I.

Bjarke Fogs afhandling tilsigter at belyse den faktiske prisdannelse,
specielt i den danske industri, og at bidrage til en teoretisk forklaring
af denne prisdannelse. Grundlaget er i alt vaesentligt tilvejebragt ved interviews
samtaler med fabrikanter, direktorer og ledende funktionserer i
danske industrivirksomheder. I bogens kap I. gor forf. rede for den fulgte
fremgangsmâde og for materialets storrelse og sammenssetning. De folgende
kapitler behandler (II) besvarclserne pâ forf.s sporgsrnàl om virksomhedernes
(III) de adspurgtes opfattelse af afssetningens og eftersporgslens
(IV) virksomhedernes kendskab til omkostningsforholdene
specielt til omkostningernes variation med produktionens
omfang, (V) nogle hovedpunkter af de adspurgte virksomheders kalkulationsmetoder.
slutningen af kap. V draftes det, i hvilken udstrsekning de
forlangte og de faktisk opnâede priser er bestemt af kalkulationerne. Omtalen
af dette sporgsmâl fortssettes i kap. VI, som bl. a. behandler avancetillaegenes
variationer gennem tiden og de faste omkostningers betydning for priserne.
I kap. VII opdeles de undersegte virksomheder og brancher efter markedstype,
desuden behandles handlemâden (autonom — konjektural) og
samspillet mellem konkurrenterne. Kap. VIII ger rede for skotojsindustrien,
radioindustrien samt farve- og lakindustrien, hvor forf. har foretaget en
bredere og mere dybtgâende undersogelse end ellers. Kap. IX har titlen
Resume og konklusion, og kap. X behandler forskelligc specielle prisproblemer.

Den foreliggende afhandling ma alene ved sit emne og sit oplseg vsekke
stor interesse. Empiriske arbejder er stserkt tiltrsengte, ikke mindst pá prispolitikkensomrâde,

---

1. Artiklerne er udarbejdet pâ grundlag af de to officielle opponenters indlseg ved det mundtlige pà Kobenhavns Universitet for Bjarke Fogs disputats: Priskalkulation og prispolitik. analyse af prisdannelsen i dansk industri. Einar Harck, Kebenhavn 1958. 292 s. Pris kr. 36,00.

* Professor ved Kobenhavns Universitet.

politikkensomrâde,og det er et fortjenstfuldt initiativ, forf. har udvist ved at give sig i kast med et arbejde af denne karakter. Det udvalg af virksomheder,hvorfra til bogen stammer, har vseret helt bestemt af de kontakter, forf. har kunnet etablere, og det er derfor ikke underligt, at han i kap. I mâ konstatere betydelige mangler ved materialets omfang og reprsesentativitet.Pá her behandlede omrâde har vi imidlertid ikke forelobig râd til at vsere sâ fornemme at stille meget strenge krav i denne henseende. Det er en art opdagelsesrejse, forf. har foretaget, og fra en sâdan forlanger man ikke hjembragt fuldt udarbejdede kort, men er glad for forelobige resultater, der sammen med andre efterhânden kan bidrage til en mere fuldstaendig kortlaegning af omrâdet. Det cr i virkeligheden noget af en bedrift, at forf. har kunnet fâ travlt optagne forretningsfolk fra 185 virksomhedertil udtale sig om sâ hemmeligholdte emner som priskalkulation og prispolitik, selv om udtalelserne gengives anonymt. Det er dog klart, atmanglerneved mâ mane til forsigtighed m. h. t. konklusionerne, men dette understreges ogsâ meget stserkt af forf. selv.

Materialet er som naevnt indsamlet ved interviews eller samtaler. Det er en metode, der har sine fordele, men ogsâ sine âbenbare mangler og faldgruber, mindst nâr der ikke samtidig indsamles skriftligt materiale fra virksomhederne eller fremskaffes anden lignende dokumentation. Forf. omtaler s. 15 ff forskellige mulige metoder, men det er, som om spergsmâlet for ham har vseret et enten-eller. Det er tilladeligt at tage en bestemt metode og se, hvor langt den kan bsere, men der er betydelige fordele ved at kombinere tilgsengelige kilder, sporgeskemaer, mundtlige forhandlinger og indsamling af kalkulationer og andet skriftligt materiale. Forf.s bemaerkning s. 16 overst om, at interviewmetoden ved videre arbejder bor kombineres med andre metoder, tyder pâ, at han i virkeligheden ogsâ erkender dette.

