsregler for ombygninger i lejede lokaler og for
bygninger med hjemfaldsret og på enkelte andre områder.

Skatteetisk vurdering af afskrivningsreglerne.

En skatteetisk vurdering af afskrivningsreglerne kan bedst baseres på et almindeligt lighedsprincip indenfor beskatningen: at personer med samme nettoindtægt skal betale samme skat. Det ville være rimeligt at anvende dette lighedsprincip på den faktiske nettoindkomst. Derved bliver alle ikke rent omkostningsbestemte fradrag medvirkende til at skabe ulighed i beskatningen² og ændre progressionsprincippet i skatteskalaerne.

Summariske afskrivningsregler er imidlertid netop også udfra et lighedsprincip begrundet som en modforanstaltning imod en for stærk beskatning af svingende indkomster under en progressiv indkomstskat. Det må imidlertid understreges, at denne indkomstudjævningsmulighed igennem muligheden for tidsmæssig variation i afskrivningsprocenterne (formel indkomstudjævning) og i investeringerne (reel indkomstudjævning), kun omfatter ejere af erhvervsvirksomheder aktieselskaber. Selvom der er en formodning for, at selvstændige indkomst som en residualbestemt størrelse er udsat større svingninger end kontraktbestemte indkomster, gælder dette ikke generelt. Yderligere er mulighederne for at benytte afskrivningsreglerne som indkomstudjævnende ikke til stede i lige stort omfang for alle erhvervsdrivende. er i vores skattelovgivning indbygget så mange andre muligheder skatte- og indkomstudligning mellem forskellige indkomstår.

Det er alt i alt ikke urimeligt at vurdere afskrivningsreglerne og de deri indeholdteskattebegunstigelser
det anførte lighedsprincip: at samme rsindkomstberegnet

---

1. Disse regler indebærer en stærk forenkling i forhold til de tidligere regler, bl.a. ved afskaffelse af den såkaldte b-regel.

2. Således også de såkaldt »opsparingsfremmende« fradrag. Tilsvarende gælder forskellige for at »undlade« at medtage al relevant indkomst på selvangivelsen.

indkomstberegnetpå basis af »økonomisk rigtige« afskrivninger skal betale samme skat. De »økonomisk rigtige« afskrivninger afhænger selvfølgelig af det skattemæssige indkomstbegreb man opererer med, herunder om afskrivningerne skal ske på genanskaffelsespris eller anskaffelsespris, om »capital-gains« ønskes beskattet og »capital-losses« undtaget for beskatning m.v. Problemet om de arter af skattebegunstigelser, der kan ligge i summariske afskrivningsregler, kan imidlertidbelyses af dette problem sålænge en egentlig kvantificering ikke ønskes. Af denne grund og fordi det indenfor de givne rammer vil føre alt for vidt, skal en nærmere analyse af disse forhold udelades. Derimod er vanskelighedenved af skattemæssige afskrivningsregler svarende til de »økonomisk rigtige« afskrivninger, (der nok udfra vort indkomstbegreb egentlig burde ske f.eks. på genanskaffelsespris), en væsentlig grund til, at jeg i de senereforslag ændringer i afskrivningsreglerne går ind for en bibeholdelse af relativt summariske afskrivningsregler og kun forsøger at begrænse de skattebegunstigelsesmuligheder,som indeholder.

Det er hensigtsmæssigt at inddele skattebegunstigelserne i: 1. Manglende eller
ineffektiv efterbeskatning af en eventuel realisationsfortjeneste på nedskrevne
aktiver. 2. En (eventuelt permanent) rentegevinst på skatteudsættelse.

1. Eksempler på skattebegunstigelser igennem en manglende eller for lille efterbeskatning eventuelle realisationsfortjenester. De vigtigste omgåelsesmuligheder for det første i, at bygningers anskaffelsessum, også for ældre bygninger, afskrives almindeligt på basis af restlevetiden fastsat udfra forholdene bygningens opførelse (dog minimalt 15 år) uden risiko for eventuel beskatning af realisationsfortjenester, og for det andet i en manglende realisationsbeskatning dødsfald. I det følgende skal angives nogle få eksempler på de transaktioner disse regler - eller snarere mangel på regler - kan give anledning til.

