Konjunkturtesten for den danske textil- og beklædningsindustri ophørte som
planlagt med udgangen af maj måned 1959 efter at være gennemført i 3 år.1

Der udsendtes ved konjunkturtestens ophør et spørgeskema omfattende 14 spørgsmål til de medvirkende firmaer for om muligt at skabe klarhed over dels, hvilken nytte, de medvirkende har haft af det månedligt udsendte materiale: Konjunkturspejl og redegørelse for besvarelsen af særspørgsmålene, dels på hvilken måde, besvarelsen af spørgeskemaerne fandt sted og endelig, om der på længere sigt er basis for en fortsættelse af konjunkturtesten, enten i den hidtidige skikkelse eller i form af et internationalt præget materiale.

Det følgende er baseret på svar fra 81 virksomheder, der alle har medvirket i konjunkturtesten i mere end 2 år. Deres produktion — fordelt på ialt 14 grupper — repræsenterede for textilindustriens vedkommende fra ca. 70 til 100 % og for beklædningsindustriens vedkommende ca. 30 % af den samlede danske produktion.

I den følgende redegørelse for svarene opereres der med forskellige procenttal. Hvor intet andet er nævnt, er der tale om almindelige, summariske procenter beregnet på grundlag af antal svar, uden hensyn til de besvarende virksomheders størrelse. Anvendes betegnelsen: »vejet« gennemsnit eller procent, er der ved beregningen taget hensyn til de enkelte virksomheders størrelse, idet de enkelte svar har fået vægt efter antal industrielle arbejdere i den pågældende virksomhed, eller, hvor der er tale om specielle produktioner, efter antal arbejdere i den pågældende del af virksomhedens produktion.

I. Spørgsmål vedrørende spørgeskemaernes besvarelse.

Spørgsmål 1. »Hvem er i Deres virksomhed ansvarlig for de givne oplysninger
til de månedligt udsendte spørgeskemaer?«

For samtlige virksomheder under eet var besvarelsen

Fordelingen på de tre grupper varierer indenfor de forskellige produktionsgrene. Det kan således nævnes, at for gruppen Spinderi & væveri foretages besvarelsen alene under ansvar af virksomhedens leder (70%) eller prokurist (afdelingsleder) (30 %).

Materialet er ikke tilstrækkeligt stort til, at der på det foreliggende grundlag
kan påvises nogen statistisk signifikant forskel mellem besvarelsen i de tre
nævnte grupper.

---

1 For nærmere oplysning om konjunkturtesten, se: »Konjunkturtesten •_— et moderne bidrag til bedømmelse af afsætningssituationen«. Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1958 Hæfte 1-2.

Vejes svarene, synes det, som det vel kan ventes, at fremgå, at der i større virksomheder
er tilbøjelighed til, at ledelsen delegerer opgaverne ud.

For samtlige virksomheder under eet, er de vejede procenter:

Besvarelsen af spørgsmålet viser, at over 95 % af de medvirkende virksomheder (efter antal) har ladet lederen eller en ansvarlig funktionar svare. Dette kan skyldes, at det ikke skønnes, at underordnede funktionærer er i besiddelse af tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens aktuelle stilling og dens fremtidige aktivitet til at kunne foretage besvarelsen. Det kan imidlertid også være udtryk for, at man respekterer konjunkturtesten og bestræber sig for, at besvarelsen bliver så korrekt som muligt.

Spørgsmål 2: »Kan besvarelsen som hovedregel finde sted, uden at der indhentes
oplysninger hos andre medarbejdere?«

blev besvaret således

En sammenligning mellem de vejede og summariske procenter synes at bekræfte
det kendte forhold, at vanskelighederne ved at overse de forskellige funktioner,
vokser med virksomhedens størrelse.

Det er især indenfor gruppen: Spinderi & væveri, at oplysninger hos andre
medarbejdere må indhentes. Følgende opstilling viser forskellen mellem denne
gruppe og de øvrige virksomheder under eet.

Forskellen på de to1 grupper må anses for statistisk signifikant (3,6 jud.).
Af besvarelsen af spørgsmål 2 synes at fremgå, at konjunkturtestens kvalitative

spørgeform (der spørges ikke om tal, men kun om tendensen - bevægelsens retning)
betyder en lettelse sammenlignet med den kvantitative spørgeform, statistikken

Dette kommer endnu tydelige frem i besvarelsen af: Spørgsmål 3: »Hvor lang
tid tager besvarelsen af spørgeskemaerne som regel?«

I betragtning af, at det hver måned drejer sig om at besvare 16 »faste« spørgsmål og op til 6 særspørgsmål, må den gennemsnitlige tid, der anvendes til besvarelsen, anses for at være kort, og i virkeligheden übetydelig, såfremt de oplysninger, konjunkturtesten giver, iøvrigt er anvendelige som støtte ved økonomiske dispositioner.

