|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 96 (1958)DYNAMIKENAf Anders Ølgaard * Side 213
Den dynamiske
analyse inden for ekonomien herer man oftest om, nâr man
14 * Lektor ved Kobenhavns Universitet. Side 214
miseres — og sâ
stetter man punkíum. Dcn dynamiske tcori bliver herved
en slags Sammenlignet med den danske udgave af »okonomisk Teori og Metode« er afsnittet undergãet fcerre fundamentale sendringer, end man mâske kunne vente i betragtning af den udvikling, der i mellcmtidcn er sket pâ disse omrâder. Forklaringen er sikkert, at Zeuthen inderst inde foler sig mere som »mikro-« end som »makrookonom« (rent bortset fra, at han ikke kan lide sondringen), idet de Oeste nydannelser inden for dynamiken i de senere ár har fundet sted med udgangspunkt makro-teorien. — Nogle af disse teorier er behandlet i bogen, jfr. de nye kap. 39—42, men herom ncermerc i Nerregaard Rasmusscns nedenstâende kommentarer. — De emner, der skal bcrores i det felgende, er deis selve den dynamiske problemstilling, deis den analyse, Zeuthen udvikler under behandlingen konsekvenserne for driftsherrerne af deres usikre kendskab til, hvilke afsoetningsfunktioner etc. de vil blivc stillct overfor. Disse sporgsmàl om usikkerhed, planer ctc. bchandler Zeuthen jo i overensstemmelse med almindelig tradition under diskussionen af den dynamiske analyse. Bogen anvender Frisch's definition pã dynamik: en analyse, hvor mindst een af de variable er knyttet til forskellige tidspunkter (p. 139). Faren ved denne definition er mâske, at den i for IIOJ grad leder tanken hen pâ /a^analysen, men ievrigt har den diskussion, der har vseret fort gennem tiden om definitionen af dynamik, vseret lidet frugtbar. Afgorende er det naturligvis, at man fâr alie relevante behandlet, uanset overskriften. Hvorvidt dette er sket i Zeuthens er droftet nedenfor. Som folge af det underudviklede stade, dynamiken befinder sig pâ, har bogens fremstilling nodvendigvis mâttet fâ karakter af en reekke modifikationer til den statiske teori; det sker oftest verbalt (som i afsnittet om en dynamisering af Walras' ligninger, kap. 30). En sâdan samling modifikationer efterlader let et noget diffust indtryk hos laesercn, men sâdan mâ det vel vsere, hvis man vil indgive Iseseren en dosis modgift mod den opfattelse, at alting kan leses endeligt tilfredsstillende gennem enkelte modeller. Egentlig dynamiske modeller rummer afsnittet ikke mange af; de vigtigste er klassikerne pã dette felt: spindelvsevstilfseldet og multiplieranalysen. Med udgangspunkt forskellig nyere litteratur1 kan man imidlertid sperge, om der er meiíen mening i at kalde disse teorier dynamiske, selv om de jo utvivlsomt er det efter Frisch's definition. I begge tilfselde er baggrunden en komparativ statisk analyse — i spindelveevsteorien en forskydning af efterspergselskurven i et almindeligt pris/msengde-diagram og i multiplierteorien f. ex. en sendring af den autonomt fastsatte investering i det síedvanlige diagram med udgangspunkt i konsumtionsfunktionen. med den dynamiske analyse cr nu at »fylde hullet ud« mellem de to ligevgegtssituationer, idet man viser, hvordan man kommer fra den ene til den anden. Sâdanne analyser er naturligvis ikke uden interesse (selv om det mâske vil vsere specielt vanskeligt at finde deres forudseetninger opfyldt i praxis), men begge har de dog karakter af supplement til og udbygning af en statisk analyse; »statics involving time« kalder Baumol dem ganske trseffende. Der er
imidlertid problemkredse, som i modssetning til de netop
nsevnte overhovedetkun 1. F. ex. R. F. Harrod, Towards a Dynamic Economics, London 1948, isser lecture 1, samt Baumol, Economic Dynamics, New York 1951. Side 215
duktionsapparatetvedslutningen af hver periode âbenbart vsere foreget og dermedkunne mulighed for en storre produktion end tidligere. Forlobet af en sâdan akkumulering kan ifelge sagens natur ikke analyseres statisk. De forudssetninger,raan operere med for at kunne gennemfere analysen, afskrsekkede ikke »klassikerne« (jfr. f. ex. Ricardo og Marx), men op i dette ârhundrede sygnededisse hen, med accelerationsprincippet som en mulig undtagelse. Ved dette tages i hvert fald samspillet mellem storrelsen af produktionsapparatet og produktionen i betragtning. — En »akkumuleringsteori« genopstod imidlertid i forbindelse med den nyere vsext-teori, jfr. f. ex. Harrod/Domar modellen. Behovetfor sâdan analyse (»the magnificant dynamics« kalder Baumol den) mâ altid gere sig gaeldende, nâr man interesserer sig for udviklingen i produktionsapparatet;ser bort fra »det korte leb« er det jo ligefrem inkonsekvent at diskutere storrelsen af indkomst og investeringer i periode efter periode uden at prsecisere, at investeringerne foroger produktionskapaciteten. Ikke desto mindre er det faktisk, hvad man ger inden for store dele af »makro-okonomien«, jfr. f. ex. »Keynes-analysen« med udgangspunkt i den samfundsokonomiske balance eller i input/output analysen i den form, hvori den fremstilles hos Zeuthen. »The magnificant dynamics« er