Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 98 (1960)TEST AF KONJUNKTURTESTENKonjunkturtesten
for den danske textil- og beklædningsindustri ophørte
som Der udsendtes ved konjunkturtestens ophør et spørgeskema omfattende 14 spørgsmål til de medvirkende firmaer for om muligt at skabe klarhed over dels, hvilken nytte, de medvirkende har haft af det månedligt udsendte materiale: Konjunkturspejl og redegørelse for besvarelsen af særspørgsmålene, dels på hvilken måde, besvarelsen af spørgeskemaerne fandt sted og endelig, om der på længere sigt er basis for en fortsættelse af konjunkturtesten, enten i den hidtidige skikkelse eller i form af et internationalt præget materiale. Det følgende er baseret på svar fra 81 virksomheder, der alle har medvirket i konjunkturtesten i mere end 2 år. Deres produktion — fordelt på ialt 14 grupper — repræsenterede for textilindustriens vedkommende fra ca. 70 til 100 % og for beklædningsindustriens vedkommende ca. 30 % af den samlede danske produktion. I den følgende redegørelse for svarene opereres der med forskellige procenttal. Hvor intet andet er nævnt, er der tale om almindelige, summariske procenter beregnet på grundlag af antal svar, uden hensyn til de besvarende virksomheders størrelse. Anvendes betegnelsen: »vejet« gennemsnit eller procent, er der ved beregningen taget hensyn til de enkelte virksomheders størrelse, idet de enkelte svar har fået vægt efter antal industrielle arbejdere i den pågældende virksomhed, eller, hvor der er tale om specielle produktioner, efter antal arbejdere i den pågældende del af virksomhedens produktion. I. Spørgsmål vedrørende spørgeskemaernes besvarelse.Spørgsmål 1.
»Hvem er i Deres virksomhed ansvarlig for de givne
oplysninger For samtlige
virksomheder under eet var besvarelsen Fordelingen på de tre grupper varierer indenfor de forskellige produktionsgrene. Det kan således nævnes, at for gruppen Spinderi & væveri foretages besvarelsen alene under ansvar af virksomhedens leder (70%) eller prokurist (afdelingsleder) (30 %). Materialet er
ikke tilstrækkeligt stort til, at der på det
foreliggende grundlag 1 For nærmere oplysning om konjunkturtesten, se: »Konjunkturtesten •— et moderne bidrag til bedømmelse af afsætningssituationen«. Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1958 Hæfte 1-2. Side 170
Vejes svarene,
synes det, som det vel kan ventes, at fremgå, at der i
større virksomheder For samtlige
virksomheder under eet, er de vejede procenter: Besvarelsen af spørgsmålet viser, at over 95 % af de medvirkende virksomheder (efter antal) har ladet lederen eller en ansvarlig funktionar svare. Dette kan skyldes, at det ikke skønnes, at underordnede funktionærer er i besiddelse af tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens aktuelle stilling og dens fremtidige aktivitet til at kunne foretage besvarelsen. Det kan imidlertid også være udtryk for, at man respekterer konjunkturtesten og bestræber sig for, at besvarelsen bliver så korrekt som muligt. Spørgsmål 2:
»Kan besvarelsen som hovedregel finde sted, uden at der
indhentes blev besvaret
således En sammenligning
mellem de vejede og summariske procenter synes at
bekræfte Det er især
indenfor gruppen: Spinderi & væveri, at oplysninger
hos andre Forskellen på de
to1 grupper må anses for statistisk signifikant (3,6
jud.). spørgeform (der
spørges ikke om tal, men kun om tendensen - bevægelsens
retning) Dette kommer
endnu tydelige frem i besvarelsen af: Spørgsmål 3: »Hvor
lang I betragtning af, at det hver måned drejer sig om at besvare 16 »faste« spørgsmål og op til 6 særspørgsmål, må den gennemsnitlige tid, der anvendes til besvarelsen, anses for at være kort, og i virkeligheden übetydelig, såfremt de oplysninger, konjunkturtesten giver, iøvrigt er anvendelige som støtte ved økonomiske dispositioner. I hvilket omfang,
de medvirkende giver udtryk for, at dette sidste er
tilfældet II. Spørgsmål vedrørende anvendelse af det bearbejdede materiale, de medvirkende får tilsendt. (Konjunkturspejl og redegørelse for besvarelse af særspørgsmålene).Side 171
Besvarelsen af:
Spørgsmål 4: »Hvem læser konjunkturspejlet?« viser, at
konjunkturspejlet gennemsnitlig læses af 2% indenfor
hver enkelt virksomhed, Fordelingen af de
2% læsere er iøvrigt således: Besvarelsen af:
Spørgsmål 5: »Stemmer oplysningerne i konjunkturspejlene
som må siges at være
opmuntrende, idet den fordelte sig således Tillægsspørgsmålet: »Hvis nej:
Hvilke oplysninger er i almindelighed ikke korrekte?«
