FÕRSLAG AV 1952 ÂRS TULLTAXEKOMMITTÉ: TULLTAXA SAMT TULLTAXEFÕRORDNING¹

I Sverige nedsattes i 1952 af finansrainisteren en kommission (1952 ârs tulltaxekommitté), opgave var at foretage en almindelig revision af den svenske toldforordning den dertil knyttede toldtarif. Baggrunden for den onskede revision var, at der ikke siden 1911 har vaeret foretaget nogen almindelig revision af den svenske toldforordning og toldtarif, skent der i mellemtiden er fremkommet mange nye varer, fremstillingsmetoder, anvendelsesomrâder m. m., der ikke kunne forudses det tidspunkt, 1911-loven blev til. yEndringer i pengevserdien har endvidere medforí, at de specifikke toldsatser (vsegttoldsatserne), hvormed den overvejende dei af varerne i den svenske toldtarif er belastet, er reduceret vsesentligt i betydning. prísudviklingen ikke har vseret ens for alie varer, er ogsâ forholdet mellem enkelte varearters beskyttelse pâ raange orarâder blevet forskubbet. Endelig de i ârenes lob pâ forskellige tidspunkter af finanspolitiske og handelspolitiske gennemforte toldforhejelser og toldnedssettelser betydet en aendring forholdet mellem de forskellige varearters toldsatser.

Det udtales i kommissionens direktiver, at udarbejdelsen af den nye toldtarif ber ske pâ basis af Bruxelles-nomenklaturen, at det bor overvejes mere generelt at gâ over til anvendelse af vserditoldsatser, samt >_— hvad koramissionen har lagt stor vsegt pâ i sit arbejde — at det af hensyn til den store betydning, som den internationale har for velstanden i Sverige, er samfundsokonomisk vigtigt, handelen med udlandet bliver sâ omfattende og fri som raulig. I forbindelse fremhseves det i direktiverne, at Sverige hidtil har fort en lavtarifpolitik, at det ikke kan veere i Sveriges interesse at afvige herfra. Revisionen bor derfor ikke tage sigte pâ en generel forhojelse af det nuvserende toldniveau, men skal i forste rsekke have til formal at tilvejebringe en passende afvejning af toldbeskyttelsen mellem forskellige varearter og produktionsgrene. Endvidere udtales, man for at undgâ unodig belastning af konsumenterne bor undersoge muligheden af at undvsere toldsatser pâ omrâder, hvor indenlandsk produktion ikke findes, eller hvor det ikke er hensigtsmsessigt at opretholde en produktion ved hjselp af told, eller hvor forholdene ikke er af en sâdan natur, at finanstoldsatser komme pâ tale.

Pâ detíe grundlag har toldkommissionen foretaget en revision af toldforordningen, forordnings vigtigste bestemmelse er, at varer, der indfores, skal toldbelaegges toldtariffen. Endvidere har kommissionen, under hensyntagen til det i direktiverne anforte onske om at bevare det i Sverige i dag gaeldende toldniveau, forslag til en pâ Bruxelles-nomenklaturen baseret toldtarif (dei III) samt foreslâet toldbelaegningen baseret pá vserditold. I dei 11, der omfatter ca. 850 sider, har kommissionen for hver enkelt af Bruxelles-nomenklaturens ca. 1100 positioner hvorledes man er nâet frem til den (eller de) for varerne i den pâgseidende positíon foresláede toldsats(er).

I betsenkningens dei I, »Allmanna synpunkter« (hvortil gennemgangen i det elgende
begreenset), har kommissionen bl. a. fremfert de principielle synspunkter,
der har ligget til grund for udarbejdelsen af forslaget til en ny svensk toldtarif.

Der indledes med en gennemgang af Sveriges toldpolitiske historie gennem de
sidste 200 ar (fra merka.ntilismen til 1940'- og 1950'ernes GATT-aftaler). I afdeling

---

1. TULLTAXA: I. Allmánna synpuakter, 11. Detaljmotivering, 111. Taxan samt TULLTAXEFORORDNING, offentlige utredninger, Stockholm 1956: 14, 15, 16 og 60; ialt ca. 1380 sider.

