Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 96 (1958)

UDENRIGSHANDELENS GEVINST

Af ERLING OLSEN *

1. I en artikel fra 1939 siger professor P. A. Samuelson, at nogen udenrigshandel bedre for et land end ingen udenrigshandel i den forstand, at udenrigshandelens tilhaengere kan bestikke dens modstandere til at stemme for handelens etablering og dog vsere bedre stillet end fer. Dette folger, mener professor Samuelson, af den omstsendighed, at den internationale gor det muligt for landet at opnâ storre msengder af alie goder med uaendret eller mindre indsats af produktionsfaktorer.1

I det folgende skal det vises, at sendringer i indkomstfordelingen forârsaget udenrigshandelens âbning kan medfore, at professor Samuelsons udsagn ikke holder stik, men at det mâ altid gaílde, at nogen udenrigshandel bedre for et land end ingen udenrigshandel i den forstand, at udenrigshandelens modstandere ikke kan bestikke dens tilhsengere til at stemme for dens standsning uden at blive ringere stillet end for.

2. De vigtigste redskaber, som skal anvendes, er transformationskurven
og samfundsindifferenskur\ren.

Transformationskurven PQ i figur 1 viser alie de kombinationer af
goderne X og Y, som kan fremstilles i en given teknik med en given indsats


DIVL1282

Figur 1.



1. P. A. Samuelson: »The Gains from International Trade«, Canadian Journal of Economies Political Science, Vol. V, pp. 195205. Optrykt i »Readings in the Theory of International Trade«.

* Undervisningsassistent ved Kebenhavns Universitet. Sekreta3r i Det ekonomiske Sekretariat.

Side 77

DIVL1285

Figur 2. Samfundet (A +B+C)

af produktionsfaktorer. Den er konkav, idet det forudssettes, at produktionsfaktorernesgrsenseproduktivitet
hensyn til det ene godé er faldende
uden at vsere stigende med hensyn til det andet godé.

Samfundsindifferenskurven Is i figur 2 er konstrueret pâ basis af individerne
B og Cs indiffercnskurver la, Ib og Ic efter Scitovskys metode2.
Fremgangsmâden er derme:

I udgangspositionen befinder A, Bog C sig i pris-indkomstsituationer, som giver dem budgetlinierne HK, LM og NO. Budgetlinierne har samme haeldningskoefficient, da prisdiskrimination udelukkes. Der forudsaettes frit forbrugsvalg, sâ A, Bog G vselger godekombinationerne E, Fog G, som markerer tangenspunkterne for budgetlinierne og de hejest liggende indifferenskurver. Bog C opnâr realindkomster karakteriseret af la, Ib og Ic. Den godemsengde, de tilsammen beslaglsegger, markeres i samfundets diagram ved punktet D.

Dernaest sendres prisforudssetningen, og man summerer godekombinationerne,som tangenspunkterne for la, Ib og Ic med linier, hvis haeldningskoefficient angiver den nye prissituation. Resultatet indtegnes i samfundets diagram. Nâr alie prissituationer er gennemlebet, fremtrseder Is som det geometriske sted for alie de punkter, der markerer godekombinationer,som kan fordeles imellem A, B og C, sâ de opnâr samme realindkomst som i udgangspositionen. Alie punkter ovenfor og til hejre for Is angiver godekombinationer, som kan fordeles sâledes, at nogle opnâren realindkomst end i udgangspositionen, uden at andre fâr en lavere. Alie punkter neden for og til venstre for Is angiver derimod godekombinationer,som



2. Jfr. Tibor de Scitovsky: »A Reconsideration of the Theory of Tariffs«, Review of Economic Studies, Vol. IX (2) (194142) pp. 89110, optrykt i »Readings in the Theory of International Trade«.

Side 78

kombinationer,somikke kan fordeles sãledes, at nogle opnâr samme realindkomstsom
udgangspositionen, uden at andre fâr en lavere1.

Nâr individernes indifferenskurver, som her antaget, er kontinuerte og konvekse, er samfundsindifferenskurverne det ogsâ. Samfundsindifferenskurverne sig imidlertid vsesentligt fra de individuelle indifferenskurver, at de kan sksere hinanden. Dette folger af, at samme godemsengde fordeles pã mange mâder imellem samfundets medlemmer. Da hver samfundsindifferenskurve er knyttet til een bestemt indkomstfordeling, der gennem samme punkt gà mange sâdanne kurver.

