Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 98 (1960)BEREGNING AF BEFOLKNINGSTIL- VÆKSTEN 1950-1978 I DE ENKELTE BYER OG BYMÆSSIGE BEBYGGELSERRACHEL BAGER* I denne artikel
foretages der i afsnit I en analyse af
befolkningsudviklingen På grundlag af den foretagne analyse er i afsnit II befolkningsudviklingen i landets hovedområder beregnet for årene 1950—78, og det er i afsnit 111 anført, hvorledes det hertil svarende fremtidige folketal kan beregnes for den enkelte bv. Endelig er beregningen i afsnit IV sammenholdt med den faktiske udvikling i femåret 1950—55. Det fremgår heraf bl.a., at hovedstadsområdet og de største købstadområders vækst i dette 5 år er afsvækket i forhold til væksten i de mindre byer og bymæssige bebyggelser. Arbejdet er udført
med udgangspunkt i den af Statens
byggeforskningsinstitut I. ANALYSE AF UDVIKLINGEN' 1921-50 I LANDETS HOVEDOMRÅDERPå grundlag af
folketællingen 1950 har man opdelt landet i følgende fem
A. De optalte folketal.* Fuldm;je»tig i boligministeriet. ** Forskningsleder i Statens Byggeforskningsinstitut Per liredsdorff har fulgt udarbejdelsen af analysen og O-punktberegningen og givet mig værdifulde rad. Side 15
Side 16
1. Hovedstaden med de
19 omegnskommuner, som i 1950 af Kobenhavns statistiske kontor
medregnedes til hovedstadsområdet. 2. Kohstæderne med de forstæder, som i 1950 optaltes som forstæder. 3. Bymæssige bebyggelser, som i 1950 havde over 1000 indbyggere. 4. Bymæssige bebyggelser, som i 1950 havde 250-999 indbyggere. 5. Det øvrige land, d.v.s. de rene landdistrikter. Ved afgrænsningen af områderne har man således fulgt Kobenhavns statistiske kontors afgrænsning af hovedstadsområdet og det statistiske departements afgrænsning af de ovrige omrader ved folketællingen i 1950, og man har herefter sogt at afgrænse samme områder også for de tidligere folketællingers For købstæderne med forstæder har man således sogt at medtage; alle de områder, som i 1950 var blevet til købstæder med forstæder; der kan her være tale om visse småbyer i nærheden af en provinsby, som tidligere er optalt som en selvstændig bymæssig bebyggelse, men fra et vist tidspunkt er medregnet til den pågældende købstads forstæder; sådanne områder er for alle årene siden 1921 medregnet til købstadsområdet. Desuden kan der være tale om områder, som slet ikke kan føres tilbage til 1921, idet de dengang var rene landdistrikter; sådanne områder er medregnet under købstadsområdet fra det tidspunkt, hvor de første gang er optalt og er endvidere noteret som oprykker fra dette tidspunkt. På samme måde er
de bymæssige bebyggelser bearbejdet, som i 1950 havde
Med hensyn til de bymæssige bebyggelser under 1.000 indbygger er der en del, som er blevet optalt ved nogle af tællingerne i 1921-45, men ikke er optalt i 1950, og disse er derfor her regnet som rene landdistrikter. De øvrige små byer er opdelt i dem, der er optalt i alle tællinger 1921-50, og dem, der er kommet til efterhånden og altså er »oprykkere« fra de rene landdistrikter. De »oprykkede«
byer er anført i bilaget, mens den konstaterede
udvikling Det ses af tabel 1, at oprykningen til købstæderne og til de bymæssige bebyggelser over 1000 indbyggere udgør ret små tal, nemlig henholdsvis 1 .'J.4(>2 og 758, da der her kun er tale om indlemmelse af visse nye områder i de byer, der betragtes. Men for de bymæssige bebyggelser under 1000 indbyggere; udgør oprykningen 57.884. Oprykkerne er her helt nye byer, der rykker ind i det betragtede område. B. Korrektion af udviklingen ide enkelte områder under hensyn til oprykningen.Den tilvækst til
byområderne, som fremgår af omstående tabel 1, består
Side 17