2 er gengivet den svcnske finansministers direktiver til kommissionen, medens der i afdcling 3 er redegjort for kommissionens virksomhed i forbindelse med fastsscttelsenaf enkelte toldsatser; for dens samarbejde med det svenske naeringslivs organisationer gennem sagkyndige industri- og handelsfolks medlemsskab af kommissionen;for deltagelse i indsamlingen af det statistiske materiale, der liar dannet grundlag for beregningen af hojden af den nuvaerende brutto- og nettotoldbeskyttelse samt af normaltoldsatser (jfr. senere) samt for kommissionensforhandlinger for branche med reproesentanter fra naeringslivet (de sâkaldte »hearings«).

I den folgende afdeling 4 er givet en meget indgãende beskrivelse af den toldnomenklatur, hvorpâ kommissionens toldlovsforslag er baseret (og hvorpâ iovrigt ogsâ planernc om et fcclles nordisk varcmarked, det vesteuropseiske samt fsellesmarkedet mellem »de seks« er baseret). Kommissionen peger pã nogle af de ulemper, som anvendelsen af en international nomenklatur som Bruxelles-nomenklaturen ferer med sig. Krav fra de enkelte lande bevirker sâledes let, at nomenklaturen bliver for vidtloftig i forhold til det enkelte lands behov for toldopdelinger (som nsevnt indeholder Bruxelles-nomenklaturen 1100 basispositioncr, medens den i dag i Sverige gaeldende tarif kun indeholder 576 basispositioner). Ilertil kommer, at en opdcling i Bruxelles-nomenklaturen et bestemt vareomrâde pâ forskellige positioner kan vcere sket udfra helt andre principper (f. eks. udfra rent systematiske overvejelser eller efter visse landes onske) end dem, der i et bestemt land er afgorende for differentieringen af toldbeskyttelsen, hvorfor det kan blive nedvendigt for det pâgseldende land at foretage underopdelinger af basispositionerne, hvorved toldtariffen kompliceres mere, end hvad der ville vsere blevet tilfseldet, sâfremt landet havde haft frie hsender ved udformningen af basispositionerne. Ulemper af denne art vil dog blive mindre, sãfremt rnan anvender vserditoldsatser og mâ under alie omstsendigheder betragtes som übetydelige sammenlignet med de fordele, som vil VEere forbundet med, at et storre antal lande tiltrseder konventionen angâende nomenklatur for klassificering af varer i toldtarifferne, hvortil Bruxelles-nomenklaturen udgor et bilag.

Den vsesentligste ulempe ved anvendelsen af Bruxelles-nomenklaturen fremkommerimidlertid, et land onsker at basere sine handelsstatistiske oplysninger pâ toldtariffen, hvilket i hvert fald, for sâ vidt angâr den tekniske indsamling, er det normale. I Bruxelles-nomenklaturen er varerne grupperet i afdelinger, kapitler og basispositioner med henblik pâ dens toldadministrative formal, og nomenklaturenfelger stor udstrsckning det sâkaldte vertikale klassificeringsprincip, hvilket indebeerer, at varer af samme udgangsmateriale uanset bearbejdningsgraden sammenfores i et kapitel, medens opdelingen inden for kapitlet sker efter varernes bearbejdningsgrad, funktion etc. Herved kommer Bruxelles-nomenklaturen til at stâ i modsaetning til den i de fleste lande til ekonomisk-statistiske formal anvendte Standard International Trade Classification (SITC), der bygger pâ det sâkaldte horisontale klassificeringsprincip, d. v. s. at der under en hovedgruppe (section) er sammenfort varer af hovedsagelig samme bearbejdningsgrad, mens underopdelingerne(divisions) foretaget efter varernes udgangsmateriale. Da de mindste enheder (positionerne) i Bruxelles-nomenklaturen kun i begrsenset omfang svarer til de mindste enheder (items) i SITC, har det vseret nodvendigt at udarbejde en nogle mellem de to systemer, hvilket har bevirket, at man for at opnâ tilpasning til SITC har vseret nodsaget til at opdele et stort antal Bruxelles-positioner. Udfra et okonomisk-statistisk synspunkt mâ det beklages, at arbejdet pâ Bruxelles-nomenklaturenog

klaturenogarbejdet pâ SITC inden for FN ikke er blevet samordnet bedre, sãledes at betydelige omkostninger for lande, der har eller vil antage Bruxelles-nomenklaturensom og som derudover onsker at prsesenterer sin udenrigshandelsstatistikpâ kunne vsere undgâet.