Fra formens side er fremstillingen meget letlobende og fsengslende. Forf. har undgâet alt tort og pedantisk, men samtidig savnes i temmelig hej grad systematik og prsecision. 81. a. refereres et stort antal enkelttilfaelde, som let bryder sammenhaengen. Det er derfor enskeligt, at hovedlinjerne engang imellem trsekkes op, men det skorter noget herpâ. Pâ mange punkter tiltraengesen systematisk fremstilling. Det gselder bl. a. redegorelsen for metode og materiale i kap. I, hvor vigtige enkeltheder savnes eller kun omtales i bisaetninger eller fodnoter. Der er gjort rede for antallet af virksomheder,som bidraget til materialet, og der er foretaget en inddeling af dem, men kun i ret brede industrigrupper. Hvor mange varer eller brancherundersGgelsen hvor mange virksomheder der er fra den enkelte branche, og hvilke kontrolmuligheder der har foreligget m. h. t. at sammenholde udtalelser fra flere virksomheder i samme branche, kan

laeserne selv se noget om af markedsskemaet s. 140 og af bilaget, men der
findes ikke iovrigt nogen omtale deraf fra forf.s hând.

Af en fodnote s. 29 kan man se, at materialet omfatter virksomheder, der tager dei i prisaftaler, og virksomheder, der er underkastet offentlig prisregulering. er afkrydset i oversigten s. 140, men der er ingen nsermere oplysninger om, hvor mange af undersogelsens varer der er genstand offentlig prisregulering, og forf. kommer ikke ind pâ det sporgsmâl, i hvilken udstraekning man kan benytte udtalelser fra sâdanne brancher i en undersogelse, der som omtalt s. 11 bl. a. har til formal at forsoge en verifikation af den gsengse pristeori. Det meste af denne teori ser jo bort fra aftaler og forudssetter desuden, at driftsherrerne selv anssetter deres priser uden at vsere bundet af bestemte offcntlige forskrifter.

I en fodnote s. 17 gengives de vigtigste punkter fra det sporgeskema, forf. oprindeligt gik frem efter ved sine interviews, men der findes intetsteds i bogen nogen begrundelse for netop at vaelge disse sporgsmâl og ingen droftelse hvilke problemer man med fordel kan tage op i en undersogelse som den foreliggende.

Redegorelsen for svarene pâ de stillede sporgsmâl tager kun i meget begrsenset omfang form af tabeller eller andre talmsessige oplysninger. I aliiiiudeligiied findes der kun rnerc vage angiveíser om, at »det overvejende antal«, »et stort antal« eller »mange« har svaret dette eller hint. Vedrorende nogle af sporgsmâlene i skemaet s. 17^—18, bl. a. punkterne 5 og 6, findes der ikke nogen systematisk redegorelse for besvarelserne. Det kan ikke nsegtes, at de nojere, kvantitativt bestemte oplysningers fâtallighed foles som en mangel i et empirisk arbejde som det foreliggende. Forf. anforer visse steder, at svarene har vseret sâ übestemte og nuancerede, at nogen klassificering ikke med rimelighed har kunnet foretages, og det er prisvajrdigt, han ikke har villet presse sit materiale ud over dets basreevne. Man kan imidlertid ikke helt frigore sig for den fornemmelse, at forf.s metode ogsâ har spillet en vis rolle. Det omtales s. 17—19, at forf. ved sine interviews oprindeligt gik frem efter et fast sporgeskema, men af forskellige grunde efterhânden gik over til en mere fri samtaleform. Dette har utvivlsomt haft sine fordele, men mâske naeppe m. h. t. at frembringe prsecise og ensartede oplysninger, egnede til optaelling og klassificering.

