Harold K. Charlesworth: The Economies of Repressed Inflation. George Allen and Unwin Ltd. London 1956. 126 sider. Pris 13 s. 6 d.

Bogen er vist det ferste forseg pâ at give en samlet beskrivelse og analyse af problemerne omkring en undertrykt inflation. for analysen er de britiske erfaringer i ârene 1945^—49. Fremstillingen et vaeld af detailler — her kan der kun blive tale om at tage enkelte problemer op.

Charlesworth slâr fast, at den undertrykte
forârsages af:

1) den opsamling af likvid kapital, som krigstidens vareknaphed og restriktionspolitik pãtvunget lonmodtagere, selvstamdige og selskaber.

2) Regeringens forsog pã under hensyn til den fortsatte vareknaphed at opretholde eller endog forege denne utilsigtede opsparing.

Midlerne er velkendte, sâsom rationering
af forbrugsvarerne og et bevillingssystem
for investeringerne.

Om virkningerne af denne politik fremhaeves
andet:

Arbejdsudbudet bliver mindre. Nâr man har tjent nok til at kebe rationen af forbrugsgoder, man vsere utilboJelig til at tage yderligere arbejde, med mindre der findes et tilstraekkeligt tiltraekkende frit marked, eller et sâdant marked kan forudses oprettet indenfor en overskuelig tid.

Pâ grund af rationeringen skulle forbrugssammensaetningen teorien afvige fra den optimale. Det er dog isaer de hoj'ere indkomster, det gâr ud over, da folk med lavere indkomster i hovedsagen vil vaere bedre stillet end, om inflationen fik frit 10b.

Fordelingen af produktionsfaktorerne mellem de forskellige anvendelser vanskeliggeres, liggeres,fordi prismekanismen er sat ud af kraft. Knapheden medforer en tendens til hamstring, f. eks. ved at virksomhederne holder sterre arbejdsstyrke, end den ojeblikkelige kraever.

Charlesworth viser, hvorledes disse og andre kraefter i det lange \ab saetter sig legalt igennem som omkostningsstigning og dermed som prisstigning. Han beskriver ligeledes, hvordan ulovlige prisstigninger kan foregâ over den »sorte bors«.

Den undertrykte inflation er kun een af flere mãder, hvorpâ efterkrigstidsproblemerne have vseret lost. Andre metoder

1. âben inflation

2. inddragning af de kobelystne formuer
ved en engangsskat

3. kraftig ogning af produktiviteten og
dermed af vareudbudet.

Efterkrigstidens politik har da ogsâ visse
indslag af disse losninger.

Ved bedemmelsen af resultaterne af den undertrykte inflations politik fastslâr Charlesworth, at for sâ vidt politiken gik ud pá gennem restriktioner at pâtvinge lenmodtagere og selvstaendige en af dem Uonsket opsparing, havde man kun i mindre heldet med sig. De utilsigtet opsparede fra krigens tid blev staerkt nedbragt i lobet af perioden. Dog er dé antagelig forst endeligt afviklet omkring 1951, hvilket indiceres ved, at den private nettoopsparing steg meget betydeligt i 1952.

Den dei af politiken, som gik ud pâ at begraense fagforeningernes lonpres, lykkedes i langt hoJere grad. Det er sikkert her pâ sin plads at tilfoje, at succesen mâ ses i forbindelse med den omfattende priskontrol og med den begraensning de velstilledes forbrug, som rationeringen medforte.

Til slut sammenligner Charlesworth den undertrykte inflation i 1945^—49 med perioden _—54, hvor englsenderne gik tilbage til penge- og finanspolitiske metoder daempning af efterspergslen. Han finder, at produktivitet-stigningen i den sidste har vaeret meget stor — antagelig end hvis man havde fortsat den undertrykte inflations politik.

Overfor denne konklusion kan man anfore, vel har produktivitetsstigningen vasret stor (delvis forârsaget af de investeringer, blev foretaget i den undertrykte periode); men lonstigningerne ogsâ vaeret meget store, hvorfor samlede samfundsopsparing og investering ikke er steget nsevnevserdigt. Folgelig er de ekonomiske langtidsvirkninger 50-ernes politik problematisk. Det synes Íovrigt at vaere et alment traek, at fagbevsegelsens lenpolitik skaerpes, nâr de direkte restriktioner afvikles. Hvor en arbejderregering at Íose de okonomiske problemer alene ved penge- og finanspolitiske vil der derfor ofte opstâ alvorlige mellem arbejderparti fagbevaegelse. En arbejderregering derfor nok stà sig ved at opretholde direkte restriktioner, sâ laenge det overhovedet er muligt.

---

* Sekretaer i Skattedepartementet.