efterhånden oprykkede nye områder og tilvæksten i disse. Imidlertid må den fremtidige befolkningstilvækst til byområderne opgøres som tilvæksteni de nuværende byområder -j- tilvæksten i de områder, som fremtidig efterhånden vil rykke op, mens folketallet i selve disse områder på oprykningstidspunktetholdes udenfor analysen. Man har derfor reduceret de i tabel 1 anførte optalte folketal for de enkelte byområder med de i tabellen anførte tal for den samlede oprykning, som er tillagt folketallene i de rene landdistrikter. Den således konstaterede udvikling angiver altså den samlede befolkningstilvækst til byområderne uden hensyn til de administrative ændringer og vil derfor med rimelighed kunne fremskrives til støtte for skønnet over den fremtidige vækst i disse områder. C. Korrektion af udviklingen i de enkelle områder under hensyn til forholdet mellem faktisk og hjemmehørende befolkning.Til brug for analysen af udviklingen 1921-1950 må der endvidere foretages en vis korrektion af de optalte folketal 1921-1935, fordi disse angiver den optalte faktiske befolkning i de enkelte områder, medens folketallene fra og med 1940 angiver den optalte hjemmehørende befolkning. Ved overgang til den nye optællingsmetode i 1940 opgjorde man til sammenligning også den hjemmehørende befolkning i de enkelte kommuner i 1935, og man har derfor haft mulighed for at sammenholde tallene for den faktiske og den hjemmehørende befolkning i 1935 og har på grundlag heraf korrigeret samtlige op- 2 Side 18
talte folketal
1921-30 i de enkelte områder tilsvarende, således at de
endelige D. Resultatet af analysen af udviklingen 1921-50.De i tabel 1
anførte optalte folketal, korrigeret som foran nævnt
under hensyn Det ses af tabellen, at byområdernes folketal stadig er vokset i perioden 1921-1950. Befolkningen i landdistrikterne — inklusive den oprindelige landbefolkning i de efterhånden til byerne oprykkede områder er i de to femår 1921-25 og 1940-45 steget med ialt 74.700, men er i de øvrige fire femår faldet med med ialt 71.413. For hele perioden under eet er landdistrikternes folketal altså tiltaget med godt 3000, d.u.s. praktisk talt stagneret. Imidlertid må det betænkes, at når små bymæssige bebyggelser stadig rykkerover den grænse, hvor statistisk departement optæller dem (250), må det betyde, at de vokser, indtil denne grænse nås, og denne vækst sker statistisk set i landdistrikterne og må derfor, da befolkningstallet her i fire af de betragtedefemår har været faldende, have været modsvaret af en tilbagegang af befolkningen i gårde og huse udenfor disse småbyer. Oprykningen har som nævnt ialt 1921-50 udgjort 72.104 personer, men en del af de små, oprykkede byer har formentlig eksisteret allerede i 1921, men har da været så små, at de ikke blev optalt. Hvis folketallet i de oprykkede småbyer i 1921 var f.eks. halvdelen af folketallet på oprykningstidspunkterne, er altså halvdelen eller ca. 36.000 personer tilvækst, som følgelig må modsvares af et tilsvarende fald i befolkningen udenfor disse småbyer; desuden kan der være sket tilvækst i byer, der endnu er så srnå, at de ikke er optalt af departementet, og i så fald 1. Forskellen mellem faktisk og hjemmehørende befolkning i en by afhænger af, hvor mange skoler, hoteller etc. der findes i byen, og de fundne gennemsnitsforhold for de enkelte områder kan derfor ikke med rimelighed anvendes for de enkelte byer. Ved analysen af de enkelte byers udvikling kan man derfor blot have i erindring, at en særpræget udvikling fra 1935-40 eventuelt kan skyldes, at der i den pågældende by er særlig stor forskel på faktisk og hjemmehørende befolkning. Side 19
må der altså også være sket et hertil svarende fald i den øvrige landbefolkning. Analysen viser således, at i 4 af de analyserede femår er den samlede befolkningi landdistrikterne faldet med ialt 71.400, hvilket formentlig indebærer, at befolkningen udenfor de små bymæssige bebyggelser med under 250 indbyggere,altså den egentlige landbefolkning, er faldet væsentlig mere, formentligdenimod 50-100 procent mere. I de øvrige 2 femår er den samlede befolkningi landdistrikterne vokset med 74.700, hvilken tilvækst formentlig navnliger sket i småbyerne. II. FREMSKRIVNING AF DE ENKELTE OMRÅDERS UDVIKLING 1950-1978 (0-punktberegningen).A. Valg af forudsætninger.Som støtte for
skønnet over den fremtidige udvikling har man gennemført
en 1) at det samlede
folketal i hele landet vil følge den af Statens
byggeforskningsinstitut a) at der ikke vil
finde internationale vandringer sted, 1.
