Robert Triffin: Europe and the Money Muddle. Yale University Press, NewHaven 1957. 351 sider. Pris $ 5.00.

Triffins bog er et bredt anlagt forsog pâ
at beskrive og forklare den pengepolitiske
udvikling i Vesteuropa i efterkrigstiden.

Forfatteren er selv af den opfattelse, at hans bog navnlig henvender sig til folk, der har en dei forkundskaber og som beskacftiger med pengepolitiske problemer pâ et praktisk plan.

Denne vurdering rammer naeppe ret meget ved siden af. Bogen bringer i teoretisk intet nyt. Derimod er det tilsyneladende lykkedes forfatteren ved hjaelp af et ret simpelt apparat af statistiske at nâ frem til en systematiserende af det brogede pengepolitiske fra efterkrigstidens Europa, en inddeling der utvivlsomt mâ betegnes som et nyttigt udgangspunkt for en analyse af denne periodes penge- og valutapolitik.

Til andet og mere bor bogen naeppe heller Dertil er analyseapparatet for groft, forsâvidt som det, hvad de enkelte lande angâr, naesten udelukkende bygger pâ sammenligning af og kombinering af nationale af forholdsvis dubÍos sammenlignelighed. Til illustration af den anvendte teknik er det tilstraekkeligt at naevne brugen af sâdanne konstruktioner som nationale inflationsindeks fremkommet division af et produktionsindeks op i indeks for pengeforsyningen, samt likviditetsindeks pâ den mâde, at et indeks for bruttonationalproduktet er divideret op i et indeks for pengeforsyningen.

Tekstmasssigt ligger tyngdepunktet i skildringen det internationale samarbejde pâ det valutapolitiske omrâde samt i omtalen dollarproblemet og konvertibilitetsspergsmâlet disses forskellige faser. Disse afsnit baerer praeg af forfatterens direkte personlige indleven i stoffet gennem sin alsidige virksomhed, og her finder man en betydelig maengde oplysninger klart og instruktivt. Derimod er udviklingen i de enkelte europaeiske behandlet sâ nodterftigt, at det naeppe i synderlig grad kan vsere vejledende for europaeiske fagmaend pâ omrâdet. En enkelt vigtig side af udviklingen, som man med en vis ret ville vente behandlet i en fremstilling som denne, nemlig anvendelsen af rentepolitikken, findes sâ godt som ikke omtalt.

Som en original form for indledning starter med selv at anmelde bogen. Det sker i en charmerende selvironisk og i hovedsagen ganske rammende form. I slutningen af denne anmeldelse karakteriserer selv behandlingen af stoffet som »indeed highly condensed and elliptical in parts, diffuse and repetitious in others«. Nsermere kan man vist ikke komme sandheden.

1. Kontorchef i Det statistiske Departement.