SOCIOLOGISK INSTITUT VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Det første professorat i sociologi ved Københavns Universitet blev oprettet 1948,
midlertidigt besat 1950 og permanent besat 19551.

Den sociologiske tradition ved Københavns Universitet lader sig dog spore tilbage til forrige århundrede, selvom det er en nok så spinkel tradition. Der skal ikke her forsøges givet noget fuldstændigt billede af udviklingen. Kun skal der fremhæves nogle data, som dokumenterer den sociologiske interesse.

Der er her grund til at lægge speciel vægt på den i 1848 fastlagte fagkreds for de statsvidenskabelige studerende, som specielt ved de krav, der stilledes om kendskab til de statistiske belysbare aspekter af dansk samfundsliv, betød en klar fremhævelse af det kvantitative og empiriske studium af sociale fænomener. Således gennemførte en af de første lærere i dette fag, professor C. J. H. Kayser, en omhyggelig analyse af danske selvmord.

Den mere teoretiske og i begyndelsen ret spekulative del af sociologien synes i al fald at kunne spores tilbage til 1880'erne. C. Wilkens udgav i 1881 den, som det synes, første dansksprogede sociologiske håndbog (Samfundslegemets Grundlove). Allerede titlen viser den stærke indflydelse fra den da dominerende organiske opfattelse af samfundet. Wilkens blev i 1883 den første universitetslærer med pligt

---

* Lektor ved Københavns universitet.

1. Århus Universitet fik sit første sociologi-professorat allerede i 1937, hvilket var besat af Theodor Geiger fra 1938 til hans død 1952. Dette professorat er ikke senere søgt besat, og universitetet opnåede derfor ministeriel godkendelse til et nyt professorat i nationaløkonomi.

til at forelæse over bl. a. sociologi, idet han da udnævntes til docent, senere ekstraordinærprofessor i filosofi og sociologi. Imidlertid synes sociologien efterhånden at være trådt i baggrunden, og efter Wilkens' dod 1918 har filosofisk fakultet ikke haft nogen lærer med denne fagkombination. Fra 1880'erne stammer også den senere filosofiprofessor C. N. Starckes internationalt vel mest bekendte arbejde: Die primitive Familie, 1888. Med udnævnelsen af Harald Westergaard først (1883) til docent, senere (188(5) til professor, tilfortes der universitetet en dynamiskforskerpersonlighed med en betydelig interesse for et empirisk-statistisk studiumaf samfundets også ikke-okononiiske aspekter.

Fra hans hånd foreligger bl.a. et duplikeret hæfte: Forekesninger over sociologien
fra 1904. Han er også forfatter til den forste sociologiske doktorgrad i
Kobenhavns Universitets historie (189G).

Ved en kongelig resolution af den 1. december 1913 indførtes sociologi for første gang som selvstændigt fag ved anden del af den statsvidenskabelige eksamen. Det er tydeligt i den anledning, at den da ret nylig tiltrådte professor i statsvidenskab, Axel Nielsen, udsendte sit: Grundrids til Forelæsninger i Sociologi (duplikeret 1913), som i mange år forblev pensum for statsvidenskabelige studerende.

Selvom sociologien tabte sin stilling som selvstændigt fag i 1929, var den dog indtil 1952 en del af det obligatoriske fagstof for de statsvidenskabelige studerende. Kravene i sociologi var dog meget beskedne, og undervisningen varetoges indtil 1950 regelmæssigt af de nationaløkonomiske lærere. I dette tidsrum dyrkede endvidere en række personer med mere løs tilknytning til Universitetet sociologiske emner. Det gælder således K. Wielh-Knudsen, G. Cohn, J. Davidsohn, S. Ranulf og Chr. Pedersen. Specielt hos de tre sidstnævnte er indflydelsen fra fransk sociologi stærkt fremtråden de.

