Gennem de senere år har der været ført en livlig debat omkring mulighederne for at udarbejde tilfredsstillende mængdeindeks for industrien. Problemerne er i vidt omfang de samme som ved deflatering af nationalregnskabets produktionskonto, målsætningen i begge tilfælde er at udtrykke nationalproduktet i faste priser, og diskussionen på de to områder har da også i flere henseender ført til gensidige impulser¹.

I det følgende skal til belysning af indeksberegningens begrebsapparat først
gennemgås en beregning af værditilvækst i faste priser for en dansk industri, for
hvilken man stort set råder over de nødvendige oplysninger. Derefter drøftes,

---

* Lektor ved Københavns Universitet, cand.polit.

1. De teoretiske problemer i forbindelse med opgørelsen af nationalproduktet i faste priser er især behandlet af Kjeld Bjerke, Leo Meyer og P. Nørregaard Rasmussen [3], R. Courbis [7], R. Stone [11], R.C.Geary [5] og G. Stuvel [12], medens en lang række af produktionsindeksberegningens problemer er behandlet af ECE's Working Group on Industrial Statistics [6].

hvilke muligheder man har for at råde bod på manglende oplysninger gennem anvendelse af andre tidsserier som indikator for nettoproduktionen, hvis materialet ikke gør det muligt at beregne denne direkte. Endelig er der i det afsluttende afsnit givet en redegørelse for de danske produktionsindeksberegninger med særligt henblik på belysningen af baggrunden for beregning af kortperiodiske indeks.

Indeksberegningens begrebsapparat.

I den følgende gennemgang af produktionsindeksberegningens metodik vil problemstillingen illustreret med et praktisk beregningstilfælde, hentet fra industristatistikkens Her er valgt en ret velafgrænset og statistisk godt belyst branche, der praktisk taget udelukkende producerer fysiske goder: Tobaksfabrikkerne. Produktionsværdien er - som for andre brancher - opgjort i faktorpriser, og den pågældende branches bidrag til bruttonationalproduktet defineres forskellen mellem produktionsværdi og materialeudgift¹.

For tobaksfabrikkerne har disse størrelser i løbende priser siden 1955 udviklet
sig som beskrevet i tabel 1.

Den tilsvarende grafiske afbilding i figur 1 viser forløbet over den betragtede
periode af de tre variable; man mærker sig her især et fald i materialeudgiften fra
1959 til 1961, som resulterer i en stærk stigning i værditilvæksten.

Dette fald i materialeudgiften kan i princippet skyldes såvel ændringer i indkøbsprisen
materialer til brug i produktionen som ændringer i forholdet
mellem den producerede varemængde og den derved forbrugte mængde råvarer.

Hvorvidt det ene eller det andet er tilfældet kan afgøres, såfremt det for den pågældende branche er muligt at opgøre såvel produktionsværdien som materialeforbrugeti priser. Differencen mellem produktionsværdi i faste priser og materialeforbrug i faste priser betegnes som regel »værditilvækst i faste priser«. Da udtrykkene »produktionsværdi i faste priser« og »værditilvækst i faste priser« dels er noget tunge i brug og dels har et anstrøg af inkonsistens, vil man imidlertid

---

1. Industristatistikkens værditilvækst indeholder således betaling for en række tjenesteydelser fra andre erhverv, f.eks. banker, forsikringsvæsen m.v. I nationalregnskabsstatistikkens af industriens bruttonationalprodukt foretages et fradrag værdien af disse ydelser.

i det følgende anvende betegnelsen »bruttoproduktion« i stedet for »produktionsværdii
priser« og »nettoproduktion« i stedet for »værditilvækst i faste
priser«1.

For tobaksfabrikkerne foreligger der årlige oplysninger om mængde og værdi såvel for de producerede varer som for de anvendte materialer, på hvilket grundlag er muligt at opgøre bruttoproduktion, materialeforbrug og nettoproduktion, jfr. tabel 2 og figur 2.

Af figur 2 ses umiddelbart, at der er langt større stabilitet i mængderelationerne end i de ovenfor skitserede relationer mellem produktionsværdi og materialeudgift. Forskellen mellem forløbet af de tre kurver i figur 1 må derfor overvejende skyldes ændringer i de relative priser.