Ved omsætning af en virksomhed er der en mulighed for en omfordeling, der kan ændre afskrivningsgrundlaget og eventuelle realisationsgevinster til det for køber og sælger gunstigste forhold skattemæssigt. I mange tilfælde vil sælgeren have interesse i at få den størst mulige del af købesummen placeret på bygninger kun afskrives almindeligt, for at undgå eventuel beskatning af realisationsgevinster. omdannelse af personlige selskaber til aktieselskaber kan der også foretages en omfordeling af afskrivningsgrundlaget f.eks. ved overførsel af en større del af (den eventuelt opskrevne) formue til bygninger, der kun afskrives Ved indbyrdes handel med bygninger, hvorpå der kun afskrives mellem ejermæssigt forbundne aktieselskaber (moder- og datterselskaber) kan afskrivningsmulighederne forøges stærkt. Sådanne muligheder være et motiv til oprettelse af nye datteraktieselskaber.

De forbedringer og vedligeholdelser, der foretages f.eks. umiddelbart efter overtagelsenaf hvorpå der kan afskrives, udskilles i de fleste tilfælde ikke til særskilt afskrivning. Køber en mand en ældre landbrugsejendom, som han umiddelbart efter overtagelsen næsten retablerer ved ombygning og vedligeholdelse,kan afskrive købssum for driftsbygninger + omkostningerne ved den nævnte ombygning over restlevetiden (minimalt 15 år) for driftsbygningerne,således den beregnes udfra bygningernes oprindelige opførselsår.¹ Hvis han igen sælger bygningen, slipper han dertil for realisationsbeskatning,

---

1. Betingelsen er blot, at grundmuren for de gamle bygninger bevares.

hvis han kun har foretaget almindelige afskrivninger på bygningerne. Den nye køber kan afskrive sin anskaffelsessum efter de samme principper. Er det oven i købet lykkedes at få egentlige bygningsforbedringer godkendt som vedligeholdelse og det er som bekendt vanskeligt at trække en relevant skillelinie mellemforbedringer vedligeholdelse - vil disse medføre en højere pris på bygningenog derfor igen afskrives af køberen.

På alle andre afskrivningsobjekter end bygninger, hvorpå der kun er afskrevet almindeligt, foreligger der almindeligvis en beskatning af eventuelle realisationsavancer omsætning eller likvidation af en hel virksomhed. Ved dødsfald kan afskrivningsgrundlaget derimod skrives op uden en sådan realisationsbeskatning. kan man forestille sig, at en virksomheds realkapitalapparat er afskrevet langt udover den økonomiske forringelse, og efter ejerens død igen bliver opskrevet til den virkelige værdi eller mere, på hvilken arvingerne igen kan afskrive. Det er evident, at der opnås ganske betydelige skattebegunstigelser, fordi det for »meget afskrevne« ikke efterbeskattes ved dødsfald.¹

Et andet eksempel på en skattebegunstigelse af samme type ligger i opgørelsesreglerne besætninger i landbruget. Som anført foran kan landmænd, som led i en normal udvidelse af stambesætningen, indkøbe kreaturer til markedspris og straks nedskrive dem til normalpris. Ved eventuel senere salg af ejendommen eller realisation af hele besætningen som led i en driftsomlægning slipper de for en tilsvarende beskatning af en eventuel realisationsavance udover normalprisen. praksis betyder dette formentlig, at en betydelig del af den igangværende koncentration af besætningsstørrelserne i landbruget »betales« af skattevæsenet.²

I en undersøgelse af afskrivningsreglernes skattemæssige konsekvenser må det være naturligt, at man først forsøger at indkredse de områder, hvor der på de angivne måder kan ske en direkte »udnyttelse« af afskrivnings- og nedskrivningsreglerne. kan anføres flere eksempler end de nævnte, der på den anden er tilstrækkelige til at vise, hvad der tænkes på.

