METODEPROBLEMER (1)

Hvis man skal forsoge i fâ ord at karakterisere Economic Theory and Method, kan man passende begynde med at fastslâ, at dens forfatter har sigtet pâ at skrive en lserebog der nok stort set skulle díekke det vi forstâr ved central teori, men som for enhver pris ikke mâtte blive et systemvserk i egentlig forstand. For systematik og man kunne tilfoje: overdreven prsecision — er professor Zeuthen en vederstyggelighed. Det er noget der hsenger sammen med hans hele skeptiske, beskedne og forsigtige indstilling. Den grundindstilling som ligger bag dette hans hovedvserk er at man skal vogte sig vel for at tro for fast pâ noget som helst — og allermindst skal man tro pâ prsetentiose systemer der prsesenterer det hele fikst og fserdigt sã alie brikkerne falder pâ plads av sig selv; for virkeligheden er broget og tegner sig uklart for os, og noget av det vterste man kan gore er at klamre sig til forcnklede modeller der i bedste fald kan bruges som forste tilnajrmelser.

Dette grundsyn pâ vort fag og pâ videnskaben overhovedet rober sig ikke mindst derved at Zeuthen's yndlingsudtryk, som man stoder pá atter og atter i hans skrifter, er »modifikationer«, »supplerende betragtninger« o. lign. Man kunne mâske karakterisere Zeuthen som forskertype ved at sige at medcns de fleste andre okonomer er optaget av at bygge modeller, er Zeuthen mest interesseret i at modificere dem eller pápege deres utilstrsekkelighed; og han nserer en sand rsedsel for at komme til at udtrykke sig kategorisk og for at blive taget til indtíegt for en bestemt model eller metode.

Det er klart at dette er bâde en styrke og en svaghed. En styrke derved at en skeptisk holdning, der er pâ vagt mod ai dogmatik og holder muligheder âbne, altid bor vserc en av de ting der karakteriserer den godé videnskabsmand som ândstype. Det er vel netop pâ dette punkt at Zeuthen har prseget sine elever sUcrkest _¦ og det vil sige hele generationen av yngre okonomer her i landet, selv om visse av os nok stadig er more fanatiske end Zeuthen finder heldigt.

Pã den anden side ligger der naturligvis ogsâ enfare deri, navnlig for übefícstedesjsele. er den virkelighed som ekonomen skal beskrive og forklare, et broget og uoverskueligt virvar; men herav folger ikke nedvendigvis at den ekonomiske teori kan eller ber formuleres vagt og übestemt, nãr man finder at en forenklet model ikke slàr til. Hvis den ikke gor det, mâ svaret principielt vaere:

---

1. F. Zeuthen, Economic Theory and Method. London 1955, 364 s., sh 30/-. * Universitetsadjunkt ved Kebenhavns Universitet.

byg en raere kompliceret model, der tar hensyn til de relevante forhold som den oprindelige model ignorerede. Det vil principielt sige at raan explicit mà trsekke flere variable og flere relationer ind i analysen. Det er naturligvis ogsâ netop hvad Zeuthen yil med sine modifikationer — men jeg tror at man skal vaere endog meget forsigtig med verbale lapperier; i mange tilfaelde er det helt umuligt at overskue hvad der sker nár man aendrer pâ sine forudssetninger, hvis man ikke samtidig tar konsekvenserne og bygger de nye forudssetninger explicit ind i sin model. Man kan ogsâ sige det pâ den máde, at vor teenkning altid skal veere klar og preecis selv om fsenomenerne ikke er det; »vad du ej klart kan saga, vet du ej«. Lige sâ berettiget det er at vaere skeptisk og forsigtig m. h. t. realismen av konkrete okonomiske modeller, lige sâ farligt er det at veere vag og uprsecis nâr man rsesonnerer inden for en bestemt model — nâr der er tale om rent logiske operationer, skal man vaere prsecis og kategorisk, ja fanatisk.

I princippet er Zeuthen sikkert enig heri — han er jo ikke for ingenting kendt som okonometriker — men deter ofte som om han ikke rigtig er villig til at ta konsekvensen. Deter en udbredt og velbegrundet opfattelse at Zeuthen er en langt storre matematiker end han vil vasre ved — en lille pudsighed der er hans elever en kilde til megen fryd. —

Nâr man skal bedomme Economic Theory and Method som Iserebog, má man altsâ hele tiden holde sig klart at den ikke er noget avsluttet systemvserk, men snarere en samling kommentarer til den centrale teoris lserebygning. Visse avsnit av bogen har naermest karakter av randbemserkninger for viderekomne. For at fâ det fulde udbytte av bogen mâ man derfor ferst nogenlunde beherske det stof som den er randbemaerkninger tii. Her kunne det nok knibe for de forsíe àrgange av studenter som skulle laese bogens danske udgave; det var egentlig forst ved tredje gennemlsesning at det begyndte at dsemre for os. I den retning er studenterne meget bedre udrustet idag; det er egentlig forst i de senere âr at Zeuthen's bog for alvor har kunnet udfylde sin centrale plads i okonomstudiet. Og der er ai mulig grund til at glaede sig over at bogen i sin nye skikkelse nu ogsâ er blevet tilgsengelig for ikke-skandinaver.