Dette illustreres nærmere i figur 3, hvor kurverne repræsenterer de afledede
prisindeks, d.v.s. de indeks, der fremkommer, når man dividerer størrelserne i
løbende priser, jfr. figur 1, med de tilsvarende størrelser i faste priser, jfr. figur 2.

Ved hjælp af denne indeksgruppe fås en klar påvisning af årsagen til værditilvækstudviklingen branchen. I 1960 oplever man et kraftigt fald i råvarepriserne. effekt kombineres med en vis stigning i produktionspriserne og resulterer en stærkere stigning i værditilvæksten pr. enhed af færdigvaren.

Indikatorer for nettoproduktionen.

1. Som hovedregel vil de foreliggende statistiske oplysninger ikke have et sådant omfang og være af en sådan kvalitet at man har mulighed for at foretage en fuldstændig af nettoproduktionsindekset efter de skitserede retningslinier. Af et af ECE indsamlet materiale vedrørende de anvendte metoder ved beregningen af produktionsindeks for industrien i en række europæiske lande fremgår således, at kun få af disse lande har gennemført sådanne fuldstændige beregninger i nævneværdigt samt at alle lande anvender forskellige tillempede beregningsmetoder kombinationer af beregningsmetoder, afpasset efter arten af de oplysninger, der har kunnet tilvejebringes.

---

1. Denne betegnelse er i overensstemmelse med den i den engelsksprogede faglitteratur anvendte terminologi: gross output og net output, ligesom ordene bruttoproduktion og nettoproduktion anvendes i Sverige og Vesttyskland med nævnte betydning.

2. Bruttoproduktionen som indikator for nettoproduktionen. Flertallet af de europæiske - deriblandt Danmark - anvender et bruttoproduktionsindeks som hovedindikator i alle brancher, hvor der foreligger specificerede oplysninger om vareproduktionen.

I almindelighed må der antages at være positiv sammenhæng mellem bruttoproduktion nettoproduktion. Bruttoproduktionen vil dog kun under visse betingelser til et præcist skøn over nettoproduktionen. Forudsætningen herfor er først og fremmest, at vareproduktionens relative sammensætning er uændret fra den ene periode til den anden. Dette skal belyses ved et eksempel:

Antag, at en industri producerer to varer, samt at værditilvæksten ved produktionen
vare 1 udgør 33 pct. og ved vare 2 80 pct. af produktionsværdien:

Der sker nu en omlægning af produktionen, således at der produceres relativt
mere af vare 2, uden at den samlede produktionsværdi ændres, øg uden at der sker
prisændringer:

Den samlede værditilvækst og dermed værditilvækstens andel af produktionsværdien
øget. Den derved skete stigning i nettoproduktionen bliver imidlertid
ikke afspejlet i et bruttoproduktionsindeks:

Dertil kommer, at et bruttoproduktionsindeks ikke kan registrere ændringer i nettoproduktionen som følge af ændrede tekniske koefficienter. Ændringer i de tekniske koefficienter kan f.eks. skyldes større råvareproduktivitet (mindre spildprocent eller overgang fra anvendelse af en uforarbejdet råvare til anvendelse af halvfabrikata.

Derimod vil en forøgelse i den samlede aktivitet uden ændringer i de tekniske
koefficienter eller i produktionens sammensætning blive registreret af et bruttoproduktionsindeks.

3. Modereret bruttoproduktion som indikator for nettoproduktionen. I regneeksempletovenfor
man, at værditilvæksten var opgjort for hver enkelt vare.

På grundlag af sådanne oplysninger er det muligt at beregne værditilvæk&t pr.
vareenhed.

Tilsvarende for situation 2, som også nøje svarer til eksemplet ovenfor:

Beregnes et indeks på grundlag af de producerede varemængder vejet med faste værditilvækster pr. vareenhed i stedet for faste priser, vil dette indeks i modsætning det egentlige bruttoproduktionsindeks være følsomt overfor ændringer i nettoproduktionen som følge af ændringer i varesammensætningen. Ændringer i nettoproduktionen som følge af ændringer i de tekniske koefficienter vil dog heller ikke i dette tilfælde blive registreret.

I regneeksemplet vil indeksberegningen med fast værditilvækst give samme
resultat som nettoproduktionsindekset:

idet man her har forudsat de tekniske koefficienter uændrede.

