International Bibliography of Economics. Prepared by the International Committee for Social Sciences Documentation in co-operation with the International Economic Association. Published by UNESCO. Vol. I-VI. Paris 1955-9. (Works published in 1952-6). 429 + 384 + 434 + 588 + 474 + 5445. $ 7,50 + 7,50 + 8 + 10 + B+B.

En værdifuld indsats af UNESCO indenfor samfundsvidenskaberne består i udarbejdelsen af en række bibliografier for statsvidenskab, sociologi, retsvidenskab og økonomi. Den sidste har nået sit femte bind og dækker hermed publikationer fra årene 1952-56.

Hvert år sker der forbedringer i denne bibliografi, således at den i stadig større grad nærmer sig den opstillede målsætning at skabe »en virkelig international bibliografi, der skal omfatte alle publikationer, ligemeget hvilket land de stammer fra, og hvilket sprog de er skrevet på«. Bibliografien optager »alle videnskabelige publikationer uanset i hvilken form de forefindes (bøger, tidsskriftartikler, duplikerede rapporter), men udelukker ikke-offentliggjorte værker (f.eks. maskinskrevne disputatser), artikler i dagspressen 0.1. En særlig opmærksomhed rettes mod officielle regeringspublikationer .. .«

I det sjette bind, der dækker 1957 er der optaget ialt 7.706 titler (bøger og artikler) opstillet i en speciel og let overskuelig systematik, hvoraf det fremgår, at »economics« foruden nationaløkonomi også omfatter driftsøkonomi og socialpolitik, men ikke befolkningslære, der indgår i den sociologiske bibliografi. Bibliografien omfatter ikke blot »teoretisk« litteratur, men også beskrivende studier, f.eks. med lokalt sigte.

Foruden denne systematiske opstilling er bindene forsynet med forfatterindeks og et ret specificeret alfabetisk emneregister samt en liste over de tidsskrifter, hvorfra der er medtaget artikler (i 5. bind således ca. 750 tidsskrifter). Benyttelsen af værket forudsætter derfor ikke særlig biblioteksmæssig træning eller andre former for tålmodighed.

Det er i de sidste år på flere videnskabelige biblioteker blevet mere almindeligt at anvende trykte bibliografier fremfor de systematiske kataloger over bibliotekernes egne litteratur. Når man kender f.eks. denne UNESCO bibliografi, vil man kunne forstå dette. Her findes næsten hele den relevante litteratur opstillet efter en moderne systematik, d.v.s. også de bøger, som ikke alle biblioteker har midler til at anskaffe (og det er ikke få), men som evt. kan fremskaffes ved lån i udlandet. Og ikke mindst optagelsen af tidsskriftartikler er afgørende. I forhold til en katalog på et bibliotek som f.eks. den systematiske katalog for Det kgl. Biblioteks nyere samling af udenlandsk litteratur (d.v.s. litteratur udgivet i 1950 og senere), der iøvrigt er afpasset efter UNESCOs systematik, er der dog den ulempe ved den trykte bibliografi, at den kun dækker litteraturen i en kortere periode, i dette tilfælde eet år, hvorfor man nødsages til at slå op i flere bind. Med det omfang den økonomiske litteratur har antaget, er der imidlertid ikke noget at gøre ved denne ulempe. En selektiv årlig bibliografi forekommer nærværende anmelder at være en næsten umulighed. At skære stærkt ned på den optagne litteratur, vil nok forekomme de fleste, ihvertfald undertegnede, at være en vederstyggelighed. En vis begrænsning ligger der naturligvis i vendingen »videnskabelige publikationer« - ikke alene de danske bibliografiske bidragydere, men også de øvrige synes dog at være rimeligt rundhåndede i denne henseende.

Man kan kun ønske, at bibliografien vil vinde indpas på alle større biblioteker og institutter og i alle administrative organer og større firmaer, der har brug for at følge med i den økonomiske litteratur. Udgifterne ved anskaffelsen vil hurtigt kunne indtjenes.

* Bibliotekar ved Det kgl. Bibliotek.