NATIONALØKONOMISK FORENINGS GENERALFORSAMLING 1962

Tirsdag den 23. oktober 1962 afholdt fareningen sin årlige generalforsamling.

Til dirigent valgtes direktør Niels Banke.

Formanden, departementschef Otto Muller, aflagde beretning for sæsonen 1961/62 og regnskab for året 1961. Medlemstallet var ultimo 1961 950 mod 952 ved udgangen af 1960, og tidsskriftet havde ultimo 1961 1354 abonnenter mod 1282 året før.

Foredrag m.v. i sæsonen 1961/62

30/10-1961: Direktør Svend Gade, direktør Kaj Nielsen og underdirektør Jens

Fisker: Butikshandelens struktur.

---

* stud. polit.

21/11-1961: Fhv. økonominister Bertel Dahlgaard: Udviklingstendenser i samspillet
mellem lovgivningsmagten, OTganisationsmagten og den
økonomiske politik.

12/12-1961: Finansminister Hans /?. Knudsen: Finanspolitik og skatter.

17/1-1962: Førstebibliotekar, lektor Knud Erik Svendsen: Virksomhed og plan
i Sovjetunionen.

13/3-1962: Chefredaktør Jens P. Jensen: Pressen og den økonomiske politik
(Causeri).

12/4-1962: Vicedirektør Erik Reeh: Bør vi have en regionalkommune i hoved
stadsområdet?

Formanden udtrykte sin glæde over en gennemgående god tilslutning til
møderne og fandt, at diskussionerne i foreningen ofte var værdifulde indslag i
den offentlige debat.

Det 18. nordiske nationaløkonomiske møde vil finde sted i Gøteborg i dagene
den 29.-31. august 1963, hvor man vil kunne fejre 100-året for det første fællesmøde
af nordiske økonomer, som ligeledes fandt sted i Gøteborg.

Regnskabet, der var omdelt, viste et underskud på godt 7.500 kr. Indtægterne
var steget med ca. 1.000 kr., men udgifterne var steget med næsten 9.000 kr.
Stigningen gjorde sig gældende på næsten alle poster.

Det var dog så afgjort papir og trykning, d.v.s. udgifterne til Nationaløkonomisk Tidsskrift, der bar hovedansvaret for regnskabsforringelsen. Udgiftsstigningen var her på godt 6.000 kr. Den skyldtes dels et noget højere sideantal i årgang 1961 end i årgang 1960, dels at oplaget var forhøjet med 100. Navnlig skyldtes den dog prisstigninger efter overenskomstfornyelsen i foråret 1961, hvortil dog ekstraordinært kom, at der måtte foretages et optryk af nr. 1-2, og at korrekturudgifterne havde været ekstraordinært høje. Stigningen i forfatter- og foredragshonorarer skyldtes, at der havde været afholdt et møde mere end året forud, og at tidsskriftet udgik med et større sidetal. Stigningen i mødeudgiften skyldtes ligeledes især prisstigninger, og stigningen i forsendelse af tidsskriftet og mødeindkaldelser skyldtes foruden portostigning, at der var afholdt eet møde mere, samt at der var sendt indbydelse til nordisk møde. Endelig hidrørte stigningen i kontorartikler m.v. overvejende fra portostigning.

Efter årets underskud var foreningens formue fortsat negativ, -r- kr. 9.201 mod
kr. 1.672 ved udgangen af 1960.

Af Nationaløkonomisk Forenings fond var der anvendt et beløb på ca. 1.000 kr. i forbindelse med deltagelse i det nordiske møde i Oslo. Når dette beløb samt forvaltningsgebyr fratrækkes de i årets løb indkomne renter, fremkom et overskud på fondens regnskab på 1.641 kr. Fondens formue var derefter steget til 87.426 kr.

For at opnå en noget højere indtægt af de midler, der henstår som overskud fra det nordiske møde i København i 1958 til anvendelse ved kommende møder her i landet, var der indkøbt obligationer for en del af beløbet. Den samlede beholdning på dette særregnskab udgjorde ultimo 1961 73.370 kr.

Med en nogenlunde uændret medlems- og abonnementsbestand og uændrede
kontingenter m.v. måtte man forudse, at regnskabet for året 1962 vil udvise et
underskud af nogenlunde samme størrelse som i 1961.

Da det er tidsskriftet, der bidrager stærkt til foreningens underskud, fandt bestyrelsen, at der kan være grund til, at dets fremtid tages op til nærmere overvejelse.Man ville derfor anmode et mindre udvalg med repræsentanter for den økonomiske forskning om at overveje en præcisering af tidsskriftets målsætning

under hensyn til at give det en sikrere økonomisk basis fremover. Ad denne vej ville der imidlertid ikke kunne spares så store beløb, at der kan bringes balance i foreningens regnskab. Bestyrelsen havde derfor set sig nødsaget til at stille forslag om følgende forhøjelser af de gældende kontingenter og abonnementspriser:

Under forudsætning af, at disse forhøjelser, som generalforsamlingen vedtog, ikke reducerer antallet af abonnenter og medlemmer, og under hensyn til, at der netop havde meldt sig ca. 70 studerende ind, skulle der fremkomme en årlig merindtægt på ca. 10.000 kr.

Af bestyrelsens medlemmer afgik efter tur direktør H. Stevenius-Nielsen og cand. polit. Henry Grunbaum. Henry Grunbaum genvalgtes, og i stedet for direktør £* j TV7 • I —~- "f 1„. C " «. 1~ *11 1 „ —._- 1— 1 —4. ~~ direktør i Store Nordiske Telegraf-Selskab Bent Suenson.

Foreningens revisor gennem mange år, direktør Jens Toftegaard, havde nu ønsket
sig fritaget for hvervet. Som ny revisor valgtes direktør i Fællesbanken for
Danmarks Sparekasser Svend Hansen.

Bestyrelsen består efter generalforsamlingen af: Departementschef i Handelsministeriet Otto Muller, formand, Henry Grunbaum, Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, direktør i Bikuben, professor, dr. polit. Erik Hoffmeyer, direktør i Andelsbanken Kristian Møller, afdelingschef i finansministeriet P. Bjørn Olsen, økonomiminister, professor, dr. oecon. Kjeld Philip og direktør i Store Nordiske Telegraf-Selskab Bent Suenson. Fra 1. januar 1963 er sekretær i Monopoltilsynet Paul Paulsen foreningens sekretær.

Ved afslutningen af generalforsamlingen foreslog formanden på bestyrelsens vegne generalforsamlingen at udnævne fhv. departementschef Einar Cohn og fhv. direktør Jens Toftegaard til æresmedlemmer i foreningen som en påskønnelse af den betydningsfulde indsats, som de hver især havde ydet såvel i foreningens tjeneste som indenfor dansk nationaløkonomi. Generalforsamlingen rejste sig og gav sin tilslutning til bestyrelsens forslag gennem en stærk hyldest til de to nyvalgte æresmedlemmer. Departementschef Cohn og direktør Toftegaard takkede begge for udnævnelsen og udtrykte gode ønsker for foreningens fremtid. Direktør Toftegaard udtrykte håbet om en fortsat udbygning af samarbejdet med de øvrige nordiske nationaløkonomiske foreninger.