1. Finanspolitikkens nye rolle i et âbent samfund.

Fâ ãr efter sin fremkomst blev Keynesmodellen med held anvendt bâde
ved studiet af finanspolitikkens og af udenrigshandelens problemer1.
Men finanspolitikken blev som regei undersogt under den stiltiende forudssetning
et lukket samfund, og i analysen af udenrigshandelen sâ man i
reglen bort fra staten. Fornylig har imidlertid den okonomiske politik i
Australien og Vesteuropa, isser i Storbritannien og de nordiske lande, i hoj
grad aktualiseret et nojere studium af finanspolitik og udenrigshandel i deres
indbyrdes sammenhseng. Kvantitativ importkontrol, toldforhojelser og
devaluering er jo i stigende grad kommet i miskredit, og statsmagten har
mistet kontrollen med lon- og prispolitikken. Intet under da, at man i stigende
grad har forladt sig pâ finanspolitikken som middel til udligning af betalingsbalancen.

Det problem, der skal underseges i nservserende artikel, er felgende: Hvis der indtrseffer en autonom forskydning i et lands exportvolumen, og betalingsbalancen derpâ pâny udlignes ved anvendelse af fmanspolitiske midler, findes der da en balanceret udenrigshandelsmultiplikator? Hvad er dens vserdi sammenlignet med den traditionelle udenrigshandelsmultiplikator?

---

* Professor, dr. polit., University of Illinois. Naervserende artikel er et led ieni nser fremtid udkommende fremstilling: Output, Emploument, Capital, and Growth (New York: Harper and Brothers, (1958). Forfatteren takker Harper and Brothers for tilladelse til samtidig offentliggorelse denne artikel.

1. For finanspolitikkens vedkommende er det angelsachsiske hovedvserk vel Alvin H. Hansen, Fiscal Policu and Business Cycles (New York: W, W, Norton. 1941). Nordiske forfatteres indsats bor naturligvis ikke overses, se herom Hans Brems, »Das Budget und die Multiplikatoren,« Archiv Band 78, Heft 1 (1957), pp. I—2. For udenrigshandelens vedkommende er hovedvserket Lloyd A. Metzler, »The Transfer Problem Reconsidered,« Journal of Political Economy Vol. L (June, 1942), pp. 397—414.

2. Stolper og Munthe.

Vort problem er ikke det samme som Stolpers og Munthes problem². Stolper og andre har undersogt multiplikatorvirkningen af balanceret udenrigshandel den forudssetning, at balancen mirakulost er tilvejebragt ved to samtidige forskydninger, een forskydning af deu autonorne export og een dermed lige stor forskydning af hjemlig eftersporgsel. Men sset miraklet udebliver: den hjemlige efterspergsel naegter at forskyde sig! Hvis under sâdanne omstaendigheder betalingsbalancen pâ en eller anden mâde udlignes, der da en balanceret udenrigshandelsmultiplikator? Det er dette, som er vort problem.

3. En model.

I vort forsog pâ at finde svaret skal vi forenkle vore forudssetninger meget stserkt. Skattepolitik forudssettes at vsere den eneste form for finanspolitik, som bringes i anvendelse. Den eneste skatteform, som kommer i betragtning, er en proportional indkomstskat. Pâ denne mâde udelukker vi en skatteinduceret mellem forbrug og opsparing og en skatteinduceret substitution mellem hjemmeproducerede og importerede varer. Altsâ kan vi operere under forudssetning af faste import- og konsumtilbojeligheder. Vi ser ogsâ bort fra anden betalingsbalanceudlignende politik, f. eks. penge- og toldpolitik. Vor nomenklatur er felgende:

Variabler.

Kj = sektor y's produktion, mâlt i vaerdifaste kroner pr. tidsenhed.

x{j = sektor j's indkeb af varer eller faktorer hos sektor i, i vaerdifaste
kroner pr. tidsenhed.

cro- — sektor fs salg af varer eller faklorer til sektor j, i vscrdifaste kroner
pr. tidsenhed.

Parametre.

Afh = autonomt forbrug af hjemmeproducerede varer
AFh = autonom import.

afh = marginal forbrugstilbojelighed defmeret som differentialkvotienten af
forbruget af hjemmeproducerede varer med hensyn til forventet
disponibel indtsegt.

aFh = marginal importtilbejelighed defineret som differentialkvotienten af
forbruget af importerede varer med hensyn til forventet disponibel
indtaegt.

