Oversigt og kritik.

Som grundlag for denne artikel er anvendt:

1. Lov nr. 199 af 6. juli 1957 om skattefri afskrivninger ra. v. Med sendring i lov
af 14. december 1957 optrykt som lovbekendtgorelse nr. 290 af 14. december 1957.

2. Lov nr. 198 af 6. juli 1957 om investeringsfonds med aendringer ved lov af
14. december 1957.

3. Forslag til ferstneevnte lov med motiver af 27. marts 1957, gcnfrcmsat 11. juni
1957 med raindre sendringer.

4. Forslag af samrne dato vedr. lov om investeringsfonds.

5. Skattedepartementets cirkulserer af 31. oktober 1957 og 16. december 1957 til
afskrivningsloven.

6. Retsenkning vedr. skattefri afskrivninger og skattefri henlseggelser til investeringsfonds
nr. 171) afgivet den 18. februar 1957 af det af finansminister
Kristensen den 27. oktober 1952 nedsatte udvalg.

Det er hensigten at give en oversigt over de vigtigste af de nye regler, og over hvorledes disse afviger fra de tidligere. Samtidig er det hensigten at fremssette nogle bemserkninger over de okonomiske virkninger af den pâgseldende lovgivning, den pâ visse punkter efter min opfattelse kan fâ uheldige og mãske ikke tilstrsekkeligt pâagtede virkninger. Det gaelder navnlig det uheldige forhold, at loven ikke er trâdt i kraft straks, men at skatteyderne har haft 2% mãned fra lovens vedtagelse og % âr fra lovens ferste fremssettelse til at disponere pâ en sâdan mâde, at det har modvirket landets almindelige okonomiske politik. Endvidere det min opfattelse, at reglerne om bygningsafskrivninger pâ uheldig mâde vil pâvirke ejendomspriserne.

A. Afskrivningsloven.

Redegorelse for de gennemforte sendringer indledes formentlig bedst ved forst
at citere overskrifterne pã de enkelte afsnit i loven:

I. Maskiner, inventar o. lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervs-

msessigt.

11. Maskiner, inventar o. lign. driftsmidler, der benyttes bâde til erhvervsmsessige

og til private formal.

111. Skibe til erhvervsmsessig brug.
IV. Rygninger.

V. Almindelige bestemmelser.

VI. Ikrafttraedelses- og overgangsbestemmelser.

Lovens regler omfatter herefter afskrivninger pâ materielle ting bortset fra varelagre. Udvalget vil senere komme med betaenkning om afskrivning pâ varelagre, det har vedtaget ikke at beskseftige sig med afskrivning pâ goodwill, o. lign. immaterielle formuegoder. Udvalget har heller ikke droftet muligheden for at afskrive pâ uddannelsesomkostninger.

I. Afskrivning pá driftsmidler udelukkende íil erhvervsmsessig brug.

1. Man gár over til at anvende samme afskrivningsprocent for alie driftsmidler
under denne gruppe, medens man tidligere ordineert afskrev med forskellige afskrivningsprocenter,der

skrivningsprocenter,derskulle vsere afpasset efter de enkelte driftsmídlers
levetid.

I tidens leb har de enkelte afskrivningsprocenter mistet forbindelsen med de enkelte driftsmidlers levetid. De har forandret sig til en slags hellige koer. Een gang godkendt af landsskatteretten kunne de ikke nedssettes. Som eksempel kan henvises til afskrivningsprocenterne for personbiler 15, lastbiler 20 og for tankbiler ¹ Saramenligner man med aldersfordelingen for landets bilpark, vil raan vist umiddelbart kunne se, at afskrivningsprocenterne ikke svarede til det, de skulle daekke — godtgorelse for den fysiske forringelse. —

2. Tidligere afskrev man med en bestemt procent af anskaffelsesvserdien evt. tillagt forbedringer, medens man fremtidig afskriver med en bestemt procent af saldovaerdien. Man gâr over til afskrivninger efter saldometoden fra afskrivninger efter den linecere metode.

3. Den enkelte skatteyder kan variere sine afskrivningsprocenter fra âr til âr, sâledes at maksimum det forste àr er 20, det folgende 25 og derefter 30 % af saldovaerdien. skulle man bruge samme afskrivningsprocent fra âr til âr praktisk talt uden mulighed for at fà den amdret.

4. Man vil fremtidig kunne nedskrive til nul, medens man tidligere kun kunne
afskrive ned til scrapvserdien, der svarede til en anslâet salgsvserdi for det enkelte
driftsmiddel.

5. En reekke driftsmidler af mindre betydning bliver der fremtidig adgang til at fere som driftsudgifter ved anskaffelsen. Det gselder for sâdanne driftsmidler, hvis levealder mâ antages ikke at overstige 3 àr, og det gselder endvidere i alie tiifselde, hvor anskaffelsesprisen er under 800 kr. Den erhvervsdrivende kan selv vselge, om han onsker at fradrage sâdanne udgifter straks, eller han onsker at afskrive dem sammen med de ovrige driftsmidler. Ved etablering af virksomhed der jo ofte fremkomme sâ store póster, at det er mere fordelagtigt at aktivere dem. Vselger man det, skal hele anskaffelsessummen for vedkommende driftsmiddel aktiveres.

Tidligere var det sâdan, at man regnede med, at visse driftsmidler blev fornyede genanskaffelser. De kunne derfor ikke afskrives. Det gjaldt bl. a. lost inventar i hoteller og restaurationer, landbrugsinventar til en pris af under 500 kr. og hândveerktoj. Men der mâtte fores en konto for disse ting, og det var kun udgifter til genanskaffelse, man kunne fere som driftsudgifter. Hvis der blev foretaget udvidelser, mâtte indestâende pâ kontoen ssettes op. Den nye regei betyder, man fâr adgang til at udgiftsfore nyanskaffelser pâ dette omrâde. Bestâende overfores til inventarkontoen og afskrives fremtidig sammen med denne.

Udgifter til forbedring af driftsmidler skal altid lsegges til kontoen ogsà selvom
forbedring ikke vil holde mere end 3 âr eller koster under 800 kr.

6. Bortset fra det i sidste punkt ntevnte er afskrivninger efter lovens regler fremtidig obligatoriske. Det enkelte ár kan man dog afskrive 0 procent. Tidligere kunne man afskrive, hvis man ferte regnskab, men man kunne ogsâ vselge at fore tabet pâ et driftsmiddel til udgift det âr, det blev udskiftet eller solgt. I de senere âr har ogsâ ikke-regnskabsforende erhvervsdrivende haft adgang til at anvendeafskrivninger.