spædbarnsdødeligheden vil være konstant som konstateret
i 1946-50, 2. dødeligheden
for 1-4 årige vil falde efter samme mønster som
konstateret 3. dødeligheden
iøvrigt vil falde efter samme mønster som konstateret
c) at
fødselshyppigheden vil svare til den konstaterede
fødselshyppighed d) at mændene vil
opretholde deres nuværende vielseshyppighed. 2) at landdistrikternes folketal fortsat vil falde med samme procent som konstateret i perioden 1925-1940, idet man har ment at kunne se bort fra perioden 1921-25, hvor faldet i landdistrikternes folketal endnu ikke var sat ind, og fra den unormale krigsperiode 1940-45 samt fra det følgende 5 år, hvor man ikke kan vide, om det konstaterede fald er påvirket af den unormale krigs år sstigning. 3) at tilvæksten
til de enkelte byområdet indbyrdes vil stå i samme
relative B. Beregningsmetoden.Ifølge den
ovennævnte af Statens byggeforskningsinstitut beregnede
prognose Side 20
Det ses af tabellen, at det beregnede folketal i hele landet stiger med en lilnjormelsesvis konstant va^kstprocent, og da folketallet i de rene landdistrikter forudsættes at ville falde, må folketallet i byområderne stige med aftagende vækstprocent, fordi tilvandringerne fra de aftagende landdistrikter efterhånden må spille en relativt mindre rolle i de voksende byområder. Imidlertid kan man næppe af udviklingstallene i tabel 2 udlede nogen teori om, efter hvilken nærmere bestemt funktion vækstprocenterne skulle aftage, men kan kun iagttage en stadig vækst i byområderne, stærkere end svarende til fødselsoverskudet, og da en stor by formentlig må give plads for flere tilflyttere end en mindre, synes det rimeligt at antage, at vandringsoverskudet i samme grad som fødselsoverskudet er proportionalt med befolkningens størrelse. Det forekommer derfor rimeligst og er tillige lettest at udjævne de korrigerede folketal (tabel 2) i de enkelte byområder 1921-50 således, at den årlige tilvækst udgør en konstant procent af folketallet, og derefter fremskrive denne udvikling til 1978. Den teoretiske fejl, man begår ved at udjævne efter kurver, der stiger med samme i stedet for med aftagende vækstprocenter, må da bagefter korrigeres ved at reducere den beregnede tilvækst i de enkelte byområder på ensartet måde, således at summen af de herved fundne tilvækster femår for femår stemmer med befolkningstilvæksten ifølge prognosen -j- den forudsatte bortvandring fra landdistrikterne. Beregningen fremgår af nedenstående: 0-punktberegning for de enkelte områder.For hele landet
samt for de enkelte byområder udjævnes logaritmen til de
i Udfra de således
bestemte linier i/ -- n -'- b.v for hvert område findes
logaritmen Da de udjævnede
folketal er bestemt udfra tallene i tabel 2, som angiver
Side 21
Side 22
For hele landets vedkommende er udjævningen kun benyttet til bestemmelse af det udjævnede folketal 1950 for hele landet, som er anvendt til beregning af folketallet for de rene landdistrikter som hele landets folketal fsummen byernes folketal. For landdistrikternes vedkommende er det nævnt under forudsætning 2, at man regner med et fremtidigt fald med samme procent som konstateret 1925-40. Man har derfor udjævnet logaritmen til de optalte folketal 1925-40, ligeledes efter mindste kvadraters metode, og har herved bestemt liniens hældning, og derefter har man bestemt den fremtidige udvikling udfra en linie med samme hældning, der lægges gennem logaritmen til folketallet for 1950, bestemt som forannævnt; heraf beregnes log. folketallet i de rene landdistrikter 1955-1978, hvorefter selve folketallet findes som antilogaritmen hertil. Da disse folketal
er bestemt inclusiv oprykkerne må de endelig reduceres
Resultaterne
fremgår af nedenstående tabel 4: Man har herefter
reduceret den således beregnede befolkningstilvækst
femårfor 1. Berettigelsen af at foretage korrektionen ved multiplication af den beregnede tilvækst med samme faktor indses af nedenstående: Kaldes det udjævnede folketal 1950 for hvert enkelt byområde for yyv — 00, yt-i 0 etcetera, bliver den ved ekstrapolationen bestemte tilvækst ved vækst med procenterne vlt vit etc. "i^i-so. etc, ialt ZvyiO. Side 23