---

2. Wolfgang F. Stolper, »The Volume of Foreign Trade and the Levei of Income,« The Quarterly Journal of Economics Vol. LXI, No. 2 (February, 1947), pp. 285—310. Preben Munthe, »Multiplikatorvirkning en parallel õking av eksport og import,« Festskrift til I. Wedervang (Oslo: Bedriftsõkonomens forlag, 1951), pp. 13—21.

agh = indkomstskattesatsen.
ahf — faktorindkobstilbojeligheden defineret som differentialkvotienten af
faktorindkob med hensyn til den private sektors bruttoprodukt.
*xfH — autonom export.
*xff = autonom bruttoinvestering.
*xfg = statens autonome indkob fra foretagenderne.
*xhg = statens autonome indkob fra husholdningerne.

En stjerne (*) symboliserer ex ante storrelser. Vor model er en statisk ligevsegtsmodel med 5 sektorer, 3 indenlandske og 2 udenlandske. De indenlandske er foretagender, statsmagt og husholdninger, symboliseret af fodtegnede f, g og h. De udenlandske er foretagender og husholdninger, symboliseret af fodtegnene F og H. Tabel I viser de 8 transaktioner, der indgâr i modellen. Enhver transaktion har to fodtegn. Det forste henviser til oprindelsessektoren, det sidste til bestemmelsessektoren. De otte transaktioner Indenlandsk privat bruttoinvestering *x_ff, statsindkob hos indenlandske *x_fg, indenlandske husholdningers indkob af konsumgoder indenlandske foretagender *x_fh, udenlandske husholdningers indkob af konsumgoder hos indenlandske foretagender *x_fH, indenlandske husholdningers skattebetaling til staten *x_gh; sidstnsevnte kan opfattes som kronesekvivalentet af kollektive goder som forsvar og undervisning, der overfores fra staten til husholdningerne. Fremdeles er der indenlandske foretagenders faktorindkob hos indenlandske husholdninger *x_hf, statens indkob af faktorer (civilarbejde, tjenestemsend) hos indenlandske husholdninger _hg, og endelig indenlandske husholdningers indkob af konsumgoder hos udenlandske foretagender *x_Fh. Mange flere transaktioner kunne naturiigvis men vi foiger Lradilionen og antager, at irnport og eksport alene bestar af konsumgoder. Lad os nu specificere modellens ligninger. Lsesere, der ikke bryder sig om álgebra, kan overspringe de naeste 11 afsnit og finde det vaesentligste pâ figur 1.

4. Indenlandske adfærdsligninger.

Der er tre adfserdsligninger, som bestemmer indenlandske planlagte indkeb. For det ferste forudssettes indenlandske foretagenders planlagte indkob af indenlandske faktorer at vsere direkte proportionalt med den indenlandske private sektors bruttoprodukt:

(1)

Dernsest forudssettes indenlandske husholdningers planlagte indkob af
hjemmeproducerede konsumgoder at vsere folgende funktion:

(2)

hvor Afh er det autonome forbrug af hjemmeproducerede varer, hvor afh
er den marginale forbrugstilbejelighed, og hvor hele den kantede parenthes
er den indenlandske forventede disponible indtsegt.

Endelig forudssettes indenlandske husholdningers planlagte indkob af
importerede konsumgoder at vsere folgende funktion:

(3)

hvor AFh er den autonome import, og hvor aFh er den marginale importtilbojelighed.

I ligningerne (2) og (3) er disponibel indtsegt lig personlig indtsegt minus
skat. Den forventede (befrygtede) indkomstskat er direkte proportional med
den forventede personlige indtaegt:

(4)

hvor agh er skattesatsen. Ligning (4) er ex ante skat. Stryger vi alie stjernerne,
fãr vi ligning (5), som viser ex post skatten. Det er unodvendigt at nedskrive
denne ligning.

5. Exporten.

Lad udenlandske husholdningers planlagte indkob af indenlandske konsumgoder
en parameter:

(6)

6. Privat bruttoinvestering.

Lad indenlandske foretagenders forventede bruttoinvestering vsere en
parameter:

(7)

7. Statens planlagte indkøb.

Lad pâ samme mâde statens planlagte indkob hos foretagender og husholdninger
holdningervsere parametre

(8)

(9)

Motiveringen herfor er, at hvis den forventede bruttoinvestering kan forudssettes at vsere en parameter, sâledes som tilfseldet er i Keynesmodeller, sâ ma a fortiori det samme gíelde for statsindkobene, der jo bestemmes af velfserdshensyn og militaere hensyn.