---

1. Til afskrivningsprocenten for tankbiler knytter sig det kuriosum, at den er kommet med i kontorchef Hellkets fortegnelse over afskrivningsprocenter ved en fejlkesning af den pâgaeldende kendelse fra landsskatteretten. Kendelsen siger 20 %, men nâr en autoritet Hellket siger 2b %, er der ingen, der protesterer.

vendeafskrivninger.Nu er adgangcn til at afskrive den samme for regnskabsforendeog
nseringsdrivende.

7. Fremtidig vil man ikke kunne afskrive pá et driftsmiddel i det âr, det
bliver afhsendet. Omvendt vil man kunne afskrive fuldt ud i kobsâret.

Tidligere kunne man ordinsert forste âr kun afskrive forholdsmsessigt, medens
man ved ekstraordinsere afskrivninger tillod fuld afskrivning forste âr.

De nye reglcr vil teknisk betyde en lettelse, men vil i givet fald kunne medfore
uhddige okonomiske bivirkninger.

Hvis en nseringsdrivende har stor indtsegt i et âr, hvor han ved, at der skal betales stabiliseringslân, vil han víere fristet til at foretage ikke strengt nodvendige af driftsmidler for at erhverve ret til afskrivningen. Dette vil ikke vsere i ovcrensstemmelse med det onske ora at holde igen pâ forbruget, som er baggrunden stabiliseringslânet.

8. Nâr et driftsmiddel bliver solgt, skal salgssummen som hovedregel trsekkes fra kontoen for driftsmidler ved rcgnskabsârets begyndelse. Hvis salget sker med fortjeneste i forhold til den vaerdi, hvortil driftsmidlet er nedskrevet, bliver der mindre at skrive af pâ i fremtiden. Fortjenesten bliver herefter inddraget til beskatning de folgende âr. Sselges der med tab, bliver afskrivningsgrundlaget hojere. Tabet udlignes over de folgende âr. Hvis en nseringsdrivende kan pávise, der er indtruffet tab, vil han kunne begsere dette fradraget straks. Kontoen driftsmidler formindskes med vedkommende driftsmidlets nedskrevne vserdi. Denne undtagelsesbestemmelse er gennemfort af hcnsyn til reglerne i bogforingsloven aktieselskabsloven om, at vserdierne ikke ma optages for hojt.

Det vil vasre en stor lettelse, at der fremtidig kan fores en samlet konto for disse driftsmidler, men det er et sporgsmâl, om den enkelte alligevel ikke bliver nodt til at fore en specificerct fortegnelse over kontoen for overfor sin bank at kunne dokumentere, at den samlede vserdi ikke er for hoj eller i hvert fald, hvorledes fremkommer. En sâdan dokumentation kan jo vsere nodvendig overfor de myndigheder, der skal kontrollere, at bogforingsloven eller aktieselskabsloven overholdt. Mange vanskeligt stillede nseringsdrivende er blevet klar over, at det styrker kreditten, hvis formuen ikke er opgivet for lavt. Skattevsesenet kommer hyppigere og hyppigere ud for tilfselde, hvor formuen mâ reguleres nedad. Det normale er, at der mangler gscld, men ogsâ inventar og maskiner kan veere opfort for hojt. Ogsâ skattevsesenet vil kunne fâ brug for specifikation til kontoen for at kontrollere, om den evt. indeholder driftsmidler, som aldrig har eksisteret andre steder end pâ papiret.

9. Ved samlet salg af en virksomheds driftsmidler eller ved salg af en vsesentlig dei af disse, vil der kunne fremkomme sâ stor fortjeneste, at kontoen evt. bliver negativ. Hvis virksomhcden fortssetter, skal en sâdan negativ konto forlods bruges til afskrivning pã nykobt inventar. Der bliver mindre at skrive af pâ i fremtiden. virksomheden ophorer, skal der betales en sserlig skat pâ 30 % af fortjenesten.

10. Det bestemmes nu udtrykkeligt i loven, at erstatningssummer sidestilles med salgssummer, sâdan at fortjeneste og tab i til f sei de af, at driftsmidler gãr til grande eller bliver eksproprieret skal behandles pá samme mâde, som hvis driftsmidlet er solgt med fortjeneste eller tab. I perioden fra 1939 har det vaeret sãdan, at fortjeneste blev delvis beskattet i tilftelde af salg, mens dette efter landsskatterettens ikke var tilfseldet, nâr fortjeneste fremkom som folge af, at driftsmidler gâet til grunde eller var blevet eksproprieret.

11. Et driftsmiddel kan forst indgâ pá kontoen det ojeblik, det er leveret. Tid-

Jigere kunne man evt. forlods afskrive pâ et bestilt driftsmiddel. Denne mulighed
tr nu aflost af reglerne ora henlaeggclse til investeringsfonds, jfr. nedenfor.

II. Afskrivning pá driftsmidler til blandet brug.

Maskiner, inventar o. lign. driftsmidler, der benyites baãe erhvervsmsessigt og til private formal, kan ikke indgâ i den samlede konto for driftsmidler, fordi afskrivningen deles mellem privatkontoen og driftsregnskabet. Det mest almindelige er jo personautomobilet.

Her skal feres en konto for hvert enkelt driftsmiddel. Der gselder samme maksimumsregel afskrivningssatsen som for andet inventar, men man behover ikke at anvende samme afskrivningssats som for dette. Med hensyn til afskrivningsperiodens og slutning gaelder ogsâ samme regler. Fortjeneste og tab skal normalt deles i samme forhold mellem driften og privatkontoen, som afskrivningen vseret fordelt i den periode f. eks. automobilet har vseret ejet. En undtagelse gaelder for det tilfaelde, at der indtrseffer tab i forbindelse med skade pâ bilen. I sâ fald er tabet fradragsberettiget, hvis skaden er indtruffet under erhvervsmeessig benyttelse af bilen. Er skaden indtruffet under privat benyttelse, tabet ikke fradragsberettiget. Der skal nok som hidtil blive vanskeligheder bevisets stilling i disse tilfaelde.

III. Afskrivning pâ skibe.

For skibe, som bruges erhvervsmsessigt, indfores regler, der ligger meget nser op ad de regler, der gselder for driftsmidler til erhvervsmaessig brug. Der skal feres en samlet konto for alie skibene. Ved salg af et skib trsekkes salgssummen fra kontoen ved ârets begyndelse, og indkobte skibe tillsegges kontoen. Maksimumssatserne afskrivning er de samme som for andre driftsmidler, og der sondres ikke fremtidig mellem afskrivninger pâ skibsmotorer og pâ skroget.