Det bemærkes, at spørgsmålet kun er besvaret i 96 % af de indsendte spørgeskemaer, således at der er mulighed for et noget større antal nej-svar, end anført, løvrigt må dette lille antal nej-svar anses for forbavsende lavt. Konjunkturspejlet rummer bl. a. oplysninger om forventninger for henholdsvis produktionens størrelse og salgspriserne 1 og 4 måneder frem i tiden. Medens forventningerne 1 måned frem kan tænkes holdbare, må det anses for tvivlsomt, om der kan gives holdbare prognoser for en periode over 1/3 år. Da en fortsat sammenligning, måned for måned, mellem konjunkturspejlet og de af virksomheden givne oplysninger må antages at kunne give værdifulde fingerpeg om, hvor vidt virksomhedens stilling på markedet styrkes eller svækkes i forhold til de øvrige virksomheder, spurgtes i spørgsmål 6: »Sammenligner De ved konjunkturspejlets modtagelse dette med de af Dem givne oplysninger?« Svarene var:
(summarisk) I betragtning af, at der i almindelighed klages over, at det er vanskeligt for erhvervslivets ledere at få tid til at følge med i den faglitteratur, der fremkommer i tidsskrifter og bøger, synes besvarelsen af dette spørgsmål at være opmuntrende, selv om det må indrømmes, at konjunkturspejlets overskuelighed gør læsningen lettere end almindelige statistiske tabeller. Spørgsmål 7:
»Anvender De de i konjunkturspejlet og redegørelse for
besvarelsen Besvarelsen
viser, at kun et fåtal af de medvirkende, og blandt
disse, fortrinsvis Side 172
Bemærkninger, der er tilføjet en del af svarene, antyder på den anden side, at spørgsmålet i et vist omfang synes at være opfattet som et spørgsmål om, hvorvidt konjunkturspejlet alene danner grundlag for de nævnte dispositioner. Der er således til nej-svar føjet bemærkninger som: »Ikke bevidst«, »Oplysningerne indgår i vor almindelige bedømmelse af markedssituationen« osv. Der synes derfor
at være grund til at formode, at en indirekte anvendelse
af Spørgsmål S
lød: »Hvilke af konjunkturspejlets oplysninger har Deres
særlige Besvarelsen
viser, at det især er oplysningerne om bevægelserne
såvel ex post Da
konjunkturtesten ikke har været udbygget i en sådan
grad, at alle de medvirkende Produktionsgrene,
hvor muligheden har været til stede, synes at have stor
interesse Om dette skyldes, at afsætningen skønnes vigtigere end indkøbet, om de medvirkende har større kendskab til aktiviteten hos leverandørerne ex ante og ex post, eller om der er andre årsager, er det ikke på det foreliggende grundlag muligt at konstatere. Af besvarelsen af spørgsmål 9: »Hvilke af konjunkturspejlets kolonner har Deres særlige interesse?« fremgår, at især oplysninger om ordreindgang og omsætning tillagdes betydning (63% af samtlige »stemmer«). Oplysningerne om priser og om export fik henholdsvis 19 og 7 % af »stemmerne«. Alle øvrige oplysninger fik under 5 % af »stemmerne«. Spørgsmål 10:
»Savner De i konjunkturspejlet yderligere oplysninger«
besvaredes Tillægsspørgsmål
til ja-svarene var: »Hvilke spørgsmål eller
produktionsgrene Besvarelsen af dette spørgsmål viser, trods det lille antal ja-svar, at de, der ønsker konjunkturspejlet udvidet, især er interesseret i en udbygning, således at konjunkturtesten kommer til at omfatte også de efter deres virksomhed følgende led i produktionsprocessen og i handelen. Der er endvidere
fra enkelte virksomheder udtrykt ønske om regelmæssige
Side 173
Spørgsmål 11:
»Har De udbytte af de i »Redegørelse for besvarelsen af
særspørgsmålene« Det store antal nej-svar synes ejendommeligt, idet besvarelsen af særspørgsmålene rummer oplysninger, der — forudsat at de er korrekte — umiddelbart må være af værdi for den enkelte virksomheds bedømmelse af markedssituationen, f. ex.: Bevægelser i rå- og færdigvarelageret, exportens størrelse ex post og ex ante, den aktuelle udnyttelsesgrad, investering ex post og ex ante osv. Besvarelsen af spørgsmålet leder ind på den tanke, at det kan have været psykologisk forkert at udsende redegørelse for besvarelsen af særspørgsmålene samtidig med fremsendelse af spørgeskemaerne for den kommende måned, — altså sammen med arbejdsbyrden! Måske kan også
den anvendte fremstilling: statistiske tabeller spille
ind, og have Under alle
omstændigheder må svarene føre til overvejelser om, hvor
vidt man Spørgsmål 12:
»Er der andre spørgsmål, De kunne ønske optaget under
særspørgsmålene?« Dette
understreger, den ringe interesse for særspørgsmålene,