Kaldes den tilvækst,
som stemmer med prognosen for hele landet + den
forudsatte tilvandring fra
landdistrikterne for t, findes reduktionsfaktoren r
altså som r = , og for hvert område reduceres
tilvæksten tf^-so, V2U2-Z0 etc- følgelig ved
multiplication med r. De enkelte
vækstprocenter vlt y 2y2 etc. er bestemt ved hjælp af
linien log. y=a+ bx. Kaldes , , , sin* logy50
(1 +v)— log y Sættes cos a, som
er ens for samtlige byområder, lig 1 har man: Når tilvæksten
uy50 reduceres ved multiplication med r, ændres
stigningen for den tilsvarende Ved multiplication af
den ved ekstrapolationen fundne tilvækst med faktoren r
reduceres tg a altså ved
multiplication med faktoren Denne faktor har
imidlertid approximationsværdien r, når v som her er
lille, idet: Korrektionsmetoden
svarer altså til, at tangens til den ved udjævningen
fundne stigningsvinkel (Til sammenligning
kan nævnes, at såfremt man i stedet for at reducere den
ved ekstrapolationen De ekstrapolerede
folketal bliver Ui-50(l + v)> + etc., og kaldes det
folketal, som stemmer reduktionsfaktoren
R altså som R Når folketallene
j/50(l+y) multipliceres med R, ændres stigningen for den
tilsvarende linie Ved multiplication af selve de ekstrapolerede folketal med faktoren R reduceres tg <x altså ved subtraktion af — log R — altså ved, at samme konstante værdi fradrages tangens til stigningsvinklen i alle byområder uden hensyn til, som disse vokser stærkt eller svagt. Denne metode er derfor ikke benyttet). Side 24
stemmer med
tilvæksten ifølge Statens byggeforskningsinstituts
prognose Beregningerne og de
endelige resultater fremgår af nedenstående tabel 5:
* SBI har beregnet prognosetal for 1958 og fremtidigt med udgangspunkt i det faktiske folketal 1953. Ved beregning af tilvæksten iflg. SBl's prognose 1950-55 og 1955-58 har man derfor anvendt et 1955-tal, 4.445.200, som er fundet ved interpolation mellem tallene for lj1 1953 og for 1j1 1958, idet man ved interpolationen har lagt en ret linie gennem logaritmen til disse folketal. Side 25
De i tabel 5 anførte tal angiver altså, hvorledes folketallet vil udvikle sig i de hovedområder, soin blev optalt ved folketællingen i 1950, inclusiv tilvæksten i de områder, som efterhånden vil rykke op til disse byområder, hvis forudsætningerne 1-2-3 holder stik, altså hvis udviklingen 1950-78 for hvert enkelt område i landet vil fortsætte ad de samme linier som konstateret 1921-50. har derfor kaldt de fundne resultater for O-punktsberegningen, idet afvigelser fra de beregnede tal (O-punktet) vil betyde, at udviklingen i det pågældende område skifter efter 1950, altså at det afvigende område efter 1950 vokser mere eller mindre end før i forhold til andre dele af landet. Beregningen er derimod ikke en prognose over den fremtidige udvikling, idet man ikke har foretaget nogensomhelst overvejelser af f.eks. erhvervsgeografisk eller økonomisk art over, hvorvidt det må anses for sandsynligt, at udviklingen i de enkelte områder af landet vil fortsætte efter samme linier som konstateret 1921-50. Af de anførte diagrammer fremgår for hele landets vedkommende de optalte folketal 1921-50, det udjævnede folketal 1950, register folketallet 1/1 1953 og det interpolerede folketal 1/10 1955 samt de af Statens byggeforskningsinstitut beregnede folketal 1958-78 (prognosen), for landdistrikterne fremgår de optalte folketal 1921-50, de udjævnede folketal 1925-1940 og 1950 samt de på grundlag heraf beregnede folketal 1955-78, for byområderne fremgår de optalte og de udjævnede folketal 1921-1950, de på grundlag heraf beregnede folketal 1955-78 samt endelig de udfra prognosen reducerede folketal 1955-78 (O-punktberegningen). III. FREMSKRIVNING AF DE ENKELTE BYERS UDVIKLING 1950-7 8 (O-punktberegningen).Herefter har man for hver enkelt købstad med forstæder og for hver enkelt af de 104 større, bymæssige bebyggelser foretaget en grafisk udjævning og ekstrapolation, ganske svarende til den for de enkelte byområder ved mindste kvadraters metode foretagne udjævning (dog at man ved udjævningen har lagt linien igennem tallet for 1950 og desuden har taget særligt hensyn til udviklingen i det sidste 