Da de hidtil gseldende regler om ekstraordinsere afskrivninger var saerlig fordelagtige rederierne, fordi der kunne afskrives ekstraordinsert i den ofte lange periode, der hengãr mellem skibets bestilling og dets levering, er der indfert regler om forskudsafskrivning for skibe, der vil koste mindst 200.000 kr. Man kan foretage forskudsafskrivning pâ 30 % af anskaffelsesvserdien fra og med det âr, hvor kontrakten om skibets bygning er indgâet. Forskudsafskrivningen hojst andrage 15 % ârlig af anskaffelsesvaerdien. Forskudsafskrivningen sâledes tilendebringes pâ 2 âr. Nár skibet er leveret, indgâr det pâ rederiets konío for skibe med leveringssummen -^- den foretagne forskudsafskrivning.

Hvis der har vaeret beregnet forskudsafskrivning og kontoen ophaeves, skal summen af de foretagne forskudsafskrivninger medregnes i indkomsten det âr, hvor kontrakten cr blevet ophaevet. Hvis en kontrakt om bygning af et skib bliver solgt, skal fortjeneste eller tab tages i betragtning ved opgorelsen af indkomsten for det âr, hvor salget sker. Sselger en rederivirksomhed samtlige sine skibe, beskattes med en saerlig skat pâ 30 %.

Desveerre indcholder loven ingen bestemmelse om, hvordan man skal forholde sig, nâr der hengâr urimelig lang tid mellem kontraktens indgâelse og skibets levering. Dette vil navnlig kunne forekomme, hvor sável rederivirksomhed som skibsvserft beherskes af samme personer. Da dette ofte er tilfaeldet, havde der vseret grund til at indfore en bestemmelse herom.

IV. Afskrivning pá bygninger.

Medens reglernc om afskrivning pà skibe, maskiner og inventar og andre driftsmidler et afgjort brud med de hidtil gseldende regler og en vaesentlig nydannelse, er aendringen ikke naer sâ omfattende, nâr det drejer sig om afskrivninger bygninger.

Det er derfor betydeligt vanskeligere at give en kort oversigt over de nye regler
pá dette omrâde.

Følgende regler overføres uændret fra tidligere:

1. Afskrivning pâ driftsbygninger bliver ikke obligatorisk. Man kan i stedet for
afskrivning benytte et (aendret) nedrivningsfradrag.

2. Man gâr ikke over til saldometoden, idet afskrivningsudvalget var af den opfattelse, dette ville give for store afskrivninger i begyndelsen pâ grundlag af bygningernes Isengere levetid. Som hovedregel har man opretholdt de hidtil gíeldende hvorefter der kan afskrives med faste procenter pâ driftsbygninger, men ikke pâ bygninger til beboelse eller til kontor- og forretningsbrug. Pâ de sidste bygninger kan dog foretages SEerskilt afskrivning pà installationer som centralvarmeanlseg o. 1.

3. Afskrivninger foretages med procenter, der er bestemt af vedkommende bygnings
installations levealder.

4. Medens tab eller gevinst ved salg af driftsmidler principielt bliver undergivet i fremtiden, bliver tab eller gevinst pâ bygninger udover eller et beleb svarende til beregnede afskrivninger principielt indkomsten uvedkommende, nâr der kun har vseret beregnet almindelig afskrivning ikke vceret anvendt invcsteringsfonds.

Ændringer kan kort opsummeres sáledes:

1. Til anskaffelsessummen henregnes ikke prioriteringsomkostninger herunder kurstab. Hidtil var det sâdan, at man ved ekstraordinsere afskrivninger kunne medregne prioriteringsomkostninger, medens man ved ordimere afskrivninger ikke kunnc medregne disse ved opgorelsen af anskaffelsessummen.

Nãr prioriteringsomkostningerne og navnlig kurstab ikke kan medregnes i anskaffelsessummen, det formentlig sammen med, at kursgevinster er skattefri ejere af kreditforenings- og hypotekforeningsobligationer. Det forekommer lidet rimeligt, at man har vedtaget at opretholde den hidtil gaeldende ordning for ordinsere afskrivninger pâ dette omrãde, idet udgifter til prioritering og kurstab ud fra reale synspunkter burde medregnes i anskaffelsessummen.

2. Ligesom for driftsmidler indfores for ejendomme den regei, at der kan foretages
afskrivning i erhvervelsesâret og ingen afskrivning i salgsâret.

3. Ligesom ved driftsmidler forlader man ved bygninger reglen om, at der skal bevares en scrapvserdi. Man tillader nedskrivning til 0. Ved driftsmidler er dette et nodvendigt led i afskrivningssystemet, medens dette ikke er tilfseldet for bygninger.

'4. Hidtil har man beregnet afskrivninger pâ grundlag af vedkommende bygningstekniske ved opferelsen. For kebte ejendomme har man anvendt lidt hejere afskrivningsprocenter, uden at der dog har vseret en klar sondring. Ved de nye regler gâr man for almindelige afskrivningers vedkommende over til at anvende afskrivningsprocenter, som er bestemt af vedkommende bygnings

levetid ved opferelsen. Kober raan efter 15. september 1957 en seldre driftsbygning,kan afskrive den over den resterende levetid, sâdan som denne er anslâet ved opforelsen. Anssettes levealderen for en industribygning til 50 âr, og erhverves den af den nye ejer, nár den er 25 âr gammel, kan han afskrive sin kebesum med 4 %. Er den 40 âr eller derover, kan han afskrive den raed 10 %, idet 10 % er hejeste tilladte afskrivningsprocent.

5. Forbedringer pâ en bygning skal afskrives over bygningens resterende levetid
en lovsendring af 14. december 1957 dog med maksimum 10 %.

For bygninger, hvorpâ der er foretaget flere efter hinanden felgende forbedringer,
der blive tale om meget indviklede beregninger.

6. Hvis der sker skade pâ en bygning eller installation, hvorpâ der bliver afskrevet, afskrivningsvaerdien nedskrives med vserdiforringelsen. Udbedres skaden, skal udgiften herved tillaegges afskrivningsvserdien og afskrives over den resterende levetid. Overstiger erstatningen af en skade vserdiforringelsen, betragtes differencen som hidtil som en skattefri formuestigning for ejeren.

7. Tidligere mâtte man, nâr en bygning blev kasseret, udgiftsfore anskaffelsessummen denne, hvis der ikke var afskrevet, og ellers forskellen mellem anskaffelsessummen de foretagne afskrivninger. Nu kan man kun trsekke et belob der svarer til summen af de forsomte afskrivninger.