8. Indkøbsplanerne realiseres.

I god svensk tradition³ skal vi antage, at de planer, som foreligger ved en periodes begyndelse, vil blive virkeliggjorte i periodens leb. Planerne er indkobsplaner, og forudsagtningen for, at sádanne kan virkeliggores, er âbenbart et »kobermarked«, d.v. s. et marked, i hvilket der er rigeligt lagerhold og ledig produktionskapacitet. Af vore 7 inter-sektorindkob er de 6 planlagte, medens det syvende, skattebetalingen *x_gh, er forventet (frygtet). For hverl ai de ô planlagte indkob kan vi udtrykke, at planerne virkeliggores:

(10) til (15)

hvor ij betyder fh, hf, fH, Fh, fg og hg.

9. Produklionsplanenie realiseres.

I et kobermarked kan ogsá forudssettes, at velforberedte produktionsprocesser

(16)

10. Hvad der er købt er ogsá solgt.

Enhver sektors realiserede indkeb fra en anden sektor reprsesenterer tillige
sektors realiserede salg til forstnaevnte sektor. Dette mâ vsere
tilfseldet for enhver af vore 7 inter-sektortransaktioner:

(17) til (23)

hvor ij betyder fh, hf, fH, Fh, fg, hg og gh.

---

3. Erik Lindahl, Studies in the Theonj of Money and Capital (London: Allen & Unwin, 1939), pp. 36, 37, 91—92, 125—126. Bertil Ohlin, «Some Notes on the Stockholm Theory of Savings and Investment,« genoptrykt i Readings in Business Cycle Theory (Philadelphia: Blakiston, 1944), pp. 96—97.

11. Ligevægtsbetingelser.

I ligevaegt mâ ai okonomisk aktivitet retfserdiggore sig selv i den forstand,
at enhver sektors salg til en anden sektor mâ vsere lig det realiserede salg.
Dette mâ vsere tilfseldet for enhver af vore 7 inter-sektortransaktioner:

(24) til (30)

hvor ij liar samme betydning som i afsnit IO4.

12. Definitionsligning.

Ifolge definition er den forventede indenlandske private bruttoinvestering lig med den dei af den indenlandske private sektors bruttoprodukt, som foretagenderne ikke venter at ssclge til inden- eller udenlandske husholdninger til staten:

(31)

13. Løsning i tilfælde af, at betalingsbalancen overlades til sig selv.

Vore 31 übekendte er: en forventet indenlandsk private bruttoinvestering *x_ff; 7ex ante indkob *x_i}; 7ex post indkob x_ij; 7 forventede salg *o_{i} ',} 7 realiserede salg <7_fi; eet planlagt privat bruttoprodukt *X 3;X₃; og eet realiseret privat bruttoprodukt X_f. Lad os nu lese systemet for X_f:

O)

Kfter at have fundet vort Xf kan vi let finde multipliervirkningen af en
forskydning i den autonome export *xfH. Tag differentialkvotienten af det
private bruttoprodukt med hensyn til den autonome export:

(H)

---

4. Lseseren vil mâske trsettes af vor sondring mellem kob og salg og mcllem ex ante og ex post. Nâr alt kommer til alt, er de jo alie lige store i en ligevEegtsmodel. Men det synes ikke uvigtigt at understrege, at for sá vidt angâr indkob er ex ante lig ex post, fordi der forudsaíttes et kobermarked, hvilke alie indkobsplaner kan realiseres. Uette vil vsere tilfseldet, hvad enten der er ligevaegt eller ej. Hvad angàr salg, sâ er ex ante lig ex post som en betingelse for ligevsegt. Kob og salg er lig hinanden ex post. At disse ting endnu ikke er helt trivielle, fremgâr ef endelose diskussioner om, hvorvidt opsparing er lig med investering og om hvorvidt en sãdan lighed er en identitet, en definition eller en ligevsegtsbetingelse. En yderst klargorende diskussion af disse ting findes i Trygve Haavelmo, »Ligninger vs. identiteter i ekonomisk makroteori,« 25 Economic Essays in Honour of Erik Lindahl 21 November 1956 (Stockholm: Ekonomisk Tidskrift, 1956), p. 68—78. Haavelmo foreslâr netop en mserkning med stjerner som vor.