10-år, såfremt denne afveg afgørende fra udviklingen i de tidligere år). Dette er sket ved at indtegne folketallene på semilogaritmisk millimeterpapir og foretage udjævningen efter en ret linie. Den herved fundne befolkningstilvækst for det samlede købstadsområde og for det samlede område for større bymæssige bebyggelser er endelig sammenholdt med den foran anførte korrigerede tilvækst for disse områder, og man har herved bestemt de reduktionsfaktorer, som femår for femår må anvendes på den beregnede tilvækst i den enkelte by for at opnå, at summen af alle byernes tilvækster stemmer med O-punktberegningen. Side 26
A. Købstæder og større bymæssige bebyggelser.Beregningerne og
de fundne reduktionsfaktorer fremgår af nedenstående
Det ses af tabel 6, at
den ved ekstropolationen for den enkelte by fundne
tilvækst overalt
skal reduceres. Side 27
Side 28
1) Som tidligere anført må en nogenlunde konstant vækstprocent for folketallet i hele landet sammenholdt med en landbefolkning, der aftager med konstant procent, bevirke, at byområderne må vokse med aftagende procenter, og da man som nævnt har fremskrevet udviklingen i de enkelte byer med konstante vækstprocenter er det allerede af denne grund klart, at man herved kommer til en samlet tilvækst, der er storre end 0-punktsberegningens. 2) Ved den grafiske udjævning af folketallene har man lagt særlig vægt på byernes udvikling i det sidste 10-år, fordi det skonnes rimeligt at regne med, at de senest konstaterede udviklingstendenser har störst betydning for den fremtidige udvikling; hvis en by således har vårret svagt voksende 1921-40 og herefter er vokset stærkere, har man udjævn et efter en linie, der svarer til mere end gennemsnitsprocenten for 1921-50, og da den gennemsnitlige tilvækstprocent såvel i kobstadsområderne som i de storre bymæssige bebyggelser har været særlig stor i det sidste 10-år, hvor fødselshyppigheden var ekstraordinært stor, er det klart, at man også på grund af den særlige hensyntagen til dette 10-års vækst kommer til for store tilvæksttal. 3) Endelig
bevirker selve beregningsmetoden — stigning med
konstante Hvis nemlig et antal byer vokser med konstante vækstprocenter, som er forskellige fra by til by, vil summen af byerne vokse med tiltagende vækstprocent .1 Når man således sammentæller den befolkningstilvækst, som er fundet ved at regne med konstante tilvækstprocenter i de enkelte byer, vil man altså få en samlet bybefolkning, der vokser med stigende vækstprocenter, medens man på forhånd ved, at den samlede bybefolkning ifølge O-punktberegningen kun kan vokse med faldende tilvækstprocenter. Ligesom det
foran er nævnt, at o-punktberegningen for de enkelte
områder 1. Dette kan indses af følgende: Der er givet to potensfunktioner: apn og bqn (p =£ q). Vi undersøger sumfunktionen apn-\ b «". Vi danner kvotienten mellem det n-f-1' og det n' led i denne funktion: apn+l + bqn+l a \pj a\pj I p ry ap*-rbqn i b/q n &Mn ''I & /?" nPI alp rj' p/ \ alp / / \ / / '/ /'7\n Antag p> q, heraf - <1,1- —► 0 for n —*■ oo kvotienten går altså mod p for n-+cooger p \p/ følgelig stigende med stigende n. Side 29
ningernekanderfor kun benyttes som støtte ved opstilling af en egentlig prognose,idet man kan resonnere således, at hvis den by, man planlægger for, vil udvikle sig relativt i forhold til andre byer ligesom i perioden 1921-50 — (og hvis prognosen for hele landet holder stik med den forudsatte bortvandring fra landdistrikterne) — kan man regne med at nå de beregnede folketal (opunktet),og herudfra må man så skønne over, om der er særlige grunde til at vente, at vedkommende by vil hævde sig mere eller mindre end før 1950 i forhold til andre byer. Man opnår herved formentlig en noget sikrere baggrund for sit skøn over byens fremtidige udvikling, end man har haft tidligere, hvor man ved planlægningen har betragtet hver enkelt by for sig og har anlagt sit skøn efter individuelle metoder, idet man oftest har forudsat samme absolutte eller samme procentvise tilvækst i en eller anden tilfældigt valgt årrække, forskelligfra by til by, eller måske endog har beregnet såkaldte maksimum og minimum kurver