|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 96 (1958)MARKEDSFORMER OG SAMFUNDSSTRUKTUR (2)Af Niels Nørregaard * Side 221
»The society of our days is highly characterized by political interference. If e.g., some change or other occurs in the quantity of production or its direction, the economic consequences will depend on the reactions of the State, and these again will be very much dependent on the particular conditions of the raoment and the place1«. Sâledes skriver Zeuthen i et nyt afsnit i bogens fjerde dei om markedsformer og samfundssírukiur. Og rned disse ord har han i grundcn tagct vinden af en dei af den kritik, som jeg vil fremfore nedenfor. Nâr jeg alligevel * Sekretser i Skattedepartementet. 1. Pg. 226 f.n. Side 222
foler det berettiget at tage spergsmâl ora det offentlige og erhvervene op til najrmerediskussion forbindelse med Zeuthens bog, skyldes det, at det citerede synspunktkun ringe grad er indarbejdet i de teoretiske modeller og analyser i bogens centrale afsnit. Indholdet af bogens fjerde dei er stort set identisk med tredje dei i den danske udgave. Det indeholder en nuanceret, men koncentreret gennemgang af virksomhedsformer, og handlingsnormer i det private erhvervsliv. Til slut gives en kort oversigt over forskellige former for statsindgreb (f. eks. rationering) og en enkelt model til belysning af problemerne ved prisfastssettelsen i offentlige virksomheder. Da pladsen her er knap, vil jeg i det folgende nojes med at fremdrage sâdanne elementer i fremstillingen, som efter mit skon troenger til en revision, nâr teorierne anvendes ved analysen af ojeblikkets og fremtidens ekonomiske problemer. Zeuthens fremstilling er som nsevnt i de foranstâende indlaeg af overvejende statisk karakter. Ganske vist râdes der delvis bod herpâ ved kapitlet om »Dynamics the structure of the market«. Men her opfattes de dynamiske elementer ny teknik og sendret produktionsstruktur forst og fremmest som foreteelser, der edelsegger den statiske ligevaegt og dermed den ideale frikonkurrencetilstand. diametralt modsat synspunkt findes i Schumpeters »Capitalism, and Democracy«. Her opfattes indforelsen af ny teknik, nye varer samt nye produktions- og salgsmetoder som en selvstaendig konkurrenceform, Schumpeter mener, at denne konkurrence pâ fornyelser er altafgorende for velstandsudviklingen i det lange leb. I monopoliserede brancher tillader de store overskud netop en omfattende forsegs- og forskningsvirksomhed, som farer den teknisk og organisatoriske udvikling hurtigt frem. Ja, monopolet vil til og med meget hurtigt blive nedbrudt, hvis virksomheden ikke fornyer sig. Schumpeter derfor denne konkurrenceform for »creative destruction«. Hverken Schumpeters eller Zeuthens konkurrenceopfattelse har vel patent pâ at vaere den eneste rigtige. Men der kan efter min mening ikke vsere tvivl om, at Schumpeters synspunkt har stor slagkraft i en periode som efterkrigstiden med fuld beskseftigelse og livlig nyskabende aktivitet. Set pâ baggrund af en krisesituation f. eks. 30'ernes bliver det derimod nok Zeuthens synspunkt, som klarer sig. Helt bortset fra konjunktursituationens indflydelse er der imidlertid en anden faktor, som bevirker, at den statiske beskrivelse af markedsformer og prisfastssettelse i betydning. En sâdan beskrivelse er forst og fremmest anvendelig som grundlag for en liberalistisk kritik af de okonomiske samfundsformer, mens f. eks. en socialistisk kritik i hejere grad mâ bygges pâ en beskrivelse af kapitalkoncentrationen samfundet. Det er min opfattelse, at de socialistiske bevaegelser i Vesteuropa nu har nâet en sâdan politisk styrke, at de vil fâ afgorende indflydelse udviklingen fremover. Hvis okonomerne derfor i fremtiden vil tjene de samfund, de lever i, mâ de indstille sig pâ at give den okonomiske beskrivelse, som de socialistiske problemstillinger krsever. At det netop er koncentrationsbeskrivelsen, som interesserer ud fra et socialistisk fremgâr klart af en pjece, »Industry and Society«, udsendt af det engelske arbejderparti, hvori partiets fremtidige socialiseringspolitik diskuteres. Her indledes netop med en beskrivelse af den meget kraftige koncentration i den engelske industri. I Industry and
Society fremhseves desuden, som et andet karakteristisk
tríek Side 223