Hvorledes kan nu denne multiplier fortolkes okonomisk? Lad os ferst fortolke storrelsen a_fh a_hf (1 — Qgh)- Ifolge vor parameterliste er a_hf faktorindkobstilbojeligheden mere populsert, faktorindkobskroner pr. privat bruttoproduktkrone. Dette er atter det samme som personlig indtsegt skabt pr. privat bruttoproduktkrone. Gang nu med (1 — agh)> S^°A yi disponibel indtsegt skabt pr. privat bruttoproduktkrone. Gang sâ endelig med a_fh, sâ fâr vi marginal konsumefterspergsel skabt pr. privat bruttoproduktkrone. Hele storrelsen 1— a_fh a_hf (1 — a_gh) ma da vsere den marginale tilbojelighed til ikke at konsumere det private bruttoprodukt. Dette kan man kalde samfundets tilbojelighed til at opspare, betale skat og importere. Den autonome exports multiplier er da 1 divideret med denne tilbojelighed. Denne multiplier ma vsere positiv og storre end 1.

14. Løsning i tilfælde af indgreb.

Lad os nu vende os til det tilfcelde, at handelsbalancen pâvirkes pâ en
sâdan mâde, at export og import forbliver lige store:

(32)

Vi har nu lojeí en ny ligning, nemlig ligning (32), til et allercde dctcrinineret af 31 übekendte og 31 ligninger. For at undgã et overdetermineret system ma vi derfor forvandle en parameter til en variabel. Vi ma sâ at sige »frigive« den, sâledes at den kan antage en vserdi, der er forenelig med alie systemets ligninger. Hvilken parameter vi frigiver, er ligegyldigt; men fra et realistisk synspunkt mã det blive skattesatsen a_gh, der frigives. Ligning (32) vil da i forbindelse med systemets ovrige ligninger bestemme en skattesats sá hej, at import og export altid balancerer. Vort nye system af 32 ligninger og 32 übekendte kan nu leses med hensyn til det private bruttoprodukt _f. Resultatet er:

(III)

Pâny kan vi finde multipliervirkningen af en forskydning af den autonome export *x_fH; men denne gang sorger fmanspolitikken for at bibeholde balance mellem export og import. Hvad vi fâr er altsâ en balanceret udenrigshandels-multiplikator. v«rdi er:

(IV)

Eftersom bâde den marginale forbrugstilbojelighed afh og den marginale
importtilbojelighed aFh kan antages at vaere positive, vil denne multiplier
vsere positiv og altid vaere sterre end 1.

15. Grafisk løsning

De vaesentligste trsek af vor model kan fremstilles grafisk. Figur 1 viser et diagram med fire axer, og lad os starte i forste kvadrant. Her finder vi den stigende importfunktion *x_Fh, den stigende kombinerede import- og konsumtionsfunktion *x_fh + *x_Fh, og tilsidst den vandrette exportfunktion *x_fH, som angiver, at exporten er autonom. Det vsesentlige punkt er skseringspunktetmellem og exportfunktionen. Dette punkt er angivet med en dobbelt cirkel. Dette punkt bestemmer hvor stor en disponibel indtaegt samfundet kan tillade sine medlemmer at have; thi ingen anden disponibel indtaegt vil vaere foreneligt med balance mellem import og export. Pá den nordlige axe er afsat import plus forbrug af hjemmeproducerede varer. Men eftersom import er lig med export, vil dette va^re lig med export *_{X/HX /H} plus forbrug af hjemmeproducerede varer *x_fh. Lad os nu gá mod uret og bevaege os ind i anden kvadrant. 45°-linjen tillader os at overfere summen *x_fh + *x_fH til den vestlige axe, hvor vi allerede i forvejen har afsat summen af autonom bruttoinvestering *x_ff og autonome statsindkob af varer *x_fg. Summen af alie fire *x/hx_/h + *x_fH + *x_ff + *x_fg mâ vsere lig med det private bruttoprodukt X_f. Lad os nu fortsaitte mod uret ned i tredje

kvadrant. Her finder vi faktorindkobsfunktionen, som viser os hvor stor en personlig indtsegt det nys fundne private bruttoprodukt vil skabe. Til denne personlige indtaegt *x_hf lad os foje det autonome statsindkeb af faktorer fra husholdningerne *x_hg. Vi har da den totale personlige indtsegt pâ den sydlige axe.

