Oprettelse

I marts 1955 nedsatte socialministeriet et sagkyndigt udvalg, der fik til opgave at
overveje, under hvilken form der kunne tilvejebringes faste og varige rammer
for forskningsarbejde på sociale områder.

Udvalget, hvis formand var nu afdøde professor, dr. polit. F. Zeulhen, afgav i slutningen
af 1956 en betænkning, hvori var nedfældet følgende hovedkrav, som udvalget
fandt måtte opfyldes gennem en nyordning:

1) Der må skabes mulighed for kontinuerlig forskning gennem et langsigtet forskningsprogram og gennem tilknytning af faste medarbejdere, der har kendskab til forskningsområderne og arbejdsmetoderne, og som har tid til at følge med såvel i socialpolitikkens som i samfundsvidenskabernes stadige udvikling.

2) Der må være mulighed for - i økonomisk overkommeligt omfang - at imødekomme
såvel aktuelt prægede forskningsønsker, der fremkommer fra offentlige og
private institutioner, som forskningsopgaver, der har et bredere og længere sigte.

3) Der må tilvejebringes et nært samarbejde mellem repræsentanter for de forskellige
videnskabsgrene, som - alt efter de problemer, der ønskes undersøgt -
bør deltage i opgavernes løsning.

4) Der må tilstræbes en organisationsform, som på den ene side har en løbende
forbindelse med de organer, der arbejder med praktiske sociale problemer, og som

på den anden side sikrer den forskningsfrihed og mulighed for offentligggorelse af
forskningsresultater, som er en forudsætning for videnskabelige arbejder.

På dette grundlag stillede udvalget i sin betænkning forslag om, at der blev oprettet et socialforskningsinstitut, som var selvstændigt såvel i forhold til de forskellige interesserede administrationsgrene som over for de mange videnskabsgrene inden for det sociale område.

Folketinget fulgte i hovedlinjerne dette lovforslag, og den 18. april 1958 vedtoges
loven om instituttets oprettelse.