Der findes i afhandlingen 1) dokumenterede resultater af empiriske undersogelser, 2) apriorisk-deduktive raesonnementer, 3) antagelser og udtalelsermed generel og eventuelt blandet induktiv-deduktiv baggrund: indtryk, der sidder tilbage hos forf. som slutresultat af arbejdet med problemernc,uden han mâske helt kan gore rede for, hvordan han er kommet dertil. Alie disse arter af udsagn er legitime, men bor naturligvis holdes adskilte, ikke mindst i et empirisk anlagt arbejde. Undertiden er det imidlertidnoget

tidnogetvanskeligt at se, til hvilken kategori de fremsatte udtalelser ma
henfores.

Efter de foranstâende bemaerkniiiger om materiale, metode og fremstillingsform vi nu se pá nogle hovedtraek af forf.s oplseg og resultater. I forbindelse med sin formàlsangivelse rejser forf. s. 11^—12 det sporgsmâl, om man i erhvervslivet faktisk handler pá en mâde, der stemmer med den gíengse pristeori, eller de forskellige pristeoretiske modeller eventuelt ma modiíiceres. I et afsnit s. 139^—144 opdeler han de undersogte brancher i grupperne monopol, duopol, oligopol og monopolistisk konkurrcnce, og s. 239 nederst udtales det, at forskellige teoretiske modeller cr genfundet ved forf.s empiriske imdersegelser. Men opdelingen s. 139^—144 benyttes ikke i afhandlingens ovrige dele, og bortset fra de netop nsevnte steder omtales sondringen mellem forskellige markedstyper praktisk taget ikke, skent der adskillige steder er brug for en sâdan opdeling, f. eks. ved bedommelsen af materialets omfang og repraesentativitet, ved behandlingen af virksomhedernes (korttids- ctr. langtidsmaksimering af fortjenesten) og ved droftelsen af, i hvilken udstrsekning priserne er kalkulationsbestemte. I betragtning den betydningsfulde rolle, opdelingen i forskellige markedstyper har spillet i de senere ârtiers pristeori, má det virke forbavsende, at forf. nsesten overalt drofter sine prispolitiske sporgsmál og sine empiriske crfaringer noget hensyn til markedsformerne, og det mâ anses for en vsesentlig svaghed ved afhandlingen, at sporgsmálet om de forskellige markedstyper ikke er nsermere behandlet.

De enkelte kapitler og afsnit indeholder laererige empiriske vidnesbyrd og tankevsekkende betragtninger, men der er, som allerede de ovenstâende bemserkninger om markedstyperne antyder, ikke altid nogen helt intim rapport mellem afhandlingens enkelte dele. I kapitlet om virksomhedernes mâlssetning refereres s. 41 overst en udtalelse fra en fabrikant, der angav at straíbe efter en indkomst, som tillod en bestemt levestandard, og ganske vist nok ville acceptere en fortjeneste derudover, men ikke ville gore en virkelig indsats for at nâ den. Med en virkelig indsats kan der naeppe vsere tsenkt pâ en prisforandring, og selv om man f. eks. ikke ensker at pâtage sig besvseret ved oget salgsarbejde eller ved at rationalisere eller udvide virksomheden, det nseppe udelukket, at man inden for de iovrigt givne rammer kan tilstrsebe en prispolitik, der giver storst mulig fortjeneste. Forf. synes imidlertid at have spurgt helt generelt om virksomhedernes mâlsaetning, og det forekommer at vsere mere vidtgâende end nodvendigt for forf.s hovedformâl. tvivl kunne en sendret formulering af de s. 39 angivne sporgsmâl bidraget til bâde at bringe disse i nsermere forbindelse med den prispolitiske problemstilling og til at gore sporgsmâlene mindre suggestive.^*

---

1. En konkret, alternativ formulering af sporgsmâlene om màlsíetningcn, som blev fremfort ved den mundtlige opposition, udclades her af pladsmasssige hensyn.

