En studiegruppe under ledelse af Poul Nyboe Andersen: Det Sovjetiske Samfund. En beskrivelse af Sovjetunionens økonomiske og sociale udvikling. Det danske forlag, København 1963, 241 sider, 25,50 kr.

Den foreliggende bog er den første samlede fremstilling på dansk af det moderne sovjetsamfunds økonomiske og sociale forhold. Siden den 20. partikongres i 1956 indvarslede en større åbenhed indadtil og udadtil i Sovjets holdning, ikke mindst ved Mikojans kritik af sovjetstatistikkens form og indhold, er der blevet givet større frihed til offentliggørelse og diskussion af den førte politiks metoder og resultater. I de følgende år er der på basis af disse publicerede resultater og planer navnlig i U.S.A. udsendt en række solide analyser af den faktiske udvikling i Sovjet. Fra at være et objekt for kremlologers spådomskunster er studiet af sovjetsamfundet med disse stadigt flydende faktiske konomiske oversigter fra Sovjets statistikkontorer blevet et yndet arbejdsfelt for samfundsforskningen, især for økonomerne.

Dette danske bidrag til sovjetstudiet

fremtræder som en rapport fra en studiegruppe, hvori man da også finder en udtalt overvægt af økonomer, nemlig 7 polit'er, en cand.mere. samt en økonomisk orienteret geograf blandt gruppens 11 medlemmer: cand.polit Svend Aabling-Thomsen, stud.mag. Wilhelm Christmas-Møller, stud.mag. Rolf Dorset, eand.merc Poul Høj, cand.polit. Peter Ilsøe, mag.scient. Per Kongstad, cand.polit. Reinhard Lund, cand. polit. Preben Nielsen, cand.polit. Arne Slyngborg og cand.polit. Poul Svejstrup samt gruppens leder professor Poul Nyboe Andersen.

Bogen dækker et meget bredt felt af sovjetsamfundets forhold, hvilket vel må være rimeligt, når der ikke i forvejen fandtes tilsvarende danske fremstillinger. I en kort indledning trækkes den historiskpolitiske baggrund op for dagens sovjetsamfund, der herefter gennemgås sektor for sektor i 13 kapitler spændende fra opbygningen af stats- og partiapparatet over økonomiske planlægningsmetoder og faktisk udvikling inden for industri, landbrug, transport, inden- og udenrigshandel, arbejdsmarkedsforhold og social lovgivning til uddannelse og forskning og status inden for retsvæsenet med forsøg på vurdering af individets stilling og endelig med en afslutning om den fremtidige udvikling. Medens denne bredde i fremstillingen kan motiveres ved en henvisning til, at danske læsere ikke hidtil har kunnet læse om disse forhold, så kan det på den anden side ikke undgås, at bogen derved får et vist leksikalsk præg. Sammenholdt med dens karakter af studiekredsrapport bevirker dette, at bogen ikke ligefrem er blevet spændende læsning.

Studiegruppens økonom-overvægt har naturligt nok medført, at de økonomiske aspekter af sovjetsamfundet dominerer i fremstillingen, men eftersom hovedvægten er lagt på det alment beskrivende, fordi så mange emner skal dækkes, kommer man kun i enkelte kapitler frem til egentlige analyser af problemerne. Kapitel 2 om planlægningsmetoder, kapitel 3 om nationalindkomstens størrelse og udvikling, kapitel 9 om udenrigshandelen og det afsluttende kapitel om den fremtidige udvikling i Sovjets økonomi sammenholdt med U.S.A.s forventede udvikling er vel de mest interessante ud fra en økonomisk-teoretisk betragtning såvel som ud fra en ikke-russers synspunkt i det hele taget, da disse kapitler netop behandler de sider af sovjetsamfundet, der har den mest direkte betydning for omverdenen. Det er da også i disse kapitler, at bogens leksikonpræg er mindst fremtrædende. Specielt om Sovjets udenrigshandel må det konstateres, at danske læsere er dækket ganske godt ind, idet Knud Erik Svendsens lille afhandling om Østeuropas udenrigsøkonomi, som udkom omtrent samtidig, kompleterer studiegruppens udenrigshandelskapitel på en udmærket måde. (Østeuropas udenrigshandel og økonomiske samarbejde, Eksportinstituttets småskrifter nr. 3, København 1963.)

Behandlingen af de tre andre ovennævnte hovedemner — den økonomiske planlægnings problematik, den hidtidige udvikling i nationalindkomsten, og perspektiver for den fremtidige økonomiske udvikling i Sovjet sammenholdt med udviklingen i U.S.A. og resten af verden - må naturligvis blive noget stedmoderlig, da der blot har kunnet afsættes ialt 65 sider hertil, men man kommer dog ind på livet af problemerne og får skærpet appetiten på videre, studier.