nsesten ikke omtalt i Zeuthens dynamik; det nsermeste, man kommer den, er en kort dreftelse af Casseis »moving equilibrium« (p. 215) — og det er synd, deis fordi der er sket en dei pâ dette omrâde i efterkrigsârene, — og isser — fordi man mâske her klarest fâr et indtryk af, hvad en dynamisk analyse kan bruges til og specielt, at det kan have mening at arbejde med okonomiske teorier, der ikke interesserer sig for, om den ligevaegt, som fremgâr af den statiske analyse, er realiseret eller nogensinde bliver det.2 Ud over spindclvsevstilfseldet (kap. 36) og multiplierforlobet (isser p. 174) — samt de (statiske) makrookonomiske modeller, som omtales i Norregaard Rasmussenskommentar — ¦ er det vigtigste »dynamiske redskab«, som Zeuthen drofter, mâske sekvensanalysen (kap. 35). Dette kapitel er flyttet op efter ex ante/ex post afsnittet, hvad der letter tilegnelsen. Med et citat af Ohlin prseciserer Zeuthen pâ fortrseffelig mâde sekvensanalysens fordele og begrsensninger, herunder dens stadigesamspil forventninger (ex ante) og resultater (ex post), samt at man som folge heraf oftest bliver nodt til at arbejde kasuistisk. — De exempler, Zeuthenanforer, desvaerre ikke sâ god en illustration heraf, som man kunne enske. Som i den danske udgave gennemgâr Zeuthen deis forlobet af en multiplierproces,deis exempel fra Tinbergen, hvor indkomstudviklingen tager form af periodiske svingninger i kraft af timelag, placeret pâ passende mâde. Ingen af disse exempler modsvarer Ohlins kriterier for sekvensanalysen3, men derfor kan 2. Det er i den henseende typisk, at Domar indleder en fremstilling af sin model sãledes: »We start by discarding the idea of equilibrium as a state of rest to which a stable system is expected to return«. — Essays in the Theory of Economic Growth, New York 1957, p. 30. — Dette betyder naturligvis ikke, at »the magnificant dynamics« slet ikke interesserer sig for sporgsmâlet om, hvorvidt man nâr en ligevaegt, nâr vi alie er dode, eller hvad der mãtte ske til den tid, jfr. f. ex. Marx. Man kunne sporge, hvorfor det er sâ svaert at finde spor af denne makro-akkumuleringsteori Zeuthen og Frisch. Mâske skyldes det bl. a., at den dynamiske problemstilling er hentet fra fysikken, og her spiller akkumuleringstanken muligvis en mindre rolle, jfr. axiomet om energima;ngdens konstans? 3. Et bedre exempel pâ samspillet mellem forventninger og resultat samt den indflydelse, »overraskende« resultat fâr pâ den fremtidige planlaigning findes f. ex. i Nyboe Andersen, Fog og Winding, Nationalokonomi, Kebenhavn 1952, p. 306. Side 216
de naturligvis vsere meget interessante. Specielt med henblik pâ Tinbergens model kan man dog sperge, om den er andet og mere end morsomt legetoj. Tinbergen fremhsever selv (iflg. Zeuthens citat p. 213), at modellen skal vise, hvordan endogene faktorer kan vsere tilstrsekkelige til at medfore ensartede svingninger. Om man imidlertid kan finde spor af sâdanne krsefter ved en forklaring af den faktiske udvikling er en anden sag. Zeuthen fremhsever selv (p. 214), at »it seems to bc highly fantastic to search for long waves of a íairly conslant iength by means of complicated statistical studies«. Afsnittene om usikkerhed, forventning, sandsynlighed, risiko etc. er ikke undergâet sendringer siden den danske udgave. De er en tydelig illustration af, hvordan Zeuthen Isegger vsegt pâ at belyse alie aspekter af den okonomiske teori, ogsâ dem, hvor teoríérne endnu er noget tyndbenede. Zeuthen argumenterer stserkt for at anvende sandsynlighedsbegrebet som rcdningsplanke mod usikkerheden. Det fremhoeves (p. 164—65) at man f. ex. herved kunne fâ et brugeligt svar pã konsekvenserne af at deltage i et spil, som man ikke kendte noget til i forvejen, f. ex. en sserlig art terningspil, hvor man kastede 1200 gange med en regulser 12-kant. Dette vil vel ingen bensegte, men inden for okonomien er det jo desvserre ofte sâdan, at man, hvor sscrligt vigtige afgorelser trsenger sig pâ, ikke kan regne med at komme til at kaste endnu 1199 gange. Og selv om man betragter en driftsherre, svinger terningerne — trseffer beslutninger — hver dag, sâ vil han nok meget sjseldent »arbejde med en regulser 12-kant«. Hvor meget kan han afssette et halvt âr? hvordan er râvarepriserne til den tid? og obligationskurserne? fastssettes jo i modssetning til obligationskurserne af nationalbanken, ger det gaetteriet lettere?). At presse sâdanne overvejelser ind i sandsynlighedsregningens problematik forekommer ikke sserlig frugtbart, og det fàr i nogen grad karakter af et postulai, nâr det p. 165 fremhseves, at »probably, in the case of competition, and taken as an average, the wisest, í. e., those who best understand how to reckon with probabilities, are those who earn most«. — Sporgsmâlet er, om man ikke skal frem til helt andre typer af teorier pâ disse omrâder, sâledes som f. ex. Shackle har provet det4 — det kunne jo vsere, at man fik bedre hcld med sig, end han havde! Sammenfattende
kan man om afsnittet sige, at det er, hvad man mãske
kunne |