8. For bygningers vedkommende afloses de hidtidige regler om adgang til at
foretage ekstraordinaere afskrivninger af regler om adgang til at foretage ekstraafskrivninger.

a) Ekstraafskrivning kan foretages ved siden af den almindeiige afskrivning og
betyder, at afskrivningsperioden udleber tidligere for hele anskaffelsesvserdien.

b) Hvor der kun er adgang til at foretage afskrivning pâ installationer, bliver
der ikke adgang til at foretage ekstraafskrivning.

c) Der kan ikke foretages ekstraafskrivning pá ombygninger.

d) lovrigt bliver der adgang til at foretage ekstraafskrivning i alie tilfselde,
hvor der kan foretages almindelig afskrivning pâ bygninger.

e) Man forlader de hidtidige regler, hvor ekstraordinsere afskrivninger kun kunne foretages generelt pâ bygninger i visse produktionsvirksomheder, medens tilladelse fra skattedepartementet skulle indhentes i andre virksomheder, og hvor der ikke var adgang til at afskrive ekstraordineert i virksomheder, der faldt uden for det meget vanskeligt forstâelige begreb »produktionsvirksomheder«.

f) Ekstraafskrivning kan foretages báde pâ nye og brugte (indkobte) bygninger,
medens ekstraordinsere afskrivninger kun kunne foretages pâ nye bygninger, som
blev brugt i ejere^ns egen produktionsvirksomhed.

g) Ekstraafskrivning kan ferste gang foretages i det âr, da ejendommen bliver
faerdig eller kobt. Der kan ikke foretages ekstraafskrivning i det regnskabsâr, hvor
en ejendom bliver solgt.

h) Ekstraafskrivning kan foretages pâ 40 % af anskaffelsessummen. Maksimum for den ârlige afskrivning er 10 % af anskaffelsessummen (25 % af de 40 % af anskaffelsessummen). Perioden for ekstraafskrivning kan straekke sig over indtil 10 âr og i denne periode kan man iovrigt placere afskrivningen efter eget onske. Ekstraafskrivning kan sáledes tilendebringes pâ 4 âr og udstrsekkes indtil 10 âr. Nâr 10 âr er gâet fra erhvervelsen, er der ikke adgang til at ekstraafskrive mere.

i) Hvis der har vseret foretaget ekstraafskrivning, skal en evt. avance ved salg, ekspropriation eller erstatning beskattes efter saerlige regler. Disse gâr ud pâ, at en avance, der indvindes pâ bâde almindeiige og ekstraafskrivninger, skal beskattesmed %. Hvis henlseggelser til investeringsfonds har vseret brugt til

nedbringelse af ejendommens anskaffelsessum, skal der ligeledes ved afhaMidel.->en
ske bcskatning af avance herpâ og af afskrivningerne med 30 c/cc/c En ydcrligere
avance skal derimod ikke beskattes.

De vsesentligste ajndringer indenfor bygningsomrâdet er oendringerne i aískrivningsprocenten erhvervede seldre bygninger (nr. 4), scndringerne af nedrivningsfradraget (nr. 7), reglerne om ckstraafskrivning — navnlig at de ogsâ kan foretages pâ brugte bygninger —-, og reglerne om beskatning af avance pã afskrivninger, hvor der er foretaget ekstraafskrivninger eller henlseggelse til investeringsfonds (nr. 8i).

V. Fortsat anvendelse af ekstraordinsere afskrivninger i en overgangsperiode.

Hvor ekstraordinsere afskrivninger allerede er pàbegyndt ved lovens ikratttrecdcn, man fortscette dermed afskrivningsperioden ud. Indlil 31/12 1957 er der adgang til at pâbegynde ekstraordinsere afskrivninger. Det er beklageligt, at man ikkc bar valgt lovens almindelige skseringsdag 15. september 1957.

B. Investeringsfonds.

Henlseggclse til investeringsfonds kan foretages fra og med skatteâret 1958/59.
Henlseggelse kan foretages af alie nseringsdrivende bortset fra brugsforeninger,
produktions- og salgsforeninger samt dedsboer.

Henlseggelsen kan hojest andrage 15 % af overskuddet ved selvsticndig virksomhed fradrag af skatter og med tillseg af betalte renter og fradrag af rente- og udbytteindtsegter. Hensigten med disse regler er at gere et forseg pá at stille Eeldre og yngre virksomheder lige. Henlseggelsen skal mindst udgore 500 kr.

Henlseggelsen kan fradrages ved opgorelsen af den skattepligtige indtsegt i hen- Iseggelsesâret. Henlseggelse kan foretages bâde af regnskabsforende og ikke-regnskabsforende. af at anvende investeringsfonds er sâledes, at indkomsten i det âr, henlceggelsen sker. Omvendt kan henlseggelsen ikke fradrages indkomstopgorelsen i det àr, den anvendes.

Ved anvendelsen skal afskrivningsvserdien af det driftsmiddel eller den bygning, der foretages forlods afskrivning. nedssettes med det belob. der anvendes af investeringsfonds. Investeringsfonds kan kun anvendes til forlods afskrivning anskaffelse af bygninger eller driftsmidler. De kan ikke bruges til at nedskrive allerede eksisterende bygninger eller driftsmidler.

Investeringsfonds kan anvendes til forlods afskrivning pâ:

1) inventar, maskiner og andre driftsmidler,
2) skibe til erhvervsmsessigt brug og

3) nyc eller nykobte driftsbygninger, nâr der anvendes almindelig afskrivning

pâ disse.

Derimod kan investeringsfonds ikke anvendes til forlods afskrivning pâ:

1) inventar, maskiner og andre driftsmidler, hvis varighed er under 3 âr eller
som koster under 800 kr. pr. stk. Det gselder uanset, om disse driftsmidler
anskaffes over driften eller tillsegges kontoen for driftsmidler,

2) skibe, der ikke er leveret,

3) bygninger, hvorpâ der ikke kan foretages afskrivninger,

4) installationer i bygninger, hvorpâ der ikke kan foretages afskrivning, f. eks.
udgift til indlseggelse af centralvarme i de under 3) nsevnte bygninger,

õ) forbecirings- og ombygningsudgifter, hvad enten disse forbedrings- eller ombygningsudgifter
maskiner eller bygninger sarat

6) maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes bâde erhvervsmsessigt
privat, f. eks. personbiler.

Ikke-regnskabsferende skal indbetale henlseggelsens íulde belob i en bank eller sparekasse, medens regnskabsforende kun skal indbetale 50 % af henlaeggelsen. Forskellen skyldes storre vanskeligheder med at fore kontrol med henlseggelsen lios ikke-regnskabsforende. Hvis et regnskab bliver kasseret som grundlag for skatteanssettelsen, skal den págseldende indbetale 100 %. Der bliver dog frit valg mellem:

1) yderligere at indbetale 50 % pâ indskudskontoen,

2) at fâ henlseggelsen reduceret til 50 % eller

3) helt at opgive henlseggelsen.

Indbetalingen skal normalt ske inden udlob af fristen for indgivelse af selv
angivelsen.

Henlseggelsen kan tidligst benyttes et âr efter indbetalingen og skal vsere benyttet
10 ár efter udlobet af henlseggelsesâret. Man skal ferst benytte de
seldre henlaeggelser.