udfra den største og den mindste konstaterede tilvækstprocent. Værdien af den samlede O-punktberegning er især understregningen af, at man ikke kan vente, at alle byer vil kunne vokse lige så stærkt som 1921-1950, idet den tilvækst, der beregnes ved direkte fremskrivning af den hidtidige udvikling, må reduceres til gennemsnitlig ca. 3/4, for at den samlede tilvækst kan stemme med et rimeligt skøn over hele landets folketal. B. Mindre bymæssige bebyggelser.For de bymæssige bebyggelser, som i 1950 endnu ikke havde 1.000 indbyggere, har man ikke foretaget tilsvarende udjævning og ekstrapolation med efterfølgende bestemmelser af korrektionsfaktorer for at opnå, at summen af de her beregnede tilvækster stemmer med O-punktberegningen for dette område. Man har ikke anset det hermed forbundne meget væsentlige arbejde for påkrævet, bl.a. fordi der i disse bebyggelser sædvanligvis endnu ikke udarbejdes byplaner, så at behovet for en O-punktberegning oftest er mindre. Da der imidlertid undtagelsesvis ønskes en O-punktberegning også for disse mindre bebyggelser skal her angives en metode til udførelse heraf. Udviklingen 1921-50 og O-punktberegningen 1950-78 i de bymæssige bebyggelser, som i 1950 havde 250-1000 indbyggere, kan opspaltes som vist i omstående tabel 7, såfremt man forudsætter, at tilvæksten i de byer, der optaltes i 1921, er proportional med tilvæksten i oprykkerne. Det vil heraf ses,
at den tilvækst der stemmer med O-punktberegningen, kan
Side 30
IV. DEN FAKTISKE UDVIKLING 1950-55 SAMMENLIGNET MED o-PUNKTBEREGNINGENA. Hele landet.Statens
byggeforskningsinstituts prognose tager sit udgangspunkt
i registerbefolkningen 1. Det fremgår af tabellens tal, at tilvæksten i de byer, der optaltes i 1921 udgør følgende procenter af den samlede tilvækst. Tilvækst i Procentvis tilvækst »1921 byerne« Tilvækst ialt i »1921 byerne« 1921—25.. 10.337 10.337 100,0 1921—30.. 16.767 17.533 95,6 1921—35.. 24.354 26.817 90,8 1921—40.. 28.309 31.676 89,4 1921—45.. 34.389 39.622 86,8 1921—50.. 44.082 52.773 83,5 Man må herudfra skønne, at af den ventede tilvækst i de godt 27 år fra 7/n-1950 til Vi-1978 vil ca. 85% ske i de byer, som i 1950 havde 250-1.000 indbyggere, mens resten vil ske i de nye oprykkere. Tilvæksten 1950-78 ifølge O-punktberegningen er 52.398, 85% heraf eller 44.538 må altså ventes at ville ske i de i 1950 optalte byer. Side 31
Side 32
Det faktiske
registerfolketal 1/l 1958 blev 4.499.478, svarende til
en tilvækst Vandringsunderskudet i årene 1953-1957 har udgjort 32.793, altså mere end forskellen mellem den beregnede og den faktiske tilvækst. Dette viser, at den naturlige tilvækst i befolkningen har været lidt større end beregnet i prognosen. På grundlag af prognosens tal har man beregnet folketallet pr. 1/10 1955 til 4.445.200, medens det faktisk optalte folketal blev 4.448.401, altså kun en afvigelse på 3.201 — overensstemmende med, at størstedelen af vandringsunderskud først indtraf i 1956 og 1957 med tilsammen ea. 24.000. For hele landet
under eet synes O-punktberegningen pr. 1/10 1955 således
B. De enkelte områder.For de enkelte
områder fremgår afvigelserne af nedenstående tabel 8; de
Det fremgår af tabellen, at tilvæksten i købstæder med forstæder under eet næsten fuldstændig stemmer med O-punktberegningen, medens tilvæksten i de bymæssige bebyggelser har været ca. 10% større end iflg. O-punktberegningen. Folketallet ide
rene landdistrikter er kun faldet ca. x/4 af det
forudsatte, Til yderligere analyse af udviklingen omkring hovedstadsområdet har man specielt opgjort udviklingen i København, Roskilde og Frederiksborg amter, idet en del af tilvæksten her, også udenfor hovedstaden med 19 omegnskommuner, formentlig faktisk er tilvækst til hovedstadsområdet og derfor bor tillægges den konstaterede vækst på 72.624 personer. Resultatet af analysen fremgår af omstående tabel 9, hvor man dels har anført den faktiske tilvækst, dels tilvæksten iflg. O-punktberegningen. Side 33