Pâ basis af kommissionens direktiv om, at det ved udformningen af den nye toldtarif bor overvejes, om en sterre anvendelse af vserditoldsatser kunne give en mere hensigtsmsessig udformning af det svenske toldsystem, er i afdeling 5 foretaget analyse af fordele og ulemper ved anvendelse af henholdsvis vsegt- og vserditoldsatser. Sporgsmâlet analyseres fra forskelligt interessehold (udfra et nseringspolitisk, et statsfinansielt og et handelspolitisk synspunkt samt udfra et konsument- og anvendelighedssynspunkt), og kommissionen konkluderer, at den jsevnere afvejning mellem de forskellige varegrupper og den smidigere tilpasning af toldniveauet til skiftende priser, som vserditoldsatserne indebserer, er sâ stor en fordel, at raan mâ anbefale en overgang til storre anvendelse af disse. Tillige peges der pá, at den stadige udvikling i og specialisering af vareproduktionen ved anvendelse specifikke toldsatser ville krseve en stadig foroget differentiering af toldsatserne, som ville blive vanskelig at administrere samt pã, at mange andre lande —- f. eks. Vesttyskland, Italien og Frankrig — er gàet over fra specifikke toldsatser til vserditoldsatser, hvilket altsammen taler for anvendelse af de sidstneevnte i Sverige. De ulemper, der set udfra et kontrolmsessigt synspunkt er forbundet med anvendelsen af vserditoldsatser i en toldtarif, mener kommissionen, kan minimaliseres gennem en passende definition af toldberegningsvserdien samt ved at give toldmyndighederne tilstraikkelige befejelser og ressourcer til at udeve en effektiv kontrol med angivelsen af vaerdien til toldberegning.

I afdeling 6 (»Tullskyddets hõjd och avvágning«) diskuteres indledningsvis forskellige til beregning af toldniveauet (hvorved forstâs toldsatsernes gennemsnitlige hojde i en vis branche eller i et vist land). Ved den af kommissionen sammenligning af det svenske toldniveau beregnet henholdsvis pâ basis af de i dag i Sverige gseldende toldsatser og pâ basis af toldkommissionens forslag er der anvendt en beregning af toldniveauet pâ grundlag af forbruget (produktion import ¦+¦ eksport). — Fremgangsmàden ved denne beregning er, at landets produktion, import og eksport fordeles pâ toldpositioner, hvorefter toldniveauet ved at summere de for hver enkelt toldposition pâ basis af konsumet toldindtsegter« og derefter ssette denne storrelse i forhold til det samlede forbrug. Heroverfor stâr den mere geengse beregning ai" toldniveauet pâ den faktiske import, hvorefter toldniveauet udtrykkes ved den totale toldindtsegt i forhold til enten den samlede importvserdi eller vserdien af importen af toldpligtige varer. Motiveringen for at anvende forbruget i stedet for den faktiske import, der normalt anvendes ved sâdanne beregninger, er, at selve toldsystemets struktur pâvirker importens sammenssetning, hvilket bevirker, at det pâ basis af den faktiske import beregnede toldniveau bliver for lavt (for 1950 er toldniveauet i Sverige beregnet pâ den faktiske import 9,1 pct. mod 12,9 pct. beregnet pâ forbruget.