2. Skattebegunstigelser igennem en permanent skatteudsættelse ogleller en rentegevinst skatten. Her har man i særlig grad hæftet sig ved, at for permanent ekspanderende virksomheder vil afskrivningsreglerne kunne indebære en permanent og for stationære virksomheder en rentegevinst. Denne fremstilling for forenklet. Også en ren stationær virksomhed, hvis afskrivningsværdi ved ikrafttræden af de nye afskrivningsregler nogenlunde svarer til den totale kapitalværdi (til genanskaffelsespris), kan opnå en reel skattegevinst, der i princippet ikke behøver at være af en anden art end for en ekspanderende virksomhed. En virksomhed i tilbagegang vil altid før eller senere opnå, at de skattemæssige afskrivninger vil blive mindre end de »sande« afskrivninger, men selv en sådan virksomhed kan have en betydelig rentegevinst på en skatteudsættelse. En virksomhed, hvis kapitalapparat vokser lineært eller eksponentielt, vil kunne opnå en fra år til år konstant eller stadig stigende skatteudsættelse.

For virksomheder, der ved overgangen til de nye afskrivningsregler måtte
starte med en lavere afskrivningsværdi af kapitalapparatet end dettes »sande«

---

1. Hele problemet omkring beskatning af personer, der varigt tager bopæl i udlandet, skal her forbigås.

2. Her ligger altså et af de eftertragtede »produktivitetsfremmende« tilskud til landbruget.

værdi, bliver konklusionen en anden.1 For nystartede virksomheder kan der ogsåi
henseender opnås andre konklusioner.

For de eventuelle skattebegunstigelser, der kan ligge i de summariske saldoafskrivningsregler følgende forhold de mest afgørende, når der ses på den enkelte virksomhed: 1) Saldoværdien ved begyndelsen af anvendelsen af de nye afskrivningsregler i forhold til afskrivningsobjekternes virkelige værdi. - 2) Virksomhedens = stigningen i nyinvestering i afskrivningsobjekterne. 3) Afskrivningsobjekternes gennemsnitlige økonomiske forældelsesperiode under hensyntagen til tidsforløbet for den økonomiske forringelse. -4) Indkomstudviklingen for den pågældende virksomhed. - 5) Marginalbeskatningens for forskellige indkomsthøjder.² - 6) Mulighederne for indkomstudjævning afskrivningsreglerne. Flere forhold (rentefod, selvfinansieringsgrad, etc.) kan tages med i eventuelle beregninger over afskrivningsreglernes Det er formentligt nødvendigt at arbejde med forenklede I denne oversigtsartikel vil det føre alt for vidt at gå ind på nærmere beregninger over disse forhold.³

Økonomiske virkninger af afskrivningsreglerne.

Indenfor de givne rammer er det kun muligt at pege på problemerne, men ikke
på nogen måde at uddybe og analysere disse.4

1. Virkning på erhvervsallokering. Særlige begunstigelser for selvstændige erhvervsdrivendef.eks. afskrivningsregler, muligheder for henlæggelse til investeringsfonds o. lign. medfører alt andet lige en tendens til større tilstrømningtil gruppe. Denne tilstrømning trykker på længere sigt indkomsterne for selvstændige erhvervsdrivende. På længere sigt bliver problemet ved sådanneskattebegunstigelser

---

1. Ved overgangen fra de gamle til de nye afskrivningsregler var der gode muligheder for at undgå realisationsbeskatning ved forskellige transaktioner med henblik på at opskrive afskrivningsgrundlaget bl.a. ved udskiftning af maskiner m.v. og ved nystiftelse aktieselskaber.

2. Når man således kan beregne, at skattebegunstigelsen ved gunstige afskrivningsregler for en virksomhed, der vokser op og dør ud igen, kun er en rentegevinst på en skatteudsættelse, det under den helt uplausible forudsætning, at marginalskatten er lige så høj i Stagnationsperioden som i ekspansionsperioden, selvom indkomsten for de fleste stagnerende virksomheder givetvis er meget lille og måske negativ.

3. Hele problemet omkring vækst, afskrivninger og effektiv skattebyrde er velegnet til matematisk analyse, hvad der ej heller er gået upåagtet hen. For dem, der interesserer sig for dette problem, kan eksempelvis henvises til: Robert Eisner: »Accelerated amortization, and net profits« Quarterly Journal of Economics« 1952, E. D. Domar: »The case for accelerated depreciation« Essays in the theory of economic growth, Oxford 1957, P. Nørregaard Rasmussen: »En note om afskrivninger, skattepligtig indkomst og vækst«, Nationaløkonomisk Tidsskrift 1962, samt Lars Mathiessen: »Depreciation allowances, capital growth and the effective tax burden«, The Swedish Journal of Economics Vol. LXVII nr. 3 - September 1965.