I kap. IX, Resume og konklusion, stiller forf. sig den opgave at »vurdere resultaterne i lys af forholdet mellem graensebetragtningen og full cost teorien«. Forst fremsaettes en kort karakteristik af de to teorier. De kan muligvis stemme overens, men gor det ikke nodvendigvis. Hovedvaegten má laegges pâ at undersoge, om priserne »opfylder graenseteoriens betingelscr.« Betydningen af dette udtryk, der ofte gentages, er ikke klart praeciseret, men der synes i hvert fald de fleste steder at vaere tale om ssetningen: graenseindtsegt graenseomkostninger. Forf. udtaler, at man ikke pâ grundlag af det foreliggende materiale pâ forhând kan vente at komme frem til en klar konklusion m. h. t., om den naevnte betingelse er opfyldt, men han anser det dog for muligt at belyse teorien og pâpege, hvorvidt de opnâede resultater harmonerer med eller strider mod graenseteorien. Han lader derefter tidligere kapitler passere revy for at drofte, hvorledes deres resultater passer ind i graenseteorien og full cost-teorien. Han understreger her pâ afgorende punkter prisernes afhaengighed af de anvendte kalkulationsmetoder, ender dog med at udtale, at muligheden stár âben for at kombinere de to teorier, sâledes at forretningsfolkene vel stort set kommer frem til de fastsatte priser gennem full cost-betragtninger, men at der gennem hensyntagen forbrugernes reaktioner, konkurrenternes handlinger o.s.v, foregâr en — mâske ufuldstsendig — tilpasning hen mod priser, der opfylder graenseteoriens

Forud for gennemgangen af de tidligere kapitlers resultater omtaler forf., at det reelle indhold af betingelsen: graenseindtaegt lig grsenseomkostninger, beror pâ, om der er tale om gevinstmaksimering pâ kort eller pâ langt sigt, om der handles autonomt eller konjekturalt, om der tages hensyn til potentiel konkurrence o.s.v. Disse synspunkter uddybes imidlertid ikke nsermere. Heller ikke i dette kapitel sondres der mellem de forskellige markedsformer. Og skont forf. s. 233 er inde pá, at der navnlig er mulighed for overensstemmelsemellem to dreftede teorier, hvis der anlsegges langtidsbetonede synspunkter i prispolitikken, fastholdes problemstillingen korttids- ctr. langtidsmaksimering ikke konsekvent ved den efterfolgende gennemgang af de tidligere kapitlers resultater og omtales ikke specielt i de afsluttende bemserkninger. Blandt de forhold, der efter forf.s opfattelse taler imod, at graenseteoriens betingelser skulle vaere opfyldt i praksis, naevnes s. 235^—239 driftsherrernes ufuldstaendige kendskab til afsaetnings- og omkostningskurvernesamt den omstaendighed, at avancesatserne for forskelligevarer samme virksomhed efter forf.s opfattelse synes at blive differentieretforholdsvis og formodentlig mindre end svarende til divergenserne mellem de forskellige varers priselasticiteter. Det synes her at vaere en korttidsmaksimeringog dertil svarende data, forf. har i tankerne, medens de tilsvarende langtidsproblemer ikke tages op. Under diskussionen om full cost-prispolitik og marginalisme har Andrews fremhseveí langtidssynspunkterneog gaeldende, at avancetillaegget til de direkte omkostninger er

bestemt af, hvor hojt det kan ansaettes, uden at nye producenter derved fár en for kraftig opfordring til at komme ind i branchen¹. Lignende synspunkter er bl. a. fremfert af Machlup². Iflg. Andrews kan den kalkulerede nettoavancevsere for de forskellige varer i samme virksomhed, men bliver afpasset efter den divergerende risiko for konkurrence fra nye virksomheder.Hvis sâledes lsegges afgorende vaegt pâ den potentielle konkurrence— pâ faren for at allerede eksisterende konkurrenter skal fâ for mange penge til udvidelser — kan mau sporge, om den relevante afssetningskurveda i stedet for korttidskurven er en langtidskurve af lignende type som kurven D2D₂ i fig. 13 i det efterfolgende kapitel, hvor den potentielle konkurrence behandles. I hvert fald kan manglende kendskab til korttidskurverneog overensstemmelse med korttids-elasticiteterne nseppe uden en naermere diskussion tages som et tegn pã, at »grsenseteoriens betingelser«ikke opfyldt, hvis man fortolker disse betingelser som ensbetydende med rationel gevinstmaksimering³. Og problemerne omkring den potentielle konkurrence, som forf. forst tager op i kap. X, burde have vseret behandlet forud for de resumerende og konkluderende afsnit i kap. IX og víere bragt i forbindelse med disse. Noget lignende kan siges om afsnittet om dynamisk analyse. Som fremstillingen nu er, mã lseseren stâ meget tvivlende over for, hvorvidt han trods udtalelsen s. 233 om mulighederne for overensstemmelse mellem de to droftede teorier under forudssetning af en langtidsbetonet prispolitik dog efter forf.s opfattelse skal lade denne sscrlige mulighed ude af betragtning pâ grund af det, der i nsestc kapitel siges om danske virksomhedersringe til den potentielle konkurrence og om, at en statisk pristeori (formentlig korltidsteori) i det store og hele mâ anses for tilstrsekkelig

