R. S. Howeij, The Rise of the Marginal Utility School, 1870 — 1889. University of Kansas Press, Lawrence 1960. 271 s. S 7,50.

Dette teorihistoriske arbejde må nærmest betegnes som en stemningsrapport fra konomernes verden i 1870'erne og 80'erne. Hovedvægten er lagt på en række kapitler om Jevons, Walras, Menger, Marshall, Edgeworth, J.H.Clark, P. H. Wicksteed, Wieser og Böhm-Bawerk, hvori beskrives de enkeltes bidrag til grænsenytteteorien, deres forudsætninger og indbyrdes relationer.

Det er forfatterens opfattelse, at teorihistoriske fremstillinger ofte efterlader det indtryk, at den økonomiske tænkning blev ændret straks efter, at de tre store grænsenytteteoretikere havde publiceret. Gennem en grundig beretning om teoriens modtagelse på universiteterne (især i Frankrig og Østrig) og i den samtidige videnskabelige litteratur ønsker han at fastslå, at grænsenytteteorien tværtimod fik en meget langsom spredning. Det må hertil siges, at 20 år ikke kan forekomme en teorihistoriker at være en lang spredningstid i forhold til, hvad f.eks. har været gældende for »moderne« pengeteori og nationalregnskabsmetoderne.

I det hel taget er bogens tone for stærkt præget af io »jevonske« Iræk, dels at grænsenytteteorien betød en fuldstændig revolution i den økonomiske videnskab (»the true Theory of Economy«), dels at samtiden ikke ville anerkende dette storslåede fænomen, herunder anvendelsen af matematik.

I sin behandling af de »mindre« grænsenytteteoretikere bringer bogen meget nyt stof. Afsnittet om Edgeworth er det mest interessante fra et idéhistorisk synspunkt; det påvises her, hvorledes Edgeworth søgte at knytte forbindelsen mellem grænsenytteteorien og den psykologiske disciplin »psychophysics«. Siden 1830'erne havde denne retning søgt at måle sansepåvirkninger (fornemmelse af vægt o.l.) og påpeget de marginelle påvirkningers betydning. Som i bogen som helhed har R. S. Howey også her undladt at sammenholde disse datidige teorier med mere moderne opfattelser.

Det ligger i bogens titel, at den vil beskrive grænsenytteteoriens spredning, og måske kan man derfor ikke bebrejde forfatteren, at han ikke forsøger nogen samlet vurdering af grænsenytteteoretikerne i forhold til de »antikverede« klassikere. Men man sidder gang på gang under læsningen med den fornemmelse, at forfatteren mener, at efter Jevons var der intet tilbage af klassikerne, en fornemmelse, som iøvrigt fremmes ved, at bogen standser inden Marshall's Principles.

Som et bidrag til den økonomiske videnskabs kommunikationshistorie er bogen et interessant og overordentligt grundigt arbejde. Hvad angår nytteteoriernes analytiske udvikling er Stigler's artikler i Journal of Political Economy, 1950, stadig den vigtigste fremstilling. Men en samlet teorihistorisk vurdering af grænsenytteteorien, herunder dens betydning for nutidig teori, savnes stadig.

* Førstebibliotekar ved Det kgl. Bibliotek.