En beregning af toldniveauet pâ grundlag af forbruget anses derfor for teoretisk mest korrekt. Toldniveauberegninger pâ basis af den faktiske import kan dog, hvor det drejer sig om at sammeniigne et lands toldniveau pâ forskellige tidspunkter, mellem hvilke vsesentlige toldsendringer ikke har fundet sted, anses at give en relativt god beskrivelse af toldniveauets hojde. Men medens det er relativt let at skaffe de til beregningen af toldniveauet pâ basis af den faktiske import relevante talsterrelser, nemlig importmsengden og -veerdien fordelt pã toldpositioner samt

toldindtcegterne for hver toldposition, kríever en beregning af toldniveauet pâ basis af forbruget en opgorelse af bâde produktion, import og eksport fordelt pâ toldpositioner. Import og eksport lader sig nogenlunde let fordele pâ toldpositioner.Men de fleste tilfselde vil det volde store vanskeligheder at fordele produktionenpã idet produktionsstatistikken som oftest ikke er opbygget pâ samme nomenklatur som hanrielsstatistikken og navnlig ikke altid indeholder sâ fyldige oplysninger om maengde og vserdi for hver enkelt varekategori som handelsstatistikken.Hertil sá, at det er nodvendigt, men meget vanskeligt at eliminere de dobbeltregninger, produktionsstatistikken rummer. — For Danmarks vedkommende mâtte man vist erkende, at det med de nuvaerende oplysninger i produktionsstatistikken ikke ville vsere muligt at beregne noget toldniveau pâ basis af forbruget.

I det efterfolgende afsnit om »Tullarnas roll i samhallsekonomien« gennemgâr kommissionen meget udforligt nogle af de argumenter, der mâ tillsegges og som i tidens lob er blevet tillagt vsegt ved en bedemmelse af toldsatsernes betydning i samfundsokonomisk henseende. Kommissionen diskuterer bl. a. told anvendt som opdragelsestold, told som middel til forbedring af et lands bytteforhold over for udlandet, anvendelse af told udfra et beredskabssynspunkt, anvendelse af told udfra social e hensyn (f. eks. for at opretholde beskseftigelsen eller et rimeligt lonniveau for en bestemt branche), anvendelse af told udfra onsker om at frerarae en vis differentiering af et lands nseringsliv for herigennem at gore naeringslivet mindre folsomt over for konjunktursvingninger samt anvendelse af told som handelspolitisk vâben og som vsern mod dumping.

I afsnittet om »Principerna for tulltaxarevisionen« fremhseves, at kommissionen har holdt sig noje til direktivet om, at toldrevisionen ikke bor sigte mod nogen generel forhojelse af det nugaeldende svenske toldniveau. Kommissionen har derimod sig frit stillet ved fastssettelsen af de kriterier, der har dannet basis for afvejelsen af toldbeskyttelsen mellem forskellige varearter og produktionsgrene.

Nedenfor er gengivet et uddrag af en oversigt i betsenkningen over toldniveauet for toldbelagte industrivarer i almindelighed (de anferte vserdier cr 1950-tal omregnet prisniveauet i 1954). Den af kommissionsflertallet fremforte pâstand om, at toldlovforslaget ikke bevirker nogen aendring i det bestáende toldniveau stottes herigennem, idet det pâ forbruget beregnede toldniveau efter forslaget ligger pâ 11,0 pct., medens toldniveauet beregnet pâ de nugseldende toldsatser ligger pâ 10,8 pct.

Ved afvejningen af toldsatserne for de enkelte varearter har kommissionen taget sit udgangspunkt i den betragtning, at den produktion, som udfra samfundsekonomiskeprincipper stottes, er den produktion, der har det mindste behov for toldbeskyttelse, og at alie varearter derfor principielt ber belsegges med lige hej told, hvorved de produktionsgrene vil blive bevaret (eller etableret), der har de bedste naturlige forudssetninger, medens de produktionsgrene, der har ringere

naturlige forudssetninger og som felge heraf behever en hojere toldbeskyttelse for at besta, automatisk vil falde bort (eller ikke blive etableret). Koramissionen har dog for at undgâ en altfor radikal omlsegning af det svenske naeringsliv modificeret den omtalte fremgangsmâde ved i det store og hele ikke at ville indfore told pâ tidligeretoldfri Dette betyder imidlertid, at man med een og samme toldsatspâ de resterende varearter ikke kan opnâ den onskede ensartede beskyttelsefor varearter, idet producenterne mâ affinde sig med forskellig toldbelastningpâ anvendte materialer. En ensartet beskyttelse for alie toldpligtige varearter kan imidlertid opnãs ved en i forhold til fremstillingsomkostningerne (forsedlingsvserdien) lige hej nettobeskyttelse pâ alie varearter.