Iflg. nærværende undersøgelses definitioner består den 0-pimktberegnede tilvækst til hovedstaden af tilvæksten til det nuværende hovedstadsområde (Kbli., Frb. og Gentofte +19 omegnskommuner) -f- tilvæksten ide områder, der efterhånden vil blive inddraget under dette område. Imidlertid har hovedstadens nærhed formentlig også før 1950 bevirket en noget stærkere vækst i de 3 amter end i det øvrige land, og denne vækst er i O-punktberegningen indregnet i de øvrige områders vækst. Hvis imidlertid det i de seneste år forøgede pres på hovedstadens arealer har bevirket, at man efter 1950 er begyndt i højere grad end før at bygge egentlige hovedstadskvarterer også udenfor de 19 kommuner må denne tilvækst iflg. ovennævnte definition medregnes til hovedstadens vækst i dette femår. Dette er formentlig i nogen grad tilfældet, så at afvigelsen mellem 0-punktberegningen og den faktiske tilvækst derved formindskes noget. Men selv om man medregner hele den ekstraordinære tilvækst ialt 10.188 til hovedstadstilvæksten, hvilket må være et absolut maksimum for det tilladelige, kommer man slet ikke op på den for hovedstaden 0-punktberegnede tilvækst. Tallene viser derfor klart, at tilvæksten til hovedstadsområdet i forhold til tilvæksten til de øvrige byområder i landet er stærkt afsvækket 1950-1955. Fra 1/10 1955 til 1/1 1958 synes tilvæksten til hovedstadsområdet -f- den ekstraordinære tilvækst i de 3 amter, (d.v.s. tilvæksten udover O-punktberegningen) derimod bedre at kunne holde trit med O-punktberegningen, jfr. nedenstående bemærkninger: Som foran nævnt var
den faktiske tilvækst til hele landets folkelal 3.201
1. For de mindre bymæssige bebyggelser har man udført O-punktberegningen som angivet foran i afsnit 111 B og for de rene landdistrikters vedkommende har man som 0-punktberegnet tilvækst anført samme procent af gruppens folketal i 1950 som iflg. O-punktberegningen skulle gælde for denne gruppe i hele landet. Side 34
større end den beregnede fra 1950-55. Fra 1!10 1955 til 1/10 1959 har den faktisketilvækst derimod, væsentligst på grund af nettoudvandringen, været 34.903 mindre end den beregnede tilvækst. Fordeles dette underskud proportionaltmed den beregnede va^kst på de enkelte områder fås, at hovedstadsområdet1955-1959 iflg. den således reducerede O-punktberegning skulle vokse med 52.810 personer. Den faktiske tilvækst 1955-59 i hovedstaden med de 19 kommuner var dog kun 46.839, mens tilvæksten til de 3 amter udenfor dette hovedstadsområde var 14.683, hvoraf 6.464 svarer til den 0-punktberegnedeudvikling i disse områder. Den ekstraordinære vækst her, som eventuelt til dels kan tilskrives hovedstaden nærhed, udgjorde altså ca. 8.200, således at den samlede hovedstadsvækst, således opfattet, svagt overstiger O-punktberegningen1955-59, og således har indhentet lidt af det store underskud 1950-55. Imidlertid er det vel yderst tvivlsomt, om hele den ekstraordina»re vækst i de 3 amters yderområder bør medregnes som hovedstadsvækst, og da man ved 0-punktbcregningen før 1950 ikke medregnede nogensomhelst vækst udenfor de 19 kommuner til hovedstadsvæksten, synes dette område altså stadig knap nok at kunne holde trit med udviklingen i de andre byområderi C. De enkelte byer.1. KØBSTÆDER MED FORSTÆDERMedens udviklingen
i hele området under eet sorn nævnt omtrent stemmer
Det ses af
tallene, at vækst mere end bereonct kun er sket i 31 af
de 84 byer, Side 35
Vækst mindre end beregnet er sket i de øvrige 53 byområder, heraf den overvejende del i de 13, der rumnier ca. halvdelen af den samlede købstadsbefolkning i landet, og hvortil bl.a. vore 7 største købstadsområder hører. — Procentvis er de 13 byer dog kun vokset med tilsammen 15 pct. mindre end beregnet. Konklusionen må blive, at medens befolkningstilvæksten i samme grad som før 1950 er søgt til købstadsområderne i landet, er der sket den ændring, at de ileste byer og herunder alle de største (ligesom hovedstadsområdet) i perioden 1950-55 har optaget relativt færre personer end tidligere, medens den relativt stærkere vækst er sket i ret få , mindre byer, hvor særlige omstændigheder har gjort sig gældende. 2. STØRRE BYMÆSSIGE BEBYGGELSERDen faktiske befolkningstilvækst i dette område var som før nævnt 12 pct. større end beregnet, og for den enkelte by er afvigelsen procentvis større end for købstæderne (hvad man måtte vente, da det drejer sig om mindre områder her), men inden for området er afvigelserne mere symmetrisk fordelt end i købstadsområdet, jfr. nedenstående tabel 11. Det vil ses, at
