MARKEDSFORMER OG SAMFUNDSSTRUKTUR (1)

Om sit formal med bogens fjerde afsnit (Forms of Market and Structure of
Society) siger Zeuthen (s. 225):

»The purpose of this part is to examine some of the most important forms of
market and society and to see what influence they have on the relation between
the various economic groups and on economic development as a whole«.

Man kan her rejse sporgsmâlet om, hvad professor Zeuthen forstâr ved »examine«.Der
som bekendt flere mâder at undersoge det ekonomiske liv pâ.
De relevante synsvinkler, der i denne forbindelse kan blive tale om ifolge hensynettil,

---

* Assistent ved Det ekonomiske Forskningsinstitut, Handelshejskolen i Kobenhavn.

synettil,at bogen er en lserebog beregnet pâ akonomistuderende, mâ vsere enten en ren deskriptiv fremstilling af markedsformerne, som forfatteren ser dem, eller en pragmatisk fremstilling, hvor forfatteren prsesenterer modeller, der udtaler sig om, hvorledes et okonomisk problem ber leses under hensyntagen til et givet formal. Kombinationen af disse to fremstillingsmâder, hvor man snart beskriver, og snart vejleder, er mâske mindre velegnet i en lserebog.

I fjerde afsnit har Zeuthen imidlertid anvendt alie tre muligheder, hvilket da ogsã til tider ger det vanskeligt for Iseseren at have present, om forfatteren nu siger noget om virkeligbeden, eller om han preesenterer en model af mere eller mindre abstrakt karakter.

I kapitlet Aims and Behavior, s. 305 siger professor Zeuthen generelt om hele sin beskrivelse af markedsmekanismen, virksomhedernes handlingsparametre og handlemâde klart, at det, han har tilstraebt, har veeret en pragmatisk fremstilling. Det hcdder (s. 305):

»In the preceding chapters we have largely confined ourselves to considering the way in which firms would behave under different market conditions, provided they maximized their profit in the short or in the long run. It is presumably a justified belief, held by most economists, that such deductive investigations of the solution of the problem of profit maximation may at least offer some guidance as to actual economic behavior«.

At man ogsâ i fjerde afsnit kan finde eksempler pâ en ren beskrivelse af, hvorledes folk handler, har man i det senere kapitel om Experience in Market Forms and Price Policy, hvor bl. a. Oxfordundersogelsen er omtalt. Zeuthens forsog pâ at fâ Oxfordundersogelsens resultater til at harmonere med den gaengse model for monopolistisk prisfastssettelse, er et vserdifuldt eksempel pâ en kombination pragmatisk og deskriptiv ekonomi. André steder er de to forskellige analysevinkler mâske anvendt sammen pâ en mindre heldig mâde, sâ man har svsert ved at holde dem ude fra hinanden — sâledes i kapitlet om Collective Behavior.

En anden vanskelighed, der melder sig ved lsesningen af fjerde afsnit, er den, at man ikke altid er klar over, hvornâr man lseser noget originalt, og hvornár forfatteren refererer. Der er mange referencer, men fremstillingen er ofte sâ personlig, at der ikke er tale om at »referere« i almindelig forstand. Dette gor det yderligere vanskeligt at forstâ analyserne udfra skillelinien deskriptiv og pragmatisk teori, idet det, forfatteren til syvende og sidst analyserer, i de fleste tilfeelde er andre forfatteres udsagn om, hvad de mener er okonomisk virkelighed, og hvorledes man ber handle, hvis man vil opnâ et givet mal. Dette er et andet materiale at forske i end selve den okonomiske virkelighed, og forfatteren burde mâske slâ dette helt fast.

Da bogen sâledes indeholder en blanding af dogmehistorie og originale betragtninger, laeseren utvivlsomt storre udbytte og inspiration af Zeuthens bog, hvis han Iseser den som et personligt, dybtgâende studium af vsesentlige dele af okonomisk teori og virkelighed end som en egentlig lserebog i okonomi.

I indledningen til Part Four hedder det (s. 226):

»Theory must in this case merely establish a set of possibilities rather than a direct description of economic conditions as they are, but a number of viewpoints models to be used in studying the varying and extremely complicated actual market forms and specific cases«.

De modeller, man i afsnittet prsesenteres for, har — og mâ vel ifolge bogens
formal have — en ret generel karakter. Der er modeller for prisfastssettelsen
under monopol og fri konkurrence, der er markedsmodeller, der er parameterraodcllcro.s.v.

raodcllcro.s.v.Selv ora de ikke giver et fuldsteendigt overblik over den dei af driftsekonomien, der beskseftiger sig med markedsfaenomener, giver de dog studentencn referencebaggrund for det okonomiske livs mangfoldighed. Han er naeppe blank, nâr det gselder analyse af et konkret markedsproblem, hvis han vil gere sig den ulejlighed at komme til forstâelse af disse modeller.

Her kan indskydes. at det. det drejer sig ora for en okonom, er at opstille en model for det konkrete problera, han arbejder med. Men hvor i denne modelsamling andet steds i Zeuthens bog, liar man et kapitel om, hvorledes man stiller en okonomisk model op, en systeraatisk gennemgang af kriterier for modelopstilling?

Ser man bort fra modellernes generelle formulering, har de den gennemgâende
svaghed, at de ntesten alie er formuleret med gevinstmaximering som mâlsaetning,
jfr. s. 226:

»As a starting point for the discussion we assume a rational maximization of
profit. But in several places, especially in chapters 59 and 61 we introduce other
assumptions and discuss problems of the actual behaviour of firms«.