4. På grund af den forskellige beskatning af aktieselskaber og personlige selskaber bliver skattebegunstigelserne almindeligvis mindre for aktieselskaber, virkningerne er derfor i visse henseender mindre omfattende. Det gælder dog ikke i alle tilfælde, idet aktieselskaber store muligheder for at drage fordele af de muligheder, der ligger i en eventuel manglende realisationsbeskatning (jvf. foran).

danneskattebegunstigelserderfor mere et allokeringsproblem end et skatteetisk
problem.1

Samtidig tilskynder gunstige afskrivningsregler til kombination af ren lønindtægt en eller anden form for besiddelse af realkapital, hvorpå der kan afskrives. Eksempler er her byfolks køb af ejendomme, hustruindtægt af småbutikker lign.

2. Virkning på faktorallokering. Gunstige afskrivningsregler tilskynder anvendelsen kapital sammenlignet med andre produktionsfaktorer: jord, arbejdskraft foretagerindsats. Derved kan de stimulere en samfundsøkonomisk »overinvestering«. videre effekt heraf kan imidlertid helt eller delvis blive en højere rente og en mere restriktiv kreditpolitik. Er dette tilfældet begunstiges de likviditetsstærke d.v.s. de konsoliderede og selvfinansierende virksomheder — herunder måske ikke mindst de store aktieselskaber. De videre virkninger heraf på fordeling, produktivitet, vækstrate o.s.v. skal lades uomtalt.

3. Virkningen på sammensætningen af realkapitalanlægget. Gevinsten ved gunstige afhænger af forskellen mellem den faktisk anvendte afskrivningsprocent den, der for den pågældende virksomhed svarer til kapitalapparatets forældelse. Summariske afskrivningsregler vil derfor begunstige i afskrivningsobjekter med en længere levetid. Straksafskrivningsmuligheden driftsmidler til en indkøbspris under 800,- kr. vil begunstige i sådanne objekter. De gældende afskrivningsregler favoriserer investeringer i objekter, hvor adgangen til afskrivning ikke modsvares af en tilsvarende beskatning af realisationsfortjeneste. Forbedringer og ombygninger på ældre bygninger kan afskrives almindeligt over restlevetiden 15 år) for disse bygninger fastsat ud fra deres oprindelige opførelsesår, »grundmuren« i de gamle bygninger bibeholdes. I stedet for en nedrivning af ældre og opførelse af nye bygninger tilskyndes de erhvervsdrivende så godt det nu kan lade sig gøre, at ombygge og forbedre de gamle bygninger. tilsvarende retning virker, at der ikke mere er mulighed for egentlige nedrivningsfradrag.

Disse eksempler viser, at de gældende afskrivningsregler i betydelig grad vil
påvirke de erhvervsdrivendes allokering af afskrivningsobjekter - i hvor stort
omfang kan kun en nærmere analyse vise.

4. Virkningen på risikoindsatsvilligheden. Gunstige afskrivningsregler vil medføreen villighed til at foretage risikable investeringer. De indebærer en mulighed for straksafskrivning af konstaterede kapitaltab enten direkte inden for årets afskrivningsmuligheder eller via den komplementerende regel, uden at de indeholder en straksbeskatning af tilsvarende kapitalgevinster.² Denne virkning på risikoindsatsvilligheden af gunstige afskrivningsregler neutraliserer i visse tilfældeblot

---

1. Virkningerne på erhvervsallokeringen af for gunstige afskrivningsregler må dog ikke bedømmes partielt. Det er således muligt, at gunstige afskrivningsregler, andre »subsidier« selvstændig erhvervsvirksomhed og uddannelsestilskuddene omend ikke opvejer dog modvirker hinanden.

2. Om denne betragtningsmåde, se f.eks. E. Domar og R. A. Musgrave: »Proportional Income Taxation and Risk-taking«, Quaterly Journal of Economics, Vol. LVIII (May 1944). Det må for fuldstændighedens skyld angives, at denne teori kun er rigtig, hvis det her forudsættes, at risikoindsatsen er helt ukorreleret med den disponible indkomsts højde, og at man iøvrigt kan forudsætte en normalfordelt forventningsstruktur.

fældeblotden negative virkning af en progressiv indkomstbeskatning på incitamentettil foretage risikable investeringer. På grund af skattefradragsreglen har vi imidlertid for indkomster over ca. 100.000 kr. en nogenlunde konstant marginalbeskatning. Aktieselskabsskatten er også proportional. Igennem forøgelsenaf øger afskrivningsreglerne investeringstilbøjelighedenud virkningen af selve det investeringstilskud, der iøvrigt kan ligge i disse.

