Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 98 (1960)Handwörterbuch der Sozialwissenschaften (zugleich Neuaullage des Handwörterbuch der Staatswissenschaften). Herausgegeben von Erwin v. Beckerath, Hermann Bente, Carl Brinkmann, Erich Gutenberg, Gottfried Haberler, Horst Jecht, Walter Adolf Jöhr, Friedrich Lütge, Andreas Predöhl, Reinhard Schaeder, Walther Schmidt-Rümpler, Werner Weber, Leopold v. Wiese. Gustav Fischer, Stuttgart; J. C. B. Mohr (Paul Sie- beck), Tübingen; Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen. [Hidtil udkommet:] Bd. 1, 5, 6 & 9; 1956 ff. 784 + 640 + 644 + 800 s. DM 98 + 82 + 82+ 100.Knud Erik Svendsen.* Der findes en god tysk tradition for økonomiske håndbøger, som er fortsat efter krigen; her skal blot introduceres den mest generelle og omfattende af de nyere håndbøger, nemlig Handwörterbuch der Sozialwissenschaften. Nogen egentlig anmeldelse kan der efter sagens natur ikke blive tale om. Værket er planlagt til at omfatte 12 bind med bidrag af ca. 1000 tyske og ikke-tyske medarbejdere, dog væsentligst tysksprogede forfattere. Det er et opslagsværk ordnet alfabetisk efter ca. 1500 stikord med henvisninger. Ved valget af artikelemner har redaktionen, såvidt det kan ses, fortolket »socialvidenskab« meget bredt, men emnerne er fortrinsvis behandlet ud fra en økonoms behov, hvilket redaktionens sammensætning også sandsynliggør. Af emneområder kan i tilfældig rækkefølge nævnes: økonomisk teori, driftsøkonomi, økonomisk historie, sociologi, jura, finansvidenskab, udenrigsøkonomi, landbeskrivelser, råstoføkonomi, enkelte erhverv, forsikring, sociale spørgsmål, biografier etc. Ved fastlæggelsen af artiklernes længde har man valgt en - som det synes - god middelvej. Behandlingen er ikke blevet så kortfattet, at den mister interessen for fagfolk, og samtidig er artiklerne ikke blevet af en længde, der ville slå håndbogsidéen i stykker. De enkelte artikler er forsynet med nyttige litteraturangivelser. Af særlige større oversigtsartikler inden for økonomien kan bl.a. nævnes Walter Adolf Jöhr: Konjunktur I (Theorie), 19 (store) sider, og Konjunktur II (Politik), 18 sider; Rudolf Stucken: Banken II (Theorie), 10 sider; Carl Fohl: Kredit II (Theorie), 15 sider; Gottfried Haberler: Aussenhandel (Theorie), 20 sider. Mange flere fortjente at blive fremdraget, Den teoretiske fremstilling er naturligt præget af oprindelsesstedet; men modsat tidligere tyske opslagsværker har dette stort set ikke medført nogen ensidighed på bekostning af angelsaksiske opfattelser. Ved en forening af tit oversete tyske præstationer og de - hos os mere kendte engelsksprogede, har værket fået et internationalt tilsnit, som man ellers sjældent støder på. På det område, hvor anmelderen føler sig mest hjemme, nemlig teorihistorien, bringer håndbogen en række fortræffelige og koncise fremstillinger af de forskellige retninger sammen med tit meget velskrevne biografier. Alt i alt giver det omfangsrige værk således indtryk af med sine hidtidige bind at have nået sit mål: at skabe en nyttig og velskreven håndbog for fagøkonomer. Svarende til den tyske tradition findes der imidlertid her i landet en tradition i stik modsat retning. Almindeligvis er man vel ikke så glad for håndbøger; alt tyder ihvertfald på, at de eksisterende opslagsværker næsten ikke bliver benyttet. Måske skyldes dette, at man har en umiddelbar modvilje mod troen på, at leksikalske fremstillinger i forholdsvis knap form kan løse større eller mindre videnskabelige problemer på et konversationsniveau. En sådan modvilje er lige så sund, som den er fast forankret i en misforståelse, ihvertfald for det foreliggende værks vedkommende. En håndbogs opgave er at give en oversigt over de enkelte emner og den moderne og tidligere problemstilling på de forskellige områder, og dette er, såvidt anmelderen kan se, lykkedes for »Handwörterbuch« på en måde, der er givtig for såvel den uspecialiserede som den specialiserede økonom. Ikke mindst den sidste har med håndbogen fået et værdifuldt hjælpemiddel til at blive orienteret om de mange andre sider af økonomien. Anmelderen kan derfor anbefale benyttelsen af værket på det varmeste. Vt,„A C.,7. C„„„,J. * * Bibliotekar, Det kongelige Bibliotek. |