Hvis henleeggelsen ikke benyttes til formâlet eller bliver frigivet efter ansogning,
belobet medregnes i indkomsten i udlobsâret eller frigerelsesâret med
tillseg af 5 % simpel rente for hvert ãr fra henlaeggelsesârets udlob.

Ved dodsfald og konkurs forhojes indtsegten i henlaeggelsesâret med henlseggelsen, merskatten efterbetales uden renter. Hvis forretningen ophorer eller bliver solgt, uden at henlseggelsen er anvendt, forhojes indtsegten i henlaeggelsesâret henlseggelsens belob, og skatten efterbetales med tillseg af 5 % fra udgangen det skatteâr, henlseggelsen vedrerer.

Hvis ordningen misbruges, forhojes indtsegten i henlseggelsesâret, og skatten
efterbetales med det dobbelte beleb.

Motiverne for at gennemfore en lovgivning om investeringsfonds har vseret at fremme investeringer, at henlsegge disse til gunstige tidspunkter og at modvirke folgen af prisstigninger. Stigende priser pà driftsmidler medforer jo, at genanskaffelser storre pengebeleb. Dette har fra erhvervslivet medfort krav om, at afskrivningerne skal beregnes ikke efter anskaffelsesvserdien, men efter genanskaffelsesvserdien.

En ordning med afskrivning pâ genanskaffelsesvserdien ville imidlertid medfore tekniske vanskeligheder og ville iovrigt under stadig faldende pengevserdi kunne fore til, at midlerne til genanskaffelse ville vsere til stede, nâr genanskaffelse skulle ske. Afskrivningsudvalget droftede indgâende mulighederne for at anvende genanskaffelsesvserdien som afskrivningsgrundlag, men endte med at anbefale investeringsfonds.

Det ses ikke, at man i afskrivningsudvalgets overvejelser eller ved lovforslagets udarbejdelse har vseret inde pâ at overveje genanskaffelsesprincippet eller investeringsfondsordningensforskellige pâ yngre og í«ldre virksomheder.Den erhvervsdrivende vil gennerngâende have anskaffet sine af skrivningsberettigede aktiver i et noget hejere privniveau. Genanskaffelsesprineippetvil den seldre virksomhed relativ langt storre fordele end den yngre. /Eldre erhvervsdrivende er i almindelighed langt mere likvide end yngre, hvorfor de vil have bedre muligheder for at afse midíer til at indskyde pâ konti for

investeringsfonds. Sável regler om investeringsfonds som afskrivninger efter genanskaffelsesprincippetbegunstiger
seldre virksomheder i forhold til yngre
konkurrerende virksomheder.

C Kritiske bemærkninger vedrørende reglerne om skattefri afskriuning, investeringsfonds og deres forberedelse.

I. Ikrafttrædelsesbsstemmelserne.

Fra behandlingen af forslag om nye indirektc skatter ellcr afgifter ved man, at der bevares stor hemmelighedsfuldhed med hensyn 111, hvilke omrâder lovgivningen Lovforslagene indeholder regler om, at afgifter bliver pâlagt fra det tidspunkt, lovforslaget er fremsat. Det behandles som regei i en week-end, sâledes lovforslaget kan vícre blcvet lov, inden \veek-end'en slutter.

Mange forslag om aendringer i den direkte beskatning har indeholdt bestemmelser at hvis loven bliver gennemfort, trseder dens regler i kraft fra det tidspunkt, da lovforslaget blev fremsat. For at undgâ uheldige dispositioner fra erhvervslivets, forbrugernes eller skatteydernes side er det naturligt, at sâdanne bestemmclser indssettes. Skattelovgivningen har jo sá stor indflydelse pâ befolkningens handlinger, at man allerede ved et forslags fremsaettelse ber tage hensyn hertil.

Allerede da forste forslag til lov om skattefri afskrivninger blev fremsat 27. marts 1957, var landets okonomiske situation sare anstrengt. Det var derfor meget betsenkeligt, at lovens regler ferst skulle have virkning fra 1. juli 1957. Genfremsacttelsen juni 1957 indeholdt i bemaerkningerne kun en kort henvisning til det tidligere forslag og indeholder en tilfojelse ora, at der er sket uvsesentlige sendringer. Blandt disse sendringer var den bestemmelse, at de nye regler skulle have virkning fra 1. oktober i stedet for 1. juli. (Ved lovens behandling blev ikrafttrsedelsestidspunktet sendret til 15. september 1957). Man kunne mâske sige, at nâr befolkningen een gang var blevet vsennet til at disponere efter, at en vsesentlig dei af avancen pã afskrivninger pâ driftsmidler var skattefri, sá kunne man ikke pã een gang sendre dette, men heroverfor stâr et meget tungtvejende hensyn til landets almindelige okonomiske situation.

Efter min opfattelse burde lovens regler have haft virkning fra datoen for den ferste fremsíettelse, sâ man havde undgáet at preemiere forbrugsudvidelse gennem tilskyndelse til at fremme udskiftningen af driftsmidler, herunder blandede driftsmidler og af disse navnlig personautomobiler. — Hvis man solgte et personautomobil for 15. september 1957, kunne man opnâ en skattefri pâ indtil 30 % af anskaffelsessummen beregnet i forhold til benyttelsen — Da en fortjeneste pâ et af flere driftsmidler, der udelukkende i produktionen, fragâr i kontoen for driftsmidler og forst bliver beskattet gennem formindskelse af afskrivningerne over en ârroekke, er virkningen overgangen til de nye regler ikke sâ pâfaldende pâ dette omrâde.

ojeblikkelig overgang til de nye regler ville have virket forbrugsindskrsenkende, idet det ville have medfert en staerk tendens til at udsaette nyanskaffelser for at blive fri for at realisere en skattefri avance. Dette ville altsâ have vseret i pagt med de forbrugsbegrainsende love fra sommeren 1957.

II. Stiftelse af aktieselskaber.

Foruden en staerkt oget tendens til at udskifte driftsmidler, medforte lovens
ikrafttreedelsesbestemmelser, at der i tiden 1. april—15. september 1957 blev

stiftet overmâde mange aktieselskaber, hvorved man fik en vaesentlig forhojelse i driftsmidlernes fremtidige afskrivningsveerdi. Man kan vist trygt gâ ud fra, at det normale er, at stifterne har taget en avance hjem pâ 30 % af anskaffelsesvaerdienpâ Det gselder i hvert fald for familieaktieselskaber, hvor kober og sselger reelt er samrae person, selvom han som sselger forraelt optrseder som en privatmand overfor sit andet jeg, hovedaktionseren som »erhverver« aktier i det nydannede selskab. Kun hvor en forhojelse af driftsmidlernes vserdi vil stode an mod aktieselskabslovens bestemmelser eller kan tilsidessettes af skattevsesenetsom urimelig, vil der kunne skrides ind mod denne vaerdiopskrivning.Aktieselskabsregistret vist meget fâ kontrolmuligheder og slet ikke et administrativt apparat, som kan udove nogen effektiv indsats pâ dette omrâde. Skattevaesenets muligheder for at tilsidessette den »fri« prisdannelse er smâ. Der er ingen tvivl om, at omkostningsniveauet gennem àrene og specielt i 1957 har fáet en tak opad gennem opskrivning af vserdier ved dannelse af aktieselskaber.

