The United States and the Far East. (Background and Final Report of the American Columbia University, New York. 1957.234 s.

I 1950 da Eisenhower var rektor for Columbia stiftede han den sâkaldte Assembly«, en landsomfattende med repraesentanter for regeringen, de to store politiske partier, erhvervslivet og videnskaben. Kongressen medes een eller to gange om âret og diskuterer givet aktuelt emne af okonomisk eller politisk karakter. Hidtil har man f. eks. debatteret inflation, landbrugsproblemer USA, USA's stilling i og til FN, forholdet mellem enkeltstater og forbundsregeringen, v. Debatterne sker pâ basis af baggrundsmateriale udarbejdet af professorer andre eksperter; kongressen udarbejder en rapport med konklusioner og anbefalinger; og hele stoffet samles i en bog, som i videst mulig udstreekning Soges bragt i anvendelse som undervisningsmedium det folkeoplysende arbejde — ikke som udtryk for endelige synspunkter, men som et diskussionsgrundlag, der skal skabe oget kendskab til og interesse for nogle af de aktuelle samfundsproblemer, landet stâr overfor.

Selve grundideen og principperne i »The American Assembly« og dennes virke synes vaerd at notere som et udslag af, hvor megen man i USA laegger, deis pâ »public opinion« deis og navnlig pâ det herhjemme — i ai fald forelobig — sâ Sorgeligt for- Somte omrâde »political science«.

Et indblik i The American Assembly's aktivitet kan nu fâs gennem den samlede rapport fra den 10. modersekke, til hvilken var valgt et emne med betydelig interesse langt udover USA's egne grsenser, nemlig amerikansk udenrigspolitik i forholdet til Det fjerne osten. For tilfaeldet indskraenkes dette til at omfatte Japan, Korea, Kommunist-Kina nist-Kinaog Formosa bâde ud fra et enske om at begrasnse stoffets omfang, og fordi der er sâ mange faelles eller indbyrdes nasr beslaegtede problemer for netop disse fire lande. Samtidig er dette fjernostlige omrâde og USA's forhold dertil en mikrokosme af amerikansk udenrigspolitik, idet det giver lejlighed til at trsekke linier op for nogle af de mest centrale sporgsmâl som f. eks. politikken overfor de kommunistiske lande, betydningen af militasre alliancer og militsere handelspolitikkens indflydelse pâ udenrigspolitikken, FN's rolle i den nuvasrende udenrigspolitiske situation, omfanget af teknisk bistand til underudviklede m. v.

Om den foreliggende publikations fire hovedafsnit omhandlende de fire nsevnte lande, som det vil fore for vidt her at referere skal blot bemasrkes, at de behandler bâde de okonomiske, militaere og politiske sider af sagen og ikke indskraenker til isoleret at betragte vor tids aktuelle problemer, men belyser dem i et historisk perspektiv.

I det afsluttende kapitel er opsummeret debattens resultater. Den udtalelse, hvorom man har samlet sig, er fortrinsvis holdt i sâ banale almindeligheder, at dens konkrete betydning og mulighed for at vsere klart opinionsdannende synes noget begraenset. Dog kan det sikkert va;re af vaerdi, at man pâpeger faren ved at havne i en stivnet udenrigspolitik og understreger betydningen at USA's udenrigspolitik er sâ flexibel, den til stadighed kan tilpasses nye situationer. Pâ enkelte konkrete punkter fremsaettes ogsâ udtalelser, der pâkalder saerlig interesse, fordi de vedrerer spraengstoffyldte og ikke falder sammen med den amerikanske regerings standpunkt. Sâledes gâr The American Assembly ind for Kina-embargoens ophasvelse, samt for at amerikanske journalister skal have fri adgang at rejse til Kina. (Pâ dette sidste

punkt har Dulles givet efter siden kongressens Selvom der udtrykkes enighed om, at USA ikke anerkender Kommunist-Kina, om at dette ikke fâr saede i FN, er det dog sket mcd nogen toven og nogen uoverensstemmelse om begrundelsen, og det anes inellem linierne, at man kun anser dct for et tidssporgsmâl, hvorlaenge denne politik kan opretholdes.

---

* Fuldmaegtig i Udenrigsministeriet.