FORBRUGSÆNDRINGER HOS MENNESKER SOM NORMALT RAMMES AF SÆSONLEDIGHED

På grundlag af en bevilling fra Statens almindelige Videnskabsfond iværksatte instituttet i efteråret 1958 ved sekretær, cand. polit. Ove Per Henningsen en undersøgelse over forbrugsændringer hos mennesker, som normalt rammes af sæsonledighed.

Baggrunden herfor var dels et ønske om at belyse de virkninger, som en ndring indkomsten har på forbrug og opsparing, dels en formodning om, at dette med særligt udbytte kunne studeres ved at iagttage adfærden hos mennesker, som har svingende indkomster.

Forinden en sådan undersøgelse gennemførtes, måtte man dog ved en forundersøgelse danne sig et skøn over, hvilke omkostininger en forsvarlig udført analyse ville medføre, samt om resultaterne heraf kunne ventes at ville stå i et rimeligt forhold til omkostningerne.

Efter samråd med kontorchef, cand. polit. Per Kirstein, Arbejdsmarkedsrådets sekretariat, besluttedes det ved denne forundersøgelse at sammenligne forbruget i februar 1959 for to grupper af arbejdsmænd, hvoraf den ene gruppes medlemmer i februar 1959 havde været ramt af normal sæsonledighed, medens den anden gruppes medlemmer undtagelsesvis havde været fuldt beskæftiget i den pågældende periode. Sammenligningen af de to gruppers adfærd skulle således illustrere forbrugsvirkningerne af en indkomststigning, som gav sig til kende ved, at en ventet indkomstnedgang udeblev.

Instituttet rettede herefter henvendelse til Dansk Arbejdsmands og Specialarbejder Forbund og Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse i Danmark, ved hvis velvillige bistand det lykkedes at formå 31 arbejdsmænd til at lade sig interviewe til forundersøgelsenl.

I løbet af marts og første halvdel af april måned 1959¹ gennemførtes interviews med de pågældende arbejdsmandsfamilier. Ved disse anvendtes et spørgeskema, der i det store og hele var en forenklet udgave af det skema, som Det statistiske Departement anvendte ved sin forbrugsundersøgelse i 1955. Interviewene blev foretaget af personer, som havde medvirket ved departementets undersøgelse.

Da materialet var indsamlet, viste der sig en række vanskeligheder, som ikke
var og næppe kunne være imødeset på forhånd.

For det første blev man klar over, at de interviewpersoner, som undgik sæsonarbejdsløshed i februar 1959, længe forinden havde vidst, at de kunne forblive beskæftigede vinteren igennem. Sammenligningen af de to gruppers adfærd kunne derfor ikke kaste lys over virkningerne af en indkomststigning, som gav sig til kende ved, at en ventet indkomstnedgang udeblev. Derimod kunne den muligvis belyse reaktionerne på et forudset fald i indkomsten.

For det andet viste det sig - til trods for at samtlige interviewede havde været
sæsonledige de to foregående vintre - at de i februar 1959 beskæftigede i det foregåendeår
havde haft en større indkomst end de i februar 1959 ledige. Forskelle

---

1. Særlig værdifuld bistand modtog instituttet fra konsulent, cand. polit. Henry Grunbaum, D.A.S.F., fagforeningsformand Svend Jensen og sekretær Ole Berthelsen, jord- og betonarbejdernes fagforening i København, fagforeningsformand Holger Hansen og assistent Henning Olsen, murerarbejdsmændenes fagforening i København samt kontrolbestyrer Robert Olsen, kontrolkontoret for København og Frederiksberg. For denne venlige imødekommenhed, uden hvilken forundersøgelsen ikke havde kunnet gennemføres, bringer instituttet sin bedste tak.

i de to gruppers forbrug kunne således skyldes andet end, at den ene gruppe i
februar 1959 undtagelsesvis havde undgået sæsonledighed.

For det tredie vanskeliggjordes sammenligningerne af, at en del af de ikkebeskæftigede
var syge og ikke sæsonledige.

Endelig opnåede man ikke som ønsket oplysninger fra 15 beskæftigede og 15
sæsonledige, idet hele 20 af de interviewede havde været beskæftigede, hvorfor de
ikke beskæftigede blev forholdsvis svagt repræsenteret i undersøgelsen.

Disse vanskeligheder til trods bearbejdedes de tilvejebragte oplysninger. Hovedresultaterne heraf gengives i tabellen nedenfor. Gruppe A bringer resultaterne for 11 arbejdsløse og syge. Gruppe B bringer resultaterne for 11 beskæftigede, hvis familieforhold, bolig o.s.v. svarer nogenlunde til de 11 i gruppe A. Gruppe C bringer resultaterne for 9 beskæftigede.

Det fremgår af tabellen, at de arbejdsløses indkomst var 6-700 kr. mindre i
februar 1959 end de beskæftigedes. Halvdelen af dette beløb modsvares af reducerede
skattebetalinger, dels fordi de beskæftigede var pålignet en større skat, dels

og navnlig - fordi skattebetalingen som hovedregel stilles i bero under arbejdsløshedsperioder.Ligeledes

løshedsperioder.Ligeledesindstilles visse afdragsbetalinger. På det, der normalt kaldes husholdningspengene spares et lille hundrede kroner, hvorimod udgifterne til tobak ikke ses at vise noget udsving. Endvidere har de arbejdsløse ca. 100 kr. mindre udgift til »nyanskaffelser og gaver«, ligesom posten »fortæring ude« praktisktaget

Alle de undersøgte grupper har i februar 1959 finansieret en del af udgifterne ved at trække på kontante beholdninger, for grupperne A og B endog med (samme) betydelige beløb. Dette bemærkes hovedsagelig for endnu en gang at understrege den usikkerhed, der knytter sig til materialet.

På grundlag af forundersøgelsen synes man at kunne konstatere:

a) at det ved en undersøgelse som den planlagte vil være vanskeligt at tilvejebringe
et tilfredsstillende materiale, fordi de fleste, som opnår beskæftigelse vinteren
igennem, på et ret tidligt tidspunkt bliver klare herover;

b) at en undersøgelse over indkomstændringernes forbrugsvirkninger formentlig vil koste 40.000 kr., selv om undersøgelsens vareopdeling gøres forholdsvis summarisk, (dette skøn baseres bl.a. på de ved forundersøgelsen iagttagne spredninger)

c) at der ved en undersøgelse som den planlagte næppe kan tilvejebringes op
lysninger, som afviger væsentligt fra de aprioriske betragtninger, som kan an
lægges.

På denne baggrund besluttede instituttet at indstille undersøgelsen og returnere
den übenyttede del af bevillingen til Statens almindelige Videnskabsfond.

Undersøgelsesmaterialet (herunder arbejdsnotaterne før enquetens udformning, de besvarede spørgeskemaer, arbejdsnotater vedrørende materialets bearbejdning, en række beregninger af test for sinificans i tilknytning til sammenligning af de tre gruppers gennemsnitlige udgifter samt visse grafiske fremstillinger af undersøgelsesresultater) er arkiveret på instituttet, hvor det efter aftale med forstanderen vil være tilgængeligt for interesserede.