Denne sidstnsevnte udtalelse (s. 260) er det forovrigt svscrt at bringe i harmoni med visse andre dele af bogen. 1 kap. II lsegges der storst vsegt pâ langtids-gevinstmaksimering, og en sâdan er sikkert ofte uforenelig med gevinstmaksimering i hver lebende periode. En raekke konkrete eksempler, der belyser dette, er omtalt s. 160^—161, hvor det desuden er klart, at fremtidens betragtes som en funktion af nutidens pris. (Frygt for at spolere markedet, prisstivhed).

Forf. synes at benytte betegnelserne gramseteori eller graensebetragtning
synonymt med gsengs — eller moderne — pristeori, jfr. noterne s. 13 og 226,
og samtlige markedsformer behandles som nsevnt under ét. Det er imidlertid

---

1. P.W. S. Andrews: Manufacturing Business, London 1949.

2. F. Machlup: »Marginal Analysis and Empirical Research«, American Economic Review 1946.

3. Forf. er selv s. 238—39 ved at komme ind pâ, at det kan skyldes et langtidshensyn, hvis priserne afviger fra den hejde, korttidselasticiteterne indicerer, men han ferer ikke synspunktet igennem og synes fortrinsvis at tsenke pá forskelligheder i afssetningskurvens forleb pâ kort og pâ langt sigt, der kan henferes til konsumenternes reaktionshastighed, jfr. noten s. 239.

af ílere grunde betsenkeligt at arbejde med den slags samlebegreber. Den foreliggende prislsere bestar af ret forskelligartede bestanddele, og det har ikke altid vseret lige let at nâ frern til — eller nojes med — et smukt skseringspunktmellem og grsenseomkostningskurverne. Mange har jo f. eks. ment, at prisproblemet er indetermineret ved markedstypen oligopol, der iflg. oversigten s. 140 spiller en betydelig rolle i forf.s materiale. Da han ikke i kap. IX sondrer mellem de forskellige markedsformer, fâr vi ikke at vide, hvad man her skal forstâ ved de »grsenseteoriens betingelser«, hvis efterlevelse onskes kontrolleret. Blandt de tegn, der i den mere generelle behandling af problemet anfores som tydende pâ, at virkelighedens prisdannelsesvarer teorien, anfores s. 229, at forskellige teoretiske modeller er genfundet i virkeligheden, f. eks. prisfererskab, stiltiende (aftaler) eller neutraliseret konkurrence o. lign. Disse faenomener er imidlertid oprindeligt konstateret empirisk og derefter indgâet i den almindeligt docerede prislsere. Her er de nok efterhânden bragt i forbindelse med visse teoretiske raesonnementer,men blotte eksistens af prisfererskab og neutraliseret konkurrencei materiale kan ikke anfores som bevis for holdbarheden af nogen deduktiv udformet gevinstmaksimeringsteori.