I kapitlet om planlægningsproblemer, der har den meget lovende titel: planlægning i Øst og Vest, savnede anmelderen en sammenligning med planlægningen inden for den offentlige sektor i vore samfund, idet der her må kunne drages nyttige paralleller. Den aktuelle diskussion i Danmark om en langsigtet planlægning af det offentliges investeringspolitik og om overgang til 3-års budgetter for så vidt angår statens driftsbudget kunne utvivlsomt hente frugtbare impulser ved en sådan sammenlignende undersøgelse. Bogens sammenligning mellem sovjetisk planlægning og vestlig rammeøkonomiplanlægning efter fransk mønster er måske den mest nærliggende, men forekommer ikke særlig spændende,

da disse to planlægningssystemer trods alt ligger for langt fra hinanden til, at der kan overføres erfaringer fra det ene til det andet.

I kapitel 3 om den hidtidige økonomiske vækst hedder det efter en konstatering af landbrugets fortsatte store andel i nationalproduktet trods stigningen i industriproduktionen: »Man får heraf et indtryk af, at den økonomiske udvikling i høj grad har begunstiget industrien, men har ladet landbruget noget tilbage« (side 69). Mere siges der ikke om relationen mellem den samlede økonomiske vækst og landbrugssektoren. En produktionsandel for landbruget på 27 pct. (og en beskæftigelsesmæssig på ca. 40 pct., så vidt man kan skønne efter oplysningerne i kapitlet om befolkningsforhold, jfr. også bilag 8 om arbejdsstyrkeforhold i U.S.A. og Sovjetunionen i Dimensions of Soviet Economic Power, US. Government Printing Office, Washington 1962, hvor landbrugsbefolkningen store andel i Sovjets totalbefolkning diskuteres nærmere) synes imidlertid først og fremmest at tyde på et relativt lavt udviklingstrin for hele samfundsøkonomien. Sovjet har jo ikke nogen landbrugseksport, og landbrugsvarerne må derfor udgøre en tilsvarende andel af forbruget. En nærmere udredning af, hvordan en så høj »landbrugsprocent« kan forenes med en iøvrigt høj udviklingsgrad ville her have været på sin plads.

Dette spørgsmål er heller ikke taget op i det afsluttende kapitel om den fremtidige udvikling. En grov beregning på grundlag af dette kapitels tabel 13.1, der viser nogle tal fra Sovjets perspektivplaner frem til 1980, giver til resultat, at landbrugsproduktionen i 1970 fortsat vil ligge på omkring 27 pct. og i 1980 på ca. 20 pct. af nationalproduktet. Regnet efter perspektivplanens årlige stigning på mere end 8 pct. i nationalproduktet skulle U.S.A.s produktionsniveau blive indhentet allerede omkring 1970, men hvorledes kan dette forenes med en landbrugsproduktionsandel i Sovjetunionens nationalprodukt på mere end 25 pct., hvor landbruget i dag i U.S.A. kun tegner sig for mindre end 5 pct. og i Vesteuropa vel omkring 15 pct. af totalproduktionen? Er russernes forbrugsmønster så afvigende fra amerikaneres eller vesteuropæeres, eller er der så betydelige forskelle i prisrelationerne mellem landbrugsvarer og industrivarer i de to samfundstyper, at forholdet kan forklares ad denne vej?

Med den korte plads, der er levnet gennemgangen i kapitel 3 af den hidtidige konomiske udvikling i Sovjetunionen, er det uundgåeligt, at de økonomisk-teoretiske elementer i denne gennemgang må blive meget summariske. Alligevel kunne forfatterne nok have præsteret en lidt mere fyldestgørende model for den »normale« vækstproces end den, der præsenteres side 71-73 som baggrund for den derpå følgende beskrivelse af den stedfundne konomiske vækst i Sovjetunionen. Den helt afgørende vægt i udviklingsprocessen, man i det generelle tilfælde tillægger eksporterhvervenes udbygning, kapitalimporten og udenrigshandelspolitikken, forekommer ikke helt rimelig, hvis modellen skulle have relevans for udviklingen i Sovjetunionen. Afhængigheden af omverdenen er selvsagt af væsentlig mindre betydning for et så stort samfund end tilfældet er for mindre samfund - og man har da også klaret sig ganske godt uden væsentlig støtte i disse udefra kommende påvirkninger.

Disse eksempler på emner, der ikke synes helt tilfredsstillende behandlet i bogen, eller som slet ikke er taget op, skal imidlertid ikke afslutte denne anmeldelse. Da bogen som nævnt dækker et meget bredt felt af det moderne sovjetsamfunds konomiske og sociale forhold, kan behandlingen af de enkelte emner ikke blive mere dybtgående, men man får dog et indtryk af problemernes karakter, således at man - evt. ved hjælp af bogens nyttige litteraturhenvisninger - selv kan arbejde videre med de forskellige emner og som bogen fremtræder, fylder den et åbenbart behov. Dens mange faktiske oplysninger er nyttige at have for hånden, og i modsætning til mange af de »vestlige« kilder, der

har været anvendt ved udarbejdelsen, er
den behageligt fri for politisk slagside.

---

* Lektor ved Københavns Universitet, cand. polit.