J. C. R. Dow: The Management of the British Economy 1945-60. Cambridge University Press, London 1964, XIX+443 sider, $ 11,50.

Med rette er denne bog allerede blevet stærkt berømmet. Her gives på overkommelig plads en virkelig dybtgående fremstilling og analyse af 15 betydningsfulde år i Englands nyere økonomiske historie. Forfatteren behandler alene de sider af økonomien, der plejer at blive behandlet af de økonomer, der interesserer sig for det konjunkturelle. Alt mere strukturelt er lagt til side, f.eks. landbrugssubsidier, uddannelsespolitikken, toldpolitikken etc. Afgrænsninger må jo foretages; kun hvor forfatteren kommer ind på vækstproblemer, synes denne afgrænsning at give hans fremstilling en uheldig hældning. Vækst hænger fuldt så meget sammen med noget strukturelt som med noget konjunkturelt.

At forfatteren alene behandler de emner, der traditionelt behandles af konjunkturpolitikerne, betyder imidlertid ikke, at vi står over for endnu en business-cycle bog. Den handler netop om en periode, hvori konjunkturer i traditionel forstand er ophørt. Den handler om en managed economy, altså om en periode, hvor man ved en række indgreb ikke længere dæmpede en

konjunkturcykel, men ændrede det konomiske forløb, så konjunkturbølgerne forsvandt, og vi i stedet fik en række »tilfældige« fravigelser fra en trend, hvilke fravigelser selv delvis var politisk betingede, og selv gav stødet til nye indgreb. Konjunkturpolitikken er jo i Europa kommet så vidt, at den har ophævet konjunkturerne og dermed behovet for en traditionel konjunkturpolitik. I stedet får man da en stadig politisk tilpasning, så konjunkturerne undgås.

Bogen er delt i fire dele.

Første del giver en historisk oversigt over, hvad der er passeret i de behandlede 15 år. På sine godt 100 sider giver den et fortrinligt stykke økonomisk historie. Disse sider kan særdeles vel læses alene. Forfatteren anvender her en inddeling, hvorved han lægger de forskellige finansministres regeringstid til grund på samme måde, som man i ældre historie inddeler efter kongerækken. Metoden forekommer mig lidt sær; forholdet er jo det, at det mere er begivenhederne end ministrene, der bestemmer den politik, der føres.

Anden del behandler det samme stof, men nu betragtet ud fra de forskellige former for politiske indgreb, fiscal policy, offentlige arbejder, pengepolitik o.s.v. Det kan ikke undgås, at der her er en del repetition fra 1. del.

Tredje del kaldes The General Behaviour of the Economy og indeholder en kritisk gennemgang af den traditionelle teori. På en måde føles denne del som værende ret uafhængig af de foregående to afsnit. Den rummer imidlertid de teoretiske konklusioner, forfatteren er kommet til, efter at have studeret det konkrete stof.

Fjerde del kaldes Conclusion, men indeholder derudover nogle interessante blik ind i fremtiden og om mulighederne for at føre en vækstpolitik.

Fremstillingen centrer først og fremmest omkring finanspolitikken og pengepolitikken, hvoraf forfatteren utvivlsomt anser finanspolitikken for langt den vigtigste. Forfatteren har en tydelig sans for, hvordan rent praktiske forhold, budgettets tilblivelse, årsrytmen elc. har sin store betydning for, hvilke foranstaltninger, der træffes. Med rette gør han opmærksom på, hvordan U.K. er blevet landet, hvor man mere end noget andet sted har anvendt fiscal policy.

Hans analyse af pengepolitikken forekommer mig mindre klar end af finanspolitikken. Måske hænger det sammen med, at det vel er så yderst tvivlsomt, hvilke virkninger pengepolitikken har. Vi får alt det traditionelle om renteændringer, psykologiske virkninger etc., men bliver siddende tilbage med en underlig spørgetrang, om det da virkelig er ret tilfældigt, om man havner på det ene eller det andet renteniveau.

Mærkeligt for danske er det at bemærke, hvor mange lighedspunkter, der er mellem engelsk og dansk problemstilling. Er det de ensartede valutaproblemer, at begge landes traditionelle eksportvarer er »nødlidende«, den ensartede arbejdsmarkedsstruktur, der gør det? Om det så er valgårenes indflydelse på den økonomiske politik, genkendes den. Også de har haft deres med, at man i visse år har sat »for meget« byggeri i gang og har måttet lave igangsætningsstop etc. Om det så er regulering via ændringer i reglerne for afbetalingshandelens vilkår, har det været anvendt; efter, hvad man forstår, med større succes dér end her i landet.

Forfatteren slutter med betragtninger om man ved de midler, man har, kan nå målene. Han nærmer sig dermed indkomstpolitikken. Mærkeligt nok behandler han næsten ikke i de historiske dele overenskomstpolitikken, lønudviklingen etc.

Denne bog er en lærd bog. Der ligger tydeligvis et enormt arbejde bag den. Der er læst utallige dokumenter og sikkert ført utallige samtaler. Den er fyldt med fodnoter på en måde, der må få en tysk professor til at føle sig hjemmevant. Den er præget af en grundighed, der går ud over den sædvanlige og af en indsigt i meget udover det rent økonomiske; og dog mærker man, at forfatteren ikke har været med, hvor beslutningerne blev taget.

Bogen er britisk, skrevet af en englænder og om England. Den er så britisk, at den ligesom ikke får engelsk politik sat i sammenhæng med andre landes. Hvorfor har England så ringe en økonomisk vækst, hvorfor ramler de hele tiden ind i valutariske vanskeligheder. Skulle forfatteren have besvaret disse spørgsmål, kunne han ikke have undgået strukturproblemerne og ville være kommet ind på indkomstpolitikken. Det må i det hele taget siges at være et minus ved bogen, at forfatteren i den grad har holdt sig til de traditionelle midler. Problemstillingen: hvordan når vi den stadige, jævne vækst, tvinger os bl.a. ind på indkomstpolitikken.

Vi har alle brug for at lære af det, der er sket. Denne bog giver en fortrinlig analyse af nogle meget begivenhedsrige år. Den er nyttig, ikke blot for englændere, men også for os.