for en meget stor dei af investeringerne. Selvom England uden tvivl er det land i Vesteuropa, hvor den offentlige indflydelse pã erhvervslivet er sterst, er det dog âbenbart, at de offentlige og halvoffentlige virksomheder i alie lande spiller en stadig sterre rolle i det ekonomiske liv. Ligeledes vokser de kooperative virksomhedersbetydning. denne situation bliver det antagelig nodvendigt at nyforraulereteorierne markedsformer og prisfastssettelse under hensyn til de offentlige, halvoffentlige og kooperative virksomheders indflydelse. Hos Zeuthen findes der et tilleb til en sâdan analyse i diskussionen om prisdannelsen ved det offentlige monopol; raen en egentlig analyse af et marked, hvor offentlige og private virksomheder virker side om side — snart i samarbejde snart i konkurrence— Zeuthen ikke givet sig i lag med. Som grundlag for en udbygning af teorien som antydet ovenfor vil det sikkert vaere gavnligt nsermere at analysere de offentlige og kooperative virksomheders mâlssetninger og handlemâde, pâ samme mâde som Zeuthen i et par kapitler diskuterer mâlsaetning og handlemâde hos selvstsendige erhvervsdrivende og hos aktieselskaberne. I en privat virksomhed vil det altid vsere et vigtigt motiv at oge profitten. En offentlig virksomhed kan have en lang rsekke formal, hvoraf nogle af de vigtigste sikkert er ogning af arbejdsproduktiviteten i virksomheden samt hejnelse af den ekonomiske aktivitet i almindelighed. Hvilken betydning har denne forskel i mâlssetning for virksomhedernes handlemâde? For mig at se er det et vtesentligt trsek, at den offentlige virksomhed som hovedregel producerer og investerer kraftigere end en privat virksomhed med samme afssetningsmuligheder. forudsaetter naturligvis, at varen afsaettes til en billigere pi is i den offenílige virksomhed (cller eventuelt samme pris, men bedre kvalitet). En sâdan tendens viser sig f. eks. herhjemme, hvor statsbanerne overtager private rutebilruter. Det kan naturligvis diskuteres, hvorledes den forstasrkede investeringstendens den ekonomiske udvikling pâ lidt lsengere sigt; men indenfor vsekstteorien er det i dag moderne at hsevde, at en foregelse af investeringerne en stserkere stigning i arbejdsproduktiviteten. I et lille nyt afsnit pâ bogens nsestsidste side opsummerer Zeuthen sit syn pâ en ren socialistisk ekonomi. Han fremhsever, at hvis der er frit forbrugs- og beskseftigelsesvalg,bliver nsesten som under kapitalistisk okonomi. Dog mâ det offentlige overtage opsparingen i det omfang, den individuelle opsparinger ringe. Zeuthen fortssetter derpâ »If the individuais have no free choice, the will of the manageraent, possibly supported by a calculation or an estimate of the wants of the numbers in conjunction with the weight which is attached to them by the management, will be decisive, just as in the patriarchal household«2. Det forekommer mig, at problemstillingen her er blevet skruet pâ en uheldig mâde. I det rene socialistiske samfund har det offentlige principielt overtagetansvaret erhvervenes udvikling og for samfundets kapitalopsamling. Det eneste mâl for om denne opgave leses tilfredsstillende er naturligvis den faktiske udvikling i produktion og beskaeftigelse. Om den nodvendige kapital til udvikling af erhvervene stammer fra offentlig eller individuel opsparing er i denne forbindelsehelt I den foregâende saetning antyder Zeuthen som nsevnt ogsá, at offentlig opsparing ad skattevejen er nedvendig selv i et socialistisk samfundmed forbrugs- og beskseftigelsesvalg. Men er det sâ ikke mere rimeligt aí sige klart og tydeligt som Oskar Lange: »Deter imidlertid nedvendigt, at den centrale planlsegning sikrer den rigtige udviklingsretning for den ekonomiske udvikling i overensstemmelse med folkets behov og ensker, som de udtrykkes af 2. Pg. 344. Side 224
statsmagtens
overste organ, d. v. s. sejmen (det polske parlament)«3.
Denne formuleringindebserer Pâ grund af den begraensede plads har denne anmeldelse vseret koncentreret om enkelte synspunkter i Zeuthens bog, hvortil der efter mit skon kan fojes kritiske betragtninger. Enhver, som kender Zeuthen og hans vaerk, vil imidlertid forstâ, hvor utilfredsstillende det er at lade det blive herved. Som forfatteren selv buerer bogen prseg af ãbenhed, tolerance og videnskabelig positivisme. Selvom Zeuthen til en vis grad foler sig som »tekniker« i modsaetning til politikerne, er det ikke ud fra en defaitistisk holdning til samfundsproblemerne; men tveertimod i overbevisning om, at den ekonomiske videnskab og ekonomen har en mission som vejleder og hjaelper for politikerne i deres straeben efter at skabe den store samfundsharmoni. kommer mãske klarest til udtryk i Zeuthens nye bog »Videnskab Velfserd i okonomisk Politik«. Jeg vil slutte med et citat herfra, som viser, hvilken aktiv rolle Zeuthen tildeler ekonomerne — mere inspirerende mâlsaetning vanskeligt formuleres. »Det forekommer ikke praktisk at behandle de bestâende politiske »attituder« og grundindstillinger som absolut forbenede. Blandt andet laereboger i ekonomisk politik mâ give materiale til fremtidens endnu ukendte politiske standpunkttagen. Generelle teorier som liberalisme, socialisme, o. s. v. synes faktisk at have spillet en stor rolle for den politiske màlssetning. Endvidere skal overfor Myrdal hsevdes betydningen af direkte mod objektivitet hos en kreds af hjselpere for de politisk bestemmende« 16). 3. Polsk debat om socialismens okonomiske model, januar-februar 1957 pg. 2. Heftet er samlet og udsendt af Knud Erik Svendsen. |