Tilbage stâr nu alene at konfrontere den sydlige og den estlige axe. Dette sker i fjerde kvadrant. Den sydlige axe viser personlig indtsegt, og den ostlige viser disponibel indtaegt. Der er kun een skattesats, som kan fâ de to til at svare til hinanden, nemlig den, der er vist med den tynde fuldt optrukne linje, hvis hseldning er 1/(1 — a_gh), hvor a_gh er skattesatsen. Skatteprovenuet *a_gh vises som den vandrette afstand mellem den tynde fuldt optrukne linje og den punktererede 45°-linje i fjerde kvadrant.

Laeseren kan nu let overbevise sig om, at hvis den autonome export formindskes,
vil det private bruttoprodukt gâ ned, den skattesats, der giver
lighed mellem export og import, vil stige, og skatteprovenuet vil vokse.

16. Sammenligning mellem übalanceret og balanceret udenrigshandelsmultiplier.

Idet vi nu gâr tilbage til vor álgebra, skal vi vise, at under empirisk plausible vil den balancerede udenrigshandels-multiplier (IV) vsere storre end den übalancerede udenrigshandels-multiplier (II). Der er tre forudsaetninger. For det ferste, at summen af den marginale forbrugstilbojelighed den marginale importtilbojelighed er mindre end 1. For det andet, at foretagendernes faktorindkobstilbojelighed er ikke-negativ men mindre end 1. For det tredje, at skattesatsen ogsâ er ikke-negativ men mindre end 1. Altsâ:

Under disse tre forudsaetninger kan man vise, at

Beviset findes i vort appendix. Altsâ vil under de tre neevnte tre forudssetninger
üblancerede udenrigshandels-multiplier (II) vsere mindre end
den balancerede udenrigshandels-multiplier (IV).

17. Forklaring pá forskellen mellem de to multipliers.

Forklaringen pâ, at den übalancerede udenrigshandels-multiplier normalt
er mindre end den balancerede udenrigshandels-multiplier, er simpel. Lad

os se pâ statsbudgettet. Pa udgiftssiden har vi *x_fg + *x_hg, som begge er parametre. Virkningen af aendret autonom export pâ budgettet mâ altsâ vsere begrsenset til statsbudgettets indtaegtsside *cr_gh. For at finde ud af, hvad der sker med skatteprovenuet, mâ vi ferst finde ud af, hvad der sker med skattesatsen a_gh. I tilfseldet med balanceret udenrigshandel lad os lese systemet med 32 ligninger og 32 übekendte med hensyn til skattesatsen. Lad os derpâ tage differentialkvotienten af skattesatsen med hensyn til den autonome export:

(V)

Nu kunne man jo tsenke sig det perverse tilfaelde, at import- og konsumtionsfunktionerne den lodrette axe pâ dens negative dei, altsâ at A_Fh og A_fh var negative. Hvis de var tilstraekkeligt store numerisk, kunne de gere taellereren i (V) negativ. Da naevneren er et kvadrat, ville dette gore hele broken positiv.

Normalt vil vi jo nok vente, at A_Fh og A_fh er positive, og isâ fald vil differentialkvotienten blive negativ: faldende export vil nedvendiggere stigende skattesats! Intuitivt er dette resultat yderst plausibelt. Ganske vist vil faldende export i sig selv reducere det private bruttoprodukt, den personlige indtsegt, den disponible indtaegt og derigennem efterspergselen efter importerede varer. Men der er mange laekager undervejs, og det deprimerende tryk vil kun i meget afsvsekket grad nâ frem til importstadiet. Forst er der jo foretagendernes (a_hf mindre end 1). Dcrnsest er der skattelsekken (1 — a_gh er mindre end 1). Endelig er der husholdningernes opsparingslaek og den leek, der opstâr ved, at husholdningernes tilbejelighed til at forbruge hjemmeproducerede varer er storre end nul. De to sidstnsevnte laekager kan udtrykkes derved, at a_Fh er mindre end 1.

Mindre klar er virkningen pâ skatteprovenuet. Skatteprovenu er lig med skattesats gange personlig indkomst; men ifolge (V) gâr skattesatsen op, og ifolge (IV) gâr det private bruttoprodukt og dermed den personlige indkomst ned, nâr den autonome export falder. Vil skatteprovenuet sâ stige eller falde? Lad os atter bruge vort system af 32 ligninger og 32 übekendte og denne gang lese systemet med hensyn til skatteprovenuet. Lad os derpâ tage differentialkvotienten af skatteprovenu med hensyn til autonom export:

(VI)

I denne differentialkvotient er jo a_hf foretagendernes faktorindkebstilbejelighed,og er forudsat mindre end 1. Summen a_fh + a_Fh er summen af de marginale tilbejeligheder til at forbruge og importere, og denne sum er ogsâ forudsat mindre end 1. Produktet af de to mâ vsere

endnu mindre, og derfor ma hele taelleren vaere negativ. Nsevneren er a_Fh, den marginale importtilbejelighed, og denne er positiv. Hele differentialkvotienten(VI) folgelig vsere negativ: Nãr den autonome export falder, sâ mâ, om udenrigshandelen stadig skal balancere, skatteprovenuet stige!