Fra 15. september 1957 medforer det skattemsessige konsekvenser for afhsendere, vserdien af driftmidler og skibe opskrives ved dannelse af aktieselskaber. gselder dog ikke, hvis aktieselskabet dannes i forbindelse med, at virksomhedens ejer der. Dette er en ârsag mere til at onske, at mulighederne for at indvinde avancer i forbindelse med dodsfald mâ bortfalde.

Der er nsevnt flere eksempler pâ, at ejendomme, der onskes overfort til nydannede
ferst er »solgt« til dette efter 15. september, sà
der er mulighcd for at udnytte de nye afskrivningsmuligheder.

Som en parailei fra et besisegiet omrâde kan nícvncs, at i de sidsíe 20 âr er mange aktieselskaber blevet delt op i to, hvoraf det ene aktieselskab er daíterselskab af det andet. Det ene er et produktionsselskab, det andet et handelsaktieselskab. Ordningen kom vist sserligt frem under krigen, fordi den medferte storre mulighed at opnâ avancer, uden at priskontrolrâdet kunne gribe ind. Det er dog ogsâ muligt, at den kunne have mere legitime formal.

Det mâ befrygtes, at en raekke aktieselskaber i de kommende âr vil overdrage deres bygninger til datterselskaber. Hvis der ikke har vaeret foretaget ekstraordinsere eller ekstraafskrivninger, vil det ikke medfore skattemsessige for moderselskabet, idet en avance vil vsere skattefri. Moderselskabet kunne betale en sserdeles antagelig leje for bygningerne. uden at datterselskabets bliver ret hej, idet dette vil kunne udnytte de nye afskrivningsregler, »kobte« bygninger kan afskrives over deres resterende anslâede levetid. Denne levetid er bestemt ud fra forholdene ved ejendommens opforelse med en maksimumsafskrivning pâ 10 %. Dette vil kunne pâvirke prisdannelsen erhvervsejendomme i opadgâende retning.

Afskrivningsudvalgets betsenkning indeholder en redegorelse for afskrivningsprincipper andre landes lovgivning. Efter engelsk lovgivning er hovedreglen ved afskrivning pâ fast ejendom, at udgangspunktet for en kebers afskrivning pâ ejendommen er den vserdi, hvortil den er nedskrevet hos sselgeren. Selvom keberen har givet flere gange sâ meget for ejendommen, som den stâr ejeren i efter fradrag af foretagne afskrivninger, vil han dog ikke kunne afskrive mere.

Nâr en ejer af en virksomhed evt. i forbindelse med familiemedlemmer onsker at omdanne sin virksomhed til et aktieselskab, hvor han râder over majoriteten eller har den vsesentlige indflydelse, synes det rimeligt at gennemfore en ordningi med den, der gselder for driftsbygninger i England, sâledes at overforelsen normalt ikke kan ske til en hejere pris end den, hvortil han selv

har nedskrevet driftsmidler, skibe og cjendomme over driften elk-r i hvert fald
sâdan, at der ikke kan afskrives pâ et hejere beleb.

Aktieselskabsformen med dens begrsensede ansvar betyder en sádan begunstigclsc den erhvervsdrivende fra samfundets side, at en sâdan ordning synes rimelig. Noget lignende skulle gselde, nâr cjendomme senere overferes til aktieselskaber, sselgeren behersker. Samme regei kunne gselde for handel mellem og datterselskab. Til nsermere belysning af spergsmâlet om, hvilken formueopskrivning der finder sted i forbindelse med dannelse af aktieselskaber, ville det vsere onskeligt, om der ved de kommende skatteligninger blev indsamlet om, hvilke formueopskrivninger der cr sket i forbindelse med dannelse af aktieselskaber i 1957. Dette kraever en sammenligning af selvangivelserne stifterne med ferste selvangivelse hos aktieselskabet. En sammenligning det ogsâ er meget pâkrsevct at foretage af rent ligningsmsessige grunde.

Bortset fra dette omrâde vil en kapitalvindingsskat pâ avancer pã ejendomme
vsere den bedste losning pâ problemerne i forbindelse med avance pâ driftsbygninger,
har vseret genstand for afskrivninger.

III. Reglerne om afskrivning pá ejendomme-

Et motiv for at gennemfore den nye afskrivningslov var, at man af hensyn til investeringerne enskede at skabe smidige afskrivningsregler. Dette er ogsâ sket for driftsmidlers og skibes vedkommende. Selv om man kan vsere enig med afskrivningsudvalget om, at afskrivning pâ saldovserdi ikke egner sig pâ bygninger, det vil give for síore afskrivninger i begyndelsen, synes det nye system at vsere mere stift end det, man havde i forvejen. Reglerne kunne vist vsere gjort smidigere ved at tillade afskrivningsprocenter, der varierer mellem 0 og det dobbelte af den afskrivningsprocent, der ville svare til vedkommende bygnings akonomiske levealder ved erhvervelsen. I stedet er afskrivningernc nu baseret pâ ejendommens fysiske levealder og dermed bundne pâ en sâ stiv mâde, at crhververe af seldre driftsbygninger tvinges til at anvende afskrivningsprocenter, han mâske ikke fâr brug for, fordi han ikke har den fornodne indtsegt, samtidig med at han senere mâ savne et afskrivningsgrundlag, nâr hans indtsegtsforhold ville gore det mere rimeligt.

Udvalgets betsenkning indeholder ikke meget til belysning af hele dette problem. side 106 om, at afskrivningsprocenten ved almindelig afskrivning seldre driftsbygninger bor fastssettes efter deres resterende levealder, ikke pâ, at cn dyberegâende dreftelse af forholdet har fundet sted.

Side 109 anfores det, at der bor vsere adgang til ekstraafskrivninger pâ gamle bygninger, fordi de hejere priser hsemmer generationsskifte indenfor landbruget og vanskeliggor det for unge landmsend at blive selvstsendige. Der er ingen tvivl om, at hensigten med disse bestemmelser har vseret de bedste, men man savner helt en droftelse af, hvilken indflydelse de forhojede afskrivningsprocenter for sável almindelige afskrivninger som ekstraafskrivninger vil have pâ ejendomspriserne. har et indtryk af, at hele problemet er kommet sà sent ind i udvalgets at virkelig droftelse af problemerne i denne forbindelse ikke har fundet sted.

