Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 102 (1964)Osmo V. Jaskari: Depreciation Allowances and the Real Capital. Suomalaisen Tiedeakatemian Toimituksia, Helsinki 1960, 68. s. Pris: ca. 8 kr.Martin Korst * Side 101
Emnet er inflationens og den konomiske væksts indflydelse på afskrivningerne. Spørgsmålet er, om disse under inflation eller økonomisk vækst er tilstrækkelige til at dække geninvesteringsbehovet. De forskellige afskrivningssystemer skildres i et indledende kapitel. Det anføres, at de fleste afskrivningssystemer af praktiske grunde er baserede på kostpriser og ikke på genanskaffelsespriser. Afskrivningen kan være lineær, degressiv, progressiv eller diskretionær. Forf. anfører, at det lineære system ofte vil være hensigtsmæssigt, når slid og kapitalgodets afkast fordeler sig ligeligt over perioden. Systemets vide udbredelse skyldes imidlertid især dets enkelhed. Indenfor forretningslivet er den degressive metode vundet frem. Denne metodes store afskrivningsbeløb i begyndelsen af afskrivningsperioden svarer til, at nogle goder aftager mest i værdi i begyndelsen og til, at kapitalgoderne kan udnyttes bedst i denne del af perioden. Om den aritmetiskdegressive metode - hvor forskellen mellem de årlige afskrivninger er konstant - eller den geometrisk-degressive metode, hvor afskrivningen udgør en fast procent af restbeløbet, er mest hensigtsmæssig, kan ikke på forhånd afgøres. Det er ikke kun afgørende for valg af afskrivningssystem, om afskrivningsbeløbenes strøm svarer til indkomststrømmen. Den hastighed, hvormed afskrivningerne foretages har en selvstændig betydning, bl.a. fordi der under inflation må tages hensyn til mulighederne for at bevare afskrivningernes realværdi. De degressive systemers store afskrivningshastighed frigør hurtigt reserver til kapitaldannelse, hvilket letter investeringsaktiviteten. Også kapitalafkastet bliver ifølge forf. bedre, idet afskrivningsbeløbene kan anbringes før den aktuelle geninvesteringsdato, evt. således at de ikke i så høj grad bliver udsat for inflationsrisiko. Forf. medgiver, at de degressive systemer - hvis de er infleksible - kan medføre visse vanskeligheder, især for nye virksomheder. Disse systemer er derfor af størst fordel for ældre virksomheder; sådanne virksomheder betyder iflg. forfatteren samfundsmæssigt mest for kapitaldannelsen. I visse tilfælde vil indkomststrømmen fra et kapitalgode først udvikle sig i løbet af godets sidste levetid. I sådanne tilfælde kan de progressive afskrivningssystemer, der er udformet omvendt af de degressive, være berettigede, især for nye virksomheder. Forf. fremhæver, at alle de nævnte systemer har visse ulemper, og at det derfor er vigtigt, at de er så fleksible som muligt. Den største frihed består under det diskretionære system. Ifølge dette er kun det samlede afskrivningsbeløb og afskrivningsperioden fastlagt, medens beløbets fordeling i perioden er fri. I bogens andet kapitel drøftes, hvilken betydning prisniveauændringer har for afskrivningerne og for disses tilstrækkelighed i forhold til geninvesteringerne. Prisfaldssituationen er jo ikke særlig aktuel og afgøres derfor ganske kort med en morsom gennemgang af 30'ernes teorier. Forf. har et meget pessimistisk syn på afskrivningsforholdene under inflation. Afskrivninger på grundlag af kostpriser vil være utilstrækkelige til at finansiere reinvesteringerne. Som følge af de små fradrag af skattefrie afskrivninger bliver de skattepligtige Side 102
indkomster og dermed skatterne meget høje, især for ældre virksomheder og brancher. Resultatet bliver utilstrækkelige reinvesteringer og forringet konkurrencedygtighed over for udlandet, især over for lande med ny industri. I et tredje kapitel behandles spørgsmålet om den økonomiske væksts betydning for forholdet mellem afskrivninger og reinvesteringer. Forf. omtaler Robert Eisners teori om, at afskrivningerne i en voksende konomi vil overstige geninvesteringsbehovet og derfor bidrage til den økonomiske vækst. Eisner har anført, at der skal en alvorlig inflation til at vende dette billede, og påvist, at desto større vækstraten er, jo større er forskellen mellem afskrivningsbeløbene og geninvesteringssummerne. Eisner har sluttet, at afskrivningerne måske er for høje, hvorved nettoindkomsterne m.v. undervurderes. Dette påvirker ifølge Eisner den traditionelle analyse af indkomstfordelingen. Forf. mener ikke, at Eisners resultater gælder for en økonomi, hvis årlige vækstbeløb er konstante; han vedgår, at der i en overgangsperiode, hvor en stationær konomi bliver voksende, kan forekomme afskrivningsoverskud. Han advarer imidlertid mod brugen af dette overskud, fordi man ved en aftagen i væksten vil kunne komme til at mangle de brugte beløb til geninvesteringer. Dette er netop særlig uheldigt, når den økonomiske vækst er aftagende. Forf. indrømmer rigtigheden af Eisners konklusioner for en økonomi, hvor den rlige vækstprocent er konstant. Han understreger imidlertid, at bare et midlertidigt stop i væksten vil føre til, at afskrivningerne bliver mindre end genanskaffelsesbehovet. Det er derfor af stor betydning, at vækstraten sjældent er konstant. Forf.s konklusion er, at den økonomiske vækst kun midlertidigt kan opveje inflationens tendens til at medføre for små afskriv ninger. I bogens fjerde kapitel kommer forf. ind på spørgsmålet om den økonomiske politik og om geninvesteringscykler. Gennemgangen er kortfattet. Forf. understreger vanskelighederne ved at finde den rigtige »timing«. Som praktisk eksempel på, hvad der kan gøres, nævnes, at man har mulighed for at rette geninvesteringshøjdepunkter mod tidspunkter, hvor man ifølge befolkningsstatistikken m.v. kan vente særlig stor tilgang af arbejdskraft. Bogen behandler kun få af de mange afskrivningsproblemer. Det forekommer imidlertid - den finske baggrund taget i betragtning - rimeligt, at forf. begrænser sig til at gennemgå inflationens og den økonomiske væksts indflydelse paa afskrivningerne. Man kunne nok ønske, at analysen af disse afskrivningsproblemer havde været noget mere omfattende. Det kan f.eks. nævnes, at inflationsproblemerne måske kan løses ved den ordning med forskudsafskrivninger og investeringsfondshenlæggelser, der blev indført i den danske skattelovgivning i 1957. * Sekretær i Skattedepartementet, cand.polit. |