18. Det perverse tilfælde.

I vort bevis i appendix har vi gjort den forudssetning, at

Hvis denne forudssetning ikke er opfyldt, sâ bestar den mulighed, at den übalancerede udenrigshandels-multiplier bliver storre end den balancerede Fremdeles kan i sâ fald differentialkvotienten blive positiv: hvis exporten falder, vil skatteprovenuet falde. Og endelig vil jo meget hoje vserdier af a_fh og a_Fh formodentlig ledsages af negative vaerdier af A_fh og A_Fh. I sâdanne tilfselde kan, som vi har set, differentialkvotienten (V) ogsâ blive positiv: hvis exporten falder, mâ skattesatsen Figur 2 viser et sâdant tilfeelde. Men hvor sandsynligt er det?

Sâlsenge importen alene bestar af konsumgoder, er sâdanne »perverse« tilfselde lidet sandsynlige. Den kombineredc konsumtions- og importfunktions hseldning er a_fh + o.Fh >°§ denne haeldning er normalt mindre end 1. Funktionen normalt positive stykker af den lodrette axe, sá A_fh -j- A_Fh er normalt positive. Men dersom importen ogsâ bestar af produktionsmidler, isser varige produktionsmidler, sá kunne der existere end udenrigshandelsaccelerator, gjorde importen til en meget stejlt stigende funktion af det private bruttoprodukt⁵. Denne funktions haeldning ville jo vsere lig med den marginale kapitalkoefficient med hensyn til importerede kapitalgoder. Lad os da se, hvad ekonometrien har at fortselle os. I tabel II har vi gengivet Polak's marginale importtilbojeligheder for smâ lande i de tidlige mellemkrigsâr, s. for importrestriktionerne satte ind. Blandt Polak's 25 lande har kun de 6, der er medtaget i tabel 11, en marginal importtilbojelighed pâ over 1/₂. Alie 6 lande er naturligvis smâ. Med imdtagelse af Norgc karakteriseres alie af Polak som »primary producers«. Med undtagelse af Indonesien de mâske ogsâ karakteriseres som hejt udviklede lande, der behover, og importerer, varige kapitalgoder. For sâdanne landes vedkommende der muligvis blive tale om de ovenfor omtalte »perverse« virkninger. At behandle sâdanne virkninger ville imidlertid sprsenge rammerne den her valgte statiske analyse. Der henvises til den i fodnote 5 naevnte litteratur.

19. Konklusion.

Vi har fundet, at den balancerede udenrigshandels-multiplier normalt vil
vsere storre end den übalancerede udenrigshandels-multiplier. Ârsagen hertil

---

5. Mserkeligt nok horer man altid om udenrigshandels-multiplier'en men nsesten aldrig om udenrigshandelens-acceleratoren. Se dog Herbert Giersch, »Akzelerationsprinzip und Importneigung,« Archiv Band 70 Heft 2 (1953), pp. 241—283. Forseg pâ at indbygge udenrigshandelen i den Harrod-Domar'ske vsekstmodel er gjort af Harry G. Johnson, »Equilibrium Growth in an International Economy,« The Canadian Journal of Economics and Political Science Vol. XIX (November, 1953), pp. 478—500 samt af Hans Brems, »The Foreign Trade Accelerator and the International Transmission of Growth, Econométrica Vol. 24 No. 3 (July, 1956), pp. 223—238.

er, at den ferstnsevnte i sig indbefatter multipliervirkningen af den forandring i skattesatsen, som er nodvendig for at bevare balance i udenrigshandelen. Denne forandring vil normalt, men ikke altid, forstserke virkningen af en forandring i den autonome export: faldende export vil normalt vsere ledsaget af hojere skatteprovenu. Men det »perverse« tilfselde, der er beskrevet i afsnit 18 og vist i figur 2, reprsesenterer undtagelsen. En fyldig behandling heraf vil imidlertid som altid, hvor acceleratorer optrseder, nodvendiggore en dynamisk analyse.