Efter der var oprettet et professorat i sociologi under det rets- og statsvidenskabelige fakultet, blev det første gang opslået, men besættelsen blev udskudt. Fra den 1. september 1950 overdroges det Kaare Svalasloga at varetage de til professoratet knyttede forpligtelser. T 1952 blev embedet opslået påny, og efter afholdt konkurrence blev Svalasloga konstitueret i 1955 og fik fra den 1. april 1956 udnævnelse til professor i sociologi. På hans initiativ oprettedes der i 1950 en Sociologisk Afdeling under Økonomisk-Statistisk Laboratorium. I 1955 skiltes denne afdeling ud som et selvstændigt institut med navnet Sociologisk Institut.

Instituttet bestyres af professoren i sociologi, og dets faste stab består af en videnskabelig assistent, cand. jur. Erik Iløf/h og en laboratorieassistent, Iris Anne Weibull. Ved kgl. anordning af den 14. august 1958 blev der åbnet mulighed for at afholde magisterkonferens i sociologi og uddele graden magister scientiarum socialiutn. Den første vejledning for dette studium er netop (1960) udgivet af det rctsog statsvidenskabelige fakultet. Antallet af sociologistuderende til magisterkonferens er dog meget beskedent. Listen over immatrikulerede studenter for 1959-1960 er den første, der fortegner studerende til magisterkonferens i sociologi. Under denne titel findes 5 navne. Siden er yderligere 5 kommet til.

Fra 1957 har Sociologisk Institut regelmæssigt deltaget i Kunstakademiets årlige tværvidenskabelige byplankurser. Det drejer sig her ikke så meget om at drive forskning som at oplære studerende i brug af fagdisciplinens empiriske metoder og i et samarbejde ud over faggrænserne ved løsning af kortfristede opgaver.

Efter indførelsen af magisterkonferensen i sociologi er det blevet muligt at udnytte det tværvidenskabelige kursus i de obligatoriske øvelser i sociologiske metoder. Dette skete første gang i 1900, hvor fire sociologistuderende sammen med studerende fra andre felter gennemførte en lille undersøgelse i Ringsted.

Sociologien er foruden at være et selvstændigt fagstudium også et valgfrit fag
for de statsvidenskabelige studerende ved studiets anden del. Disse kan også vælge
et sociologisk emne for deres 3-måneders afhandling.

Det har siden 1950 påhvilet professoren i sociologi at holde forelæsninger hvert fjerde semester for de statsvidenskabelige studerende, der vælger sociologi. Gennemsnitlig har 1 eller 2 statsvidenskabelige studerende hvert semester valgt sociologi som et af deres valgfri fag. Yderligere kan nævnes, at magisterkonferensen i filosofi kan gives et ret stærkt sociologisk islæt. Herudover finder der ingen mulighed for at benytte sociologi som en del af pensum ved nogen anden eksamen ved Københavns Universitet. Den student, som er sociologisk interesseret har følgelig et betydelig snævrere sæt af valgmuligheder, end tilfældet er i Norge, Sverige og Finland.

Sociologisk Institut har siden oprettelsen 1950 gennemført en række forskningsprojekter,
af hvilke de vigtigste er nævnt nedenfor.

I 1950 indledtes et samarbejde med Kunstakademiets arkitektskole ved professor Steen Eiler Rasmussen. Dette resulterede i en omfattende sociometrisk kortlægning af 10 overvejende stor-københavnske naboskaber. Resultaterne blev analyseret med særligt henblik på omfanget og intensiteten af samkvem mellem naboer og dettes afhængighed af fysisk afstand. Se, Svalastoga, K. (med assistance af E. Høgh), Nabointeraktion Kbh. 1954. (Stencileret).

I 1952, 1954 og 1956 foretoges, med bidrag fra Universitetet og Statens aim. Videnskabsfond, undersøgelser af politisk interesse og indstilling blandt studentergenerationen fra 1951, hvorved hver gang den samme gruppe studenter blev interviewet (forum-teknik). En samlet redegørelse udarbejdet af Erik Høgh foreligger i manuskript og forventes i nær fremtid trykt. Specielle analyser er publiceret i Sociologiske Meddelelser (Grauer, N. og Elberling, 8., Studenternes politiske interesse. Soc. Medd. 1: 67-70, 1952. Høgh, E., Vælgeradfærd. Soc. Medd. 3: 1-14, 1956. Svalastoga, K., Measurement of Desirability. Soc. Medd. 4: 83-96. 1958).

