Angus Maddison: Economic Growth in the West, George Allen and Unwin Ltd, London 1964, 246 sider, 30 sh.

Denne bog er skrevet af en økonom, ansat i OECD og handler om en del af den kreds af lande, der er samlet her. Det er de rige landes vækst, der her studeres. Man kan også sige, at det er de lande, hvis statistik er god, der her er genstand for et studium.

Forfatteren begynder da også med at endevende nationalindkomststatistikken på mangfoldige letsindige måder. Selv om han tildels går næsten hundrede år tilbage, er det så givet efterkrigsårene, der står i centrum for hans interessesfære. Han forsøger at drage alverdens forhold, der kan tjene til forklaring af den forskellige vækstrate i de forskellige lande frem, navnlig er der jo en påfaldende forskel mellem det relativt stagnerende og endnu af den traditionelle konjunkturcykle plagede USA og det langt mere vækstbetonede Europa, hvor dog UK også i denne henseende indtager en mellemstilling mellem USA og Kontinental-Europa. Forfatteren hører tydeligvis til de økonomer, der ikke interesserer sig synderligt for monetære spørgsmål. Det er dog et spørgsmål, om man kan komme uden om, at man i den, som det senere viste sig, vel store devaluering i 1949 ikke har en vigtig årsag til den forskellige vækst. Forfatteren har det i det hele taget med ikke rigtigt at ville diskutere valutaproblemer.

Bogens hovedkapitel handler om The Role of Government in Promoting Growth. Det handler delvist om de samme emner, som Dows ovenfor anmeldte bog. Den giver værdifulde oplysninger om, hvad der er sket, hvilke midler, der har fundet anvendelse o.s.v. Den forsøger at forklare, hvorfor væksten i nogle lande har været stærkere end i andre. Forfatteren må selvsagt herved komme stærkt ind på de strukturelle problemer. Bogen slutter med et kapitel om de internationale forhold.

Det følger af sagens natur, at bogen ikke kan gå tilnærmelsesvis så meget i dybden, som Dows bog gør det. Men den supplerer på sin egen måde, sætter den engelske politik i sammenligning med de andre landes, får vækstmomenter sat ind i sammenhængen og får henledt opmærksomheden på strukturtilpasningen som afgørende faktor for den økonomiske politik.

Blandt de lande, forfatteren interesserer sig for, er også Danmark. Vor politik indtil 1957 ser ikke alt for god ud i sammenligning med de andre landes.

Forfatteren til denne bog ser på verden med skyklapper på. Han skærer dele af de økonomiske fænomener bort som værende ret interesseløse, de monetære og de valutariske, og han kritiserer udviklingen ganske uden at kere sig om, at der i denne verden er andre forhold, der er afgørende for de politske beslutninger end de rent økonomiske. Da han så ydermere ikke lægger skjul på, hvad han mener har været rigtigt og hvad forkert politik, havner han i domme, der er meget friske, man kan også kalde dem ensidige. For forståelse af engelsk politik nytter det jo ikke at bagatellisere valutaspørgsmålet.

Men det rejser også spørgsmålet, om vi økonomer kan afsige domme og få dem anerkendt, når vi ikke tager alle relevante forhold, økonomiske som ikke-økonomiske, i betragtning. Tages alt i betragtning, bliver dommene uklare. Tager man kun en brøkdel af de forhold, der forelå for de besluttende i betragtning, bliver resultatet en bedømmelse, der kan være af pædagogisk værdi; efter omstændighederne morsom eller fræk, men som heller ikke kan tages helt alvorligt.

Skulle jeg træde i Maddisons fodspor og
afsige en kort og hurtig dom over denne
bog, måtte det blive: Det er en fræk bog.