For overskuelighedens skyld vil jeg opdele min na-rmere kritik af afskrivningsreglerne enkelte punkter. I de felgende betragtninger har jeg haft landbrugets driftsbygninger for oje, men de vil i de fleste relationer kunne overfores til industriens hândvserkets driftsbygninger.

a. Uklare regler for afskrivning pá driftsejendomme.

Reglerne orn afskrivning pâ nykobte ejendomme findes i § 22 i afskrivningsloven. er meget lidt udtommende og vil sikkert give anledning til megen tvivl. Loven indeholder ikke nogen definition af sâdanne hegreber som nybygning set i relaiion til forbedring. En landbrugsbedrifts bygninger kan udmserket blive fornyet pâ en sãdan máde gennem stykvise ombygninger (forbedringer?) og tilbygninger at det vil vscre helt urimeligt at laegge de oprindelige levealder til grund ved fastssettelse af afskrivningsprocentens storrelse; alligevel synes raan at skulle gore det efter lovens ord.

Skattedepartementet liar vseret opmserksom pâ dette forhold ved udarbejdelsen
af cirkulseret til loven og skriver herom side 18:

»Det má dog herved bemserkes, at en »forbedring« af en bygning eller installation have en sâdan karakter eller vsere af et sâdant omfang, at der i realiteten tale om en nybygning eller en nyanskaffelse. I sà tilfselde finder de for nybygninger og nye installationer gseldende afskrivningsregler anvendelse, medens adgangen til at afskrive pâ den garale bygning eller installation samtidig opb.orer.«

Dette kan vist tages som en anerkendelse fra departementets side af, at lovens
formulering er uheídig, Praksis vil fâ hârde nodder at knsekke pã dette omrâde.

Efter mit skon er mellem halvdelen og Vs af samtlige landbrugsbygninger i Ârhus amt over 80 âr gamle, sâledes at den fysiske levealder er udlobet. Af disse er ca. V3 ikke undergâet vsesentlige sendringer siden opforelsen. Pâ den anden side er ca. V3 af dem undergâet sâ vsesentlige sendringer, at det ville vsere helt uden raening at hsefte sig ved opferelsestidspunktet for den oprindelige bygning. Den sidsle trediedel indtager en mellemstiiling.

b. Et forkert udgangspunkt for afskrivning pâ brugte bygninger?

I § 22 i afskrivningsloven bestemmes det, at den, der keber en ejendom, skal have adgang til at afskrive den over dens resterende fysiske levetid, sâledes som denne mâ antages at have vseret ved ejendommens opforelse. Den pris, en kober vil betale for en seldre ejendom, har mindre og mindre relation til, hvad denne ejendom har kostet at opfore, jo seldre ejendommen er, men den har relation til, hvorlsenge koberen venter at kunne anvende ejendommen pâ en okonomisk fornuftig Det mâ erkendes, at en ejendoms okonomiske levetid er vanskelig at bedomme. Den er blandt andet afhsengig af mulighederne for at fremskaffe nye driftsbygninger. Disse muligheder er pâvirket af erhvervets fremlidige indtjeningsmuligheder, om der kommer krige, der afbryder mulighederne for fornyelser tillige af de afskrivningsregler, som er gseldende.

Af det, der er anfort i foranstâende afsnit, vil man forstâ, at den fysiske levealder übestemt, idet den er afhsengig af de fysiske forbedringer, der er tilfert Ogsâ den okonomiske levetid er übestemt og afhsengig af mange forhold, men den er i hvert fald afheengig af mere nutidige forhold pâ det tidspunkt, ejendommen blev erhvervet.

c. Nedrivningsfradrag.

Efter hidtil gseldende praksis har hovedreglen stort set vseret, at en landmand, som nedriver en af sine driftsbygninger for at opfore en ny, ved opgorelse af indkomsteni kan fradrage kobesummen for den pâgaßldende bygning.Hvis har vseret foretaget afskrivninger, skal summen af disse fraga i det belob, der kan trsekkes fra i nedrivningsãret. Fremtidig vil han kunne fradrage,hvad

drage,hvadhan ikke har afskrevet, mcn kunne have afskrevct. Hvis han een
gang er begyndt at afskrive, kan han ikke trsekke forsomte afskrivninger fra, hvis
disse skyldes, at han pâny er hort op med at afskrive.

Dette betyder, at en erhverver af en ejendom normalt ikke vil kunne begynde at forny sin ejendom, for afskrivningsperioden er udlobet. De fornyelsen af landbrugets er et meget pâtrsengende behov, er disse regler meget uheldigt udformet. Jo for en nybegynder kan komme i gang med fornyelsen, jo tnindre behever han at ofre pá koslbare og pà lsengcre sigt uekonomiske udgifter til vcdligeholdelse og forbedring pâ gamle bygninger.

d. Afskrivningernes indvirkning pá ejendomspriserne.

Den vaisentligste anke, man har rettet mod de nyc afskrivningsregler for seldre bygninger og mod reglerne om ekstraafskrivninger, hsenger sammen med deres virkning pã ejendomspriserne. Det hjselper jo ikke den unge nyetablerede sâ meget, at han fâr godé afskrivningsmuligheder, hvis det medferer, at han kommer til at betale vsesentlig mere for ejendommen, sâledes at rente- og afdragsbyrde stiger. I afskrivningsudvalgets betsenkning omtales den evt. virkning pâ ejendomspriserne i forbindelse med forslaget om, at adgang til at foretage ekstraafskrivninger fra nybyggede ejendomme til ogsâ at omfatte kebte ejendomme seldre bygninger. Det omtales heller ikke i forbindelse med forslaget for seldre ejendomme at forhoje den almindelige afskrivningsprocent.

Det har bãde her i landet og i udlandet vist sig, at hvis man giver tilskud til landbrug, vil der vsere en tendens til, at priserne pâ bedrifterne stiger. Tilskud har altid haft en tendens til at havne i de forkerte lommer. Skattefri afskrivninger, merc end svarer til den forringelse, der sker, vil virke pâ samme mâde som tilskud. Det er min opfattelse, at fordelene ved de udvidede afskrivningsregler landbrugets vedkommende stort set vil havne i den seldre generations lommer.

Mit synspunkt lider af den mangel, at det ikke lader sig bevise med eksakte tal eller lignende hverken forud eller efterfolgende. Der er sâ mange momenter, som indvirker pâ ejendomspriserne, at man ikke kan skille et enkelt ud. Det er ikke at vente, at ejendomspriserne vil tage et pludseligt spring opad fra 15. september Det tager tid, inden lovreglerne bliver tilstrsekkeligt kendt, og prisudviklingen landbrugets produkter virker i modsat retning.

Synspunktet kan derimod begrundes nsermere ved at se pâ den indflydclse, de
udvidede afskrivningsregler vil have pâ udbud og efterspergsel af landbrugsbedrifter.