Herefter nogle fâ bemserkninger til bogens forste dei: Method and Theories.

Efter et indledende kapitel om bogens formal, og et erkendelsesteoretisk kapitel der er skrevet helt om fra den danske udgave, kommer Zeuthen i kap. 3 ind pâ de specielle metodeproblemer der rejser sig for den ekonomiske teori. Her kommer naturligt ind pâ en sammenligning med naturvidenskaberne, og det siges straks (p. 11) at vi pâ avgorende punkter er ringere stillet end naturvidenskabsmsendene; arbejdsmaíeriale er langt mindre homogent og stabilt end fysikerens. »Reduktion til nogle fâ elementsere kvantiteter og mâleenheder er ikke mulig«, noget som vel ikke mindst hsenger samraen med det umâdeligt store antal variable (ikke to mennesker handler ens, etc), og de egenskaber og reaktioner vi kan observere hos de okonomiske subjekter synes i modssetning til fysiske og kemiske love at vsere lidet konstante og lidet stabile over tiden, bl. a. som folge av stadigt skiftende institutionelle data. Vi mâ derfor nojes med at seette os mere beskedne mâl —¦ det er ikke sâ galt fat at vi ligefrem behover nojes med en rent deskriptiv, historisk »feori«, men vi mâ i hvert fald skrinlaegge tanken om at finde helt generelle love og strukturkonstanter. Vi kan observere visse regelmsessigheder okonomisk adfterd, men der er — som det sâ besnaerende siges — tale om love »of a less general nature« (p. 12), hvilket indebserer at deres brugbarhed prediktion er stserkt begrsenset.

Det er rauligt at dette er rigtigt; ingen vil hsevde at det hidtil er lykkedes os at finde stabile »naturlove« inden for ekonomien. Pâ den anden side feler jeg mig ikke overbevist om at det nodvendigvis mà va?re sâdan pâ grund av forskellen naturvidenskaberne m. h. t. »the factual materiak. Det kunne jo tsenkes ekonomerne blot havde fáet fat i en gal ende. At en teori er utilfredsstillende den forstand at den ikke er stabil, behever jo ikke at betyde at det er urauligt at lave en bedre, rnen blot at vi ikke er nâet tilbunds i problemerne. Man skal nok ogsâ vaere meget forsigtig raed at overdrive naturvidenskabernes exakthed; er ikke bare i mikrofysikken at naturvidenskaben har brug for statistiske betragtninger og metoder. Der er sikkert snarere tale om en gradsforskel mellem natur- og samfundsvidenskaberne. Det hele bunder vel i virkeligheden i centrale statistiske metodeproblemer, og det ville ha vseret interessant om Zeuthen i denne forbindelse var kommet ind pâ Haavelmo's betragtninger herover i The Probabiliíy in Economeírics, vel noget av det dybeste der er skrevet om disse metodeproblemer set fra en okonoms synspunkt.

Til slut et par ord om Zeuthen's ligevsegtsbegreber. I kap. 9 (p. 33) — jfr. ogsâ flere andre steder senere i bogen — indfores begrebet »erkendelsesmsessig dynamisk der slet og ret synes at betegne det at man har en fuldstsendig og konsistent forklaring pâ et ikke-stationsert system. (I den danske udgave, p. 42, taltes der ogsâ om et tilsvarende statisk ligevsegtsbegreb, men det er gâet ud i den engelske udgave). Jeg má tilstâ, at jeg har svsert ved at se hvad man skal med dette begreb; hvorfor dog kalde determinerethed for ligevícgt?

Hvad angàr det reale ligevaegtsbegreb, siges det p. 33 (og pâny p. 80 og p. 145) at statisk ligevsegt ikke er det samme som den stationoere tilstand der vil blive realiseret nâr systemet har fâet tid til at indstille sig efter de givne data forudsat at der ikke i mellemtiden er indtrâdt yderligere dataeendringer; for den stationsere der — hvis systemet ellers cr stabilt — til sidst indtrseder, vil pâvirkes av de forskellige tilpasningshastigheder hos de forskellige reagerende parter (subjekter) og av usikre forvcntninger m. h. t. de andre parters reaktioner. Dette kan sãvidt jeg kan se ikke vsere rigtigt. Hvis man tar hensyn til disse pâvirkninger, det jo sige at man ikke laengere opererer inden for den oprindelige den der havde den omtalte stationaere lesning, og det blir da meningslost referere til den. Hvis man pâ den anden side holder fast ved denne orírindelico model. sA rnâ rriurs rs^sa rrsnoVtrrp Hr-rs nnHpr rrrcr.rsrspTriP-ntpt Hv? se bort fra de nsevnte pãvirkninger som ikke indgâr i modellen. Man kan ikke skifte forudssetninger midt under rsesonnementerne uden at komme ind i selvmodsigelser; gselder et enten-eller. (levrigt kan den stationsere tilstand, systemet imod, ikke vsere avhsengig av tilpasningshastighcdcrne; de er kun bestcmmende for hvor hurtigt systemet konvergerer). Dette er netop et helt centralt eksempel pâ faren ved at »modificere« en model som man ikke er tilfreds i stedet for at begynde forfra og lave en ny.