Disse betragtninger har bevirket, at kommissionen som udgangspunkt ved afvejningen toldbeskyttelsen for de forskellige varearter arbejder med sãkaldte »normaltoldsatser«, er konstrueret sâledes, at de for hver vareart indeholder deis kompensation for eventuel told pá râvarer og halvfabrikata og deis en nettobeskyttelse 13 pct. af forsedlingsvserdien. De 13 pct. (normalbeskyttelseskoefficienten) er fastsat sâledes, at normaltoldsatserne for de i Sverige for tiden toldbelagte varearter (med visse undtagelser) totalt set giver et usendret toldniveau.

Bortset fra at den af kommissionen benyttede normaltoldsatsmetode synes at medfore, at fordelingen af toldbeskyttelsen inden for den toldbelagle varesektor nsermest reduceres til et regnestykke, er det svsert at forstâ den af kommissionen — i hvert fald i leorien — indtagne stilling til toldsporgsmâlet. Baggrunden for anvendelse af told er jo, at en produktion, som det er onskvserdigt eller pâkrsevet at opretholde, for sin eksistens krsever en sserlig beskyttelse. Det er sâledes visse nseringsgrenes behov for toid, der mâ vsere det primsere, og da íoiden for disse nseringsgrene betragtes som kompensation for, at disse har ringere forudssetninger end andre nseringsgrene, mâ afvejningen af toldbeskyttelsen (under hensyntagen til forbrugerinteresser) indebsere en vurdering af behovet for og storrelsen af en sâdan kompensation. Det skal dog indrommes, at normaltoldsatsen for kommissionen og fremmest har vseret en praktisk tommelfingerregel til at skaffe holdepunkter den videre vurdering af en toldsats hojde, og at samfundsmsessige hensyn, f. eks. sociale, okonomiske, beredskabsmaessige etc, har vseret afgerende for, om normaltoldsatsen i det enkelte tilfselde er blevet justeret opad eller nedad eller er faldet sammen med kommissionens endelige forslag. En gennemgang af betsenkningens dei II viser sâledes, at kommissionen kun i mindre omfang for de enkelte varearter har foreslâet toldsatser, der helt svarer til de beregnede normaltoldsatser.

Herudover kan der mod anvendelse af normaltoldmetoden anfores, at denne i sig selv er protektionistisk, idet man ved anvendelse af metoden gâr ud fra, at alie varer i princippet skal toldbelsegges, samt — hvad kommissionen ogsâ er inde pâ — at metoden begunstiger mindre effektive brancher pâ de effektivt arbejdendes bekostning, idet de forstnsevntes forsedlingsomkostninger normalt vil vsere hojere, end de ville have vseret ved en rationel produktion, hvilket igen bevirker en tilsvarende af normaltoldsatsen. Endvidere vil det faktum, at virksomhedernes medtages under forsedlingsomkostningerne ved beregningen af normaltoldsatserne, bevirke, at de brancher begunstiges, der pâ grund af f. eks. monopolistiske udbudsforhold kan udvise store fortjenester.

I afdeling 7, der behandler »Statsfinansiella synpunkter«, fremhseves Sveriges toldindtsegters relativt synkende andei af statens totale indkomster, nemlig fra i 1886/90 at have udgjort ca. 40 pct. heraf til i 1954 kun at udgere ca. 6 pct. (en tilsvarende udvikling har gjort sig gseldende i de fleste andre lande). Videre anfores,at