Sædvanligvis vil et datasæt, der tillader beregning af værditilvækst pr. enhed, også åbne mulighed for beregning af et egentligt nettoproduktionsindeks. Det kan dog tænkes, at oplysninger om materialeforbruget afgives med større mellemrum end oplysninger om vareproduktionen, men så stærkt specificeret, at man vil kunne bestemme værditilvæksten for hver enkelt varepost og således tilvejebringe grundlaget for den her skitserede indeksberegning.

4. Materialeforbruget som indikator for nettoproduktionen. Af eksemplet ovenfor vil det fremgå, at bruttoproduktionen vil være en præcis indikator for nettoproduktionen, de tekniske koefficienter og produktionens sammensætning er uændret. Under denne forudsætning vil også materialeforbruget være en præcis indikator og således ud fra en teoretisk betragtning lige så velegnet som grundlag for produktionsindeksberegningen. I praksis er oplysningerne om materaleforbruget ofte af betydelig ringere kvalitet end oplysningerne om vareproduktionen, man som regel vil foretrække de sidste.

Materialeforbruget kan dog tænkes anvendt som indikator, hvor produktionen er

stærkt heterogen og materialeforbruget veldefineret, og hvor samtidig produktionsstrukturenkan
at være stabil.

5. Andre indikatorer for nettoproduktionen. Man kunne tænke sig indikatorer udviklet på grundlag af oplysninger om den anvendte mængde produktionsfaktorer, maskiner, værktøj, lokaler, arbejdstimer m.v., idet der sædvanligvis må antages at være en positiv sammenhæng mellem indsatsen af nævnte faktorer og nettoproduktionen.

Det må dog påpeges, at ændringer i indsatsen af én faktor, f.eks. arbejdstimer, vil kunne skyldes substitution med en af de øvrige faktorer, uden at dette giver sig udslag i nettoproduktionen. I perioder og i brancher med stærk mekanisering vil beskæftigelsen derfor ikke kunne være en præcis indikator for nettoproduktionen.

På den anden side må en ændring i de tekniske koefficienter som følge af overgang anvendelse af en uforarbejdet råvare til anvendelse af halvfabrikata antages at blive afspejlet i et beskæftigelsesindeks, men ikke i et bruttoproduktionsindeks. Det samme vil være tilfældet ved en ændring i nettoproduktionen som følge af produktionsomlægning, jfr. regneeksemplet ovenfor, hvor et beskæftigelsesindeks formentlig ville kunne vise den stigning i nettoproduktionen, der sker fra situation 1 til situation 2.

6. Indikatorvalget. Valget af indikatorer for nettoproduktionen må dybest set afgøres ved en afvejning af omkostningerne ved statistikproduktionen imod statistikkonsumenternes for hurtige og sikre oplysninger. Der vil i næsten enhver branche være muligheder for anvendelse af flere - gensidigt supplerende og kontrollerende - indikatorer, og sikkerheden i de opnåede skøn vil kunne øges betydeligt gennem en systematisk korrektion af beregningerne.

Dette får især betydning ved udviklingen af produktionsindeks på måneds- eller kvartalsbasis, idet en dybtgående analyse af oplysningerne i den årlige produktionsstatistik kunne tilvejebringe grundlag for mere nuanceret anvendelse af de forskellige indikatorer.

Denne samlende og korrigerende analyse af de tilgængelige oplysninger må formodes at blive mere og mere dominerende ved beregningerne af det årlige produktionsindeks, medens den økonomisk-politiske interesse især vil koncentrere sig om de kortperiodiske indeks.

I det følgende afsnit gives en redegørelse i hovedtræk for de metoder, der i de
senere år er anvendt af Det statistiske Departement ved beregningen af det årlige
produktionsindeks samt indeks for kortere perioder.

Danske produktionsindeks.