I hvilket omfang, de medvirkende giver udtryk for, at dette sidste er tilfældet
vil fremgå af følgende spørgsmål.

II. Spørgsmål vedrørende anvendelse af det bearbejdede materiale, de medvirkende får tilsendt. (Konjunkturspejl og redegørelse for besvarelse af særspørgsmålene).

Besvarelsen af: Spørgsmål 4: »Hvem læser konjunkturspejlet?«

viser, at konjunkturspejlet gennemsnitlig læses af 2% indenfor hver enkelt virksomhed,
og at det i praktisk taget alle virksomheder bliver læst af virksomhedens
leder.

Fordelingen af de 2% læsere er iøvrigt således:

Besvarelsen af: Spørgsmål 5: »Stemmer oplysningerne i konjunkturspejlene som
hovedregel med de udviklingstendenser, der er rådende indenfor Deres branche
i de tidsrum, konjunkturspejlene omfatter?«

må siges at være opmuntrende, idet den fordelte sig således

Tillægsspørgsmålet: »Hvis nej: Hvilke oplysninger er i almindelighed ikke korrekte?«
gav på grund af det ringe antal nej-svar ikke mulighed for at efterspore
fejlkilder.

Det bemærkes, at spørgsmålet kun er besvaret i 96 % af de indsendte spørgeskemaer, således at der er mulighed for et noget større antal nej-svar, end anført, løvrigt må dette lille antal nej-svar anses for forbavsende lavt. Konjunkturspejlet rummer bl. a. oplysninger om forventninger for henholdsvis produktionens størrelse og salgspriserne 1 og 4 måneder frem i tiden. Medens forventningerne 1 måned frem kan tænkes holdbare, må det anses for tvivlsomt, om der kan gives holdbare prognoser for en periode over 1/3 år.

Da en fortsat sammenligning, måned for måned, mellem konjunkturspejlet og de af virksomheden givne oplysninger må antages at kunne give værdifulde fingerpeg om, hvor vidt virksomhedens stilling på markedet styrkes eller svækkes i forhold til de øvrige virksomheder, spurgtes i spørgsmål 6: »Sammenligner De ved konjunkturspejlets modtagelse dette med de af Dem givne oplysninger?«

Svarene var: (summarisk)

I betragtning af, at der i almindelighed klages over, at det er vanskeligt for erhvervslivets ledere at få tid til at følge med i den faglitteratur, der fremkommer i tidsskrifter og bøger, synes besvarelsen af dette spørgsmål at være opmuntrende, selv om det må indrømmes, at konjunkturspejlets overskuelighed gør læsningen lettere end almindelige statistiske tabeller.

Spørgsmål 7: »Anvender De de i konjunkturspejlet og redegørelse for besvarelsen
af særspørgsmålene forekommende oplysninger som hjælp ved forretningsmæssige
dispositioner?« besvaredes således:

Besvarelsen viser, at kun et fåtal af de medvirkende, og blandt disse, fortrinsvis
de små, regelmæssigt anvender konjunkturspejlets oplysninger ved forretningsmæssige

Bemærkninger, der er tilføjet en del af svarene, antyder på den anden side, at spørgsmålet i et vist omfang synes at være opfattet som et spørgsmål om, hvorvidt konjunkturspejlet alene danner grundlag for de nævnte dispositioner. Der er således til nej-svar føjet bemærkninger som: »Ikke bevidst«, »Oplysningerne indgår i vor almindelige bedømmelse af markedssituationen« osv.

Der synes derfor at være grund til at formode, at en indirekte anvendelse af
konjunkturtestens oplysninger er større, end de beregnede procenter viser.

Spørgsmål S lød: »Hvilke af konjunkturspejlets oplysninger har Deres særlige
interesse?«, og var udformet således:

Besvarelsen viser, at det især er oplysningerne om bevægelserne såvel ex post
som ex ante indenfor de pågældendes egen branche, der har haft interesse.

Da konjunkturtesten ikke har været udbygget i en sådan grad, at alle de medvirkende
har haft mulighed for at følge bevægelserne for deres aftagere og/eller
deres leverandører, kan svarene ikke bedømmes ud fra de totale tal.

Produktionsgrene, hvor muligheden har været til stede, synes at have stor interesse
for aftagernes aktuelle og planlagte aktivitet, medens de tilsvarende oplysninger
om leverandørerne synes af minimal interesse.