fores,atden absolutte stigning i toldindtsegterne i de sidste 100 âr kun i ringe orafangskyldes af toldsatser, men overvejende den store stigning i importen,der fundet sted i dette tidsrum. I forbindelse med en diskussion af grsensedragningen mellem finanstoldsatser og beskyttelsestoldsatser peges pâ, hvorledesstatsindtaegterne basis af finanstoldsatserne fra i 1912/14 at have udgjort ca. 32 pct. af de samlede svenske toldindtsegter i 1952 var sunket til kun at udgereca. pct. — en udvikling, der forklares ved, at finanstoldsatserne i hojere grad end beskyttelsestoldsatserne har vseret specifikke toldsatser. Kommissionen har pâ baggrund af toldindtsegternes faldende andei af statsindtsegterne ved udformningenaf overhovedet ikke ladet fiskale synspunkter pâvirkeafvejningen de toldsatser, der har nseringspolitisk funktion, og har ievrigt med nogle fâ undtagelser ladet de i dag i Sverige eksisterende finanstoldsatserindgâ i toldlovsforslaget. — Det havde mâske vseret en fordel, hvis kommissionen havde foreslâet disse satser afskaffet og i stedet foreslâet de pâgseldendevarearter med specielle forbrugsafgifter for ikke at reducere statens indtaegter.

I afdeling 8 og 9 behandler kommissionen ganske kort toldlovsforslaget set i relation til henholdsvis GATT og den svenske landbrugspolitik, medens afdeling 10 rummer nogle betragtninger over kravet om toldbeskyttelse udfra beredskabssynspunkter.

Endelig har de af kommissionens medlemmer, der har vaeret uenig med dennes flertai pâ et eller flere punkter, fremsat reservationer i betaenkningens sidste afsnit. udtalelser, som for de flestes vedkommende gennem den anvendte argumentation og den indsigt i toldproblemer, de afslorer, virkelig er interessant lsesestof, giver sâ godt som alie udtryk for den opfattelse, at det af kommissionsflertallet toldlovsforslag er protektionistisk og betyder en forhojelse af det svenske toldniveau; reservationerne behandler i ovrigt kritisk sável de i betsenkningen kommissionsflertallet fremsatte generelle synspunkter som de foreslâede

Som et appendix til kommissionens betsenkning er vedfojet en af professor Ingvar Svennilson og fil. kand. Kurt Savosnick udarbejdet afhandling om »Tullar vid full sysselsãttning«. I afhandlingen seges med udgangspunkt i de pâ markedet eksisterende prisdannelsesformer og under forudssetning af fuld beskseftigelse visse principper for toldpolitiken belyst. I modsactning til traditionel teori har forfatterne lagt vsegt pâ at behandle spergsmâlet om den internationale arbejdsdeling et nationalt synspunkt, sâledes forstâet, at det undersoges, hvorledes Sverige skal indrette sin arbejdsdeling med udlandet under forudsselning af givne forhold pâ verdensmarkedet. Afhandlingens opgave bliver herved at undersege, hvorledes gennemforelsen af en toldsendring pãvirker Sveriges prisniveau, dets import samt den svenske produktions struktur.

Undersegelsen er tilrettelagt sâledes, at der indledes med en analyse af de ekonomiskevirkninger en eendring i toldstrukturen i det simple tilfselde, hvor en toldsendring finder sled inden for en sektor, der er sâ lille i forhold til den samledeproduktion, eller det samlede forbrug, at der kan ses bort fra virkningernepà almindelige indkomstdannelse i samfundet. Analysen er under forudssetning af varierende markedsformer og med anvendelse af de fra prislseren kendte diagrammer foretaget i afhandlingens to ferste afsnit: »Synpunkter pâ tullarnasdifferentiering« »Om tullnivâ och tullstruktur«. Denne analyseform kan imidlertid kun anvendes under forudsaetning af smã isolerede sendringer i toldstrukturen. Ved relativt store aendringer i toldstrukturen eller ved en generel

forhojelse af toldniveauet bliver problemet, hvorledes toldforhDJelsen sendrer anvendelsenaf i landet eksisterende produktive ressourcer samt, hvorledes disse íendringer pâvirkes af almindelige indkomstforandringer. Til belysning heraf bliver det nodvendigt at undersege virkningerne af toldforhojelsen for den dei af den importkonkurrerende sektor, der har fâet foroget beskyttelse, for den dei der har fâet forringet beskyttelse, for den rene hjemmemarkedssektor samt for eksportsektoren. En analyse under disse betingelser er foretaget i afhandlingens sidste afsnit: »Om virkningarna av en allmãn tullhõjning«.