1. Det årlige produktionsindeks, som stadig offentliggøres¹, har været beregnet siden 1928. Ved en gennemgang af det historiske materiale fremgår det, at man med beregningen for de enkelte industrier oprindeligt nærmest tilsigtede en belysningaf i den producerede varemængde, altså i bruttoproduktion, idet man dog ved sammenvejningen af produktionsindeks for de enkelte brancher til et produktionsindeks for industrien tildelte »hver enkelt Fags Procent en Vægt i

---

1. Se f.eks. »Industriel produktionsstatistik 1962«, tabel I, side 26-27 med forklarende tekst side 9-12.

Forhold til Fagets Betydning. Som Maal for Fagenes indbyrdes Betydning er anvendt Størrelsen af den Værdi, hver Industri ved sin Bearbejdelse tilfører Raastoffet, altsaa Differencen mellem Værdien af det færdige Produkt og Værdien af de anvendte Raastoffer, efter en Beregning, som er foretaget paa Grundlag af Statistikken for Aaret 1926.«¹

Til trods for et teoretisk motiveret ønske om at lade produktionsindekset udtrykke enkelte industris nettoproduktion, d.v.s. værditilvækst i faste priser, er de praktiske beregningsmetoder i dag i et vist omfang de samme som ved beregningerne 1928. Dette skyldes selvsagt delvis produktionsindeksets historiske oprindelse, men når hovedreglen fortsat er anvendelse af bruttoproduktionen som indikator for nettoproduktionen må det især tilskrives, at oplysninger om materialeforbruget som nævnt i almindelighed er af ringere kvalitet end oplysningerne vareproduktionen.

I enkelte brancher har de foreliggende oplysninger muliggjort beregning af en værditilvækst pr. enhed i basisåret, således at man har kunnet anvende den modererede af bruttoproduktionsindekset, og derudover er i skiftende omfang for brancher, for hvilke der ikke har foreligget oplysninger om vareproduktionen, anvendt beskæftigelsesindikatorer eller råvareindikatorer, således som det fremgår tabel 3, der viser fordelingen på de forskellige indikatortyper ved produktionsindeksberegningerne og 1962.

Hertil kommer imidlertid, at det har været nødvendigt at inddrage engrosprisindeks i betydeligt omfang ved så at sige alle beregninger baseret på bruttoproduktionen. har man i brancher, hvor det er vanskeligt at få tilfredsstillende på grund af den uensartede vareproduktion, deflateret de enkelte vareposter med prisindeks fra engrosprisindekset, og i næsten alle brancher vil en uspecificeret del af produktionsværdien være deflateret ved anvendelse af det afledede prisindeks beregnet på grundlag af de modtagne specificerede Det samme gælder som regel den del af produktionsværdien, hidrører fra tjenesteydelser som reparationsarbejde 0.1.

Det må endvidere understreges, at de således beregnede produktionsindeks for de enkelte brancher ved beregning af produktionsindeks for hovedgrupper eller for industrien under ét sammenvejes med branchernes værditilvækst som vægte, jfr. det ovenfor anførte vedrørende produktionsindeksberegninger for 1928. Dette

---

1. »Produktionsstatistik 1928«, S.M. 4.83.3, s. 11.

bevirker, at produktionsindekset for hovedgrupper eller for industrien under ét
vil registrere de ændringer i nettoproduktionen, der sker som følge af ændringer i
erhvervsstrukturen.

2. Det månedlige produktionsindeks. Som led i en serie økonomisk-politiske foranstaltninger december 1933 bemyndigedes Det statistiske Departement den 17. april 1934 til månedsvis at begære indsendt oplysninger fra industrielle virksomheder disses produktion og beskæftigelse. Indsamlingen af oplysninger indledtes derefter med tilbagevirkende kraft fra januar 1934 og vedrørte ca. 400 virksomheder, repræsenterende tilsammen 56 pct. af industriens samlede arbejdertal. Indberetningen omfattede oplysning om antal arbejdstimer samt om produceret mængde af nogle udvalgte - veldefinerede - standardvarer.

På dette grundlag beregnedes et månedligt produktionsindeks for industrien, idet de modtagne produktionsoplysninger inddroges i videst muligt omfang men derudover med oplysninger om udviklingen i antallet af arbejdstimer. Omfanget af produktionsoplysninger i forhold til omfanget af beskæftigelsesoplysninger ikke af den introducerende artikel i Statistiske Efterretninger nr. 22, 1934, men en opgørelse i »Industriel produktionsstatistik 1956« viser, at beskæftigelsesoplysningerne dette tidspunkt havde et omfang svarende til 70 pct. af værditilvæksten i 1955.

