Osmo V.Jaskari: A Study in the Theory of Incidence of Taxation, Suomalaisen Tiedeakatemian Toimituksia, Helsinki, 19fiO. 116 s.

Bogen angiver indledningsvis som sit formål at søge en syntese mellem de overvæltningsteorier, der har lagt vægt på udbudssiden, og den, der hovedsagelig har beskæftiget sig med efterspørgselssiden. Formålet søges bl.a. nået ved at udvide den klassiske, partielle, analyse - der ofte er en lidt kedsommelig ekcersits i pristeorien - med en forudsætning om, at den efterspørgsel, der inddrages ved en skat eller afgift, modsvares af en forøget offentlig udgift. Det samlede resultat heraf antages at blive en mere uelastisk efterspørgsel, snarere end en mindre efterspørgsel. Bogens resultater må ses i lyset af denne forudsætning.

Det fremhæves ikke særlig klart, at helt generelle indkomstskatter næppe kan overvæltes,da de ikke medfører nogen forskydningi produktionsfaktorernes sammensætningog

ningoganvendelse. Forf. analyserer indkomstskataf
arbejdsløn og af erhvervsindkomsterhver
for sig.

Med hensyn til skat af løn er det svært at nå til en konklusion, da skatten giver modsat rettede indkomst- og substitutionseffekter for arbejdsudbuddet. Forf. mener, at der med det stigende velstandsniveau nok er blevet noget større muligheder for at overvælte skat af løn, i hvert fald i det korte løb. Dette skyldes, at flere vil have økonomiske muligheder for at indskrænke arbejdsindsatsen i tilfælde af skatteforhøjelser. Man kan jo nok sætte spørgsmålstegn ved betydningen heraf. For mange lønmodtagere - med fast arbejdstid, arbejdsgivers krav om arbejdsmængde og overarbejde, etc. - vil de praktiske muligheder for at indskrænke arbejdsindsatsen ofte være små. For f.eks. ægtepar, hvor begge har arbejde, vil mulighederne dog være Lil siede, men i sådanne tilfælde er arbejdsudbuddets reaktioner på skatten imidlertid særlig vanskelig at forudsige; dette indviklede spørgsmål i overvæltningsteorien - der bl.a. har relevans for drøftelsen af sambeskatning ctr. særbeskatning - er ikke udførligt behandlet i den kortfattede

Som argument for, at der nu omstunder skulle være større mulighed for at overvælte skat af løn, anføres videre, at regeringerne i højere grad end tidligere har overtaget ansvaret for beskæftigelsen, hvorfor fagforeningerne bedre end forhen vil kunne tillade sig at reagere på en skatteforhøjelse med lønkrav. Reaktionerne vil ifølge forf. formentlig blive stærkere for de højere end for de lavere indkomstgrupper, kraftigere ved progressiv end ved proportional beskatning og kraftigere under det nuværende opkrævningssystem end ved beskatning af den løbende indkomst, der på den anden side giver en noget hurtigere reaktion.

Under behandingen af spørgsmålet om overvæltning af direkte skat af erhvervsindkomst kommer forf. ind på, at også andre skatteregler end satserne er af betydning. Bogen indeholder således en interessant santanalyse af afskrivningsreglernes indflydelse på overvæltningen. Under stabilt prisniveau og en stationær økonomi giver disse regler ingen anledning til nærmere spekulationer, men under stigende prisniveau virker skattelovgivningens princip om afskrivning på grundlag af kostpriser ifølge forf. som en begunstigelse af nye virksomheder, idet princippet giver de ldre en overdreven gevinst og dermed beskatning. Forf. går meget vidt i denne betragtning, og siger bl.a., at under en inflation af lang varighed berøver disse afskrivningsregler de gamle virksomheder og de gamle industrier muligheden for at opretholde deres kapital (især ved høj grad af selvfinansiering) og for at konkurrere med industrierne i de lande, hvor prisstigningerne har været mindre. Det lyder let bittert.

Da virksomhedernes alder, omkostningsstruktur, finansiering, m.v., er så forskellig, skal de benytte forskellige prisforhøjelser for at overvælte en skatteforhøjelse, og derfor vil en skat på erhvervsindkomst ifølge forf. være vanskelig at overvælte.

Aktieselskabsskatterne gøres til genstand for særlig behandling. Forf. argumenterer imod det af Gunnar Myrdal og andre fremholdte synspunkt, at aktieselskabsskatter kan overvæltes, fordi de i et vist omfang er dobbeltbeskatning og derfor giver kapitalen mindre tilskyndelse til at søge over i aktieselskabsform. Det indvendes herimod, at kun en begrænset del af produktionen foregår i aktieselskaber, hvorfor selskabernes muligheder for at vælte skatten fremad på priser eller tilbage på råvarepriser eller løn er begrænsede. Endvidere kan anden kapital friste samme skæbne som aktiekapitalen med hensyn til dobbeltbeskatning. Særlig vanskeligt vil det være at overvælte skatten for de selskaber, der er eksportvirksomheder.

Det er af nogle økonomer (Seligman m. fl.) hævdet, at selskabsskatterne ikke kan overvæltes, da de ikke påvirker grænseproducenten,som ikke har indkomst og derfor ikke svarer indkomstskat. Herimod indvenderforf., at priserne sjældent bestemmesaf

mesafgrænseproducenten, men af prisføreren,der vil reagere på en skat med prisforhøjelse. Det vil efter forf.s mening være muligt at overvælte selskabsskatterne delvis.

Også for de indirekte skatters vedkommende når forf. til lidt andre resultater end de gængse. Luksusskatter er efter hans mening vanskeligere og andre afgifter lettere at overvælte end almindeligvis antaget.

Forf. behandler bl.a. spørgsmålet om overvæltning på forbrugerpriser contra overvæltning på faktorpriser og anfører hovedreglen : hvis varens efterspørgsel er mere elastisk end faktorudbuddet, er det mere fordelagtigt at søge at overvælte afgiften bagud på faktorpriserne. Det indrømmes, at overvæltning tilbage tager tid, og at elasticitetsforholdene herfor sjældent er gunstige for andre end luksusvarer og for eksportvarer, der ikke fritages for afgift ved udførsel.

Forf. når til, at ved konstante omkostninger kan hele afgiften overvæltes, og at det samme stort set vil ske ved såvel stigende som faldende omkostninger, når den som følge af skatteopkrævningen forøgede efterspørgsel tages i betragtning. Disse resultater gælder i det store og hele uanset markedsformen. Forf. mener således - også noget i strid med gængs opfattelse - at selv monopolisten vil have mulighed for at overvælte en del af afgiften, i hvert tilfælde i det lange løb. Afgørende for overvæltningsresultatet under ufuldkommen konkurrence er det, om afgiften af alle producenterne opfattes som gyldig grund til at forøge priserne, og om de alle venter, at andre virksomheder har samme opfattelse.

I et afsluttende kapitel behandles nogle særlige spørgsmål, f.eks. om overvæltningen er afhængig af den almindelige prisbevægelse. Forf. mener ikke, at en langvarig inflation letter overvæltningen, idet han lægger vægt på, at inflationen får kapital - og dermed efterspørgselsdannelsen til at svigte. Han behandler endelig mulighederne for overvæltning på udenlandske producenter eller forbrugere, og påviser bl.a., at socialbidrag, der pålignes i forhold til arbejdsgiverens lønsum, kan stimulere importen, men også fremme maskinteknikkens

Bogen indeholder en god fortegnelse over
litteratur om emnet.

---

* Sekretær i Skattedepartementet.