5. Virkningen på rationaliteten i invesieringsvalget. På grund af bl.a. skattefradragsretten marginalskatten det første år betydeligt højere end ligevægtsmarginalskatten. forhold kan medvirke til en omfattende overvurdering af fordelene store afskrivningsmuligheder. Som følge af den anførte fejlvurdering af marginalbeskatningens højde kan derfor de eventuelle »fejl- og overinvesteringer«, afskrivningsreglerne i sig selv giver anledning til, forøges betydeligt. virkning gælder formentlig ikke aktieselskaber og store personlige medens den nok kan have et medansvar for f.eks. »overinvesteringen« landbrugets traktor- og maskinpark.

6. Virkningen på konjunkturforløbet. Gunstige afskrivningsregler forstærker en i forvejen eksisterende tendens til investerings-»pres« i højkonjunkturen, hvor profitraten er høj og tilskyndelsen til skatteunddragelse på grund af den høje marginalbeskatning er stor. De vanskeliggør derved den almindelige stabiliseringspolitik. kan dertil tænkes, at gunstige afskrivningsregler formindsker virksomhedernes modstand imod autonome lønforhøjelser, hvilket yderligere kan vanskeliggøre stabiliserings- og betalingsbalancepolitikken.

Igennem indflydelsen på konjunkturforløbet får gunstige afskrivningsregler
selvfølgelig videre virkninger på den økonomiske politik, kredit- og finanspolitikken
5.v., der igen har virkninger på fordeling, allokering o.s.v.

Pladsen tillader ikke og det er heller ikke på indeværende tidspunkt frugtbart
at forsøge at deducere videre økonomiske virkninger af afskrivningsreglerne;
man må her afvente afskrivningsudvalgets redegørelse.

Forslag til ændrede afskrivningsregler.

Den løbende debat omkring indkomstbeskatningens afskrivningsregler har allerede foranlediget, at den minimale afskrivningsperiode for erhvervede ældre bygninger i efteråret 1965 er udvidet fra 10 til 15 år, og at der er indført en maksimumsgrænse på 35.000 kr. for den del af anskaffelsessummen for personautomobiler, kan afskrives. I en kronik i Berlingske Tidende 11/11-1965 har professor Thøger Nielsen fremsat forslag til yderligere ændringer, nemlig for det første en regel om, at de erhvervsdrivendes indkomst aldrig kan ansættes lavere end deres privatforbrug, undtagen når deres netto-indtægt af virksomheden ud fra »mere korrekte« afskrivningsregler er mindre end privatforbruget, for det andet en regel om, at underskud fra en indtægtskilde, f.eks. en landbrugsejendom, ikke skal kunne fratrækkes i anden indkomst.¹

---

1. Forslagene vil på ingen måde fjerne de anførte begunstigelser. En direkte forbrugsskat for visse selvstændige erhvervsdrivende er vanskelig at motivere og administrere og kan omgås. Et forbud mod at fratrække underskud af f.eks. landbrugsvirksomhed i anden indtægt vil blot medføre, at de pågældende skatteydere placerer en større del af deres formue i landbrugsvirksomheden og ved at nedbringe gælden her sørger for at camouflere underskuddet på landbrugsvirksomheden som en nedgang i byindtægten.

De følgende forslag er ikke så pragmatiske, men dog baseret på en afvejning af et hensyn til ønsket om relativt enkle afskrivningsregler og ønsket om afskrivningsregler i overensstemmelse med det foran angivne skatteetiske lighedsprincip. medvirkende årsag til, at jeg ikke i princippet foreslår en afskaffelse af de relativt summariske afskrivningsregler er også, at afskrivningerne ved den skattemæssige indkomstopgørelse sker på anskaffelses- og ikke på genanskaffelsespris. det sidste måske var det skatteetisk mest korrekte, er det i praksis vanskeligt at udforme afskrivningsregler med afskrivninger på genanskaffelsespris, relativt summariske og »rummelige« afskrivningsregler i stedet kan være at foretrække.

