Tibor Scitovsky: Economic Theory and Western European Integration. Georg Allen and Unwin Ltd. London 1958. 154 p., 16s.net.

I denne bog samler forfatteren fire afhandlinger.Tre har tidligere været offentliggjortsom tidsskriftsartikler. Det drejede sig dels om en gennemgang af betalingsbalanceteorieni relation til problemerne omkring en fælles europæisk valuta, dels om en analyse af stordriftens fordele på

linie med den, som findes i Scitovskys kendteværk »Welfare and Competition«, og endelig om en fremstilling af visse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab's problemeri lys af doktrinen om de komparativefordele som afgørende for samhandelsmønsterog faktorallokation. Alle disse arbejderer skarpsindige analyser i nær tilknytningtil den statiske velfærdsteori, og de alene gør bogen værd at læse. Men det, der gør læsningen til en sand fornøjelse, er afhandlingen om de sandsynlige virkninger af økonomisk integration i Vesteuropa. Denne afhandling, som ikke tidligere har været offentliggjort, beslaglægger iøvrigt omkring halvdelen af bogens sidetal.

Forfatteren retter her skytset imod to af de hyppigst anvendte argumenter for økonomisk integration. For det første finder Scitovsky det ikke godtgjort, at de nationale europæiske markeder er for små til at muliggøre rationel serieproduktion. Når masseproduktionen har så ringe vilkår i Europa, skyldes det efter Scitovskys mening forst og fremmest de høje avancer. Herigennem bliver mange varige konsumgoder så dyre, at kun over- og middelklassen kan anskaffe dem. Og da disse købergrupper i Europa er »the most slavish followers of fashion and the greatest sticklers for individuality and the conformity of products to individual tastes and idiosyncrasies« (p. 29), giver end ikke deres behovsdækning mulighed for serieproduktion. Avancerne kan imidlertid ikke sænkes, da producenterne i de enkelte lande er beskyttet imod udenlandsk konkurrence, da de står i nær kontakt med hinanden, og da den europæiske forretningsmoral fordømmer priskonkurrence landsmænd imellem. Hvis skrankerne for den europæiske samhandel fjernes, bortfalder også en række hindringer for en effektiv konkurrence. Avancerne reduceres, duceres,de varige konsumgoder bliver tilgængelige for arbejderklassen, og serieproduktion muliggøres. Men det samme kunne opnås, hvis blot konkurrencen blev effektiv inden for de enkelte nationalt afgrænsede

For det andet finder Scitovsky det usandsynligt, at integrationen vil give anledning til væsentlige forskydninger i faktorallokationen mellem landene, da produktionsbetingelserne uden for landbruget stort set er ens overalt i Vesteuropa, og da handelen med landbrugsvarer af politiske grunde ikke kan ventes frigjort. Derimod forudser Scitovsky betydelige ændringer i faktorallokationen indenfor hvert enkelt land. Dette forklares ved, at der i samtlige vesteuropæiske lande eksisterer store, moderne, veldrevne virksomheder side og side med små, gammeldags, dårligt drevne, fordi statsmagten beskytter de små gennem en lovgivning, som diskriminerer imod de store.

Når udenrigshandelen frigøres, må denne diskrimination ventes bragt til ophør, fordi ingen stat vil lade en national industri med et sundt naturgivent grundlag bukke under i den internationale konkurrence. De små virksomheder elimineres, og produktionen koncentreres på de store. Den herved til vejebragte forøgelse af produktiviteten kunne dog være opnået uden nogen frigørelse af udenrigshandelen, hvis blot man havde fjernet hindringerne for fri konkurrence imellem små og store virksomheder.

Det empiriske grundlag for forfatterens udsagn er gennemgående spinkelt, og hans konklusioner drages mange steder lidt for hårdt. Scitovsky har imidlertid tilført integrationsdebatten nye synspunkter og gjort det på en yderst inciterende måde.

---

* Lektor ved Københavns Universitet.