Om dette skyldes, at afsætningen skønnes vigtigere end indkøbet, om de medvirkende har større kendskab til aktiviteten hos leverandørerne ex ante og ex post, eller om der er andre årsager, er det ikke på det foreliggende grundlag muligt at konstatere.

Af besvarelsen af spørgsmål 9: »Hvilke af konjunkturspejlets kolonner har Deres særlige interesse?« fremgår, at især oplysninger om ordreindgang og omsætning tillagdes betydning (63% af samtlige »stemmer«). Oplysningerne om priser og om export fik henholdsvis 19 og 7 % af »stemmerne«. Alle øvrige oplysninger fik under 5 % af »stemmerne«.

Spørgsmål 10: »Savner De i konjunkturspejlet yderligere oplysninger« besvaredes

Tillægsspørgsmål til ja-svarene var: »Hvilke spørgsmål eller produktionsgrene
kunne ønskes medtaget?«

Besvarelsen af dette spørgsmål viser, trods det lille antal ja-svar, at de, der ønsker konjunkturspejlet udvidet, især er interesseret i en udbygning, således at konjunkturtesten kommer til at omfatte også de efter deres virksomhed følgende led i produktionsprocessen og i handelen.

Der er endvidere fra enkelte virksomheder udtrykt ønske om regelmæssige
oplysninger om, hvor stor en andel deres virksomhed udgør af det samlede materiale
for produktionsgrene, hvori de medvirker i testen.

Spørgsmål 11: »Har De udbytte af de i »Redegørelse for besvarelsen af særspørgsmålene«
fremkomne oplysninger?« fik følgende fordeling af svarene:

Det store antal nej-svar synes ejendommeligt, idet besvarelsen af særspørgsmålene rummer oplysninger, der — forudsat at de er korrekte — umiddelbart må være af værdi for den enkelte virksomheds bedømmelse af markedssituationen, f. ex.: Bevægelser i rå- og færdigvarelageret, exportens størrelse ex post og ex ante, den aktuelle udnyttelsesgrad, investering ex post og ex ante osv.

Besvarelsen af spørgsmålet leder ind på den tanke, at det kan have været psykologisk forkert at udsende redegørelse for besvarelsen af særspørgsmålene samtidig med fremsendelse af spørgeskemaerne for den kommende måned, — altså sammen med arbejdsbyrden!

Måske kan også den anvendte fremstilling: statistiske tabeller spille ind, og have
virket afskrækkende, sammenlignet med det mere overskuelige konjunkturspejl.

Under alle omstændigheder må svarene føre til overvejelser om, hvor vidt man
ved en eventuel genoptagelse af konjunkturtesten bør udelade særsprøgsmålene.

Spørgsmål 12: »Er der andre spørgsmål, De kunne ønske optaget under særspørgsmålene?«
blev besvaret således:

Dette understreger, den ringe interesse for særspørgsmålene, der allerede vises
ved besvarelsen af spørgsmål 11=

Det må formodes, ai der, såfremt der blev arbejdet med de oplysninger, der findes i redegørelserne, — oplysninger der så vidt vides ikke fås andet steds — ville dukke problemer op, der kunne ønskes belyst. Det er utænkeligt, at konjunkturtesten skulle behandle alle spørgsmål af interesse for bedømmelse af afsætningssituationen.

III. Spørgsmål vedrørende konjunkturtestens form ved en eventuelt fortsættelse.

Ud fra den betragtning, at de nye markedsdannelser må formodes at ville bevirke, at konjunkturbevægelser i udlandet vil slå kraftigere igennem i indlandet end tidligere, i alt fald de, der kommer fra lande, der er medlem af samme markedsområde som indlandet, og endvidere ud fra den antagelse, at de danske konjunkturbevægelser på grund af udenrigshandelens størrelse i forhold til bruttonationalproduktet, i meget høj grad må være afledt af udefra kommende impulser, blev der fra dansk side ved de internationale kongresser for tendensundersøgelser i München 1957 og 1959 stillet forslag om optagelse af et mere praktisk betonet internationalt samarbejde, end det hidtil eksisterende ,der kun har været baseret på forskningsmæssigt grundlag.

Grundtanken i forslaget var, at man burde forsøge at fremstille konjunkturspejl,
der omfattede økonomiske bevægelser for et enkelt produkt fordelt på en
række lande. — De hidtidige konjunkturspejl omfatter bevægelser for en række

— beslægtede — produkter i et enkelt land. Det er ikke muligt direkte at foretage sammenligning mellem bevægelserne i de enkelte lande, fordi spørgsmålene varierer fra land til land, ligesom ikke alle lande anvender samme periodelængde i analyserne.