Fra 1952 optoges studiet af stratifikationsprohlemer begyndende med prestigemåling blandt studenter. I 1953 gav Rockefeller Foundation, og i 1955 Statens aim. Videnskabsfond, et betydeligt bidrag til videreførelsen af dette arbejde som derved blev til en landsomfattende interviewundersøgelse af social mobilitet og endelig afsluttedes i 1959. Se, Svalastoga, K., Prestige, Class and Mobility. Kbh. 1959.

Det samme materiale har været benyttet til studium af kriminalitetsfrekvensens klasseafhængighed. Se Wolf, P. og Høgh, E., Kriminalitetsfrekvens og social klasse. Sociologiske Meddelelser. 4: 65-80, 1958. En videreføring af arbejdet med mobilitetsproblemer foregår for tiden ved cand. mag. Åge Andresens undersøgelse af erhvervsaspiration og skoleuddannelse blandt en årgang danske rekrutter. Videnskabsfonden har financieret denne studie, som omfatter ca. 20.000 rekrutter.

Efter gennem flere år, vel ligesom de fleste andre, der modtager udlændinge, at være stillet overfor spørgsmålet om årsagen til de mange selvmord i Danmark, besluttede man på instituttet at forsøge at lette sløret foreløbigt ved en analyse af en årgang selvmord, således som de opklares ved dødsattesternes vidnesbyrd. Denne undersøgelse, som financieredes af Statens aim. Videnskabsfond, og som foretoges af Kirsten Rudfeld til dels i samarbejde med Erik Høgh, er publiceret i Rudfeld, K., Selvmord i Danmark 1956. Kbh. 1960, stencileret. Se også, K. Rudfeld & E. Høgh, Selvmord, Sindssygdomme og Miljøforandringer. Uugeskrift for Læger, vol. 121, p. 386 ff. 1959.

I samarbejde med Unesco Instituttet for Socialvidenskaber i Køln gennemførte
Sociologisk Institut ved Preben Wolf og Kaare Svalastoga i 1958 en undersøgelse

af dansk-tyske relationer i Tønder. Resultaterne af denne undersøgelse foreligger i
Svalastoga, K., Where Europeans Meet. Kbh. 1960, stencileret. En dansk udgave
ved P. Wolf og K. Sualastoc/a er under udarbejdelse.

Siden 1952 udgiver Sociologisk Institut et lille fagtidsskrift: Sociologiske Meddelelser, som netop har afsluttet sin femte serie. Efter at være publiceret ret irregulært i de første år søges det nu udgivet med een serie pr. år fordelt på to numre (udkommer februar og september) ä ca. 75 sider i A5 format. Tidsskriftets artikler er i reglen dansk-sprogede med engelsk resumé. Indholdet kommer en større læsekreds til gode ved at det kort gengives i Sociological Abstracts (dansk abstractor: Kirsten Hudfeld).

Årligt siden 1954 arrangerer Sociologisk Institut som afslutning på årets sociologiundervisning et såkaldt, Sociologisk Julemode. Hertil inviteres normalt personer, der vides at have en speciel sociologisk interesse. Programmet består i reglen af een og ofte flere foredrag af danske eller udenlandske sociologer og afsluttes med en kop kaffe. Denne institution har vist sig at være meget populær.

Den levende interesse, som den danske hovedstadspresse viser for Universitetets arbejde, er også blevet sociologien til del. At så sociologerne ikke altid møder den forståelse, de kunne ønske, parret med denne interesse, må vel væsentlig føres tilbage til deres egne mangelfulde bidrag til en effektiv orientering af almenheden om den sociologiske tænknings og forsknings resultater og udviklingsbetingelser. Der er dog grund til, når man sammenligner med andre videnskabers udvikling, at fastholde en urystelig optimisme såvel med hensyn til sociologiens videnskabelige fremtidsperspektiver som med hensyn til den offentlige anerkendelse af denne videnskab.