den meget store afvigelse fra prognosen (mere end 200
personer) Bilag 1. OPRYKKERE TIL KØBSTÆDER MED FORSTÆDER1. Vordingborg landsogn indlemmet i Vordingborg kobstad fra 1. april 1938. I statistiske meddelelser angående folketællingen 1935 er kun en del af landsognet, nemlig en del af Nyrød by, Marienbjerg og Marienlyst parceller, Masnedø og Sindssygehospitalet opført som forstad til byen med et folketal på 2.880 i 1935, hvor folketallet i hele landsognet var 4.011. Man har derfor noteret differencen 4.011 -^2.880 = 1.131 som oprykker fra 1930-1035. 2. I statistiske meddelelser angående folketællingen 1935 er som forstad til Frederiksværk bl.a. anført »Aasebro og Enghaverne« med folketal 1921, 1925, 1930 og 1935 på henholdsvis 168, 167, 171 og 195, medens der i statistiske meddelelser angående de senere folketællinger er anført »Aasebro, Enghaverne og Vinderød skov« med folketal 1940, 1945 og 1950 på henholdsvis 477, 613 og 967. Man har herudfra skønnet, at det meste af differencen 477 -^ 195 = 282 skyldes, at også Vinderød skov fra 1940 er opført som forstad, og har derfor skønsmæssigt noteret Vinderød skov som oprykker med 200 fra 1935-1940. 3. I statistiske meddelelser angående folketællingerne 1935 er som forstad til Odense bl.a. anført »Fåborgvej« med et folketal i 1935 på 160, medens der i de senere folketællinger er anført »Fåborgvej og Dyrup distrikt« med folketal 1940, 1945 og 1950 på henholdsvis 576, 508 og 539. Man har herudfra skønnet, at det meste af differencen 576 -f-160 = 416 skyldes, at også Dyrup distrikt fra 1940 er opført som forstad og har derfor skønsmæssigt noteret Dyrup distrikt som oprykker med 300 fra 1935-1940. 4. I statistiske meddelelser angående folketællingen 1945 er som forstad til Nykøbing Falster bl.a. anført »Nagelsti brohuse i Toreby sogn« med et folketal i 1945 på 91, medens der i statistiske meddelelser angående folketællingen 1950 er anført »Øster Toreby by i Toreby kommune« med folketal 1945 på 391. Man har derefter noteret differencen 391 ~ 91 = 300 som oprykker fra 1940-1945, idet forskellen mellem de to 1945 tal må skyldes ændring i det område, der betragtes som forstad til byen. Bilag 2. OPRYKKERE TIL BYMÆSSIGE BEBYGGELSER, SOM I 1950 HAVDE OVER 1000 INDBYGGERE1. I statistiske meddelelser vedrørende folketællingen 1945 er folketallet i Ejby by og stationsby opført med 1.196, medens det i statistiske meddelelser vedrorende folketællingen 1950 er opført med 1.232 i 1945. Man har derfor regnet med, at et område, som i 1945 rummede en befolkning på 1.232 -H 1.196 = 3(5 personer er rykket op til at betragtes som byma^ssige bebyggelse. 2. Forst ved
folketællingen i 1950 er det anfort, at en del af Brørup
stationsby er beliggende i 3. I statistiske meddelelser vedrorende folketællingen 1945 er folketallet i Grindsted stationsby opfort med 2.898, medens det i statistiske meddelelser vedrørende folketællingen 1950 er opfort med 3.045 i 1945. Man har derfor regnet med, at et område, som i 1945 rummede en befolkning på 3.045 ~ 2.989 = 56 personer er rykket op til at betragtes som bymæssig bebyggelse. 4. Man har
skønsmæssigt regnet med, at af den meget stærke vækst
1945-50 på 1.245 -r- 675 = Bilag 3. OPRYKKERE TIL BYMÆSSIGE BEBYGGELSER, SOM I 1950 HAVDE UNDER 1000 INDBYGGEREKommune Bymæssig
bebyggelse Antal Kommune Bymæssig
bebyggelse Antal Kommune Bymæssig
bebyggelse Antal Kommune Bymæssig
bebyggelse Antal Bilag 4. OMRADEÆNDRINGEN 1950-55.Fra folketællingen
1950 til 1955 har det statistiske departement foretaget
væsentlige områdeændringer, Til
kobstæderne med forstæder er oprykket folgende:
Til 10k
bymæssige bebyggelser med over 1.000 indbyggere i 1950
er oprykket følgende: Ændringer i
området for mindre bymæssige bebyggelser kan opgøres
således: + yderligere
overførsler, ikke medtaget i departementets opgørelse:
1. Den beregnede
tilvækst for Brabrand (209) og Slrib (75) bor tillægges
væksten i kobstadsnmrådet |