Et internationalt konjunkturspejl ville formentlig kunne give de enkelte producenter værdifulde oplysninger om såvel den aktuelle som den fremtidige afsætningssituation, oplysninger, hvis værdi må formodes at ville vokse, efterhånden som samarbejdet indenfor henholdsvis frihandelsområde og toldunion bliver mere effektivt.

For at sondere interessen hos de medvirkende producenter for en fortsættelse
af konjunkturtesten på henholdsvis national og international basis, stilledes følgende
to spørgsmål:

Spørgsmål 13: »Er De interesseret i en fortsættelse af konjunkturtesten i den
nuværende form?«

og

Spørgsmål lk: »Er De interesseret i deltagelse i en international konjunkturtest,
i den form at der for hver produktion udarbejdes et konjunkturspejl med
tilsvarende oplysninger som det nuværende, blot fordelt på lande?«

Hvis ja: 1) Et internationalt konjunkturspejl alene eller 2) et internationalt i
forbindelse med et nationalt fordelt på produkter som det hidtidige.

Spørgsmål 13 blev besvaret således:

Det må erkendes, at spørgsmål 13 og 14 kan forstås som alternativer, og visse
af svarene tyder på, at det er forstået således.

Frasortere« de virksomheder, der har svaret nej til spørgsmål 13 og ja til spørgsmål 14, alternativ 2 altså virksomheder, der har oplyst, at de ikke er interesseret i at fortsætte konjunkturtesten i den nuværende form, men dog ønsker et konjunkturspejl som hidtil + et internationalt, bliver svarsfordelingen af spørgsmål 13:

Fordelingen af svarene på spørgsmål 14 var således:

Blandt de exporterende virksomheder var svarsfordelingen:

Da en del virksomheder (10) ikke har besvaret dette spørgsmål — for nogles vedkommende, efter det oplyste, fordi deres svar ville afhænge af prisen på deltagelse (undersøgelsen er hidtil gennem vederlagsfrit for de medvirkende), er materialet for sparsomt til, at der kan påvises statistisk signifikant forskel på exporterende og ikke-exporterende virksomheders svar (forskel = 1,7 fxd.).

Tillægsspørgsmålet til spørgsmål 14 blev af virksomheder, der havde svaret ja
til hovedspørgsmålet besvaret således:

Det ses, at tendensen til, at små virksomheder mere end store er interesseret i
et nationalt konjunkturspejl, går igen i besvarelsen af dette spørgsmål.

IV. Konklusioner.

De oplysninger, der er givet i konjunkturspejlet for den danske textil- & beklædningsindustri
blev af de medvirkende anset for korrekte.

Konjunkturspejlet er af mange blevet anset for værende et anvendeligt redskab ved økonomiske dispositioner, idet dog mindre virksomheder synes at have gjort brug af de givne oplysninger i højere grad end de store, muligvis fordi større virksomheder på forhånd har bedre kendskab til det totale marked, end små.

Der er så lille interesse for særspørgsmålene, at de ved en eventuel genoptagelse af
konjunkturtesten formodentlig ikke bør opretholdes af hensyn til erhvervslivet.
Skal de bevares, må det være på grundlag af forskningsmæssig interesse.

Interessen for en fortsættelse af testen synes at være så stor, at en fortsættelse vil være mulig, så længe testen, som det har været tilfældet overalt, hvor den er gennemført, kan stilles vederlagsfrit til rådighed for de medvirkende. Om der kan fås dækning for udgifterne ved testens gennemførelse på grundlag af abonnement fra de medvirkende, må derimod anses for mere tvivlsomt. Det må i denne forbindelse erindres, at Danmark er så lille et land, at det, for at få et tilstrækkeligt antal medvirkende til en blot nogenlunde forsvarlig tendensundersøgelse, må have en langt større procent af branchens medlemmer som medvirkende, end det er nødvendigt i et større land.

Der foreligger i øjeblikket ikke planer om en genoptagelse af den danske konjunkturtest. De førnævnte forslag om en international konjunkturtest har imidlertid været medvirkende til oprettelse af en inernational organisation »Ciret« (Contact International de Récherches Economiques Tendancielles) med det formål at oprette et forskningscentrum ved Det økonometriske institut i Rotterdam og et informationscentrum ved IFO-institut i München.

Skulle dette nærmere samarbejde, oprettelsen af »Ciret« er udtryk for, resultere
i en international konjunkturtest, vil spørgsmålet om genoptagelse af den danske
konjunkturtest blive taget op til overvejelse.

Sammenhængen mellem konjunkturtest og statistik vil blive behandlet i en
senere artikel.

Helge Munksgaard *