De fremsatte forslag må bedømmes under hensyntagen til, at man for øjeblikket har et utilstrækkeligt kendskab til afskrivningsreglernes virkninger og udnyttelse i praksis. Et større kendskab, f. eks. tilvejebragt igennem den af afskrivningsudvalget undersøgelse, kan selvfølgelig også ændre min vurdering af disse forhold. Trods dette må det være af værdi at pege på områder, afskrivningsreglerne rent skatteteknisk kan skærpes.

Forslag om en mere effektiv beskatning af realisationsavancer ved dødsfald, salg m.v. Der ses ikke større administrative, økonomiske eller tekniske vanskeligheder at indføre generelle regler om efterbeskatning af realisationsfortjenester salg, dødsfald, likvidation o.s.v. Der kan yderligere være grund til at knytte en eventuel realisationsbeskatning til virksomheden i højere grad end den skattepligtige fysiske eller juridiske person, således at ejerskifte eller anden ndring ejerform, f.eks. dødsfald, der kræver værdiopgørelse af afskrivningsobjekterne, indebærer en beskatning af eventuelle realisationsgevinster konstateret denne værdiopgørelse (f. eks. opskrivning af værdier ved registrering dødsboer).¹

Forslag til ændring i de almindelige afskrivningsregler for bygninger, driftsmidler, m.v. Relativt frie afskrivningsregler har betydelige fordele. Rent administrativt er de enklere end bundne afskrivninger, fordi de ikke kræver skematisk og centraliseret bedømmelse af de enkle afskrivningsobjekters økonomiske levetid. I det følgende skal derfor forudsættes, at man i størst udstrækning at bevare frie saldoafskrivninger og diskuteres, på hvilken måde man bedst kan mindske den skattebegunstigelse, disse kan indeholde og de videre virkninger heraf.

For bygningers vedkommende kunne afskrivningsobjekterne samles på en særlig»bygningssaldo«. problemer vedrørende den tekniske levetid, ikke mindst, når bygningsforbedringer kommer ind i billedet, kunne derved undgås. Kombineresen til saldoafskrivning (selvfølgelig med en lavere maksimal afskrivningsprocentend driftsmidler) med en regel om, at realisationsavancerpå beskattes og realisationstab fratrækkes indkomsten i det år, en bygning afhændes, skulle den skatteetiske og økonomiske ulempe ved de eksisterendebygningsafskrivningsregler formindsket.² Der ses ingen grund til

---

1. Her kan henvises til amtligningsinspektør, cand. polit. V. Vinge Madsen: »Forslag til ændringer af regler om skattefrie afskrivninger «, Danmarks Kommunale Efterretninger 47, 1962.

2. Det kan være spørgsmålet om den hidtidige skillelinje mellem bygninger, hvorpå der kan afskrives og f.eks. kontorbygninger, hvorpå der ikke kan afskrives, overhovedet er begrundet og holdbar. Her kan man på en rimelig måde afkompensere de foreslåede skærpelser af afskrivningsreglerne.

at begrænse denne realisationsbeskatning til maksimalt det faktisk afskrevne beløb. Man vil netop kunne sikre, at også »camouflerede« bygningsforbedringer foretaget over vedligeholdelseskontoen bliver efterbeskattet, ved også at medtageden af salgssummen, der ligger over anskaffelsessummen under en sådan realisationsbeskatning.l

For driftsmidler og inventar vil det være naturligt at finde frem til begrænsninger de frie afskrivningsregler, der kan supplere den almindelige maksimumsprocent de årligt tilladte afskrivninger. Den rentegevinst, der ligger i, at realisationsavancer ikke straks beskattes, men blot formindsker afskrivningsgrundlaget kunne man imødegå ved at forlange, at ved afhændelse af f.eks. en maskine skulle det (efter den foran anførte metode for den komplementerende straks konstateres, om der foreligger et realisationstab, som kan fradrages i indkomsten eller en realisationsgevinst, som straks skal indkomstbeskattes. vil komplicere afskrivningsreglernes administration noget og bl.a. kræve, at de erhvervsdrivende fører lister over anskaffelsestidspunkter og beløb de enkelte driftsmidler,² men dog stadig bevare de individuelle virksomheders til indenfor den angivne maksimumsgrænse at foretage frie afskrivninger. Samtidig vil det skabe en symmetri i behandlingen af driftsmidler, sælges med henholdsvis tab og gevinst.

