The Disintergrating Village. A socio-economic conducted by the Univcrsity of Ceylon, Part 1, Colombo 1957, 83 sider.

Verden er blevet lille, og Bkonomiske problemer
fjerne lande f. eks. ost-Asien angâr
Danmark.

En studiegruppe fra universitetet i Ceylon undersegt, hvorledes livet former sig i de smâ, primitive landsbyer, hvor stadig af landets befolkning lever. Undersogelsen er foretaget i et distrikt (Pata Dumbara), der omfatter bâde hojtliggende og lave rismarker, og er en statistisk redegorelse for ejendomsforhold, dyrkningsf orhold, indkomstf orhold m. v.

Problemet, som belyses, er befolkningens armod opstâet ved et befolkningspres, som ikke har kunnet finde aflob, fordi uopdyrkede og landsbyernes skove og »overdrev« i forrige ârhundrede blev inddraget plantager, og fordi teknikken har vseret statiomer og industrialiseringen end ikke pâbegyndt. Gennem indviklede arveregler hvilke der geres neje rede) er jorden derefter blevet delt og delt igen, til lodderne er sâ smâ, at de ikke kan drives ekonomisk; eller jorden er afstâet, og der er opstâet et jordlost landarbejderproletariat, dog i et vist omfang dyrker storre jordejeres jord efter det middelalderlige system med deling af bruttoudbyttet mellem og dyrker.

Det er svsert af indkomstoversigterne at se, hvor stor fattigdommen er, nâr man ikke kender prisforholdene. Stor rigdom synes der imidlertid ikke at findes i distriktet. gennemsnitsindtsegt ligger kun lidt over laerernes og udger ca. 4 gange sá meget som den jordlese landarbejders arbejders— hvilket vel er noget, men ikke imponerende, hvis arbejderen lever pâ eksistensminimum.

Det siges (s. 4), at der behoves 2 acres risland og 3 acres hejland for, at en familie leve udelukkende af at dyrke sin egen jord. Mindre end 3% af distriktets beboere havde sâ meget jord. Imidlertid er det pâvist, at det storste nettoudbytte af ris pr. acre med den nu anvendte teknik opnâs pâ ejendomme, hvis rismarker andrager acres. Som en foranstaltning til at forege udbyttet af ris i distriktet anbefales en landreform, der skulle begrasnse af ejendomme af risland til 0,45 acres. Det indrommes ganske vist, at en eventuelt hojere teknik nok ville gere ejendomme sterre end ca. % acres optimale, samt at sâ smâ jordlodder forudssetter, at ejerne kan supplere deres indtsegter f. eks. ved hjemmeindustri; men reformen anbefales som en lidet kapitalkraevende at saette nettoudbyttet i vejret pâ, og som voldende mindre kvaler end en omvaíltning under en hurtig industrialisering.

Man forstâr de uloselige vanskeligheder, foreligger og det skrigende behov for at oge levestandarden en lille smule, og en udenforstâende skal vaere forsigtig med at gore sig »klog«. Alligevel gyser man lidt ved tanken om en jordreform, som sâ at sige konserverer den primitive teknik og armoden de allerfattigste af de fattige rimeligere kâr). — Hvilke problemer den ikke, hvis landet en dag stâr over for et udland, der med overlegen teknik kan producere risen billigere?

Det er ikke nemt at vide, om problemerne dette distrikt af Ceylon er typiske for de estasiatiske lande. Man har pâ fornemmelsen, de er det; og det giver afhandlingen Problemerne er sá store, at de ofte krsever en losning ejeblikkelig. mâ blot hâbe, at der findes muligheder, lesningerne ikke i sig selv baarer kimen til endnu svaerere problemer i fremtiden.

* Fuldmaegtig i Socialministeriet.