3. Det forudsaettes nu, at en nation anvender alie sine produktionsfaktorer fremstilling af goderne X og Y, at der i denne nation er fuldkommen pà bâde faktor- og varemarkedet, samt at koberne har frit forbrugsvalg. I figur 3 er den konkave kurve PDRQ nationens transformationskurve for X og Y. Punktet D angiver produktion og forbrug X og Y, idet det yderligere forudsaettes, at handel med udlandet er forbudt. Den konvekse kurve gennem D er samfundsindifferenskurven


DIVL1288

Figur 3.


DIVL1291

Figur 4.

ved den pâgaeldende indkomstfordeling. De relative priser udtrykkes ved
hseldningskoefficienten for de to kurvers fselles tangent i punktet D.

Det antages herefter, at forbudet mod handel med udlandet ophseves pã betingelse af, at der hverken ydes kredit til eller optages lân i udlandet. Hvis de relative priser pã det nationale marked adskiller sig fra verdensmarkedets,etableres en handel imellem nationen og udlandet. I figur 3 angiver hseldningskoefficienten for den rette linie RS de relative priser imellem X og Y efter endt tilpasning til den nye situation. Punktet R markeder nationens produktion og punktet S dens forbrug af goderne X og Y, idet RT af X eksporteres, medens TS af Y importeres. Den konveksekurve, tangerer den rette linie SR i punktet S, er samfundsindifferenskurvenved



1. Der er her som i det falgende set bort fra, at et individs realindkomst (velfaerd) kan vaere afhaengig af andet end den indifferenskurve, det selv befinder sig pâ.

Side 79

indifferenskurvenvedindkomstfordelingen efter udenrigshandelens ãbning. Da punktet S ligger ovenfor og til hojre for samfundsindifferenskurven igennem punktet D, illustrerer figur 3 en situation, hvor udenrigshandelens tilhsengere kan bestikke dens modstandere til at stemme for dens etableringog vaere bedre stillet end for. Figur 3 viser sâledes et tilfselde helt i overensstemmelse med professor Samuelsons udsagn.

Figur 4 er konstrueret efter samme principper som figur 3. Efter nationens til verdensmarkedet bliver de relative priser imellem X og Y som angivet af hseldningskoefficienten for den rette linie UV. Nationens produktion markeres af punktet U og dens forbrug af punktet V, idet UZ af X eksporteres, medens ZV af Y importeres. Den konvekse kurve, som tangerer den rette linie UV i punktet V, er samfundsindifferenskurven ved indkomstfordelingen efter udenrigshandelens âbning. Punktet V ligger neden for og til venstre for samfundsindifferenskurven igennem punktet D. Udenrigshandelens tilhsengere bliver derfor ringere stillet end for, hvis de skal bestikke dens modstandere til at stemme for dens etablering. Figur 4 viser sâledes et tilfselde, hvor professor Samuelsons udsagn ikke holder stik. Nationen har ganske vist stadig muligheder for at udnytte de sendrede priser til at skaffe sig en godekombination, som ligger ovenfor til hojre for samfundsindifferenskurven igennem D. iEndringer i indkomstfordelingen — forârsaget af udenrigshandelens âbning — bevirker imidlertid, at disse muligheder ikke udnyttes, hvis det okonomiske liv overlades til frit spil.

4. Nâr der etableres en udenrigshandel, tangerer den konkave transformationskurve den konvekse samfundsindifferenskurve for indkomstfordelingen udenrigshandelens âbning samme rette linie, men i forskellige jfr. figurerne 3 og 4. Transformationskurven (undtagen tangenspunktet) vil altid ligge neden for og til venstre for den rette linie, medens indifferenskurven (undtagen tangenspunktet) altid vil ligge oven for og til hojre for den rette linie. Ethvert punkt pâ transformationskurven derfor altid ligge neden for og til venstre for samfundsindifferenskurven indkomstfordelingen efter handelens etablering. Udenrigshandelens kan sâledes aldrig bestikke dens tilhsengere til at stemme for dens standsning uden at blive ringere stillet end for.