der allerede vises Det må formodes, ai der, såfremt der blev arbejdet med de oplysninger, der findes i redegørelserne, — oplysninger der så vidt vides ikke fås andet steds — ville dukke problemer op, der kunne ønskes belyst. Det er utænkeligt, at konjunkturtesten skulle behandle alle spørgsmål af interesse for bedømmelse af afsætningssituationen. III. Spørgsmål vedrørende konjunkturtestens form ved en eventuelt fortsættelse.Ud fra den betragtning, at de nye markedsdannelser må formodes at ville bevirke, at konjunkturbevægelser i udlandet vil slå kraftigere igennem i indlandet end tidligere, i alt fald de, der kommer fra lande, der er medlem af samme markedsområde som indlandet, og endvidere ud fra den antagelse, at de danske konjunkturbevægelser på grund af udenrigshandelens størrelse i forhold til bruttonationalproduktet, i meget høj grad må være afledt af udefra kommende impulser, blev der fra dansk side ved de internationale kongresser for tendensundersøgelser i München 1957 og 1959 stillet forslag om optagelse af et mere praktisk betonet internationalt samarbejde, end det hidtil eksisterende ,der kun har været baseret på forskningsmæssigt grundlag. Grundtanken i
forslaget var, at man burde forsøge at fremstille
konjunkturspejl, — beslægtede — produkter i et enkelt land. Det er ikke muligt direkte at foretage sammenligning mellem bevægelserne i de enkelte lande, fordi spørgsmålene varierer fra land til land, ligesom ikke alle lande anvender samme periodelængde i analyserne. Side 174
Et internationalt konjunkturspejl ville formentlig kunne give de enkelte producenter værdifulde oplysninger om såvel den aktuelle som den fremtidige afsætningssituation, oplysninger, hvis værdi må formodes at ville vokse, efterhånden som samarbejdet indenfor henholdsvis frihandelsområde og toldunion bliver mere effektivt. For at sondere
interessen hos de medvirkende producenter for en
fortsættelse Spørgsmål 13:
»Er De interesseret i en fortsættelse af
konjunkturtesten i den og Spørgsmål lk:
»Er De interesseret i deltagelse i en international
konjunkturtest, Hvis ja: 1) Et
internationalt konjunkturspejl alene eller 2) et
internationalt i Spørgsmål 13
blev besvaret således: Det må erkendes,
at spørgsmål 13 og 14 kan forstås som alternativer, og
visse Frasortere« de virksomheder, der har svaret nej til spørgsmål 13 og ja til spørgsmål 14, alternativ 2 altså virksomheder, der har oplyst, at de ikke er interesseret i at fortsætte konjunkturtesten i den nuværende form, men dog ønsker et konjunkturspejl som hidtil + et internationalt, bliver svarsfordelingen af spørgsmål 13: Fordelingen af
svarene på spørgsmål 14 var således: Blandt de
exporterende virksomheder var svarsfordelingen: Da en del virksomheder (10) ikke har besvaret dette spørgsmål — for nogles vedkommende, efter det oplyste, fordi deres svar ville afhænge af prisen på deltagelse (undersøgelsen er hidtil gennem vederlagsfrit for de medvirkende), er materialet for sparsomt til, at der kan påvises statistisk signifikant forskel på exporterende og ikke-exporterende virksomheders svar (forskel = 1,7 fxd.). Tillægsspørgsmålet til spørgsmål
14 blev af virksomheder, der havde svaret ja Side 175
Det ses, at
tendensen til, at små virksomheder mere end store er
interesseret i IV. Konklusioner.De oplysninger,
der er givet i konjunkturspejlet for den danske textil-
& beklædningsindustri Konjunkturspejlet er af mange blevet anset for værende et anvendeligt redskab ved økonomiske dispositioner, idet dog mindre virksomheder synes at have gjort brug af de givne oplysninger i højere grad end de store, muligvis fordi større virksomheder på forhånd har bedre kendskab til det totale marked, end små. Der er så lille
interesse for særspørgsmålene, at de ved en eventuel
genoptagelse af Interessen for en fortsættelse af testen synes at være så stor, at en fortsættelse vil være mulig, så længe testen, som det har været tilfældet overalt, hvor den er gennemført, kan stilles vederlagsfrit til rådighed for de medvirkende. Om der kan fås dækning for udgifterne ved testens gennemførelse på grundlag af abonnement fra de medvirkende, må derimod anses for mere tvivlsomt. Det må i denne forbindelse erindres, at Danmark er så lille et land, at det, for at få et tilstrækkeligt antal medvirkende til en blot nogenlunde forsvarlig tendensundersøgelse, må have en langt større procent af branchens medlemmer som medvirkende, end det er nødvendigt i et større land. Der foreligger i øjeblikket ikke planer om en genoptagelse af den danske konjunkturtest. De førnævnte forslag om en international konjunkturtest har imidlertid været medvirkende til oprettelse af en inernational organisation »Ciret« (Contact International de Récherches Economiques Tendancielles) med det formål at oprette et forskningscentrum ved Det økonometriske institut i Rotterdam og et informationscentrum ved IFO-institut i München. Skulle dette
nærmere samarbejde, oprettelsen af »Ciret« er udtryk
for, resultere Sammenhængen
mellem konjunkturtest og statistik vil blive behandlet i
en Helge
Munksgaard *
|