Det skal ikke bebrejdes forf., at han ikke ved hjselp af oplysninger, der er fremskaffet ved interviewmetoden, har kunnet give noget besíeini svar pâ, om virkelighedens priser svarer til teoriens optimalpriser. Men nâr han dog har villet tage problemerne omkring full cost-prisanssettelse og »marginalisme« til droftelse, forekommer en nsermere prsecisering og analyse af de pâgseldende begreber og teorier lseseren stserkt pâkrasvet. En sâdan gennemgang mâske ogsâ have fort forf. ind pâ en diskussion af, hvilke problemer og prisdannelsessituationer man — ogsâ under hensyntagen til interviewmetodens muligheder og materialets afgrsesning — med fordel kan koncentrere sig om ved en undersogelse som den foreliggende, og hvilke sporgsmâl der derfor skal stilles ved interviewene. De hovedsporgsmál, forf. har stillet, svarer i det vsesentlige til dem, man finder i tidligere foreliggende udenlandske undersegelser. Det har fra visse synspunkter sin vserdi, men en dreftelse af mulighederne for at komme videre frem ville heller ikke have vseret af vejen. Mâske kunne man f. eks. med fordel koncentrere sig om pris_forandringer og om relationerne mellem priserne pâ en virksomheds forskellige varer og specielt interessere sig for situationer, hvor en stserkt kalkulationsbundet prisanssettelse mâ give resultater, som i hvert fald klart afviger fra korttids-gevinstmaksimering. Forf. har en dei af den slags ting, men det stâr ikke helt i centrum, og forf. synes i hejere grad at have haft ligevsegtssituationer og optimalpriser i tankerne.

De kritiske bemserkninger, der findes i det foregâende, tager navnlig sigte
pâ systematikken og syntesen, herunder kap. IX og forbindelsen mellem de

enkelte kapitler. Til de ovrige kapitler hver for sig kan der tages en mere positiv stilling. De er alie saerdeles laererige, selv om enkeltheder naturligvis kan diskuteres, og selv om man navnlig pâ forskellige punkter kunne onske noget mere. Vil man forsege at yde forf. retfserdighed ved ikke blot at kritisereham, ogsâ fremdrage de vaerdifulde sider af hans arbejde, vanskeliggoresdette at vserdien for en stor dei bestar i mangfoldigheden. Der behandles en lang rsekke enkeltproblemer og enkelttilfselde, som vanskeligt kan refereres i korthed. Mâske bor man fremhaeve folgende: visse oplysningerog i kap. IV om omkostningsforholdene, bl. a. om nogle hidtil mindre pâagtede ârsager til progression og degression; — en lang rsekke interessante oplysninger i kap. V om priskalkulationen, bl. a. med en vaerdifuld understregning af, at afssetningsmaessige hensyn ofte spiller en rolle allerede ved omkostningskalkulationen; — redegorelserne og droftelserne i kap. VII vedrorende prisforerskab og om forholdet mellem store og smâ virksomheder; — forskellige oplysninger og teoretiske betragtningervedrorende potentielle konkurrence samt visse kartelproblemer i kap. VII og X.

Virksomhedernes svar pâ forf.s sporgsmâl bekraefter pâ mange punkter pristeoriens antagelser eller falder i trâd med resultatet af lignende udenlandske Dette forringer dog naturligvis ikke afhandlingens vserdi. Det er af betydning at fâ sporgsmâlene efterprovet pâ et dansk materiale, og forevrigt svarer resultaterne ikke helt igennem til de udenlandske.

Forf. har prsesteret en betydelig arbejdsindsats pâ et omrâde, hvor der knytter sig en sserlig interesse til at fâ foroget det foreliggende, ret sparsomme empiriske materiale. Pâ grund af metodens svage sider og manglerne ved udvalget af virksomheder mâ resultaterne, som forf. selv fremhaever det, blive forelobige og ufuldsísendige. Men afhandlingen bringer i stort omfang vserdifulde oplysninger om de adspurgte virksomheders faktiske handlemàde og om de oplyste motiver, ledsaget af forf.s meget lsesevserdige kommentarer. Man mâ naturligvis i saerlig grad forholde sig afventende pâ de punkter, hvor forf. kun har oplysninger om enkelttilfgelde, og hvor disse udviser specielle ejendommeligheder. For en dei er der formodentlig tale om kuriosa, men mange af disse tilfaelde er dog — ligesom ogsâ andre dele af bogen — tankevaekkende og tjener som advarsel mod hastige generalisationer.