Nâr virkningen bliver sserlig stor indenfor landbruget, hsenger det sammen med, at udbuddet af landbrugsbedrifter ligger nogenlunde fast og overvejende er bestemt af, hvormange seldre, der er indstillet pà at holde op og trakke sig tilbage. Den unge landmand har derfor ikke som f. eks. hãndv3erkeren mulighed for at vselge mellem at etablere en ny virksomhed eller overtage en af de bestâende. kan herefter ikke antage, at afskrivningsreglerne vil fá storre indflydelse antallet af udbudte landbrug, selvom de nok vil medfore tilbageholdenhed storre priskrav hos soelgeren, idet disse vil henvise til, at afskrivningerne give koberne en mulighed for at imodekomme hojere priskrav.1

---

1. Generationsskifter vil endvidere blive hemmet af, at det er mulig at undgâ beskatning fortjeneste pâ driftsmidler, hvis omsaetningen finder sted ved arveovergang.

Pâ eftersporgselssiden vil de nye afskrivningsregler virke stimulerende pâ eftersporgslen ejendomme fra unge landmsend. De ser som folge af skattebesparelsen raulighed for at forrente og afdrage den sidste dei af kobesumraen. De er ikke opmaerksom pâ, at de stive afskrivningsregler gev det muligt, at de slet ikke fâr lejlighed til at udnytte afskrivningerne.

Foruden fra landmsend og landbrugsmedhjselpere vil eftersporgslen af landbrugsejendomme komme fra et stigende antal personer med byerhverv. Efterhânden byerhvervenes betydning stiger bâde for sà vidt angâr antal og ekonomisk betyder eftersporgslen herfra en stigende fare for bevarelsen af en selvstsendig landbostand. Selv forholdsvis fâ eftersporgere med byerhverv kan betyde en alvorlig konkurrence for unge landmsend overfor det nogenlunde faste udbud af landbrugsbedrifter. I almindelighed er man tilbejelig til at overse dette og se mere pâ det eksempel, som en dygtig bybo med finanserne i orden kan betyde med hensyn til at bringe bedriften i orden. Landbrug drevet af byboere giver dog ogsâ hyppigt underskud.¹

Efter den gseldende lovgivning kan en bylandmand fradrage underskud ved
landbrug i sin ovrige indkomst. Han kan derfor dyrke landbrug som hobby med
bevidstheden om, at han vil spare 30—50 % af underskudet i skat. Hvis staten

1. Dette er i hvert fald min erfaring. Omend materialet er meget spinkelt, kan nedenstâende tjene til at kaste lys over sporgsmâlet. Oversigten viser resultatet af en undersogelse for ârene 1945^—53 incl., omfattende ialt 8 ejendomme, drevet af byboere, men hvoraf 3 ikke var ejet hele perioden. Undersagelsen omfatter ialt 67 anssettelser. Det drejer sig om en periode med de bedste landbrugskonjunkturer, man har kendt her i landet.

Af oversigten vil ses, at disse ejendomme normalt har givet underskud, og at de overskud,
har vseret tale om, har varet meget smâ, hvorved bemserkes, at 6 af overskuddene
pâ en enkelt ejendom.

Resultatet bliver et gennemsnitlig underskud pâ 11 % af landbrugsformuen opgjort
efter skattemsessige víerdier.

Underskuddene er fragáet ved opgerelsen af den skattepligtige indkomst for de pâgseldende,
virkningen heraf har vasret den samme, som hvis de pâgaeldende havde fâet
et tilskud til driften af deres landbrug pâ mellem 200.000 kr. og 300.000 kr.

gav bylandmanden et tilskud til driften af landbrug, ville virkningen ekonomisk
blive det samme. Dette forhold liar virket stimulerende pâ byboernes lyst til at
crhverve landbrug.

De nye afskrivningsregler vil kunne stimulere efterspergslen efter landbrug fra byboerens side i temmelig voldsom grad. Kobes en ejcndom med tilstrsekkeligt gamle bygninger, vil driftsbygningernes kobesum kunne afskrives over 10 âr. Ejendommen kan derefter realiseres med en fortjeneste, som kan vsere anskaffelsessumraen bygningerne sterre end den fortjeneste, der hidtil havde kunnet regnes med. Mens den selvstoendige landmand det cnkelte âr kan risikere, at han ikke har nogen indkomst at bringe afskrivningerne til fradrag i, vil risikoen berfor vsere mindre for den bybo, der driver landbrug, fordi han har andre indtsegtskilder bringe underskuddet ved landbrug til fradrag i.

Hvis vi i stigende grad fortsoetter med at bcgunstige byboeres erhvervelse af
landbrugsejendomme ad skattevejen, má raan befrygte, at det selvstscndige danske
landbrug vil bukke under i konkurreneen.

Slutning

De nye afskrivningsregler for skibe, inventar, maskiner og andre driftsmidler giver erhvervslivet store muligheder for at udjsevne indtaegten. En udjsevning er en retfserdighedsbehandling overfor de erhvervsdrivende i forhold til grupper med mere jsevne indkomster, navnlig lenmodtagere.

Muligheden for en vis konsolidering er ogsà en retfserdighedsbehandling overfor
erhvervslivet, idet der nu engang knytter sig storre risiko til erhvervsindtsegter.

Udvalget pâpeger i sin betsenkning side 82_—83, at de nye afskrivningsregler vil give erhvervsdrivende store muligheder for at indvinde skattefri gevinster i forbindelse med arveovergang eller ved bortrejse til udlandet. Udvalget peger pâ problemet, men mener, det falder udenfor dets opgave at fremssette forslag til at afhjselpe denne urimelighcd ved systemet.

Finansminister Kampmann var i sin skriftlige fremssettelse til afskrivningsloven pâ disse problemer og henviste til det den gang foreliggende forslag til en samlet skattereform, hvor disse problemer var sogt lest. Hvis skattereformen ikke kunne fremmes i sin helhed, bebudede finansministeren, at han ville fremssette forslag heroin i forbindelse med en stykkevis skattereform. Dette er ikke sket i forbindelse med det forslag til en partiel skattereform, som blev fremsat 1957 og som blev delvis gennemfort 14/12 1957, medens andre dele fortsat er til behandling.

De foreliggende muligheder for skattefri avancer sendrer motiverne for at anvende pá varelagre og driftsmidler pâ en sâdan mâde, at den enkelte i stedet for at tilstrsebe en rimelig konsolidering og indkomstudjsevning kan strcebe mod at opsamle de sterst mulige reserver. Sâloenge der er mulighed for at realisere disse reserver skattefrit ved arveovergang, vil dette veere en tilskyndelse at bevare virksomhederne pá seldre híender til skade for generationsskiftet.

V. Vinge Madsen *

---

* Amtsligningsinspektor, Aarhus.