For at tilvejebringe grundlag for sammenknytning af det årlige og det månedlige produktionsindeks har man i hele perioden foretaget én årlig korrektion og i de sidste år endog to korrektioner af det månedlige produktionsindeks. Eksempelvis kan nævnes, at det månedlige produktionsindeks for 1958 første gang blev karrigeret Statistiske Efterretninger 1959, nr. 4, under hensyn til resultaterne af den årlige produktionsopgørelse for året 1957. Den anden korrektion skete under hensyn til resultaterne af årsopgørelsen for 1958 (offentliggjort i januar 1960), hvorved det årlige gennemsnit for månedsindekset bragtes i fuld overensstemmelse med det årlige produktionsindeks.

Korrektionernes omfang i årene 1948-60 fremgår af tabel 4. Det ses, at mens der i årene umiddelbart efter 1945 var god overensstemmelse mellem det månedlige og det årlige produktionsindeks, antog korrektionerne i årene 1958 og 1959 et betydeligt

Baggrunden herfor er utvivlsomt, at forøgelsen af industriens investeringer i tiden efter 1955 og navnlig efter 1958 har bevirket en stærk stigning i produktionen pr. arbejdstime. Den derved skete stigning i nettoproduktionen vil ikke blive registeret et beskæftigelsesindeks, og da det månedlige produktionsindeks, som anført, i hovedsagen hvilede på beskæftigelsesoplysninger, indtrådte en hastig forringelse af indeksets kvalitet. Denne forringelse skete især for de industrigrupper, investeringernes vækst havde været størst i perioden op til 1960, f.eks. Jern- og Metalindustrien. Da Departementet endvidere fra 1949 pa grundlag af det samme statistiske materiale samtidig havde beregnet og offentliggjort et egentligt beskæftigelsesindeks for industrien, opgav man at videreføre det månedlige der sidst blev offentliggjort for december 1960.

På baggrund af den store interesse for kortperiodiske indikatorer for industriproduktionen man allerede nogen tid forinden arbejdet med undersøgelser af mulighederne for kvartalsvise opgørelser på bredere grundlag af industriens vareproduktion. Det viste sig dog ikke muligt på dette tidspunkt at etablere en specificeret varestatistik på grundlag af kvartalsindberetninger.

Derimod resulterede bestræbelserne for en forbedring af den kortperiodiske
industristatistik i etablering af den kvartalsvise omsætningsstatistik fra januar
1962.

3. Kvartalsvis omsætningsstatistik for industrien. Den kvartalsvise omsætningsopgørelse på grundlag af indberetninger fra industrivirksomheder med 10 arbejdere eller derover. Disse virksomheder havde i 1960 ca. 96 pct. af produktionsværdien en tilsvarende andel af arbejdertallet i industrien.

Der spørges om virksomhedernes samlede omsætning samt om virksomhedernes
salg af handelsvarer (videresalg af indkøbte varer, som ikke er bearbejdet i virksomheden).Til
samlede omsætning er henregnet virksomhedens fakturerede

salg af egne og indkobte varer samt fakturerede indtægter af udfort reparationsarbejde0.1.
spørges ikke om materialekøb.

Omsætningsværdien af egne varer kan ikke ventes at være sammenfaldende med årsopgørelsens produktionsværdi, idet der kan være tale om lagerbevægelser for den pågældende virksomhed eller for den pågældende branche. Over en årrække må de to tidsrækker forventes at udvikle sig parallelt, idet såvel sæsonbetonede som andre lagerbevægelser udlignes. På kort sigt tenderer alene de sæsonbetonede lagerbevægelser mod at udlignes ved sammenlægning af tallene for enkelte industrier hovedgrupper eller industrien under ét. Dette har især interesse, såfremt man vil anvende omsætningstallene i løbende priser som grundlag for beregning af en kortperiodisk indikator for nettoproduktionen.

4. Kvartalsvise mængdeindeks for industrien. Med henblik på beregning af en sådan kortperiodisk indikator for nettoproduktionen har man omregnet de enkelte branchers omsætningsbeløb til faste priser. Til brug ved denne deflatering af orasætningsbeløbene man for alle brancher, hvor oplysningerne tillod en sådan fremgangsmåde, beregnet et prisindeks ved anvendelse af prisserier, hidrørende hovedsageligt fra engrosprisindeksets prisoplysninger. På grundlag af produktionsstatistikkens vedrørende produktionen af enkelte varer har man dernæst de vægte, som ved beregningen af et prisindeks for branchen tillægges enkelte prisserier. Mængdeindekset for den enkelte branche er således beregnet som

og giver primært udtryk for den samme udvikling som et bruttoproduktionsindeks, jfr. det ovenfor anførte om bruttoproduktionsindeks som indikator for nettoproduktionen. kommer imidlertid, at man for et enkelt år eller for et enkelt kvartal må vente større eller mindre afvigelser hidrørende fra lagerbevægelser.