Da folk ikke handler rationelt, medmindre man definerer deres handlemâde som vaerende rationel, var det mâske nserliggende i stedet at starte med en mâlssetningsmodel for en virksomhed, hvor man viste, hvorledes de forskellige del-mâlsseíninger spiller sammen med og mod hinanden med forskellig veegt til forskellige tider. Herefter kunne man pille en speciel model ud, og lade denne danne grundlaget for de psedagogiske begyndelsesrsesonnementer. Det feles utilstrsekkeligt at nsevne mâlssetningsforbistringen, som det sker i kapitel 59.

Dette med mâlssetningsforbistringen forer naturligt over i spergsmãlet om
modellernes grad af bestemthed.

De fleste modeller i dette afsnit er determinerede, medens enhver markedsmodel efter sin natur mâ vsere stokastisk. Ganske vist bruger Zeuthen dette princip i kapitel 57 om Economic Warfare, men burde det ikke i hojere grad vaere indarbejdet de andre kapitler, evt. ved hjselp af referencer fra efterkrigstidens litteratur?

Nogle af afsnittets modeller er verbalt, andre algebraisk og atter andre geometrisk (nogle er fremstillet pâ flere mâder). De mest koncise modeller er vel de algebraiske. Det synes raig en svaghed, at der mangler geometriske cllcr algebraiske modeller iil bcly^nhig af r;â vi^ligc spjjrgsmâl som dczn, der behandles i kapitel 54, »Several Prices and Several Products in the Same Firm« og i kapitel 58, »Dynamics and the Structure of the Market«.

Fremstillingen af det nsesten homogene marked er vserdifuld. Der findes vistnok i virkeligheden homogene markeder, men der findes en rsekke omrâder, der grsenser op til idealtilfseldet, og derfor er en nsermere udvikling af de forskellige tsenkemâder, man stâr overfor pã det nsesten homogene marked, af stor vserdi. Udtrykket »Power of Expansion« (ekspansionskraft) om forholdet mellem den individuelle afssetningskurves hteldning og liEeldningen af markedets totalefterspergselskurve, burde dog nok have haft et mindre fysisk navn end »kraft«. Der er jo tale om en mulighed, et potential.

Ligesom behandlingen af det nsesten homogene marked er omtalen af okonomisk et originalt Zeuthen-arbejde. Den mâde, hvorpâ forfatteren opstiller en kombination af sandsynlighed og adfaerd, nãr det gselder f. eks. en arbejdskamp, er utvivlsomt af stor vejledende vserdi.

Man kunne mâske enske at Zeuthen havde opstillet sin model i den fra spilteorienalmindelig
pay-off matrix. Motiveringen for at opstille betragtningernei
udbyttetabel kan vsere, at man umiddelbart kan fã en rsekke alternativertil

nativertilproblemet lon/strejke ind i billedet, ligesom man kan fá alternative omregninger til penge af de forskellige muligheder. Det kunne f. eks. taenkes, at arbejdere og arbejdsgivere ikke vurderer en arbejdstidsforkortelse pá en halv time om ugen til sarame pengebcleb, alt efter hvilken adfeerd, de selv og modpartenkan at ssette i vserk efter en sádan sendring i arbejdsbetingelserne.

Man kan ikke bebrejde Zeuthen at han ikke har den syndflod af artikler med, der i de scnere âr er komraet frem om spilteori, raen han burde màske i forbindelse Economic Warfare nave nsevnt en principiei artikel som Nash: The Bargaining Problem (Econométrica, 1950). Ligeledes burde vel n-person spillene vaere behandlet.

Problemet om hvordan man i en virksomhed med flervareproduktion tilpasser sin produktionspris og afsaetningspolitik pâ en sâdan mâde, at man fâr maksimal gevinst eller nâr et andet givet formal, tor jo siges at vsere det egentlige praktisk relevante driftsokonomiske problem. Mserkeligt nok er dette problem set fra en pragmatisk synsvinkel stort set ulost, der er ikke angivet metoder, som kan sige en virksomheds ledelse, hvordan den kan fà de forskellige parametre til at harmonere.

Det ville utvivlsomt have vseret af vserdi, hvis Zeuthen havde viet dette problem storre anstrengelser. Her affserdiges det pâ to sider med henvisninger til arbejder okonomer, der ganske vist er kendte, men hvis artikler pâ omrâdet er over 15 âr gamle.

Da Zeuthen har beskeeftiget sig indgâende med de lineaere ligningers anvendelse i ekonomien, kunne han máske med held have forsogt at overfere en rsekke raaksimerings- og minemcringsproblemer ved hjeelp af linesere ligninger fra makrookonomien til dette mikrookonomiske problem. Et fremskridt pâ dette felt i de senere âr er jo alternative linesere programmeringer gâende over i dynamisk og kvadratisk programmering.

Den model, som Zeuthen har opstillet om forskellige virksomheders handlemáde et kartel, er en blanding af pragmatisk og deskriptiv okonomi. Ud fra de forudseetninger, som Zeuthen tillsegger virksomhederne, er hans fremstilling omkring fig. 42 »Cartel Negotiations« uangribelig. Men sporgsmâlet er, om disse forudssetninger er relevante. Pá grundlag af Bjarke Fogs diskussion af disse spergsmãl i sin bog Priskalkulation og Prispolitik, (s. 260^—278) synes det, der interesserer deltagerne i de indledende kartelforhandlinger, forst og fremmest at vsere, hvilken mindstepris man kan fâ fastsat, hvorimod der ikke argumenteres for faelles gevinstmaximering, sâdan som Zeuthen antager.