Man kan eventuelt yderligere begrænse de frie afskrivningsregler derhen, at den maksimalt tilladte afskrivningsprocent i stedet for at gælde helt generelt på en eller anden måde differentieres på brancher og/eller virksomhedstyper. Eventuelt kunne man tænke sig en kombination af på brancher og/eller virksomhedstyper maksimale afskrivningsprocenter og en dispensationsmulighed disse for virksomheder, hvor det er evident, at den maksimale afskrivningsprocent »for lille«.

Den fulde fradragsret for indkøb af investeringsobjekter under 800,- kr.'s anskaffelsesværdi kunne begrænses igennem en regel om, at al indkøb, der ikke medregnes til afskrivningsobjekterne, automatisk indgår i lageropgørelsen på samme måde som andre rå- og hjælpemidler i virksomhederne. Herved ville man også undgå vanskelige grænsedragningsspørgsmål.3

En sådan bestemmelse vil selvfølgelig i mange tilfælde snarere forøge end formindske
hvis man bevarer de gældende gunstige lagernedskrivningsregler.
kan imidlertid afskaffes.

Forslag til ændrede lagernedskrivningsregler. De gældende lagernedskrivningsregler i nogen grad en slags reminisens fra krigsårene. Virkningen af dem er, at de erhvervsdrivende ved ændringer i lagerstørrelsen på ganske bestemt dato kan udligne beskatningen og over en længere periode ekspandere deres lagerafskrivninger. virksomheder, der har et stadigt ekspanderende lager, får, på samme måde som ved de almindelige afskrivningsregler, en mulighed en rentegevinst eller en permanent skatteudsættelse.

Begrundelsen for disse lagernedskrivningsregler er faren for prisfald. Denne
risiko er minimal i en periode, hvor prisstigninger og lagergevinster er det fremherskende.Men

---

1. Dette vil i de færreste tilfælde være ensbetydende med en kapitalvindingsbeskatning, da en eventuel kapitalvinding som regel snarere end bygningerne vedrører jordværdierne.

2. Af kontrolmæssige grunde og for at undgå overvurdering af aktiverne kunne en sådan regel imidlertid også netop i anden henseende være nyttig.

3. For øjeblikket hører ølflasker under inventar og driftsmidler, medens vinflasker hører under rå- og hjælpematerialer.

herskende.Menselv om der for enkelte virksomheder skulle indtræde et sådant prisfald, vil tabet relativt hurtigt vise sig i indkomsten ved den eventuelle realisationaf Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for at bevare disse nedskrivningsregler, specielt ikke, hvis man indfører en smidig adgang til at afskrive konstateret lagertab.¹ For landbrugets besætninger kan hele problemet omkring virkningen af den lave normalprisfastsættelse for stambesætningerne løses ved at lade disse indgå som almindelige lagre til handelspris.

Forslag til ændrede regler om forlodsafskrivninger og henlæggelser til investeringsfonds. reglerne om forlodsafskrivninger og henlæggelser til investesteringsfonds tages op til nærmere overvejelse med henblik på en revision. Da muligheder for henlæggelse til investeringsfonds kun omfatter de eksisterende selvstændige erhvervsdrivende, men ikke medtager de lønmodtagere og andre, der senere etablerer sig som selvstændige, modvirker de den erhvervsmæssige mobilitet og strider vel også imod et vist lighedsprincip.2 På grund af skibsfartens konkurrencemæssige forhold kunne »millionafskrivningerne« måske bibeholdes. Forlodsafskrivningerne for skibe i øvrigt, der er motiveret bl.a. i et politisk krav fra fiskerierhvervet, rederier og småskibsfart kan derimod Forlodsafskrivninger gennem henlæggelser til investeringsfonds kan i princippet afskaffes, men eventuelt i særligt udprægede prisstigningsperioder deraf følgende stærkt stigende priser på investeringsobjekter indføres med begrænset varighed som en modforanstaltning mod den manglende mulighed afskrivninger på genanskaffelsespris.

