J. Tinbergen: Economic Policy: Principles and Design. North-Holland Publishing Company, Amsterdam 1956. XXVIII + 276 sider. Pris: f. 26.50.

I to tidligere arbejder har Tinbergen behandlet den økonomiske politiks teori: On [he Theory of Economic Policy, Amsterdam 1952 (anmeldt udførligt her i tidsskriftet 1954 af Sven Danø) og Centralization and Decentralization in Economic Policy, Amsterdam 1954. Denne nye bog af Tinbergen betegner en fortsættelse, men ikke nogen afrunding af disse arbejder. Det meddeles i forordet, at bogen »originates from two main sources: from my experience in the Netherlands Central Planning Bureau and from my participation in discussions about the wider aspects of economy policy, discussions often centred in or around the Netherlands Labour Party«. Har man været i kontakt med Hollands planøkonomi — en udmærket, kort oversigt er givet i Scope and Methods of the Central Planning Bureau, The Hague, 1956 - vil man da også nikke genkendende til såvel formuleringen som analyseteknikken i Tinbergens bog.

Bogen indledes med et resume på en lille snes sider, som gør mere skade end gavn. Her vil f.ex. politikere kunne få de værste anelser om økonomer i almindelighed og økonometrikere i særdeleshed bekræftet. Da dette resume tilmed næppe giver nogen meningfor

ningforandre end dem, der har læst hele
bogen, må man vist sige, at her snubles i
starten.

Forfatteren vil imidlertid hurtigt opnå tilgivelse fra de læsere, som fortsætter. De indledende kapitler præsenterer sprog og metode, hvorefter bogens hovedkapitler på grundlag af specificerede modeller giver en række analyser af sammenhængen mellem mål og midler i økonomisk politik. Hovedparten består således af følgende led: Givet en model specificeret sådan og sådan; ved hvilke midler kan man da opnå dette eller hint? Modellerne varieres under hensyntagen til det stillede problem. Et sådant referat lyder præcist som indledningen til en elementær lærebogs afsnit om forbindelsen mellem økonomisk teori og politik. Bortset fra, at bogen ikke er for begyndere - men på den anden side heller ikke af de meget vanskelige - og i den forstand er mere end »elementær«, er dette imidlertid præcist dens indhold. Det særegne og fortjenstfulde er dels den konkretisering, som gennemføres af denne problemstilling og dels den række kommentarer og systematiseringer, som følger med.

Hvad systematiseringen angår, kan man a priori sætte spørgsmålstegn ved den strengt gennemførte, men dog ifølge sagens natur vage, sondring mellem kvantitative ændringer, kvalitative ændringer og reformer. Kvantitative ændringer er ændringer f.ex. i en (existerende) skattesats. Kvalitative ændringer er »strukturændringer«, således indførelse af en ny skat. Reformer er endnu dybere gående ændringer - som exempel nævnes indførelse af et nyt socialt sikringssystem. Det ville i det mindste have været værdifuldt om man havde fået fremhævet disse sondringers relativitet. Tinbergens usædvanlige erfaringer som »policy maker« gør, at man kun frygtsomt sætter et spørgsmålstegn ved sondringens relevans.

Hvad kommentarerne angår, kunne man måske ønske sig større reservation. For en skandinavisk læser er det i det mindste forbavsende at se, at Tinbergen - i betragtning af hans vægtige politiske indflydelse - ikke føler det nødvendigt at tage flere forbehold end han gør. Hvor f.ex. svenske økonomer ville vaske hænder, så knap knoglerne blev igen, der lader Tinbergen ikke alene kød og blod, men også meget andet være. - Blandt de angivne kommentarer savner man iøvrigt ikke alene forbehold, men også understregninger. Det er således af vidtrækkende betydning, når forfatteren hævder, at »human needs, instead of having no ceiling, have, in fact, ceiling« (p. 22). Dette synspunkt strider mod almindelig opfattelse og er vel på langt sigt af større betydning, end Tinbergen antyder.

Det forekommer pædagogisk uklogt, når man - som her - stort set indskrænker sig til at slynge modeller ud uden trin for trin og meget omhyggeligt at forklare de ræsonnementer, der ligger bag de enkelte relationer. Denne fremstillingsform, som store dele af bogen bygger på, kræver urimeligt meget af læserne. Resultatet er da også, at læser man bogen i eet stræk, vil man ikke alene blive stakåndet, men vil tillige gå glip af meget. Ikke alene vil man kun vanskeligt trænge igennem til den egentlige teori, som ligger bag modellerne, men man vil tillige let overse væsentlige resultater. Exempelvis når forfatteren p. 71/72 til et meget vigtigt resultat om det balancerede budgets multiplikator. Det kommer imidlertid i forbifarten - og har gode chancer for at blive overset. Sagt på en anden måde: Bogen burde i det mindste have bestået af en snes kapitler (eet for hver model). I sin nuværende form indeholder den for meget til at kunne læses, som man ellers læser bøger. Den bør læses i mange bidder: et lille stykke af gangen - før man går i seng. - Dette taget i betragtning er det givne index skåret for småt.

---

* Dr. polit., professor ved Københavns Universitet.