Forfatterne nãr til den i og for sig ikke overraskende konklusion vedrarende de behandlede probleraer, at der ikke findes noget entydigt svar pâ toldens virkninger import, produktion og prisniveau. De konklusioner, der specielt kan drages under de forenklede forudsaetninger ora fri konkurrence, der ssedvanligvis til grund for tolddiskussionen, kan ikke overfores til alie andre forekommende Toldarguraenter, der kan indremmes nogen betydning visse vareomrâder, kan ikke tilpasses andre tilfselde. Herudfra mà det derfor kunne sluttes, at de toldpolitiske afgorelser for hver enkelt vareart ber baseres pâ en meget indgâende analyse af hver enkelt varearts markedsform.

•3fr

Det af den svenske toldkomraission udarbejdede forslag til en revision af den svenske toldforordning og den dertil knyttede toldtarif har vseret genstand for en ejendommelig sksebne. Da man ikke fra svensk side i 1956 ville foregribe det ligeledes Bruxelles-nomenklaturen baserede forslag til cn fselles nordisk toldtarif (omfattende ca. 80 pct. af den nordiske samhandei i 1955), som nu er offentiiggjort det nordiske okonomiske samarbejdsudvalg, besluttede den svenske regering til ikke at forelsegge toldkommissionens forslag i den svenske rigsdag i 1957. Imidlertid har man ved de nordiske forhandlinger vedrarende fastssettelse af de fselles ydre toldsatscr i meget stort omfang anvendt de af den svenske toldkommission de enkelte positioner i Bruxelles-nomenklaturen foreslâede toldsatser udgangspunkt for forhandlingerne. Og i et ikke ringe omfang har nedvendigheden at basere det nordiske toldlovsforslag pâ et kompromis mellem de fire deltagende landes interesser bevirket, at de af den svenske toldkommission toldsatser for de enkelte positioner er indgâet i det nordiske okonomiske forslag til en fselles nordisk toldtarif.

Pâ basis af toldkommissionens betsenkning er der i marts mâned 1958 i den svenske rigsdag blevet forelagt en proposition (et digert vserk pâ ca. 800 sider) til en ny svensk toldlov. Om indholdet af denne proposition er det pâ nservserende tidspunkt ikke muligt at give fyldige oplysninger, men af avisreferater m. m. kan der dog udledes, at det i propositionen er foreholdt, at den svenske toldlovsrevision over at tilstrsebe en udjsevning af toldbeskyttelsen mellem forskellige varearter og produktionsgrene ber betragtes som en svensk forberedelse til det planlagte nordiske ekonomiske samarbejde, hvorfor det oven for nsevnte forslag til en fselles nordisk toldlov er indgâet i overvejelserne ved udarbejdelsen af propositionen (sâledes er f. eks. de fleste toldsatser i det svenske toldforslag for halvfabrika af jern og stâl, for jern- og metalvarer, for maskiner, for rene kemikalier for kemisk-tekniske varer i overensstemmelse med toldsatserne i det nordiske toldforslag).

Endvidere er der ved udarbejdelsen af propositionen taget hensyn til mulighedenfor
af et vesteuropseisk frihandelsomrâde med svensk deltagelse,
hvorfor der ikke i propositionen visse steder foreslâs sâ lave toldsatser, som ellers

ville vcere opportunt, idet man onsker at yde den svenske industri en beskyttelse i en eventuel overgangsperiode i et frihandelsoraráde, inden for hvilken periode de svenske toldsatser skal aftrappes trinvist over for de ovrige deltagerlande i frihandelsomrâdet.

Endelig er der i propositionen i en dei tilfaelde taget hensyn til den kritik mod de af flertallet i toldkommissionen foreslâede toldsatser, som er blevet fremfort af mindretallet i kommissionen og af industriens, handelens samt forbrugernes organisationer. Denne kritik har i reglen bevirket en nedssettelse af de af kommissionsflertallet toldsatser.

---

* Sekretaer i Tolddepartementet.