De foreslåede begrænsninger i afskrivningsreglerne er først og fremmest motiveret et ønske om at hindre transaktioner med direkte skatteunddragelsesformål, begrænse størrelsen af de begunstigelser, reglerne i øvrigt indebærer. vil ikke hindre, at f. eks. ekspanderende virksomheder stadig vil kunne opnå en permanent skatteudsættelse, selvom det vil formindske størrelsen heraf. Men de indebærer i alle tilfælde, at såsnart den derigennem opnåede skattefri opsparing søges realiseret, f.eks. til forbrugsformål, vil der indtræde en efterbeskatning. vil det betyde, at man kun beskatter den del af indtjeningen, er til rådighed til helt personlig forbrug eller opsparing. Den opfattelse, den opsparing der ikke direkte er til personlig rådighed til forbrug eller personlig opsparing ikke bør beskattes, ligger ikke så fjernt fra en almindelig (jfr. Thøger Nielsens føromtalte forslag), selvom den skatteteoretisk være ret så vanskelig at begrunde.³

---

1. Ved en sådan ophævelse af adgangen til lagernedskrivninger må visse overgangsregler selvfølgelig sikre, at ingen i overgangstiden rammes urimeligt hårdt.

2. Formentlig for at imødekomme denne indvending indførtes i efteråret 1965 ved lov om indskud på etableringskonto en mulighed for, at lønmodtagere under 40 år kan indskyde indtil 20 % af deres nettolønudbetaling -f- lønmodtagerfradrag på en sådan konto og undgå indkomstbeskatning heraf. Beløbet kan frigives, når den pågældende senere erhverver afskrivningsobjekter - f.eks. gennem køb af en landbrugsejendom - på mindst 30.000 kr. Ved frigivelsen er de første 5.000 kr. skattefri, og resten kan anvendes til forskudsafskrivning på de erhvervede afskrivningsobjekter.

3. Man kan indvende, at for aktieselskaber kan denne opsparing frigøres igennem kursstigninger aktierne. Disse beskattes imidlertid enten direkte eller efter lov om særlig indkomstskat (for % af fortjenesten), når de realiseres senere end 2 år efter erhvervelsen. (Finansministeren har foreslået at medregne hele realisationsfortjenesten forslag af 6/10 1965).

Anvendelse af variable afskrivningsregler som konjunktur- og finanspolitisk instrument.

Afskrivningsreglernes påvirkning af investeringstilbøjeligheden og dermed
igen af konjunkturforløbet har rejst det spørgsmål, om det er muligt at anvende
variable afskrivningsregler som et led i en konjunkturudlignende finanspolitik.

Den metode man i særlig grad har været inde på i diskussionen er en eventuel variation af den maksimalt tilladte afskrivningsprocent f.eks. således, at man i den aktuelle situation skulle sænke denne fra 30 til 20 %. Ved også at ramme de tidligere års investeringer virker denne metode skatteetisk vilkårlig. Yderligere den i det korte løb virke mod sin hensigt, på samme måde som den fra 1966/67 skete skærpelse af den maksimale lagernedskrivning fra 35 % til 30 % har stimuleret visse erhversdrivende til yderligere lagerekspansion for at opnå et »tilstrækkeligt« fradrag i indkomsten ved skatteopgørelsen. En anden mulighed at indføre en regel om, at det sidste års investeringer kun kan afskrives med f.eks. en mindre procent i pågældende og eventuelt følgende år for først senere at gå ind i den almindelige afskrivningssaldo.

Såvidt jeg på nuværende tidspunkt kan skønne må den enkleste og mest effektive være i stedet at indføre en investeringsafgift. En sådan investeringsafgift kunne anvendes som et led i en konjunkturudlignende politik. Den kan udmærket i nedgangstider gøres negativ, hvorved man vil kunne stimulere i sådanne perioder. En yderligere fordel ved investeringsafgifte ¹ fremfor variable afskrivningsregler forekommer det mig at være, at man derved i den almindelige skattepolitiske debat kan undgå en sammenblanding spørgsmålet omkring den almindelige konjunkturpolitik og spørgsmålet om indkomstbeskatningsgrundlagets opgørelse, der er et skatteetisk problem.

Gunnar Thorlund Jepsen *