For industrien som helhed fremkommer mængdeindekset ved at sammenveje indeks for de enkelte brancher med branchernes værditilvækst som vægte¹, jfr. fremgangsmåden ved produktionsindekset. For dette samlede indeks gælder, at afvigelser som følge af sæsonbetonede lagerbevægelser tenderer mod at udlignes ved sammenlægning af tallene for de enkelte industrier. Denne tendens synes bekræftet ved de hidtil foretagne sammenligninger af det kvartalsvise mængdeindeks det årlige produktionsindeks for 1962 og 1963. For enkelte brancher kan man således konstatere betydelige afvigelser, medens forskellen for industrien under ét er ganske ringe.

5. Produktionsindeksets fremtid. Selv om det årlige produktionsindeks' betydning som økonomisk vejviser nu er stærkt vigende til fordel for de kortperiodiske indikatorer:det beskæftigelsesindeks og det kvartalsvise mængdeindeks, indebærer denne udvikling ikke, at man kan inddrage det årlige indeks. Dels er den i forbindelse hermed foretagne analyse af afgørende betydning for nationalregnskabsstatistikken,dels

---

1. Mængdeindekset er sidst offentliggjort for 4. kvartal 1964 i Statistiske Efterretninger nr. 14, 1965.

regnskabsstatistikken,delsvil der utvivlsomt fremover være en voksende interesse for resultaterne af den mere dybtgående dataanalyse i forbindelse med beregningenaf årlige produktionsindeks, idet der herigennem tilvejebringes det nødvendige grundlag for vurderingen af udviklingen i de kortperiodiske indikatore ¹.

Jørgen Mortensen *

---

1. Det kan tilføjes, at industristatistikkens årsopgørelse fra og med 1964 indeholder oplysninger såvel omsætningen som værdien af virksomhedernes lagre primo og ultimo året. Dette rejser nye muligheder for gennem analyse af de årlige indberetninger at nå til en bedre belysning af sammenhængen mellem produktion, omsætning og faktorindsats.

* Sekretær i Det statistiske Departement, cand.polit.

LITTERATUR

[1] Bartels, Hildegard, International Association for Research in Income and Wealth;
Castelgandolfe 1953: »The National Product at Constant Prices«.

[2] Bergström, 80, Statistisk Tidsskrift 1964, nr. 5: »Statistiska Centralbyråns volymindexberäkningar
industriens produktion«.

[3] Bjerke, Kjeld, Leo Meyer og P.Nørregaard Rasmussen; Weltwirtschaftliches Archiv
1963, nr.2 : »Über die Deflationierung der volkswirtschaftlichen Gesamtrechnung«.

[4] Bjerke, Kjeld; Økonomisk Tidsskrift, 1954: »Nationalregnskabet«.

[5] Bürge, R.W. og R.C.Geary; International Association for Research in Income and
Wealth, Pietersberg 1957: »Balancing of a System of National Accounts in Real
Terms«.

[6] Conference of European Statisticians (ECE), Working Groups on Industrial Statistics:
WG. 13, paper No. 26-30.

[7] Courbis, R., Etudes et Conjuncture, No. 7, Juli 1964: »Comptes Economiques Nationaux
Prix Constants«.

[8] Flexner, William, International Association for Research in Income and Wealth,
Portozoz 1958: »An Analysis of the Nature of Aggregates at Constant Prices«.

[9] Malinvaud, Edmond, Journal de la Societé de Statistique de Paris, oktober-december
1960: »L'age mür de la comptabilité Nationale«.

[10] Rasmussen, P.Nørregaard, København 1956: »Studies in Inter-Sectoral Relations,
app. A: »The measurement of gains and losses from changes in terms of trade«.

[11] Stone, R., OEEC 1956: »Quantity and Price Indexes in National Accounts«.

[12] Stuvet, G., Income and Wealth, ser. IV, London 1955, »The use of National Accounts
in Economic Analysis«.